IT-SIKKERHED
HGV3 Side 1 af 20
INDLEDNING…………………………………………………………………………………………………….2
PROBLEMFORMULERING…………………………………………………………………………………....3
E-HANDEL ............................................................................................................................................................ 4
E-HANDEL – HVAD ER DET? .................................................................................................................................. 4
HVORFOR E-HANDEL? .......................................................................................................................................... 4
HVILKE FORDELE GIVER E-HANDEL TIL FORBRUGERNE? ...................................................................................... 5
SIKKERHED VED E-HANDEL .................................................................................................................................. 5
HVILKE BETALINGSLØSNINGER ER DER FOR INDKØB, DER FORETAGES HJEMME FRA PC´EN? ................................ 6
E-HANDEL I FREMTIDEN ....................................................................................................................................... 6
COMPUTERVIRUS ............................................................................................................................................. 7
HVORNÅR STARTEDE DET? ................................................................................................................................... 7
HVORDAN VIRKER DE? ......................................................................................................................................... 7
STRAFBART AT SPREDE VIRUS? ............................................................................................................................ 9
HVORDAN KAN MAN BESKYTTE SIN COMPUTER? .................................................................................................. 9
VIRUSMAIL ........................................................................................................................................................... 9
KAN ALLE PROGRAMMER BLIVE RAMT? ............................................................................................................. 10
HACKING ........................................................................................................................................................... 10
HVAD ER EN HACKER? ........................................................................................................................................ 10
HVAD ER EN CRACKER? ...................................................................................................................................... 11
HACKERE I DAG? ................................................................................................................................................ 11
HVORDAN MAN KAN SIKRE SIG MOD HACKING? ................................................................................................. 12
HVORDAN BLIVER MAN HACKER? ...................................................................................................................... 12
HACKERE I FREMTIDEN? ..................................................................................................................................... 13
KRYPTERING .................................................................................................................................................... 13
HVAD ER KRYPTERING? ...................................................................................................................................... 13
HVEM BENYTTER SIG AF KRYPTERING? .............................................................................................................. 13
HVORDAN FÅR MAN SINE TING KRYPTERET? ...................................................................................................... 14
HVAD ER PKI? ................................................................................................................................................... 14
PRIVATLIV ........................................................................................................................................................ 14
HVEM KONTROLLERE MEDARBEJDERNE PÅ ARBEJDSPLADSEN? ......................................................................... 15
HVORDAN ER LOVEN? ........................................................................................................................................ 15
HVEM HAR TILLADELSE TIL AT KONTROLLERE? ................................................................................................. 15
HVEM VIL UDNYTTE PRIVATLIVET? .................................................................................................................... 16
HVAD KAN VI GØRE VED DET? ............................................................................................................................ 16
OVERVÅGNING? .............................................................................................................................................. 16
HVEM OVERVÅGER HVEM? ................................................................................................................................. 16
HVORFOR OVERVÅGER VI HINANDEN? ............................................................................................................... 17
HVORDAN BLIVER FREMTIDEN INDENFOR KRYPTERINGEN, PRIVATLIVET OG OVERVÅGNINGEN
?
........................ 17
KONKLUSION ................................................................................................................................................... 19
KILDEFORTEGNELSE .................................................................................................................................... 20
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 2 af 20
Indledning
Vi har valgt at skrive om IT – sikkerhed, det vil sige vi har valgt at analysere og
udarbejde følgende emner:
E – Handel
Hacking
Kryptering ( privatliv + overvågning )
Computervirus
Vi bliver hver dag påvirket af disse emner både fra fjernsynet, blade, aviser og
fra internettet. Vores mål med opgaven vil være at få større forståelse indenfor
emnet. Det som vi syntes er det interessante ved IT – sikkerhed er den måde vi
kan beskytte os på, mod de forskellige computer-forbrydelser. Vi bliver alle
påvirket uanset om vi vil det eller ej!
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 3 af 20
Problemformulering
Vi vil gerne skrive om alle 4 emner og prøve at finde svar på følgende
spørgsmål:
E-handel
E-handel – hvad er det?
Hvilke fordele giver e-handel til virksomheder?
Hvilke fordele giver e-handel til forbrugerne?
Sikkerhed ved e-handel?
E-handel i fremtiden?
Computervirus
Hvornår startede det?
Hvordan virker de?
Er det strafbart?
Hvordan kan man beskytte sin computer?
Virus mail?
Kan alle programmer blive ramt?
Hacking
Hvad er en hacker?
Hvad er en cracker?
Hackere i dag?
Hvordan kan man ”sikre” sig mod hacking?
Hvordan man bliver hacker?
Hackere i fremtiden?
Kryptering
Hvad er kryptering?
Hvem benytter sig af kryptering?
Hvordan får man sine ting krypteret?
Hvad er PKI?
Privatliv
Hvem kontrollere medarbejderne på arbejdspladsen?
Hvordan er loven?
Hvem har tilladelse til at kontrollere?
Hvem vil udnytte privatlivet?
Hvad kan man gøre ved det?
Overvågning
Hvem overvåger hvem?
Hvorfor overvåger vi hinanden?
Hvordan bliver fremtiden indenfor kryptering, privatlivet og overvågning?
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 4 af 20
E-handel
E-handel – hvad er det?
Internettet udvikler sig meget hurtigt, og det er især anvendt til profilering og
markedsføring af virksomhederne, og selvfølgelig den egentlige handel på
Internettet – elektronisk handel (e-handel).
E-handel er den handel, der via Internettet finder sted mellem køber og sælger af
alle, såvel objekter af fysisk karakter og tjenesteydelser. Det kan uddybes i
forhold til tre dimensioner:
Teknologianvendelse – en bred vifte af teknologier.
De handlende parter – e-handelsbegrebet dækker handel mellem virksomheder,
handel mellem virksomheder og forbrugere samt handel med det offentlige.
Led i handelsprocessen – hele handelsprocessen fra markedsføring over
aftaleindgåelse og betaling til efterfølgende service.
E-handel kan etableres under en række forskellige former og på mindst fire
forskellige overordnede niveauer, uanset om virksomheden sælger sine
produkter direkte til forbrugerne eller til andre virksomheder.
Internet markedsføring
Det første niveau af e-handel er Internet markedsføring, som finder sted, når
virksomheden etablerer en hjemmeside. Markedsføring på Internettet sigter mod
flere kundehenvendelser i f.eks. butikker, og dermed efterfølgende salg.
Internet postordresalg
Det er det andet niveau af e-handel – etablering af handelssystemer på
Internettet, der giver kunden mulighed for at bestille varer, som betales pr.
faktura eller efterkrav som ved traditionelt postordresalg.
E-handel
Det tredje niveau af e-handel er det, som normalt forstås ved e-handel, nemlig
direkte salg over Internettet, hvor kunden straks gennemfører transaktionen ved
kreditkort eller ved handel med virksomheder gennem EDI (Elektronic Data
Interchange – en standardiseret metode til e-handel mellem virksomheder).
E-forretning
Dette niveau dækker over, at virksomhederne benytter teknologien til at
understøtte virksomhedernes forretningsproces og skaber merværdi for kunden
eller reducerer omkostninger i forskellige led i værdikæden.
Hvorfor e-handel?
Hvilke fordele giver e-handel til virksomheder?
Formålet med e-handel kan være meget individuelt for virksomheder i forhold
til deres produkter, markeder og generelle situation. E-handel i Danmark er
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 5 af 20
steget kraftigt i de sidste par år, men alligevel er relativt lavt i forhold til USA,
Tyskland, Italien eller England.
Ikke fordi Danmark mangler interessen, men måske fordi at danskerne er meget
smarte.
Hvorfor være blandt de første, hvis det betyder, at man taber flest penge?
For at have succes skal der åbnes profit, vækst og markedsandel.
Når man ser på e-handel mellem virksomheder er der følgende begrundelser:
Effektivisering og omkostningbesparelser
Ønsket om at være markedsleder
Kunderne er on-line
De skal kunne hamle op med konkurrenter
Ønsket om at eksperimentere
Når man ser på e-handel direkte til forbrugerne, så er der følgende begrundelser
for at få virksomheden til at begynde:
Øget salg til eksisterende eller nye kundegrupper
Forbedret kundeservice og information
Reducerede salgsomkostninger
Hvilke fordele giver e-handel til forbrugerne?
Flere og flere forbrugere anvender Internettet til at indhente information om
bestemte produkter, og et stigende antal vil afslutte et on-line køb. Stigningen
begrundes i øget sikkerhed, både i psykologisk forstand, men også en forenklet
teknologi.
Begrundelser for at få forbrugerne til at handle på Internettet er følgende:
Bekvemmelighed
Nemmere research
Gode priser/handel
Større udvalg
Morsomt
Impuls
Kundeservice
Sikkerhed ved e-handel
Man skal være på vagt når man handler på Internettet, og lytte til følgende
advarsler:
Hvis noget virker tvivlsomt, så skal man lad være med at handle det
pågældende sted
Man skal ikke forvente at et firma uden sit domænenavn er professionelt
Man skal aldrig handle med et firma, som ikke også angiver en fysisk adresse
og et telefonnummer
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 6 af 20
Man skal altid skifte til en sikker forbindelse, når man ændrer sine
kontooplysninger eller betaler. (Når en forbindelse bliver sikker, vil
begyndelsen af adressen ændres fra http:// til https://)
Man må huske aldrig at sende kreditkort-oplysninger via e-mail
Man må aldrig intaste sin pin-kode på en webside. (Man behøver ikke at
opgive andet end sit navn, adresse, leveringsadresse, kreditkortnummer,
kontonavn, udløbsdato og forsendelsesønsker
Man må aldrig udlevere den kombination af brugernavn og adgangskode,
man bruger fra et websted, til et andet websted eller til nogen via e-mail eller
telefon
Man skal ikke svare på spam – e-mail, man ikke har bedt om
Man skal tjekke sine kontoudtog omhyggeligt hver måned
Man skal ikke tro på alt, hvad man læser
Man skal altid gemme oplysningerne om sin ordre, så man kan sammenligne
dem med sine kontoudtog
Man skal altid sammenligne priser og tjekke om alle omkostninger er
indholdt i prisen
Hvilke betalingsløsninger er der for indkøb, der foretages hjemme fra
pc´en?
Når man har logget sig ind med sin adgangsskode, er det enkelt at betale – man
skal bare følge instruktionerne.
Der er mulighed for at købe over hele verden, og indkøb fungerer på samme
måde.
Man finder det, man vil have, går hen til kassen, betaler og tager det med hjem.
På Internettet kan man vælge mellem flere forskellige muligheder for at betale:
pr. efterkrav, giro eller med sin betalingskort.
E-handel i fremtiden
Fremtiden ser lys ud for e-handel, men kun de bedste vil overleve på langt sigt i
Internetøkonomien. Der er lagt meget vægt på, at siderne skal være nemme at
navigere rundt imellem og en god markedsføring af produkter, hvor kunder
verden over kan handle indenfor sekunder.
For at overleve skal virksomhederne placere sig rigtigt i markedet, dvs. der skal
være masser af information på siderne, et højt serviceniveau, de bedste kurser og
24 timers handel. Og lige så vigtig er selvfølgelig forbedring og udvikling af de
egentlige handelsfunktioner til kunder, der omfatter såvel private som
virksomhederne og finansielle institutioner.
For fremtiden vil det ikke være muligt at overleve uden at gå ind i e-handel.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 7 af 20
Måske om et par år vil enhver virksomhed og enhver borger ”e-handle”, og
måske vil e-handel til den tid have mistet sit slør af noget mystisk.
I dag er det risikabelt at investere i e-handel, men indenfor en nær fremtid vil det
være endnu mere risikabelt ikke at investere i e-handel.
Computervirus
Hvornår startede det?
Der er findes flere historier og teorier om hvornår begrebet virus opstod. Den
første virus mener man blev opfundet i Indien i 1986. De første store
ødelæggelser som skyldes denne virus, så man i 1989. Da Østrig i 1990 åbnede
det første internationale antivirus center, havde man kendskab til ca. 200
forskellige typer virus. De forskellige vira blev mere og mere udspekulerede,
såsom kryptering og forsøg på at usynliggøre sig selv. (se også afsnittet om
kryptering). Op gennem 90erne voksede udviklingen ligesom på det øvrige IT-
område. Der kom for alvor gang i virus epidemierne i 1997, det var på det
tidspunkt man stiftede bekendtskab med de første orme og trojanske heste.
Tjernobyl og Melissa er de seneste led i ødelæggende vira.
Hvordan virker de?
Egentlige vira som er en lille programstump, som ikke kan afvikles som et
selvstændigt program. Derfor kræver det, at den egentlige virus er tillagt til et
”rigtigt” program. Programmet kan både være stort, småt og have mange
udformninger. Når først en virus er aktiveret formere den ofte sig selv og
skadeliggøre dermed andre filer, hvilket gør det er tidskrævende og rigtigt svært
at fjerne den igen. Det er ikke muligt at give en dækkende fremstilling af hvad
en virus gør. Der er så mange eksempler, lige fra vira der sletter hele harddisken,
til orme der æder det man skriver. Hvilket efterfølgende kan gøre det svært for
computeren at starte igen. Hvilke programmer der indeholder virus, er også
svært at beskrive præcis, da det kan være meget forskelligt. Der er kommet
mange små lette tilgængelige programmer, med Internettets udbredelse, som kan
alt lige fra at drysse små mænd ned over skærmen, til at smide med rådne æg.
Denne type små programmer bruges ofte som distributør af virus, de indeholder
oftest en viruskode i slutningen af programmet. I det øjeblik brugeren åbner
programmet, aktiveres virus. Det der i starten var små sorte hoppende får, er
pludselig en virus som systematisk sletter harddisken.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 8 af 20
Orme er modsat egentlige vira et selvstændigt program. Det kræver derfor ikke
et andet program for at køre. Orme er som oftest såkaldt eksekverbare filer
herunder også Active X komponenter og java applet. Eksekverbare filer er dem
der slutter med ”.exe”.
Med e-mailens indtog som foretrukken kommunikationsmiddel, er det blevet
meget lettere da ormens største formål er at sprede sig selv i størst muligt
omfang. Ormen forvolder ofte stor skade på både mailserver og på klinterne, og
nøjes ikke med at ødelægge sig selv. De mest kendte orme der formeres via e-
mail er ”mellisa”og ”LOVEbuggen”. Ormene bliver mere og mere
ødelæggende. Ormen ”W97M Resume A” har den egenskab, at den sletter
Windows og systembiblioteket. Den er af typen makrovirus, hvilket vil sige, at
den er indeholdt i et worddokument som slutter på endelsen ”doc”.
Trojanske heste er, som IT-begreb, ikke en egentlig virus. Den har meget til
fælles med den oprindelige trojanske hest fra den græske mytologi, da en
trojansk hest i IT- verdenen skaber en ”bagdør” i det operativsystem, hvor den
bliver installeret og virker på samme måde som et fjernstyringsprogram. Den er
tænkt til at skabe uautoriseret adgang til en computer. Mest kendt er nok Back
Orifice som første gang blev demonstreret på et hackertraf i august 1998. Back
Orifice er opfundet af en gruppe som kalder sig ”Cult of the dead Cow” ( cDc ).
Back Orifice blev hurtigt populært og allerede inden for den første uge af
lanceringen, havde 35.000 brugere allerede downloadet den fra cDc.s
hjemmeside.
Udbredelsen af trojanske heste hænger sikkert sammen med, at de er utrolige
lette at downloade og bruge. Hvor man i 80’erne skulle have utrolig omfattende
teknisk indsigt i computer, og dens styresystemer for at udføre hacking, har de
trojanske heste gjort, at hacking er blevet noget de fleste kan finde ud af. De
trojanske heste har typisk en grafisk brugerflade med logisk ”dropdown”
menuer.
En trojansk hest er opbygget af en klient del og en server del. Hvorimod et
rigtigt netværk, hvor det er serverdelen som bliver installeret på ”ofrets”
computer, og klienten hos den som vil foretage det uautoriserede adgangsforsøg.
Ligesom en orm kan en trojansk hest være et selvstændigt program, men er det
ikke altid. Det er også muligt et indsætte en trojansk hest sammen med et andet
program. For at få en trojansk hest til at virke er det nødvendigt, at serveren
bliver installeret på ”ofrets” computer, og dette gøres bedst ved at den tilsluttes i
et andet program, som man så får ofret til at eksekvere.
Hoax er hverken en virus eller en trojansk hest. En Hoax er en falsk
virusadvarsel, der oftest spredes via e-mail. En Hoax går ud på det samme som
et kædebrev.
En Hoax indeholder ofte falske oplysninger om at en ny virus er i omløb. En
virus som vil ødelægge alt fra bundkort til skærm. En Hoax vira fortæller for det
meste at denne meddelelse kommer direkte fra et eller andet stort firma, som
Microsoft eller IBM, men der er aldrig navn på personen i det omtalte firma.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 9 af 20
Hoax formere sig i stor stil, og med den store opmærksomhed omkring vira, er
det nok kun begyndelsen. De mest kendte er nok "Win a holiday” og ”Get a free
WAP Ericson phone”.
Strafbart at sprede virus?
Det er der ikke så meget tvivl om, for det er det. Virus ødelægger data på den
ramte computer, hvilket i Danmark er strafbart efter straffelovens
hærværkspargraf.
Hvordan kan man beskytte sin computer?
Der er ingen 100% sikker metode på hvordan man kan beskytte sin computer.
Man kan selvfølge koble sig fra Internettet, men hvor sjovt er det.
En mere anvendelig løsning er et godt antivirusprogram. Der findes flere
forskellige at vælge imellem på markedet. Det er vigtigt at vælge et
antivirusprogam der opdateres via Internettet. Når man investere i et
antivirusprogram, får man for det meste et eller andet opdaterings abonnement
af typisk et års varighed. Det er vigtigt at man opdatere sit antivirusprogram tit,
og samtidig sørge for jævnligt at scanne sin computer. Når programmet er
installeret, skal det vedligeholdes løbende. De fleste programmer kan sættes op,
så de automatisk scanner e-mail og downloader filer. Det er vigtigt at man ofte
læser producentens website. Der kan man læse, om det er nødvendigt at hente en
ny opdatering til en ny virus, som endnu ikke er kommet med på virus
definitionslisten. Derudover er det også vigtigt at følge med i udviklingen.
Ud over et antivirus program skal man være utrolig forsigtig med, hvad man
installerer og åbner på sin computer.
Virusmail
Selvom man modtager en e-mail fra en god ven med en vedhæftet fil med
navnet ”se lige her”, er det ikke sikkert at filen er fra den gode ven, og hvis man
ikke har aftalt at pågældende skal sende filen, skal man ikke åbne den. Det
gælder både hjemmecomputeren og på arbejdspladsen.
Der er set eksempler på meget lange filnavne, som for det meste slutter på .exe,
men navnet er ofte så langt at brugeren ikke lægger mærke til det, fordi
Windows forkorter navnet. Filen er ikke en tekst fil. Man skal være utrolig
forsigtig med vedhæftet filer.
Det gælder om at sætte sig godt ind i det system man anvender. Hvis det f.eks.
er Windows og Internet Explorer er det en fordel f.eks. at tjekke
sikkerhedsindstillingerne, for dermed at indstille softwaren til automatisk at
lukke for eventuelle svagheder.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 10 af 20
Er man ikke programmør eller professionel bruger, kan man overveje om det er
nødvendigt at have Active Script Hosting slået til. Det er vigtigt at man tjekker
at funktionen ”vis skjulte filer” er slået til og at funktionen ”vis ikke kendte
filendelser” slået fra. Hvis sidst nævnte funktion er slået til, vil man ikke kunne
se, hvilke filnavne der er vedhæftet en e-mail, og en fil med navnet "læs.txt.exe”
vil stå som ”læs.txt”.
Alle systemer er sårbare og har ”huller”. Det er disse ”huller”, som bliver
udnyttet af vira og trojanske heste. Det bedste er derfor at man følger med i
udviklingen på det software, som man benytter. Der kommer løbende
opdateringer til programmerne for at lukke nogle af hullerne. Det er specielt på
den software man benytter til Internettet.
En computer kan sammenlignes med en bil, den skal have service og
vedligeholdelse. Se også under afsnittet Hoax
Kan alle programmer blive ramt?
Det er let for vira at bryde ind i computeren, gennem alle åbne linier til
Internettet. Derved kan den ødelægge alle programmerne. Har man en fast
opkobling til Internettet, er man meget mere udsat, end hvis man bare kobler sig
op via telefonnettet en gang imellem. Alle ukendte programmer har en risiko.
Åben derfor aldrig et program uden at vide hvad det gør, eller hvor de kommer
fra. Der kan være vira i alle programmer, også dem man får tilsendt via e-mail.
Selv nyindkøbte programmer pakket ind i plastic, kan være virusbefængte. Så
derfor er det vigtigt at passe på.
Hacking
Hvad er en hacker?
Hackere er personer der har en glæde ved, at udarbejde problemløsninger, er
tekniske dygtige, er gode til at opbygge ting og får en form for tilfredsstillelse
ved grænsebrydninger. De har kendskab til et eller flere operativsystemer til
bunds og er eksperter i et eller flere programmeringssprog. De manipulere med
computersystemer eller anden grad af sikkerhed. Mange hackere bryder
systemer for at finde huller, men ofte med et godt formål, for at afsløre
sikkerhedsbrister med henblik på at få tingene rettet. Ægte hacker etik er at
bevise, at intet er umuligt i den digitale verden. Det hører til sjældenhederne, at
hackere er ude efter kontanter, de er mere ude efter datakraft og kommunikation,
da det kræver stor datakraft at bryde avancerede koder. De bruger en hacket
computer til at beregne og afprøve koder til andre systemer. De fleste hackere
har den indstilling, at et problem bør aldrig løses mere end en gang.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 11 af 20
Fra 1984 til 1988 voksede antallet af værtscomputere på Internettet, og i løbet af
de næste par år sluttede flere og flere lande sig til netværket, som i dag bredere
sig over hele kloden. Det har på intet tidspunkt været specielt sikkert, at være på
nettet, og allerede omkring 1986 har man haft mistanke om, at sovjetiske agenter
rutinemæssigt hackede sig ind for at søge efter forskningsdata.
Det er strafbart, at anskaffe sig viden, ændre, tilføje eller slette data fra en
computer man har ulovlig adgang til. Det er lige meget om man er amatør eller
professionel, så er hacking ulovligt. Selv om man siger, at man hjælper firmaer,
så er det strengt forbudt.
Hvad er en cracker?
En cracker kan beskrives som en computer-indbrudstyv. I starten af 80’erne var
en cracker en der brød kopibeskyttelse på spil. Kopibeskyttelse er det password
man anvender som beskyttelse af sin computer. I modsætning til de fleste
hackere, bryder crackere computersystemer for at ødelægge, fjerne eller ændre
systemer for hævn eller lyst. Hackere kan ikke udstå crackere og deres
handlinger og vil derfor helst ikke sammenlignes med dem. I dag kalder man
crackere for hackere.
Hackere i dag?
Der findes mange forskellige type hackere, men alle hackere har en trang til at
offentliggøre deres bedrifter, og det giver en mulighed for
sikkerhedskonsulenter, at følge med i hvad de laver. Hvis der er metoder som
netværket er såbart over for, kan man bruge dem til angreb på hjemmesider i
Danmark, også selv om man sidder på den anden side af kloden. Der er den
danske datasikkerheds-organisation Neupart og Munkedal, de har en stor gruppe
sikkerhedskonsulenter, som har relationer til hackerekredse. De følger med på
hjemmesider og nyhedsgrupper på Internettet. Hackere bliver en stadig større
risiko for virksomheder og organisationer, både her i Danmark og i resten af
verden. I Norge har sikkerhedsselskabet Defcom Security fortaget en
undersøgelse, der viser at 60 procent af alle dataindbrud bliver begået af ansatte.
Lars Neupart fra firmaet, Neupart og Munkedal er sikker på, at de norske
dataindbrud passer på de danske forhold, men der er endnu ikke nogle officielle
undersøgelse på det område, men udfordringen er taget op. Nogle ansatte
udfører dataindbrud på grund af at de ønsker hævn på deres arbejdsplads, så de
hacker sig ind og stjæler informationer til konkurrenterne. Det kalder man
industrispionage. Der er også nogle der gør det, bare for nysgerrigheden skyld,
om man kan, eller for at finde informationer der ikke er beregnet til dem. Man
opfordre virksomheder til at tænke sig mere om, før de giver medarbejdere
ekstra adgang til systemerne. Men tillid er vigtigt, så for en god ordens skyld, er
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 12 af 20
det en god ide at være åben overfor sine ansatte, om hvorfor man er så ihærdig
med den interne sikkerhed. Nogle virksomheder er nervøse for at anmelde
angrebene, da rygter om den mangelfulde sikkerhed tiltrækker hackere, og
ødelægger firmaets omdømme. Så det er meget svært at regne ud præcist hvor
stort et problem det er. Men en ting er sikkert, det er et kæmpe problem. Det har
været tilfælde af, at menneskeliv har været i fare på grund af hackere, der har
forstyrret databaser på sygehusvæsenet. Analyseinstituttet IDC antager, at
computerkriminalitet samt virusangreb og tyveri af informationer, hvert år
koster verden omkring 70 milliarder kroner.
Hvordan man kan sikre sig mod hacking?
Der er mange forskellige virus programmer man kan anvende for at beskytte sig
mod hackere, og de findes i forskellige prisklasser. Nogle er mere bruger venlige
end andre. Nogle programmer beskytter mod de fleste vira, men programmer der
er opdateret senere, kan bekæmpe flere vira. Ved nogle virusprogrammer er det
bedst, at anvende flere virusprogrammer sammen, for ellers kan det ikke finde
frem til så mange vira. System Administration, Networking and Security
Institute har udarbejdet en top 10 liste af hackernes favorit adgangsveje til
netværkservere. De får indrapporteringer fra mere end 40 forskellige
bidragsydere. De 10 mest kritiske sikkerhedstrusler bliver offentliggjort på en
hitliste, og der gives anvisninger om, hvordan sikkerhedshullerne bliver
udnyttet, og hvordan de lukkes mest effektivt. Hvis man følger anvisningerne,
skulle det spærre for 70 procent af angrebene. Den skal dog opdateres hyppigt,
da hackere er hurtige til, at udvikle nye angrebsmetoder. Der er mange gode råd
om hvordan man for en bedre sikkerhed på sin private pc’er. Vira spredes
gennem Internettet, men ved at installere et antivirusprogram, er man mere
sikret. Når man har installeret antivirusprogrammet skal man med mellemrum
hente nye ”virussignaturer” fra programproducenten. Firmaet Neupart og
Munkedal har vurderet sikkerheden på hjemmesider for en lang række
virksomheder. Resultatet tegner desværre et broget billede af sikkerhedsnivauet.
Nogle firmaer gør det godt, mens andre skal rettes en hel del. (se også under
computervirus).
Hvordan bliver man hacker?
Hvis man gerne vil lære at blive hacker, er der en del programmer man kan
lægge ud med. Hvis man er nybegynder i at hacke, er der et program som hedder
Subsen. De fleste hackere vil dog have mest respekt for dig, hvis du er selvlærd.
Der er mange henvisninger på Internettet om, hvor man kan skaffe sig
information til de forskellige programmeringssprog, bøger, brugergrupper m.m.
Hvis man vil være hacker skal man have motivation, initiativ, intelligens,
øvelse, tid og evnen til at lære. Man kan sige at man først er en rigtig hacker, når
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 13 af 20
andre hackere synes om ens evner og konsekvent kalder dig for en.
Programmeringssprog skal læres.
Hackere i fremtiden?
Mange mener at hacktivisterne er kommet for at blive, og der i stigende grad vil
være folk, der vil gøre brug af ufine metoder. I nærmere fremtid vil der nok
komme interesseorganisationer, som vil benytte sig af hackere, for at nå deres
politiske mål. Som det ser ud nu, giver Internettets store omfang hackerne lettere
spil. En god ide er, at få større samspil mellem de forskellige lande, vedrørende
landenes politi, anklagere og domstolene. De fleste lande har jo forskellige
retsopfattelse omkring myndighed og lovgivning. Lovgivningen udvikler sig
desværre langsommere end teknologien.
Kryptering
Hvad er kryptering?
At kryptere vil sige, at man gør en tekst uforståelig efter et bestemt princip. Man
laver en kode som kun en selv og modtageren kender. Selve koderne består af en
lang række tal. Disse tal er beskyttede af en kode (nøgle), som kun brugerne
kender. Eksempel hvis en pc bliver stjålet eller glemt, så kan man sikre sig at det
kun er pc´en der kan benyttes af andre og derved gemme sine data. Dette gør
man ved at kryptere sine ting. Der er 2 måder at kryptere på:
Statisk
Kryptere et dokument, så er det allerede sikret! Hvis man de-kryptere
dokumentet så kan man igen arbejde med sit dokument. (Dette er kun sikkert,
hvis man selv husker at kryptere og slette det oprindelige dokument).
Dynamisk
Dette bliver også kaldet ”on the fly.” Tag et dokument, gem det som du plejer,
så er det sikret. (Dette er altid sikkert. Dit dokument kommer aldrig til at ligge i
klar tekst på harddisken).
Man kan også kryptere digital, men dette er en meget avanceret databehandling
som foregår inde i selve computeren. Man skal bruge et password som giver
adgang til nøglen, som så er hemmelig. En fordel ved dette vil være, at man kan
skifte sine password, uden at det er nødvendigt at om-kryptere alle sine data.
Hvem benytter sig af kryptering?
Alle mennesker både øvede og ikke øvede kan bruge kryptering. Dette er ikke
svært at instillere på sin pc. De fleste som benytter sig af kryptering er nok
virksomheder. Det gør de blandt andet for at andre firmaer ikke skal opsnuse
deres forretningshemmeligheder. Men mange private borger kryptere også deres
ting. Dette gør de for at bevare deres privatliv. Man kan også kryptere sine e-
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 14 af 20
mails, og hvis man sender nogle SMS beskeder over mobil telefonen. Det gør
man fordi andre ikke må få fingrene i beskederne Folk som prøver at bryde disse
koder kaldes hackere.
Hvordan får man sine ting krypteret?
Man skal forestille sig at alle bogstaver er et tal. F.eks a=1, b=2 osv. Når man
har brugt hele alfabetet en gang, så starter man bare forfra. Hvis man f.eks
kryptere tallet 5, så vil det blive til ”e.” Ved at bruge tallene ”1,2,5”,så vil
teksten blive til abe. For at kunne løse dette, er det nødvendigt at kende både
krypteringen og nøglen (5). For at kryptere skal man bruge disse 4 begreber:
Den oprindelige tekst
Krypteringsmetoden
Nøgelen (passwordet)
Til slut har man den krypterede tekst
Den mest udbredte form for kryptering er PGP. PGP står for Pretty Good
Privacy. Det anses for at være en meget svær kode at bryde. Men for at benytte
sig af PGP, må man downloade dette program. Det kan man gøre på
www.pgpi.org
Hvad er PKI?
PKI er navnet på den meget omtalte nøgle. Nøglen består faktisk af 2 nøgler. En
privat nøgle og en offentlig nøgle. Den offentlige nøgle kan benyttes af alle
andre. Den private nøgle beholder man for sig selv. Hvis du vil sende en
krypterede meddelelse, så skal du benytte modtagerens offentlige nøgle.
Derefter skal du kryptere meddelelsen med den nøgle, så kan du sende den
krypterede meddelelse til modtageren. Modtageren kan nu de-kryptere sin
meddelelse ved at bruge sin private nøgle. Når man kender den ene nøgle
(kode), så er det kun den anden nøgle, som gør teksten forståelig igen. Dette kan
sammenlignes med en bankboks. Banken har den ene nøgle og du har selv den
anden. Boksen kan ikke åbnes uden begge nøgler. Ved at anvende kryptering, så
sikre man sig på følegene måder:
Man er 100% sikker på, at informationerne kommer fra den, som påstår at
have afsendt dem
Meddelelsen er ikke blevet ændret mellem afsender og modtager
Afsenderen kan ikke nægte at have sendt meddelelsen
Meddelelsen bliver krypterede, så andre ikke kan læse den
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 15 af 20
Privatliv
Hvem kontrollere medarbejderne på arbejdspladsen?
Det gør arbejdsgiverne, web-servernes ejere, virksomheder osv. Arbejdsgiverne
kan blandt andet gøre det ved at læse din private e-post. Mange af de store
amerikanske søgemaskiner f.eks yahoo, er allerede begyndt at tilbyde os
annoncører ”afhængige reklamer.” Det gør de for at vi skal logge os ind på
reklamerne. Hvis vi gør det, så kan virksomhederne finde ud af, hvad vi
intressere os for. Der er også andre som kan tjekke dine data/aktiviteter på
Internettet. De mest brugte er ”cookies.” Cookies er en lille datafil, som web
serveren sender til brugeren computer. Dette sker kun når du logger dig ind på
web siden. Næste gang du besøger den samme side, kan den genkende dig fra
sidste gang du besøgte siden. Derfor ved den allerede en del om dig.
Hvordan er loven?
Loven om behandling af personoplysninger trådte i kraft den 1. Juli 2000. Denne
lov skal beskytte fysiske personer i forbindelse med behandlingen af
personoplysninger, og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Loven bliver
nøje fulgt af Datatilsynet. For at man overholder loven, skal følgende punkter
være opfyldt.
Arbejdsgiveren skal være registret før de kan forfølge berettigede interesser,
men hensynet til de ansatte må ikke overstige disse interesser. Berettigede
interesser kan blandt andet være: Tekniske og sikkerhedsmæssige hensyn og
kontrol af medarbejdernes brug af Internettet
Medarbejderne skal på forhånd være informeret om, at registreringen finder
sted. Det må kun finde sted, hvis der er mistanke om brug af Internettet i strid
med arbejdspladsernes retningslinier
Datatilsynet har fundet eksempel på at nogle arbejdsgivere har misbrugt e-post
systemet. Disse eksempel er desværre ikke i strid med persondataloven. Under
alle omstændigheder må arbejdsgiverne ikke læse de ansattes private e-post. Det
er stadigvæk kriminelt at læse andres e-mail, men i realiteten er det nemmere
end at læse et almindeligt brev. Det er det fordi det næsten er umuligt at opdage
”aflytningen.” Juridisk hæfter man ikke for misbrug af et kreditkort–nummer,
som er blevet brugt over Internettet. Trods dette er folk stadigvæk bange for at
handle over Internettet. Se også under e-handel.
Hvem har tilladelse til at kontrollere?
Det har de offentlige myndigheder og private virksomheder. De offentlige
myndigheder må kun bruge de oplysninger som opfatter fortrolig karakter. Hvis
myndigheden kun bruger oplysningen til systemmæssige formål (ikke kontrol),
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 16 af 20
så skal de ikke meldes til nogen. Der er ikke nogen krav, til at private
virksomheder skal anmeldes. Man bliver anmeldt til Datatilsynet.
En Internet-undersøgelse fra Georgia Tech viser, at brugerne syntes det er
rimeligt at web–stederne kan registrere visse oplysninger. Kun en femtedel vil
have, at deres e-mail adresse bliver opsnappet af andre. I mange andre lande er
der ikke nogen lov om disse emner, alt er bare tilladt. I Danmark er der intet
krav om aflevering at krypteringsnøgler, og det er tilladt at bruge den hårdest
form for kryptering.
Hvem vil udnytte privatlivet?
Det vil alle som kan få noget ud af det. Det kan både være økonomisk, men også
personligt. Folk som kan være interesseret i at gøre brug af din data, kan blandt
andet få deres oplysninger på Internettet. Det kan man gøre på
www.dejanews.com. Man skal bare søge på navnet eller e-mail adressen.
Dejanews har omring 15 mio. forskellige e-mail adresser. Af oplysninger som
firmaerne får, kan blandt andet nævnes, hvis du klikker dig ind på en adresse (så
ved de, hvad du intressere dig for.) Så er der de personlige oplysninger som man
giver frivilligt. Du bliver også registret, hvis du opgiver navn, adresse, alder,
stillingsgruppe eller postnummer. Mange data bliver solgt videre fra et firma til
et andet firma.
Hvad kan vi gøre ved det?
Man har faktisk allerede en del muligheder få at beskytte sig imod at blive
registret. Man kan blandt andet beskytte sig mod ”cookies”, man kan helt enkelt
slette dem. Det kan man blandt andet gøre med programmet PGP. Man kan åbne
sin net–surf på adressen www.anonymizer.com. Denne hjemmeside sørger så for
at du ikke kan forfølges nærmere. Det kan også være en fordel at have flere
forskellige e-mail adresser. Man kan jo altid kryptere sin tekst, som før nævnt.
Man kan også sikre sig ved kun at benytte nogle få betalingsmåde/når man
handler over Internettet.) Den, der ser ud til at blive brugbar i Danmark, hedder
SET. SET er blevet udviklet af Visa, Mastercard og IBM. Men det endnu ikke så
sikkert at bruge. Det er endnu kun et pilot forsøg.
Overvågning?
Hvem overvåger hvem?
Det gør arbejdsgiverne. Men IT–branchen acceptere ikke virksomheder, som
ikke har indgået skriftlige aftaler. Men overvågningen er desværre en realitet.
Hvis en medarbejder finder ud af at han/hun bliver overvåget, så er det
arbejdsgiverens problem at bevise at de ”lovligt” overvåger medarbejderen.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 17 af 20
Derfor er det en god ide at hav nogle skriftlige retningslinier. Især, hvis sagen
skulle ende i reten, så er det godt at have noget bevismateriale.
Det er ikke kun arbejdsgiverne som overvåger brugerne. Det gør kommunerne
også!! Hvis man f.eks skal flytte til en anden kommune, så bliver man bedt om,
at udfylde en blanket med blandt andet cpr–nummer. Cpr–nummeret er ellers en
meget følsom og fortrolig oplysning. Hvis du giver disse oplysninger over
Internettet, så kan alle kigge med. Man kan jo meget nemt forestille sig, at en sur
eks-kone eller mand vil udnytte det ved f.eks at flytte adressen nogle flere
gange. Man må jo sige at det er surt ikke at få sin post til tiden. Dette er bare et
lille eksempel.
Forbrugerrådet mener, at kommunernes letsindige omgang med borgernes
fortrolige data, sagtens kan forsinke den digitale borgerservice. De offentlige bør
gå foran for at vise sig som et godt eksempel, når det gælder borgernes
sikkerhed.
Politiets aflytnings muligheder skal nu udvides til, at de har de samme
muligheder til at aflytte Internettet, ligesom telefon aflytning er gangske lovligt i
dag. Uanset om det er lovligt eller ulovligt at overvåge medarbejderne, så skal
de selvfølgelig passe deres arbejde.
Hvorfor overvåger vi hinanden?
Det kan der selvfølgelig være mange gode og mindre gode grunde til. En af dem
kunne være at nogle bare gør det for sjovt! En anden grund kunne være at et
firma gerne vil have sine konkurrenters hemmeligheder af vide. En tredje grund
kunne være at arbejdsgiverne vil tjekke de ansattes e-post. For en arbejdsgiver
vil selvfølgelig holde på, at der skal arbejdes i arbejdstiden. De vi blandt andet
ikke have at medarbejderne sidder og kigger på porno sider, også kaldet de
usikre sider. Af usikre sider kan nævnes sex sider, hacker sider og chat sider. En
fjerde grund kunne være Cyber–terrorismen. Den hærge nemlig overalt. Cyber-
terrorister bruger informationsteknologien til forårsage mange ødelæggelser i
modstanderens computer. Man kan sammenligne denne cyber krigsførelse med
”masseødelæggelse ved hjælp af kemiske, -biologiske, -radioaktive –eller
atomvåben. Forskellen på at være ”en gammeldags terrorist” og en cyber–
terrorist, er at terrorist grupperne ikke har brug for statsstøtte til at lave et cyber
angreb. Det kan også være fordi at man kan bruge en computer overalt i verden.
Men det er måske ikke så nemt at få fat i diverse våben.
Hvordan bliver fremtiden indenfor krypteringen, privatlivet og
overvågningen
?
Det er der ingen der ved. Men et faktum må være, at vi skal have nogle love og
retningslinier som alle skal overholde. Dette kunne blandt andet sikres ved at
tillidsmændene på arbejdspladserne sættes mere ind i sagerne (selvfølgelig skal
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 18 af 20
de være på medarbejdernes side.) Arbejdsgiverne kunne også nedsætte et
samarbejdsudvalg. Vi kan selvfølgelig også lave nogle retningslinier indenfor
kryptering. Det kunne være, at vi alle skal til at kryptere vores tekster/e-mail
osv. At det simpelthen vil være et krav til os brugere. Det vigtigste må være at,
alle mennesker har krav på rettigheder og, alle har krav på at blive respekteret.
Både i privatlivet, men så sandelig også på arbejdspladsen.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 19 af 20
Konklusion
It-sikkerhed er blevet en stor del af vores samlede arbejde med computer. Derfor
har vi fundet frem til at, hvad der angår e-handel så vil det hele nok virke lidt
afskrækkende, men heldigvis er det sådan, at man slet ikke behøver at vide ret
meget om e-handel for at kunne gøre et godt og sikkert køb på Internettet.
Desuden er det sjovt. På nogle måder har det aldrig været lettere at gøre et godt
køb.
Man kan besøge adskillige forretninger i forskellige dele af verden, blot ved at
åbne flere vinduer i sin browser, eller ved at bruge en prisagent til at finde det
bedste tilbud. Alt dette sker kun i løbet af få sekunder. Man bør kun handle med
e-butikker, som bruger et SSL-system. Dette sikrer at man får en sikker
bestilling og et sikkert betalingssystem.
Computervirus er faktisk uundgåeligt, da der hele tiden udvikles nye vira.
Mange forskere og Internet-udbydere opdatere og laver nye antivirus
programmer, men der vil altid være små huller som de kriminelle bag vira nok
skal finde.
Derudover har vi udarbejdet og analyseret hacking. Vi har fundet ud af, hvor
udbredt og hvor stort et problem hacking er. Vi har fundet ud af, hvad man kan
gøre for at ”sikre” sig mod hacking. Samtidig har vi også fundet ud af, hvad
forskellen er mellem hackere og crackere.
Det er en god ide at kryptere sine data. Det er det fordi at, så ved man med stor
sikkerhed at ingen andre vil kunne læse ens tekster. Med hensyn til privatlivet
og overvågning, så er der vel ingen som bryder sig om, at blive ”kigget over
skulderen”. Et stort faktum må være, at vi alle bliver respekterede uanset, hvor
vi befinder os i verden.
Vi syntes alle 4 at det har været spændende at skrive om IT-sikkerhed. Vi har
lært utroligt meget, ved at gå i dybden med disse emner.
IT-SIKKERHED
HGV3 Side 20 af 20
Kildefortegnelse
Internettet: zap.to/hgv, jubii, yahoo
Løse papirer fra Søren Noah
Store bog om Internettet af ASSCHENFELDT