
Dansk A, fjernundervisning
Kursistnr.: [fjernet]
Redegørelse af ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation”
Teksten er et interview af digteren Yahya Hassan skrevet af debatredaktør Tarek Omar og bragt i
Politiken d. 5. oktober 2013. Som overskriften indikerer, handler teksten om Yahya Hassans vrede
og harme overfor de nydanskere, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. En lad
generation, som kun brugte tid på sine børn, når de straffede dem og kun lagde hånd på dem for
at opretholde en forældre-rolle. Yahya Hassan kalder i artiklen sig selv og midaldrende nydanskere
for den forældreløse generation, og han giver forældrene skylden for de mange nydanske
kriminelle og for, at så mange unge nydanskere er på overførselsindkomst. Han mener kun, at man
kan tale om et personligt ansvar, når forældrene har gjort sit for at skabe et godt menneske, og
han føler, at hans forældres generation har fejlet i dette.
Yahya Hassan beskriver den del af underklasse-nydanskerne, som vælger og vrager fra Koranen,
som det passer dem. Han fortæller om snyd og bedrageri af den danske offentlige sektor, og han
forklarer, at de selv samme islamistiske mænd, som håndhæver Koranen og går i Moské en gang
om ugen også drikker og begår utugt, blot for at bede om syndsforladelse gang på gang. Yahya
kalder det patetisk og perverst, og han fortæller, at denne underklasse nu er så stor, at den ikke
længere kan ignoreres.
I artiklen langer Yahya Hassan også ud efter sin egen generation, som, han mener, ikke har
formået at tage kampen op med dette store svigt. Han synes især, at de veluddannede nydanskere
har et stort ansvar for at italesætte og kritisere disse problemer, men at de i stedet er stumme og
passive. Også de etniske danskere har, ifølge Yahya, været for passive i forhold til problematikken.
De danske kommuner har tøvet med at fjerne nydanske børn hjemmefra, selvom de har været
vidende om tilstanden i hjemmene, fordi den mellemøstlige opdragelse er så markant anderledes;
en misforstået hensyntagen, som ikke har forbedret situationen.
For Yahya Hassan blev bøtten vendt på døgninstitutionen Solhaven i Nordjylland. Efter en årrække
med ungdomskriminalitet og forskellige institutioner fik han en lærer, som så hans potentiale og
motiverede ham til at finpudse sine skrivekundskaber. Hun skaffede ham skrivekurser og
højskoleophold, og Yahya begyndte at skrive på sin digtsamling ”Yahya Hassan”.
Selvom han i dag må siges at spise kirsebær med de store, så er det vigtigt for ham, at han ikke
bliver set på som en rollemodel for andre unge nydanskere; han er bare en perker, som skriver
selvbiografiske digte om råddenskab og systematiske tæsk i underklassen.