HHX 1. år

”Jeg skal være far”

bliver præsenteret som ”frygtkulturen”, og den voldelige opdragelseskultur har sat sit præg på Ah-

mad Mahmoud. Han brød som 18-arig det sociale mønster og forlod ghettolivet og den kultur, som

har rødder i oldtidens hierarki.

Ahmad Mahmoud debuterede i 2015 med bogen, der var ment som en debatbog: ”Sort Land”, og

heri beskriver han sin barndom og ghettoopvækst i Askerød. Teksten deriblandt ”Jeg skal være far”

beskriver ”Insha Allah” kulturen og dens ansvarsfralæggelse i forhold til den autoritære opdragel-

seskultur og machoidealerne i den etniske arbejdsklasse, samt det stigende hovmod som angiveligt,

ifølge Ahmad Mahmoud, udspiller sig i ghettosamfundet. Ahmads debatbog og sagprosa forekom-

mer som en autentisk beretning fra og omkring parallelsamfundet i Danmark. Han angriber natio-

MØRKELSE” og til slut afrunde med min egen personlige holdning og endegyldige konklusion.

Værket ”Jeg skal være far” er genrebestemt således at det er en selvbiografi i den faktiske virke-

lighed, med uddrag fra Ahmeds liv i et udsat boligområde med tæsk og kvælertag, som hverdags-

kost. Selvbiografen fremkommer som værende en debatbog, grundet det faktum at Ahmad Mah-

mouds værk absolut lægger op til heftige debatter. Selvbiografen er opbygget i vilkårlig rækkefølge

og er derfor ikke kronologisk tidsbestemt, men den indeholder dog adskillige tilbageblik og bagud-

syn såsom: ”Det var først efter mange år, at jeg tænkte, at en sekstenårig dreng på gymnasiet skulle

lave andre ting end at passe et hjem og sove på en madras i en stue i sit brors hjem”

. I dette citat

rede nationalkultur. I den arabiske/muslimske kultur bruges netop nationalkulturen oftest som rede-

gørelse og til dels søforklaring for deres handlinger og sommetider uskyld. Alt dette kan det nutidi-

ge beskrivende kulturbegreb stå indenfor, og det er hvad jeg har analyseret selvbiografen til at være

et glimrende eksempel på. Handlingsforløbet er i selvbiografien meget kortforfattet, eftersom der

ikke indgår og medvirker ret mange karakterer men hovedsagligt Jeg’et selv og hans ghettofamilie

”Jeg skal være far”

Eksempelvis: ”Rend mig i røven og fuck mig på tværs, var det første, jeg tænkte”

, hvor Jeg’et bli-

ver til den alvidende og personbundne fortæller, som beskriver tanker, følelser og adfærd som før-

anvist i hans citat ovenfor. Jeg-fortælleren benytter sig meget af flashback og bagudsyn idet Jeg’et

beretter og fortæller om den tid, der ligger forud for tid, der netop bliver fortalt fra. ”I to år boede

jeg hjemme hos min svigerinde. Jeg smurte madpakker, skiftede og trøstede børn, handlede, gik tur

med barnevognen og vågede over de små om aftenen, når min svigerinde havde fået nok

underbygger og understøtter her, Jegets forbrug af flashbacks og bagudsyn.

Selvbiografien og dens tidsrum bliver fremstillet på den panoramiske måde eftersom at, fortælle ti-

den er kortere end den fortalte tid. I forhold til tekstens komposition med reference til ”Jeg skal væ-

lige. Desuden bliver der gengivet dialoger i direkte tale, hvori citationstegnene bliver brugt. ”Ah-

mad, der er noget, som jeg skal fortælle dig.

indre monolog, i form af det faktum, at vi kommer helt tæt på Ahmad og hans tanker. Forfatteren,

nemlig Ahmad Mahmoud, byder endogså ind med få forfatterkommentarer, a la: ”Jeg havde åben-

bart nemmere ved at tro på undfangelse ved Helligånden”

.

I ”Jeg skal være far” har jeg analyseret hovedpersonen til, selvfølgelig, at være Jeg’et selv, med

hans familie og svigerinde som ”generte” bipersoner. Jeg’et virker anfægtet og berørt af situationen,

og han forfordeler sig selv og sine egne omgivelser. Han tilgodeser altså sin indsatte storebrors og

Selvbiografien og fortællingen omkring Jegets opvækst i ghettosamfundet finder sted på Køben-

havns vestegn og mere eksakt i Askerød. Det er tydeligt at vurdere, at det er i en ghetto, og ghetto er

identificerbart med lav indkomst og arbejds/underklassen. Miljøet fremstammer af det patriarkalske

og som førnævnte mandschauvinistiske kultur. Kvinderne tilbeder mændene og står på kulturelt vis

klar til familiens patriark og Jeget er fra Palæstina.

Side 2, linje 42-45

Side 2, linje 20-25

Side 2, linje 29-32

”Jeg skal være far”

Revolution idet at forfatteren Ahmad Mahmoud forsøger ihærdigt at udstille ”Insha Allah” kulturen

og dens egne love og regler som der angiveligt hersker i ghettomiljøet.

Jeg fristes til at skrive, at Ahmad Mahmouds fortællinger fra ghettoen i ”Sort land” (2015) egentlig

”bare” er Yahya Hassan som sagprosa. Det bunder i deres fælles stræben efter, at udstille og belyse

nationalkulturen ”Insha Allahs” grimmeste og grelleste sider. De to mønsterbrydere beskriver begge

deres barndom og opvækst, på to forskellige måder. Jeg vil vurdere alle de ligheder omhandlende

deres personlige barndom og opvækst, samt deres fælles holdning til nationalkulturen. Yahya Has-

san og Ahmad Mahmouds budskaber er et opråb til den muslimske befolkning om at følge i deres

fodspor. Generelt set, er Yahya Hassans tekster den skønlitterære version af Ahmad Mahmouds

Her ser vi et typisk eksempel på nationalkulturens klokkeklare ansvarsfralæggelse, og at han som

førnævnt er sidst kommanderende og ingen rettigheder forbeholder. Det er desuden tydeligt at gen-

nemskue Sigmund Freuds 3 instanser i forhold til personlighedsmodellen og Jeg’et.

Personligt er min holdning, at det er modigt og inspirerende at han bryder det omdiskuterede sociale

mønster og bortrejser fra ghettosamfundet. Derved bevæger Ahmad og Jeg’et sig ligeså opad stigen

til de sociale klasser, og han tilhører dagen i dag ikke under/arbejdsklassen.

”Jeg skal være far”