Dansk aflevering – Eksistentialisme

Side 1 af 3

Jeghuset

le Sarvig blev siden sit litterære gennembrud i 1943 opfattet som en modernist med stort

M. Mange mener, at han var den i 1940’ernes Heretica-gruppe, som mest konsekvent

fastholdte de oprindelige intentioner, da han igennem hele sit forfatterskab skrev om de

eksistentialistiske problemer. Hans opfattelse af verden var, at den moderne kultur var ramt af en

i en verden med gamle sammenhænge opløst i den tomme modernitet. Dette ses allerede i

digtsamlingens titel. Jeghuset er en tingsliggørende metafor, som omdanner noget menneskeligt

eller levende til ting. Ved at bruge den neoligisme som titel skildrer Sarvig mennesker som huse.

Husenes facade gemmer det, der er inde i husene, og på samme måde opfatter Sarvig, at

menneskene går isoleret rundt og skjuler det, som i virkeligheden betyder noget; det indre.

Samme tankegang forekommer i hans digt Eftermiddag, da han til sidst skriver:

Og de aabner ikke

deres ansigst-porte,

naa du banker.

Han lader det menneskelige ansigt forvandle til en lukket port, der ikke åbner sig end ikke, når der

Dansk aflevering – Eksistentialisme

Side 2 af 3

På minimalistisk vis uden rim og rytme og uden fyldord får Sarvig skabt en visuel fornemmelse af

en verden, hvor intet sker, men hvor noget lige er sket eller sker om lidt. Og netop dette er essentielt

for eksistentialisterne. Eksistensen kommer før essensen, som Sartre fremlagde. Det gælder altså for

det enkelte individ om at skabe sin egen eksistens i stedet for, som Sarvig kritiserer i Sen

eftermiddag, at lede efter svaret på livsførelsen hos andre.

og ubrugelige taarnkamre.

På realplan beskriver Sarvig en stor, kold, ubrugelig og tom villa, mens det på billedplan nuanceret

beskriver hans sorg. Når han så efterfølgende skriver, at denne villa altid er i skyggen af en

dunkelgrøn nålehave skyet af mennesker, og at han tit går alene rundt der, fortsætter han på realplan

med at beskrive villaen, og hvordan han har det med den, mens han på billedplanet beskriver, at

andre mennesker er ligeglad med hans sorg, og han går rundt med den alene.

Hereticamodernismen peger indirekte på et alternativ til den fremmedgjorte verden, det være sig et

liv, der værdisætter oprindelig natur eller en religiøst farvet etisk holdning. I Modne har Sarvig ved

hjælp af billedsprog skabt et digt, der kan læses, med det religiøse plan som realplanet og

billedplanet, da æblernes kirke i første strofe kan være et symbol for arnestedet eller

begyndelsesstedet for den vækkelse Sarvig venter på af det moderne menneske. Når så æblerne

Dansk aflevering – Eksistentialisme

Side 3 af 3

stadig er grønne og lyse, betyder det, at den tomme modernitets udvikling ikke er færdig – tiden er

som æblet ikke moden. ”Præsterne var brune og tavse”; endnu en gang pointerer Sarvig, at på trods

af at tiden næsten er moden til vækkelsen, tier præsterne.

De religiøse ord er altså et billede på æblehøsten, og æblehøsten er fyldt med religiøse værdier –

sjæl og natur stemmer overens.

Telefonaks beskæftiger sig også med naturen, som er i en stærk modsætning til den moderne

teknologi. Denne modsætning markeres i to omgange; først i titlen som er en neologisme skabt af

ordene telefon og aks og i fjerde vers, hvor der står elektriske aks. Ved at bryde sammenhængen op

landet. I samme digt skriver Sarvig ”solen tøver”, ”køerne brøler” og ”sover mennesker”, det er

altså naturen som gør oprør mod den moderne udvikling, og det eneste menneskene gør er at sove.

Med Jeghuset har Ole Sarvigs ramt plet i de essentielle tanker i hereticamodernismen. Digtene i

Jeghuset er forskellige i struktur og indhold, men som en samlet digtsamling repræsenterer det et