STX 3.g
STX 3.g
2016
Historie
Kildekritisk analyse af Jens Otto Krags tale med inddragelse af integrationsteorier, sat i historisk
sammenhæng
Ophavsanalyse:
Dette er en tale af daværende statsminister Jens Otto Krag, holdt for Folketinget den 3. oktober
1972 på baggrund af den danske folkeafstemning om medlemskab af EF den 2. oktober 1972.
Indholdsanalyse:
Krag starter talen ud med at fortælle om stemmefordelingen, hvorefter han nævner at
Danmarks medlemskab i De europæiske Fællesskaber træder i kræft den 1. januar 1973
Derefter nævner Krag skuffelsen vedrørende Norges folkeafstemning med negativt udfald.
Krag nævner herefter at ”Det nordiske samarbejde kan og skal i øvrigt forsættes og
videreudvikles under de nye vilkår”
1
. Desuden påpeger Krag at Danmark både er et nordisk
land og en kontinentaleuropæisk nation og at den kommende opgave vil være at forene disse to
i en nordisk og europæisk politik. (Her taler Krag til de borgere der har stemt nej til EF og
forsikrer dem om at den nordiske politik ikke forsvinder men blot skal samarbejde med den
europæiske)
Så nævnes Storbritanniens medlemskab som en historisk begivenhed og han nævner den
engelske kanal som en afgørende geografisk skillelinje på Europakortet. Han udtaler: ”Det det
skel, der nu forvandles til et bindeled… samarbejdets kapitel”
2
. (dette er taktisk smart af
statsministeren da han hermed kan bevare det gode forhold til Storbritannien og samtidig give
et godt indtryk til EF)
Herefter nedlægger Krag alt mistanke om at optagelsen i EF kun er af økonomiske fordele for
Danmark. Trods dette nævnes kun økonomiske fordele ved medlemsskabet
”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at befolkningen i går traf den i denne henseende rigtige
beslutning. Den situation, vi måtte se i møde, hvis vi ikke var blevet medlem af EF, ville have
stillet os alle over for hårde kendsgerninger af den mest ubehagelige art, og vi havde fra
regeringens side måttet forelægge folketinget forslag til beslutninger, om intet dansk hjem og
ingen dansk arbejdsplads ville have været uberørt af”
3
. (Her bliver det klart at Krag er stor
tilhænger af EF og derfor taler godt for dette)
1
Krag, side 1
2
Krag, side 1
3
Krag, side 1
2016
Statsministeren er klar over at ikke alle i befolkningen er tilfredse med udfaldet af afstemningen
men han forsøger alligevel at skabe enighed og opbakning til EF: ”På regeringens vegne
opfordre jeg hele befolkningen til at medvirke til den bedst mulige udnyttelse af de muligheder,
flertallets afgørelse har givet os. Vor europæisk indflydelse vil vokse og dermed vort ansvar”
4
.
Her anerkender statsministeren at en del af befolkningen er uenig med udfaldet, og det faktum
at han taler til hele befolkningen og ikke kun til ja-siden, skaber sammenhold blandt
befolkningen og i hele landet.
Herefter omtales verdenssituationen og FN. Statsministeren anderkender de store forskelle
mellem rige og fattige dele af verden og påpeger vigtigheden af at udrydde dette samt sult og
begrænsede livsmuligheder: ”Den omstændighed, at en meget stor del af verdens befolkning
lever på eller under sultegrænsen og med meget begrænsede livsmuligheder i forhold til
befolkningerne i vor privilegerede del af verden, udgør også en trussel mod en varig fred.
Samarbejdet har derfor et dobbelt formål….en formindskelse af kløften mellem rige og fattige
lande”
5
. Det faktum at statsministeren anderkender disse problemer og ønsker en løsning for
ham til at fremstå sympatisk og som en politiker man kan have tillid til.
Historisk sammenhæng
EF var i fremgang
Danmark står overfor en oliekrise
Der var på daværende tidspunkt fokus på fattigdom i hele verden
Meget stor ulighed mellem rige og fattige
Danmark var præget af studenteroprør og generelt utilfredse unge, med inspiration fra Amerika
(Danmark: Thy-lejren, rødstrømperne, Christiania, Roskilde festival osv. – Amerika: Woodstock
festivalen)
Integrationsteorier
”…vil vi se et folkestyret Europa, hvor i første omgang de parlamentariske ansvarlige ministre
og Ministerrådet har den afgørende rolle og i deres handlinger er kontrolleret af deres nationale
parlamenter”
6
. Krag udtrykker her Intergovernmentalisme idet han mener at EF skal søge at
være en konføderation (statsforbund) med ministerrådet som institution
Troværdighedsanalyse
Talen er en førstehåndskilde og primær tekst
Krag holder talen dagen efter afstemningen hvilket gør talen yderst aktuel på daværende
tidspunkt.
Det er dog vigtigt at påpege af Krag var tilhænger af EF og derfor taler godt for udfaldet af
afstemningen og påpeger de konsekvenser et nej ville have haft.
Samtidig må man som borger stole på at ens statsminister er troværdig i dennes udtalelser.
Kildens troværdighed er svingene. Statsministeren er bevidst om verdenssituationen og
Danmarks økonomiske situation, hvilket gør ham troværdig, men det faktum at han ikke
nævner ulemperne ved medlemsskabet fremstiller statsministeren som mindre troværdig.
4
Krag, side 3
5
Krag, side 4
6
Krag, side 2