Jordskælvet i Haiti

HF 2. år

Jordskælvet i Haiti Rapport

Jordskælvet i Haiti

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 1

Indledning ........................................................................................................................................... 2

Hvad er den naturgeografiske baggrund for Haiti-jordskælvet (Pladetektonisk, styrkemæssigt,

beliggenhed osv.) ................................................................................................................................ 3

Hvorfor har dette jordskælv givet så voldsomme problemer med hensyn til redningsarbejdet?

(Haitis økonomiske og politiske forhold.)........................................................................................ 3

Hvilke historiske forhold ligger til grund for Haitis problemer? .................................................... 4

Hvad er et jordskælv? ......................................................................................................................... 5

Konklusion .......................................................................................................................................... 5

Kildehenvisninger ............................................................................................................................... 6

Noter .................................................................................................................................................... 6

Jordskælvet i Haiti Rapport

Indledning

Den 12. januar 2010 kl. 16:53 lokal tid rystede et jordskælv Haiti. Skælvet blev målt til 7,0 på Richter-

skalaen

. Skælvet er det mest voldsomme i området i 200 år. Skælvet havde sit epicenter

nær Léogane

25 km fra Haitis hovedstad og den største by på Haiti, Port-au-Prince. Ødelæggelserne var enorme og

landet lå i ruiner.

Der er registreret flere efterskælv, de stærkeste på henholdsvis 5,9, 5,5 og 5,1 på Richterskalaen.

Røde kors har vurderet at ca. 3 millioner mennesker er mærket af jordskælvet. Paul Antoine Bien-Aimé,

Haitis indenrigsminister, vurderede at katastrofen ville tage mellem 100.000 – 200.000 liv. Jean-Max

Bellerive, Haitis statsminister fortalte at pr. den 18. januar var 70.000 lig begravet i massegrave.

Jordskælvet ødelagte mange områder af Port-au-Prince og mange omkring liggende områder. Mange

bygninger både, betydningsfulde og andre blev lagt i ruiner og mange stod uden hjem.

Jordskælvet skyldes en transform forskydning langs brudlinjen mellem den nordamerikanske og den

caribiske plade, og mange millioner mennesker blev påvirket af dette.

Jeg ville i det efterfølgende prøve at belyse hvad det er der gjorde dette jordskælv så ødelæggende, hvad

et jordskælv er og hvad et jordskælv gør ved landet såvel som befolkningen.

Jeg ville ydermere komme ind på hvad den naturgeografiske baggrund for Haiti-jordskælvet (pladetek-

tonisk, styrkemæssigt, beliggenhed etc.) er.

Finde ud af hvorfor dette jordskælv har givet så voldsomme problemer med hensyn til redningsarbej-

det. (Haitis økonomiske og politiske forhold.)

Hvilke historiske forhold der ligger til grund for Haitis problemer.?

Richterskalaen, se bilag

Epicenter, se bilag

Jordskælvet i Haiti Rapport

Hvad er den naturgeografiske baggrund for Haiti-jordskælvet (Pladetektonisk,

styrkemæssigt, beliggenhed osv.)

Som tidligere nævnt opstod jordskælvet inde i landet omkring 25 km sydvest for Port-au-Prince på en

dybde af ca. 13 km. Kl.16:53

. Rystelser blev også registeret på Cuba, Jamaica, Venezuela og mange

andre.

Haiti ligger lige på grænsen mellem den caribiske og den amerikanske pladerand. Da Haiti ligger midt i

en transform forkastning, hvilket ville sige at pladernes bevægelse i forhold til hinanden enten venstre-

eller højredrejes i forhold til brudlinjen. Forkastningszonen

er delt i to forgreninger på Haiti, en i nord

og en i syd. Dets placering tyder på at skælvet er forårsaget af bevægelser i den nordlige forgrening.

Denne forgrening har dog lagt stille i 250 år, hvor den har opbygget spænding. Denne spænding skulle

før eller siden udløses, enten ved et stort jordskælv eller ved flere små. I dette jordskælv var gnidnings-

zonen omkring 65 km lang med en gennemsnitlig tilbagelagt gnidning på 1,8 meter.

Det kan skabe alvorlige jordskælv, og adskillige efterskælv, ligesom det gjorde denne gang i Haiti. Der

har dog de seneste årtier ikke været jordskælv i Haiti, der kunne måle sig med blot efterskælvene, og slet

ikke det store.

Der er foreløbigt registreret 41 efterskælv, hvor de fleste dog lå på mellem 4,5 og 5,5 på richterskalaen.

Hvorfor har dette jordskælv givet så voldsomme problemer med hensyn til red-

ningsarbejdet? (Haitis økonomiske og politiske forhold.)

Haiti ligger i det caribiske hav. Haiti anses for at være det fattigste land på den nordlige halvkugle.

Haiti har 9,3 mio. indbyggere, disse fordelt på 27.750 km

. Dette giver en befolkningstæthed på 363

indbyggere/km

. For at sammenligne det har Danmark 5,5 mio. indbygger fordelt på 43.098 km

Det giver en befolkningstæthed på 126 indbyggere/km

I Danmark ligger vores BNP ét pr. indbygger på omtrent 62.000 $, for en haitianer er det kun 1660 $

pr. indbygger. Ca. 80 % af landets indbygger lever under fattigdomsgrænsen. To tredjedele af landets

befolkning er afhængig af landbrugssektoren og ekstra sårbare overfor de hyppigt forekommende na-

turkatastrofer.

Magnitude 7.0 – HAITI REGION Tectonic Summary". United States Geological Survey. 12 January 2010

Jordskælvens epicentre samler sig i linjer, der kaldes forkastningszoner.

Jordskælvet i Haiti Rapport

Således kan vi hurtigt se at der er en kæmpe forskel i vores levestandart, både økonomisk men også i

mange andre henseender. Haiti er nr. 149 ud af 182 lande på Human Development Index, som er et

mål for levestandarden i forskellige lande over hele kloden.

Haiti er meget økonomisk sårbar og har svært ved at håndtere større problemer. Landet er adskillige

gange blevet ramt af naturkatastrofer såsom orkaner, der skaber oversvømmelse og ødelæggelse, senest

i 2008 fra den tropiske storm "Fay" og orkanerne "Gustav", "Hanna" og "Ike" hvorunder 800 omkom i

Haiti.

Derfor er en katastrofe af dette omfang enorm. Mange bygninger er kollapset, bl.a. præsidentpaladset

og sygehuse. Som om det ikke skulle være nok er også havneanlægget styret sammen, så hjælp ikke kan

komme ind denne vej.

Det område jordskælvet havde ramt var det mest befolkede i landet. Katastrofen var enorm og både

kendte men også ganske almindelig borger led døden. Det helt nøjagtige dødstal ville ikke være muligt

at oplyse, da katastrofens omfang er for stort, mange ville aldrig blive fundet og savnes stadig.

Da ca. 70 % af landets befolkning bor i slumkvatere som er opbygget af små faldefærdige skure, kan

man hurtigt forestille sig hvordan det hele hurtigt kollapser som et korthus.

Hvilke historiske forhold ligger til grund for Haitis problemer?

Haiti er ikke det mest velorganiserede land. Haiti opstod i kølvandet på Den franske Revolution.

I de seneste 200 år er der utallige episoder, hvor politisk leders magtmisbrug, militærkup og regulære

dødspatruljer har fastholdt landet i en på alle måder elendig forfatning.

Udenlandske interventioner (USA et par gange, og senest FN) har stoppet det værste; men ikke ført til

varige forbedringer.

Allerede før jordskælvet var Haiti meget skrøbelig både økonomisk og politisk set. Næsten al den tid vi

har kendt til Haiti, har det enten været under diktatur, civilt anarki eller besat. I 2000 blev den tidligere

præsident Aristide genindsat. Herefter fulgte korruption og bestikkelse. Politiske modstander blev for-

fulgt.

I Februar 2006 vandt René Préval præsidentvalget, og der skete en stabilisering af landet, dog langt fra

nok til at modstå en katastrofe.

Katastrofen har derfor været rigtig hård for landet. Både fordi det rent politisk er dårligt stillet men

også fordi de rent økonomisk har svært ved at kunne genopbygge landet.

Jordskælvet i Haiti Rapport

Heldigvis har verden støttet op om situationen. Den 31. marts 2010 afholdtes i New York en internati-

onal donorkonference med det formål at sikre midler til den langsigtede genopbygning af landet. Kon-

ferencen blev en succes, idet donorlandene gav tilsagn om i alt 9,9 milliarder USD til Haitis genopbyg-

ning, herunder 5,3 mia. USD til de første 18 måneder. Beløbet på 9,9 mia. USD ligger tæt på det beløb,

Haitis regering forud for konferencen havde skønnet nødvendigt til genopbygningen. EU gav tilsagn

om 1,6 mia. USD og blev hermed den største enkeltbidragyder. USA gav tilsagn om 1,15 mia. USD.

Hvad er et jordskælv?

Et jordskælv er en rystelse i jordens overflade. Det skyldes typisk kontinentalpladerne der flytter sig.

Dette er beskrevet ved pladetektonik. Seismologi er viden og jordskælv. Når der forekommer jord-

skælv, måler vi dette på en såkaldt richterskala. Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes for epi-

center. Det ligger lige over hypocenteret, det er hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskæl-

vens epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner. Der er forekommet større skælv i Dan-

mark dog meget sjældent. Det mest jordskælvsaktive land i Europa er Grækenland.

Jordskælv er årsagen til en stor del af de seismiske bølger.

Kontinentaldrift eller pladetektonik er en geologisk teori om, at jordens ydre er opdelt i i ”stive” plader

som bevæger sig i forhold til hinanden.

Selve teorien bygger på, at den yderste skal af jordens indre består af to lag. Den ydre som er lithosfæ-

ren og den indre der er asthenosfæren. Teorien beskæftiger sig med fx forhold som oceaners dannelse,

oceaners forsvinden, selve årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldninger af stenmateriale i bjerg-

kæder, fossile dyr og planters udbredelse og kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed.

Konklusion

Vi kan således se at det i et land som Haiti ville få voldsomme følger når en katastrofe rammer. Hvis

jordskælvet havde ramt et sted hvor bygningerne fx var jordskælvssikret ville det ikke have gået så galt,

ligeledes kan man sige at et land der er rigere og har styr på hele samfundet, sygehuse mm. Ville have

lettere ved at håndtere sådanne kriser. Vi ser ofte at disse steder hvor jordskælv rammer er de zoner

som er stort befolket samt ikke er i den bedste økonomiske position.

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaLatinamerika/LandefaktaHaiti

Jordskælvet i Haiti Rapport

Det er ikke muligt som sådan at varsle jordskælv det gør det svært at gøre noget forebyggende. Heldig-

vis kan vi sige at mange er gode til at støtte op når folk er i krise. Det ændrer selvfølgelig ikke at det er

en kæmpe katastrofe og der går mange år før landet er tilbage på fode igen.

Kildehenvisninger

Anvendte websider:

http://da.wikipedia.org/wiki/Richterskalaen

http://da.wikipedia.org/wiki/Epicenter

http://da.wikipedia.org/wiki/Forkastningszone

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaLatinamerika/LandefaktaHaiti

Noter

1. Richterskalaen bliver brugt til at måle styrken af jordskælv. Skalaen blev skabt af seismologen

Charles Francis Richter fra Californien i 1935. Skalaen måler vibrationernes styrke for at be-

stemme, hvor kraftigt jordskælvet er. Richterskalaen var i sin oprindelige form en logaritmisk

skala med grundtal10. Hvor hvert trin bliver rystelserne 10 gange større.

2. Epicenter er det punkt på jordoverfladen, der er lodret over det punkt, hvor et jordskælv eller

en underjordisk eksplosion udløses.