Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 1
Grundloven
Indholdsfortegnelse
Indledning og Problemformulering side 3
1.a Danske Samfund før 1849 side 3
2.a Enevælden side 3-4
3.a Samfundet side 4
4.a Revolutionære strømninger side 4-5
1.b Redegørelse for grundlovens tilblivelse side 5
2.b Stænderforsamlingerne side 5-6
3.b De Nationalliberale side 6
4.b Martsdagene side 6-7
1.c Analyse af De Nationalliberales syn på demokrati side 7-8
2.c Orla Lehmann side 8
3.c De begavede, de dannede og de formuende side 9
4.c Kildekritik side 9
1.d Vurdering af grundloven af 1849 side 10
2.d konklusion side 10
Litteraturliste side 11-12
Bilag 1 side 13-14
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 2
Indledning og Problemformulering
Danmarks Riges Grundlov er, udover at være en samling af love, formodentlig det vigtigste symbol
på det danske demokrati, og samtidig det der danner fundamentet for vores samfund i dag.
Grundloven har dog gennemgået flere ændringer siden sin indførelse i 1849. Jeg har valgt at skrive
min opgave i faget historie fordi selve tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov var en proces som
vil være mest interessant set i forhold til sin historiske samtid.
Problem formulering:
Jeg vil redegøre for tilblivelsen af Grundloven og jeg vil beskrive nogle af de ændringer det danske
samfund gik igennem op til 1849 og jeg vil bl.a. komme ind på Nationalliberalisternes rolle i
forløbet og stænderforsamlingernes betydning.
Jeg vil analysere det liberalistiske syn på enevælden og på demokrati ved at inddrage taler fra den
nationalliberale Orla Lehmann. Jeg vil analysere talen; De begavede, de dannede og de formuende.
Talen er et uddrag fra en længere tale holdt af nationalliberalen Orla Lehmann under en politisk
fest i vejle 1861.
Jeg vil til slut vurdere Grundloven og demokratiet efter1849.
1.a Det danske samfund før 1849
Jeg vil her først kort beskrive det enevældige danske samfund med udgangspunkt i Kongeloven af
1665, som overdrog kongen magten i samfundet suverænt. Han blev, med denne, hele den
lovgivende-, dømmende- og udøvende magt. Jeg vil herefter kort beskrive nogle af de
samfundsmæssige udviklinger i tiden efter enevældens indførelse, som skulle vise sig at få
betydning for den senere ophævelse af samme.
2.a Enevælden
Før enevældens fald var Kongeloven af 1665 det enevældige Danmarks grundlov. Kongeloven
stillede kun Gud over kongen:”… Danmarckes og Norges Eenevolds ArffveKonge skal være
herefter og aff alle undersaaterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste Hoffved her paa
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 3
Jorden offver alle Menniskelige Lowe
1
…” Kongen, netop fordi han blev anset som værende Guds
stedfortræder på jorden, kunne desuden ændre love og regler ”effter sin eygen gode Villie og
Velbehag”. Han var altså med Kongeloven af 1665 tildelt både den lovgivende-, dømmende- og
udøvende magt i det danske samfund.
3.a Samfundet
Indførelsen af enevælden i Danmark medførte mange ændringer i det danske samfund. I 1733
kom f.eks. indførelsen af stavnsbåndet
2
. Dette blev dog ophævet igen i 1788
3
med øjeblikkelig
virkning for alle under 14 år og over 36 år. Først 1. januar 1800 bortfaldt det helt. Stavnsbåndets
ophævelse medførte en stor mobilitet blandt landbefolkningen mod byerne. Selvom urbaniseringen
var en proces der skete gradvist, var stavnsbåndets ophævelse et stort skridt for bøndernes frihed. Et
andet afgørende skridt mod folkets frihed i denne periode var skoleloven fra 1814, der sikrede
undervisning til børn mellem 7-12 år. I enevældens sidste år i 1830’erne og 1840’erne var der
kommet stor økonomisk vækst i byerne
4
pga. af en stigende mængde af selvstændige inden for
handel og håndværk, dvs. grosserere, købmænd, større håndværksmestre, fabrikanter plus
embedsmænd og akademikere. Ligeså i denne periode voksede antallet af studerende, hvilket betød
at folk blev mere uddannede og mere politiske bevidste. Denne udvikling betød dog også at flere
folk begyndte at sætte spørgsmålstegn ved enevælden; flere forfattere kritiserede enevælden og den
utroligt strenge censur kongen havde indført, som f.eks. betød at flere forfattere blev straffet på
grund af deres ”skrivefrækhed”, her iblandt Dr. Dampe
5
og P.A Heiberg
6
.
4.a Revolutionære strømninger
Revolutionen i Frankrig i 1789 medførte at liberalismen og nationalismen blev mere udbredt i
Europa. Danmark tabte Norge i 1814, og man begyndte så småt at mærke folkets ønske om
selvstændighed i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvilket var en af grundene til at kongen
oprettede stænderforsamlingerne. Det var dog først fra 1840’erne at folkets stigende ønske om
1
Kongeloven 1665 LEX Riga, www.bjoerna.dk/DanskeLov/Kongeloven.pdf
2
Stavnsbåndet var en lov der skulle sikre at mænd mellem 18 og 36 år, skulle blive på det gods eller herregård hvor de
var født. Stavnsbåndet blev stiftet for at afhjælpe en alvorlig landbrugskrise. Fordi at der var en opstående
urbanisering.
3
Det Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 2000
4
Orla Lehmann-Danmarks første moderne politiker, 2000, Gyldendal, s.22-23
5
Forfatter og kritiker af Enevælden. Blev dømt til livstid og forvist til Christiansø. Hvor han sad fængslet i flere år.
6
Dansk forfatter som blev landsforvist i 1799 pga. hans kritik af kongen. Skrev bl.a. bogen: Ordner hænger man på
idioter.
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 4
frihed og indflydelse i det politiske rigtigt begyndte at blive tydeligt. De eneste ”politiske”
beslutninger der hidtil var blevet taget af folket var i byrådene og stænderforsamlingerne, men
folket havde ikke haft nogen konkret indflydelse i politiske spil. Da man nåede begyndelsen af 1848
kunne de revolutionære strømninger i Kongeriget for alvor mærkes; her pressede på den ene side
slesvig-holstenerne på for at få hertugdømmerne Slesvig-Holsten anerkendt som en selvstændig stat
med en fri forfatning samtidig med at de nationalliberale på den anden side stod frem med ønsket
om at kongemagten skulle acceptere Danmark som demokratisk nationalstat, bestående af både
Kongeriget og Slesvig. Holsten havde derimod ingen interesse i at bibeholde i tilknytningen til
Danmark.
1.b Redegørelse for tilblivelsen af grundloven
2.b Stænderforsamlingerne
De liberale var nogle af de største kritikere og modstandere af enevælden, og op imod 1830’erne
steg antallet af dem. Inspireret af ideerne i den franske revolution, hvor en liberal demokratisk
forfatning var blevet gennemført, kom der blandt de liberale i byerne, skub i de politiske debatter og
aktiviteter.
På grund af frygten for de uroligheder man så i Paris, reagerede kongen, Fredrik 6., ved i 1834 at
indføre rådgivende stænderforsamlinger i fire provinser i landet. De kom til at ligge henholdsvis i;
Roskilde, Viborg, Slesvig og Holsten. De 4 stænderforsamlinger blev oprettet for at understrege
helstaten, og for at ligestille Slesvig/Holsten med resten af Danmark. De rådgivende
stænderforsamlinger bestod næsten kun af velhavende jordejere. Kriterierne for at man kunne blive
valgt ind i disse var; at man var fyldt 25 år og ejede en grund på adskillige tønder land. Samlet set
fik kun 2,5 % af Danmarks befolkning valgret til stænder forsamlingerne. Stænderforsamlingerne
havde ikke rigtig nogen medbestemmelse i de politiske sager, kongen sad stadig på magten og var
enevældig, men stænderforsamlingerne var et begyndende demokrati og en start på politisk debat
der kunne stille forslag til høring for kongen.
De nationalliberale ønskede en demokratisering af Danmark og kritiserede meget det enevældige
samfund. Kritikken byggede ikke så meget på Fredrik 6. Selvom hans udenrigspolitik var
katastrofal. De nationalliberale ønskede ikke en afskaffelse af monarkiet fordi kongerne aldrig
havde brugt diktatoriske metoder til at udøvelsen af deres magt, de havde brugt deres magt på en
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 5
forholdsvis meget human måde. Og kongerne havde altid haft en vis popularitet blandt folket, nogle
mere end andre. At der var indført stænderforsamlinger opfattedes af mange som en form for en
repræsentation af folket, på trods af dens ringe indflydelse på i det politiske spil. Regeringen var
klog og tilrettelagde det således at stænderforsamlingerne kun mødtes hver andet år og forskudt af
hinanden, således at et samlet pres på regeringen kunne undgås.
3.b De Nationalliberale
Kort efter Fredrik 6.’s død, d. 3. December 1839 mødtes studenter og akademikere på Hotel
d’Anglettere. Med i denne forsamling var nogle af de mest fremtrædende politiske repræsentanter,
blandt dem var Orla Lehmann. Hele mødet handlede om hvorvidt man skulle skrive en
adresse(åbent brev) til den kommende konge, der opfodrede ham til at give landet en fri forfatning.
Christian 8. opfattedes som en veluddannet og diplomatisk mand, de liberale troede derfor, at man
den vej kunne få en demokratisk grundlov indført i Danmark. Men lige lidt hjalp det, kongen afviste
alle de breve han modtog blankt altså der vil ikke blive ændret ved enevælde og
stænderforsamlingerne
7
. De nationalliberale mente at et regeringsskifte var en oplagt mulighed for
at gennemføre reformerne, og da Christian 8. afslog deres første opfordring begyndte de at alliere
sig med bønderne. Ved et bondemøde i 1841 på Falster lykkedes det Orla Lehmann at rykke ved
bøndernes ellers kongetro indstilling. Orla Lehmann viste Bønderne en fri forfatning
8
,
Bondevennernes selskab blev oprettet i 1846, men på trods af ”partiets” navn, bestod bestyrelsen
af liberale kritikere, men ingen bønder. Bestyrelsen viste alliancen mellem det københavnske
borgerskab og den organiserede del af bondestanden.
4.b Martsdagene
De liberale skærpede efterhånden tonen i forfatningskampen, men kongen holdt utilfredsheden nede
ved hjælp af en kraftig censur mod skrivefriheden og en masse aviser og tidsskrifter blev beslaglagt
og kritiske forfattere blev fængslet. Men i 1848 skete der to ting der fik afgørende betydning for det
enevældige samfunds eksistens: Christian 8. Døde pludseligt og revolution brød atter ud i Paris.
Oprøret bredte sig hurtigt til Wien og Berlin og Christian 8’s efterfølger indså at der for at undgå en
opstand, og for at kunne modstå det slesvig-holstenske pres måtte der ske et afgørende skifte. Den
21.Marts gik et folketog med Købenavns Borgerreprænsensation i spidsen, op til kongen og
fremlagde en række klare krav: Man forlangte, at kongen, skulle udnævne ministre der havde
7
Slesvig/Holsten ønskede en demokratisk forfatning.
8
Orla Lehmanns tale på Falster til bønderne d. 30 januar 1841
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 6
folkets tillid og Slesvigs tilknytning skulle sikres ved en fælles demokratisk forfatning. Fredrik 7.
Kom frem på balkonen og imødekom folkets krav. Han udnævnte nye ministre blandt de
nationalliberale. De nyvalgte ministres vigtigste opgave var at forberede valg til den
grundlovgivende forsamling. Fra dette tidspunkt erklærede kongen at han nu opfattede sig selv som
en konstitutionel konge. Den 23.oktober 1848 samledes den grundlovgivende forsamling på
Christiansborg. Der var i alt 152 medlemmer og de var opdelt i 3 lige store grupperinger: Højre(de
konservative) Centrum(de nationalliberale) og Venstre(bøndernes repræsentanter). Allerede den 24.
oktober fremlagde regeringen det grundlovsudkast, der var blevet udarbejdet af blandt andre D.G
Monrad, som var en af de nationalliberales ledere og ildsjæle. Efter knap et år med heftige debatter,
hvor især valgretten var til stor diskussion, blev den endelige grundlov underskrevet af Fredrik d 7.
den 5. juni 1848. Og den dato er med eftertiden blevet markeret som Grundlovsdag.
1.c Analyse af De Nationalliberales syn på demokrati
De nationalliberale var en af de største medspillere i indførelsen af grundloven. Opfattelsen af
demokratiet var forskelligt i samfundet. Bevægelsen startede med at være en national og liberal
bevægelse der bestod af borgerskabet og de veluddannede. Som ideologisk baggrund havde
borgerskabet, en ideologi der mente at det enkelte individ skal have så meget frihed som muligt i
forhold til statsmagten. De liberale krævede at der blev indført forfatning med et folkevalgt
parlament der skulle have en lovgivende, skattebevilgende magt. Derudover ønskede de liberale
respekt for de borgerlige rettigheder som religionsfrihed, forenings-forsamlingsfrihed, ytringsfrihed
og garanti for et velordnet retssystem. På det økonomiske område krævede liberalismen med
udgangs punkt i de tanker Adam Smith
9
i 1776 havde fremsat i sit skrift: Nationens Velstand, at
staten opgav sin indblanding i erhvervslivet forhold og beskyttelse af forskellige erhverv og
erhvervsgrupper.
I modsætning hertil opstod en proletariatets ideologi: Socialismen, formuleret af Karl Marx og
Louis Blanc. Der talte imod den frie konkurrence og den individuelle ejendoms ret og som talte for
en ligelig fordeling af goderne i samfundet.
9
Adam Smith (døbt 5. juni 1723 - død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for
liberalismens fader.
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 7
De nationalliberales sociale afstamning fortæller meget om deres syn på demokrati. En af de største
Nationalliberale Orla Lehmann skrev talen: De begavede, de dannede og de formuende fra 1860
10
.
2.c Orla Lehmann
Født den d. 15 maj 1810 og død d. 13 september 1870
11
. Han blev cand.jur. i 1833 og var fra
1832 de unge liberale akademikeres førende taler og skribent. Medstifter af dagbladet Fædrelandet i
1839
12
. 1840 bliver han medlem af Københavns borgerepræsensation. Hans veltalenhed gjorde ham
til en lederskikkelse i 40’ernes frihedsbevægelse mod enevælden, i 1841 holdt han i anledning af
stændervalget sin berømte tale i Nykøbing F., hvor han opfordrede bønderne til at tage en del i
arbejdet for en fri forfatning. Han dømtes derfor til tre måneders fængsel, hvilket bragte ham en stor
popularitet. Han trådte i forbindelse med P. Hiort Lorenzen
13
og vandt ham for den danske national
liberalisme. Var allerede fra 1836 gået aktivt ind for danskhedens sag i Sønderjylland og i 1842 gik
han ind for Ejder-Programmet og gjorde derved det liberale parti til nationalliberalt. Hovedtaler ved
skamlingsbankemødet 4.Juli 1844. Ligeledes ivrig forkæmper for skandinavismen. Holdt i 1845
talen i Ridehuset ved Christiansborg til de nordiske studenter. 1846 var han medstifter af
bondevenneselskabet
14
. Martsbevægelsen 1846 betegnede hans politiske kulmination. Han var
hovedordfører ved Casinomødet
15
d. 20. Marts, formede Københavns borgerreprænsentations
henvendelse til kongen af 21. Marts om en fri forfatning og Slesvigs tilknytning til Danmark og
dennes svar. Blev minister i martsministeriet
16
og udformede kongens og regeringens svar til den
slesvig-holstenske henvendelse 24. Marts. Havde sammen med D.G Monrad
17
en stor andel i
Junigrundlovens udformning. Var med i den Grundlovgivende forsamling. Der er senere udgivet en
biografi om Orla Lehmann: Orla Lehmanns efterladte skrifter fra 1873.
10
Se bilag 1
11
http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann
12
Claus Friisberg. Orla Lehmann-Danmarks første moderne politiker 2000. Gyldendal, s. 11
13
Købmand og politiker. 1834 medlem af Slesvigs stænderforsamling som udpræget liberal slesvig-holstener.
14
Dansk liberal forening, stiftet i 1846 af Bl.a. J.C. Drewsen og B.Christensen.
15
Møde på Casino Teatret, hvor Orla Lehmann krævede kongens ministerium afsat og en fri fælles forfatning for
Danmark.
16
Den første danske regering efter enevældens fald
17
Dansk politiker og biskop.
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 8
3.c De begavede, de dannede og de formuende
I talen begynder Orla med at prise den danske grundlov for at sikre at alle er lige for loven og at alle
har lige adgang til samfundets goder og deltagelse i statens styrelse.
Alt dette i overensstemmelse med demokratiets grundtanke. Herefter forklarer han svagheden i
demokratiet i og med det muliggør repræsentation i de folkevalgte organer af: ”de rå uvidende og
slette lidenskaber”. Endvidere; … Da Danmark i 1848 udførte det dristiske vovestykke at overdrage
magten til det hele folk, da var det ikke for at lægge statsstyrelsen i uoplyste almues hånd og endnu
mindre for at udlevere til nogle egennyttige og snedige demagoger. Det er de begavede Dannede og
de formuende som i et ethvert civiliseret samfund som har overvægten i de offentlige anliggenders
bestyrelse
18
. Tilslut; … Gøre det til en politisk nødvendighed for den oplyste og besiddende
middelklasse at vinde almuens hengivenhed og tillid ved en agtelsesfuld kærlig omsorg dens vel
19
.
Altså at den borgerlige middelklasse indvalgt i de folkevalgte organer ville være de bedste til at
varetage såvel almuens som landets interesse og være et værn mod egennyttige demagoger.
4.c Kildekritik
Min kildekritik omhandler talen ”De begavede, de dannede og de formuende” fra 1860 der findes i
bogen; Efterladte Skrifter
20
. Kilden findes sammen med andre efterladte skrifter, samlet i 4 bind af
Carl Ploug og Hother Hage. Hother Hage var nær ven af Orla Lehmann og det var dennes ønske at
vennen skulle samle og udgive hans skrifter efter hans død. Man må gå ud fra at vennen har
respekteret hans ønske om at udgive teksterne uændret og i deres fulde ordlyd. Der er således tale
om en skriftlig førstehåndskilde i form af en beretning. Der findes rigelige og tilgængelige
oplysninger om forfatteren. Talen er skrevet i 1861 i Vejle og er et uddrag af en længere tale ved en
politisk fest. Forfatterens kendskab til baggrund og indhold må være givet. Hvorvidt teksten har
været underlagt censur må man gå ud fra at det ikke har været tilfældet da de er udgivet i slutningen
af 1800-tallet efter grundlovens indførelse af ytringsfriheden. Formålet med skriften har været at
forklare og fremme de nationalliberales opfattelse af demokratiet og grundloven.
18
Orla Lehmann- De begavede, de dannede og de formuende. 1860
19
Orla Lehmann- De begavede, de dannede og de formuende. 1860
20
Se litteratur liste
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 9
1.d Vurdering af grundloven af 1849
Demokrati (af græsk demos ”folk” og kratos ” magt, herredømme, vælde”) folkestyre, folkevælde
eller folkeligt selvstyre
21
.
Det danske demokrati i dag er karakteristisk ved at det er et repræsentativt styre ved grundlovs
sikrede, individuelle rettigheder, dvs. personlig frihed samt politiske friheder som ytrings-,
forenings- og forsamlings frihed, lige og almindelig valgret, hemmelig stemmeafgivning,
forholdstal valg, et kammer system og parlamentarisme
22
.
Grundloven 1849 er til sammenligning med dagens grundlov, behæftet med flere demokratiske
mangler når betragtet med vore dages øjne.
1. Grundloven 1849 var ikke udtryk for et ægte folkestyre idet jo kun en meget begrænset del
af befolkningen havde valgret. Udelukket var kvinder, tyende, folk der modtog fattighjælp
og straffede. Desuden begrænset til mænd over 30 år. Således havde kun ca. 2,5 % af
befolkningen stemmeret.
2. Valgbare til folketinget var kun mænd over 25 år og landstinget over 40 år. Desuden
krævedes til landstinget en væsentlig årsindkomst ligesom der ikke var direkte valg.
Kandidaterne til landstinget blev udvalgt af valgmænd.
3. Folketingsparlamentarismen, dvs. anerkendelsen af det princip at regeringen skal
sammensættes på en måde der kan accepteres af folketingets flertal, blev først indført med
systemskiftet i 1901. Før dette havde kongen fri ret til at vælge sine ministre.
4. Kongen kunne nedlægge veto mod gennemførelsen lovforslag fremsat i folke- eller
landstinget.
5. Hemmelig stemmeafgivelse blev først indført i 1901.
2.d Konklusion
Til trods for de overnævnte mangler medførte junigrundloven 1849 dog på baggrund af den
tidligere enevælde et voldsomt skridt fremad mod en demokratisk styreform. Med
ændringerne 1901, 1915,1953 fremkom den grundlov vi kender i dag.
21
Det Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, Bind 5, 2000
22
Politisk styreform der bygger parlamentets kontrol af hvem der daner regering.
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 10
Litteraturliste
Primærlitteratur
Hage, Hother, 1872: Orla Lehmanns efterladte skrifter- Erindringer, Bind 1, Gyldendal
Hage, Hother, 1873: Orla Lehmanns efterladte skrifter- Erindringer, Bind 2, Gyldendal
Friisberg, Claus, 1999: Demokratiets triumf, Vestjysk Kulturforlag
Friisberg, Claus, 2000:Orla Lehmann- Danmarks første moderne politiker, Vestjysk Kulturforlag
Lehmann, Orla, 1861,Talen: De begavede, de dannede og de formuende, Bilag 1, uddrag fra tale
ved politisk fest i Vejle 1861.
Lehmann, Orla, 1848: Talen ved Casinomødet, Bilag 2
Ploug, Carl, 1873: Orla Lehmanns efterladte skrifter- Afhandlinger og taler, Bind 3, Gyldendal
Ploug, Carl, 1874: Orla Lehmanns efterladte skrifter- Afhandlinger og taler, Bind 4, Gyldendal
Sekundærlitteratur
Bjørn, Claus, 1990: Danmarks historie , bind 10, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 4, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 5, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 7, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 8, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 9, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 14, Gyldendal
Den Store Danske Encyklopædi, 2000, Bind 18, Gyldendal
Møller, Poul, 1949: Demokratiets udvikling i Danmark, Aug. Olsens Boghandel.
Skovgaard-Petersen, Vagn, 1985: Danmarks historie , Gyldendal
Tidsskrifter, aviser og Internet mv.
http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann
http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%A5dgivende_provinsialst%C3%A6nderforsamlinger
Historie Opgave [navn fjernet] 1.C
Historie Opgave Side 12
Bilag 1
Talen: De begavede, de dannede og de formuende
23
Forfatter: Orla Lehmann
23
Orla Lehmanns efterladte skrifter, Carl Plough, 1873, Bind 3, Gyldendal.