Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 1

Tværgående opgave 7.18

1. Omverdensforhold:

Omverdensforhold er de elementer som virksomheden påvirker, eller som påvirker virksomheden.

De forhold som virksomheden kan påvirke ligger i nærmiljøet, mens de forhold som virksomheden

ikke kan påvirke ligger i fjernmiljøet.

sine produkter. Man bliver nødt til at lave research hos kunderne og konkurrenterne for at se om ens

ideer for fremtiden holder.

Virksomheden bliver nødt til at sikre sig, at dens leverandører og mellemhandlere er tilfredse, for at

få den optimale service til kunden. I fremtiden vil forbrugere være mere opsat på at dem som

fremstiller vores produkter, leverer dem og sælger dem videre gør det etisk. At der ikke bliver brugt

børnearbejde, at forholdene er sunde og at produkterne er lavet på den mest CO2 og

miljøbesparende måde man kan.

Virksomheden kan have meget kontrol over elementerne i nærmiljøet. Vi kender det fra tøjbutikker.

De er hele tiden på forkant med moden og nye flotte designs, som vi kunder bliver inspirerede af og

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 2

kunderne køber hos dem. Det samme gælder selvfølgelig virksomheder som Samsung, B&O,

Bianco sko, Herstal og andre virksomheder. De skal hele tiden komme med nye trends til kunderne

for at forblive kørende. Sådan vil det også være i fremtiden. Det vil næsten altid være de store flotte

butikker der bestemmer hvad vi kunder skal købe mest af. Hvad der skal blive en trend er

forbrugerne med til at bestemme. Men det er virksomhederne som skal forudse hvad forbrugerne vil

have næste gang.

-Fjernmiljøet:

Fjernmiljøet er så de elementer, som kan give en virksomhed forskellige påvirkninger så det enten

overladt til fabrikkerne. Men det er forkert. Det vil også være vigtigt i fremtiden at virksomheden

og dens fjernmiljøer overholder de regler og love der er. Det bliver vi forbrugere nemlig mere og

mere bevidste om, når vi køber et produkt.

Økonomien spiller også en stor rolle. For hvis folk ikke har så mange penge, som nu hvor vi har

økonomisk krise, køber de ikke alle de unødvendige ting, som mange virksomheder tjener på. Det

er blandt andet derfor Sterling måtte lukke. De tjente ikke nok i forhold til de penge de brugte på at

organisere rejserne. Det samme sker hvis folks renter stiger. Så har de også mindre penge til sjov,

tøj og dyr mad. Den fremtidige ækonomi er nok den vigtigste del. For hvis Danmarks og hele

verdens økonomi ser dårligere ud om 10 år, vil endnu flere detailbutikker gå ned. Vi kommer til at

feminint og sexet undertøj, besluttede sig for at flytte sine fabrikker til Irak, ville den nok gå ned.

Irak er nemlig et land med en speciel kultur og specielle regler om, at man skal holde sin krop til sig

selv og sin ægtemand. De må ikke vise hår eller for mange former, så de går nok ikke ligeså meget

op i at købe lækkert undertøj, som får bryster og baller til at sidde bedre. Det er nogle vigtige

elementer som en virksomhed skal tilpasse sine produkter efter.

Teknologi er også et vigtigt element. En virksomhed bliver nødt til hele tiden at bruge den nyeste

teknologi for at være konkurrencedygtig og blive ved med at beholde de gamle kunder og skaffe

nye. Teknologien har forskellig virkning på forbrugere. Det kommer an på alder og køn, hvorvidt

man er tilbøjelig til at tilpasse sig den nye teknologi. Fx mobiler, bærbare, trådløst internet og andet

inde i den varme stue, eller tage i et shoppingcenter med varme, store flotte butikker som bliver

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 3

belyst. Ingen kvinder har lyst til at købe tøj, makeup, sko eller smykker, hvis de har været ude i regn

og kulde. Noget andet er at virksomheder nu skal tænke på miljøet. Flere og flere vil gerne støtte de

virksomheder som de ved passer på miljøet. Fx virksomheder indenfor bilindustrien,

tekstilindustrien og fødevareindustrien.

Hvis vi i fremtiden bliver ved med at udlede for meget CO2, vil jordens klima generelt blive

varmere og det vil ændre på forbrugernes indkøb og vaner. Der vil fx blive solgt mindre vintertøj til

unge, fordi de kan overleve vinteren i deres kawasakki og sommerjakker med en trøje under. De vil

spare de ekstra 1000 kr det koster at købe varmt tøj.

jordens miljøer hænger på en eller anden måde sammen. Ellers kommer de i hvert fald til det i

fremtiden.

2. Vækststrategier:

Ansoffs vækstmatrix viser forskellige måder virksomheden kan udvikle sig i fremtiden hvis

virksomheden følger vækststrategien Intensivering.

Hvis virksomhederne gerne vil tjene penge i fremtiden skal de følge strategien Diversifikation.

Fremtiden skal bringe store åbne butikker som en slags Bilka. Butikken skal kunne få enhver

forbruger til at gå i sin egen verden og slappe af, mens han eller hun ser på alt det Danmark kan

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 4

ind på markedet og markedet bliver større og større. For fremtidens forbrugere vil leve i drømmen.

De vil kunne være sig selv iblandt andre. De vil leve det gode liv, have masser af inspiration til

indretning, de vil påvirkes på et helt andet plan. Så en dag i et fremtidigt storcenter er ligesom en

oplevelse man vil huske resten af livet. Det kræver at hvert center får noget kreativitet på væggene,

i form af det der er i Väla Center i Sverige( malerier på vægge og i loftet så det virker som om man

går nede midt i en Italiensk by).

3. Konkurrencestrategier:

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 5

par år. Det er de virksomheder, som gerne vil lave unikke produkter og alligevel have en stor

målgruppe. Virksomheder som Nokia, som tilbyder nogle særprægede mobiltelefoner til lidt højere

priser. Det er også nogle af de virksomheder, som tjener bedst, fordi de med al den nye teknologi,

som hele tiden kommer, kan lave unikke produkter ofte.

Ulempen med differentiering er, at virksomheden hurtigt bliver sårbar, hvis forbrugernes økonomi

ikke tillader dem at købe de ekstra luksusvarer som Nokia tilbyder.

Den sidste strategi, Fokuseret differentiering, er oftest mindre virksomheder, som også tilbyder helt

unikke produkter, men bare til en lille målgruppe. Mest fordi produkterne er så specielle og dyre at

Maslows behov viser de 5 største behov et menneske vil sørge for at få dækket, om som forskellige

produkter dækker hos dem. Behovene er i en bestemt rækkefølge efter hvad der er det vigtigste.

Fysiske behov dækker nødvendigheden for mad, drikke, søvn og tøj. Ting som vi ikke kan overleve

uden. Derefter tryghed, sociale behov, egobehov og sidst behovet for selvrealisering.

Fremtidens forbrugere vil have deres drømme opfyldt. De vil have tid og ro til udfoldelse uden

stress og travle arbejdsdage. De vil have at dyre designvarer bliver standard og kan købes til

trapper. Fremtiden forbrugere vil overvældes med inpiration fra alle sider og alle højder. Fremtidens

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 6

forbrugere ønsker samvær og fællesskab, fordybelse, oplevelser og humor når de er på indkøb. De

ønsker at kunne leve i en drømmeverden, hvor alt det gode bliver serveret let på hylder, så det er let

at finde frem til. Især de unge vil have klare retninger for mode. De vil gerne kunne forkæle dem

selv og have god tid til det.

Købemotiverne er den måde hvorpå forbrugeren vil forsøge at få dækket sit behov. Der findes de

funktionelle købemotiver og de sociale købemotiver.

De sociale købemotiver er, at ved at man køber et produkt så sender det specielle signaler til andre

mennesker. Fx når man køber en Prada taske eller en Chihuahua. Folk vil med det samme dømme

ens køb. Folk der køber sådanne produkter ved godt selv, at det kommer til at sende signaler som

rigdom og snob. Det er i hvert fald det mennesker på gaden vil tænke i første omgang.

Det sociale købemotiv er også i mange tilfælde, hvor folk bliver påvirket af, hvad andre mener og

gør. Hvis man fx som en 7 årig pige har ønsket sig den helt nye Bratz dukke og så finder ud af at

alle de andre piger på fritidshjemmet synes bedre om diddel bamser. Så vil det påvirke den 7 årige

til helle at ville have en diddel bamse.

Under sociale købemotiver er der så 4 forskellige grupper efter hvilket signal det produkt man har

ego behovet og behovet for selvrealisering.

- Veblen effekten er når forbrugeren gerne vil vise alle andre at økonomien er i top. Det er

mennesker som køber Gucci tasker, selvom en normal flot taske havde kostet en brøkdel af Gucci

tasken. Veblen effekten dækker egobehovet.

- Thrifty effekten er det sidste sociale købemotiv, som er for de mennesker der gerne vil vise de kan

købe til lavpris og vise at de er gode indkøbere. Fx når kan finder et helt vildt godt tilbud, som man

bare må vise andre man har fundet. 10 yankee barer til 35kr i Kvickly, så der spares 50kr. Man vil

gerne vise andre at man er sparsommelig, men det behøver ikke kun være billige varer. Det handler

mest om at have gjort et godt køb.

behovet for tryghed og det sociale behov ved at købe det samme som andre. For det må jo være

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 7

godt at købe.

Derudover vil der stadig være nogen, der vil skille sig ud og være anderledes. De vil så enten købe

et produkt pga. fornuftige og overvejede grunde, via Snob effekten eller Veblen effekten. Det

kommer ret meget til at ligne købemotiverne i dag.

Oplevet risiko er det som en forbruger kan føle inden han eller hun skal til at købe et produkt. Det

hænger sammen med når forbrugeren søger information om et produkt og står overfår mange

mærke. - Økonomisk risiko, som er prisen, fremtidige reparationer og måske søgning af et bed køb

til samme pris.

- Fysisk risiko, som er holdbarheden i produktet. Om det er sikret mod mindre slag eller om det er

et mærke tyve straks ville gå efter.

a) Ved virkelighedsprodukter ligesom en bil kræver rigtig meget informationssøgning og

overvejelse før man køber. Ved køb af en bil:

Den funktionelle risiko er om den har nok hestekrafter, om bremserne er gode nok, om den har

tågelygter, et stort bagagerum eller om den i det hele taget køre godt.

Under den sociale risiko, skal man tænke på mærket af bilen. Om ens venner måske har anbefalet et

kvaliteten af lakken og de forskellige dele er holdbare nok. Det handler også om mærket på bilen.

Er det måske et mærke der er udsat for biltyveri, hvis der er nogle mærker der er mere udsat end

andre.

b) Ved køb af et drømmeprodukt som en charterrejse til Spanien:

Den funktionelle risiko kan være om destinationen byder på nok oplevelser. Om rejseselskabet

tilbyder ture og guide under opholdet. Om hotellets værelser er pæne nok. Om selskabet sørger for

mad ombord på flyet. Om der kan bestilles med halv- eller helpension. Det kan også have noget

med mellemlandinger at gøre.

Ved social risiko kan man let blive påvirket af venner og familie inden man bestiller rejsen. Bestiller

samme pris, om forsikringen kan fås billigere, om valutaen er rimelig når man skal afsted og om der

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 8

kommer ekstraudgifter i tilfælde af sygdom, dødsfald, katastrofer osv.

De fysiske risikoer kunne være om hotellet er bygget til at klare jordskælv. Om selskabet måske

klare sig godt eller om det er ved at gå ned. Om kvaliteten af flysæderne og nødrutchebanerne er i

orden og om hotellet er renoveret for nylig.

Styringsniveauer betyder virksomhedens styring af markedføringen og hvilken måde virksomheden

vælger at markedføre efter. En virksomhed kan sagtens anvende flere af styringsniveauerne. Det er

forskelligt og kommer an på hvilken ændring de vil lave.

Den strategiske styring fokuserer på hvordan virksomheden markedføring skal komme til at se ud

på længere sigt, og hvad den skal udvikle sig til. Det er på det strategiske niveau at den overordnede

styring og ledelse af virksomhedens markedsføring foregår. Planlægningen er at udviklingen skal

ske over 2-10 år.

Hvis en virksomheds ændring omhandler at rykke sin produktion til asien og etablere en fabrik der,

så er det en strategisk styring. Udvikling af nye produkter og ny prispolitik er også på det

strategiske niveau. Det handler om at vægte for og imod, hvorvidt man skal gå ind på et nyt

eksportmarked. Det strategiske niveau handler om at være i god tid med sin planlægning så man

opnår den bedste udvikling. Overordnet skal der snakkes om ideer og tænkes på målgrupper. Det er

markedføringen. Den taktiske styring, skal danne en plan for virksomheden som kan blive opnået

fra 1 måned til 2 år.

Det er også i den taktiske styring, vigtigt at gennemarbejde planerne for hvordan markedsføringen

skal være eller blive. På det taktiske niveau overvejer man at ændre markedføringen ved hjælp af

sortimentændringer eller prisændringer. Det taktiske niveau handler også om at være på forkant

med ens konkurrenter, så man kan levere det ”bedste produkt” til kunderne og måske sætte prisen

ned i forhold til de andre. Det taktiske niveau handler også om, at få et godt samarbejde med nye

forhandlere.

En anderledes overvejelse som kan gøres på det taktiske niveau, er reklamekampagner. Det er i

hvert fald noget der sælger!

På det operative niveau beskæftiger man sig med tilbud, opdatering af evt. virksomhedens website.

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning d. 1/11-08

Stine le Dous, 261190, HHX2A Afsætning 9

Det er alle de ting som virksomheden skal have styr på hver dag eller hver måned. Den skal fx have

kontakt til og opsøge kunder, sende nye brochurer ud til kunderne og have klargjort deres

månedsrapport.

Jysk følger det taktiske styringsniveau, fordi de har koordineret virksomhedens aktiviteter ud fra en

helhed. Formålet er at forbedre de markedføringsmæssige aktiviteter, så Jysk stadigvæk om 2 år er

den førende virksomhed indenfor dyner og puder.

Virksomheden har lavet nogle undersøgelser og fundet ud af hvad det er forbrugerne vil have. De er

Jysk har rigtig godt fat i deres butikker. Virksomheden har forudset hvad der skal gøres for

fremover at skaffe flere kunder. De skal gøre det super let for kunden at finde det ønskede produkt.

Men det må heller ikke være for let, for fremtidens forbrugere ønsker i høj grad at blive overvældet

med spændende og gode tilbud. Kunden skal kunne komme hurtigt rundt i butikken, uden at skulle

lange omveje. For fremtidens forbruger og kunder vil gerne kunne føle, at han eller hun har god tid

til sit indkøb. Så hvis det er svært at finde rundt, vil kunden blive stresset og forlade butikken til

gengæld for en anden dyneforretning.

Samtidigt skal Jysk foresætte sin blandede standard. I Jysk kan man nemlig få både super billige

produkter, men også dyrere. De har formået at lave en brancheglidning. De er gået fra dyner, til

Jeg har tænkt meget over hvad Jysk sådan helt konkret kan gøre. Men jeg synes faktisk at det er en

rigtig god forretning. Der er stortset altid ryddeligt i hele butikken. Medarbejderne er

velinformerede og ved noget om produkterne i Jysk. Desuden har de altid ydet en rigtig god service

når jeg selv har været der.

Mit forslag til Jysk må være at de fortsætter deres gode arbejde og så måske laver nogle reklamer

hvor Lars Larsen ikke medvirker. Det får ikke ligefrem flere til at tage i Jysk når det er ham der

stadig er på skærmen. På den anden side gør det det mere troværdigt når han nu ejer virksomheden.