Kærlighed af Herman Bang

Side 1 af 5

ANALYSE: ”KÆRLIGHED” AF HERMAN BANG

”Kærlighed” er en novelle af Herman Bang. Den blev skrevet i 1883, som er året, hvor

kvindekampen for alvor tog fart. Dette kan tydeligt ses i novellen, da den handler om søsteren,

Ingeborg, som lever det liv, hun aldrig selv ville kunne opnå på grund af det biologiske syn på

kvinden og samfundets opbygning, gennem sin bror, Henrik. Dette gør hun ved at hjælpe ham og

støtte ham i alt, han gør: hun nærer ham en ubetinget kærlighed.

Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, da historien skildres fra hovedpersonens ydre

(”Om søndagen ved Desserten tog hun ikke Øjnene fra Kagen, mens den blev skåret for…”, side 1,

linje 19). Vi ser for det meste kun historien fra der, hvor hovedpersonen, Ingeborg, befinder sig.

Dette gør, at vi kun kender historien som den sker omkring hende. Vi får til tider oplysninger om,

hvad de andre personer i historien laver og tænker (”Han troede det var forbi. Men da han stod

ved Fodenden af Sengen og skælvede, som var han selv berørt af Døden, der gik forbi ham…”, side

2, linje 16-17), men det er slet ikke i lige så høj grad. Synsvinklen er derfor en kombineret

synsvinkel mellem overpersonal og personal position, hvor personal position tynger mest.

Der bliver ikke fortalt særlig mange detaljer om hverken omgivelser eller tanker.

Desuden strækker handlingen sig over en meget længere periode end fortællertiden. Det er derfor

en meget oversigtspræget fortællerteknik, panoramisk fortællerteknik, som er blevet brugt.

I starten får vi at kende Ingeborgs barndom ved hjælp af et flashback (side 1, linje 6-

25). Efter dette flashback starter den reelle fortalte tid, hvor vi følger hende i hendes sidste dage,

indtil døden tager hende. Vi har derfor at gøre med en fortællertid, hvor fortælleren først er

tidsmæssigt længere fremme og derfor har et overblik over alle foregående begivenheder,

hvorefter den fortalte tid og fortællertiden efter flashbacket er den samme, i det vi følger

handlingen, mens den udspiller sig. Dette har effekten at vi kan se hele Ingeborgs livsforløb og

derfor kende både hendes baggrund og handlingen omkring hendes død i samme fortælling.

Det, at disse forskellige teknikker er blevet brugt på denne måde, fortæller, at

Herman Bang har brugt den impressionistiske og naturalistiske skrivestil, hvilket er meget

karakteriserende for forfattere i det moderne gennembrud.

Side 2 af 5

Hovedpersonen Ingeborg er omdrejningspunktet i novellen. Hun er en ung kvinde, og beskrives i

introduktionen af historien som en heltinde. Hun elsker sin bror, Henrik, over alt på jorden, og vil

gøre alt for ham. Selv da hun er syg, tænker hun kun på at han skal have det godt og ikke have

nogen bekymringer om hende (”Krampen tog til. Den rystede hende forfærdeligt. Men med

Øjnene fæstede paa Døren laa hun rolig hen uden at skrige, og Dødens Kval fralokkede hende ikke

et eneste Suk … Det vilde smerte ham.”, side 2, linje 22-24).

Ingeborg stiller sig selv i skyggen af Henrik for at fremme ham og delvist leve det liv,

hun aldrig selv ville kunne få

, gennem ham. Dette gør hun selv i sin barndom, hvor hun tager de

ringeste roller og lader Henrik få de betydningsfulde (”Naar Henrik var tryllekunstner, sad hun med

Tallerkenen, hvori de andre Børm lagde skillingerne, og hun trak tæppet fra og for. Hun gjorde altid

det ringeste arbejde…”, side 1, linje 14-15).

Historien fortæller intet om, at Ingeborg har fået en uddannelse, men eftersom det

ikke var typisk på dette tidspunkt for kvinder

, må vi antage, at hun ikke fik en. Og da hun ikke har

fået en uddannelse, går hun derfor meget op i, at det skal gå Henrik godt til hans

studentereksamen (”Da Henrik var oppe til Eksamen og skulde være Student, vaagede hun om

Natten. – Og naar hun saá, hans Hoved begyndte at nikke og falde ned mod Bogen, betvang hun

sin egen Søvn, og hun gav sig til at høre ham, og hun lo og fortalte Historier.”, side 1, linje 22-24).

På denne måde lever hun altså gennem ham. Hun ønsker selv at gøre de samme ting og opnå de

samme som ham – underforstået at have hans position i samfundet – allerede på dette tidspunkt i

hendes liv, men hun ved, at det ikke er muligt på grund af den kønsrolle, hun er pålagt i samfundet

(”… hun havde ogsaa nok haft Lyst til at staa med med hvidt Tørklæde bag Disken, naar de legede

Konditori, istedetfor altid at vaske af omme bagved Skærmbrædtet. Men hun m a a t t e jo baade

hænge i benet og vaske Kopper … naar de legede Konditori, kunde Henrik dog virkelig ikke vaske

Kopper af.”, side 1, linje 9-13). Hun er klar over, at det aldrig er hende, som kan blive til mere,

hvilket også er grunden til, at hun ikke kan tage imod komplimenter af hendes arbejde uden at

give fortjenesten til sin bror (”… og en Gang, da de spillede Komedie og hun havde spillet saa

smukt, at alle Forældrenes Gæster raabte hende frem og kun hende – kom hun trækkende ud med

Henrik i Haanden, og med Graaden i Halsen og højrød i Kinderne raabte hun ud til dem: - Men det

”… i virkelighedens verden var der ikke meget i kvindernes sociale omstændigheder, der gav dem mulighed for at

udvikle en sådan styrke og selvstændighed” Kvindens stilling, Det Moderne Gennembrud, Dansk litteratur fra runer til

graffiti, side 124.

“Uddannelse var ind til slutningen af 1800-tallet et lukket land for kvinder.” http://www.kvinfo.dk/side/1007/

Side 3 af 5

er jo ham, som har skrevet det.”, side 1, linje 15-18). Hun vier sit liv til, at det skal gå Henrik godt,

hvilket også er grunden til, at hun i indledningen beskrives som en heltinde. Hun nærer så stor

kærlighed til ham, at hun sætter sig selv i skyggen for at fremme ham. Alt dette gør hun for ham,

selvom om hun ved, at hun aldrig selv kan få et sådan liv. Gennem historien fremstår Ingeborg

som den stærkeste af de to søskende, da det er hende, som ofrer sig. Da Ingeborg ligger på sit

dødsleje, er Henrik skrækslagen; han er svag uden hende (”Han kom ind, kunde ikke tale; hun

løftede med en sidste Kraftopbyden sine kremmede Arme og slog dem om hans Hals.”, side 2, linje

25-26). Henrik er klar over, hvad Ingeborg har gjort for ham, hvilket er grunden til, at han

kærtegner hende, da hun dør; han er taknemmelig for hendes handlinger.

Det brugte sprog er simpelt, men sætningerne er lange (”Hun gjorde altid det ringeste Arbejde; og

en Gang, da de spillede Komedie og hun havde spillet saa smukt, at alle Forældrenes Gæster

raabte hende frem og kun hende – kom hun trækkende ud med Henrik i Haanden, og med Graaden

i Halsen og højrød i Kinderne raabte hun ud til dem.”, side 1, linje 15-17). Der er ikke særlig mange

komplekse ord, så teksten er nem at gå til. Sproget er tilsvarende novellens tid og derfor

gammeldags: navneord skrives med stort (”Han kom ind ved Sengen, angst, og saá paa hendes

Ansigt, Døden havde mærket, og skønt hvert Ord…”, side 2, linje 1-2) og bogstavet ”å” skrives med

dobbelt a (”Lægen gav ikke mere noget Haab.”, side 2, linje 6). Forfatteren har gjort brug af mange

negative ord i den fortalte tid for at fremhæve det tragiske forfald, som Ingeborg gennemlever

(”Men nu var hun syg, døende. Gigtfeberens forfærdelige Smerter nagede hende, og Gigten havde

nærmet sig Hjertet … Med hovedet på Siden, bleg, laa hun hen, gispende som en lille Fugl.”, side 1,

linje 26-28). Novellen indeholder sammenligninger, som er brugt til at få handlingen til at være

mere billedlig og dramatisk (”Smerterne som tusind borende Dolke syntes at ville standse Hjertets

Slag.”, side 1, linje 30).

Teksten er opbygget således, at den starter med en præsentation af heltinden, Ingeborg, og

historiens betydning og skabelse. Efter denne kommer et omrids af hendes barndom i form af et

flashback. Fra handlingens begyndelse er hun i en miserabel situation ved at være dårligt stillet i et

samfund, som er skævt mellem mand og kvinde. Hun har ingen mulighed for at blive til mere på

grund af tidens kvindesyn, og lever derfor i rendyrket kærlighed til sin bror, som har lige netop alle

de muligheder, som hun aldrig kan få. På den måde realiserer hun sig selv ved at stå i hans skygge

Side 4 af 5

og være hans stærkeste støtte. Point of no return består i, at hun bliver erklæret dødeligt syg i

midten af den fortalte tid. Herfra bliver Ingeborgs udvikling gennem historien mere tragisk jo

længere frem i handlingsforløbet, man kommer. Der ses et konstant forfald, idet hendes tilstand

forværres. Det ender til sidst med en tragisk slutning i form af hendes død.

På grund af det konstante forfald er novellen en del af den dekadente litteratur, som

opstod efter Darwins teori. En anden ting, som er karakteriserende for denne type litteratur, er, at

den indeholder radikalisme og derfor samfundskritik. I denne novelle er det forholdet mellem

kvinde og mand, der kritiseres.

Den historiske tid, som novellen udspiller sig i, er samtidig med novellens udgivelse og udspiller sig

derfor omkring slutningen af 1800-tallet. I 1880’erne, hvor novellen blev skrevet, var der gang i

kvindesagen på offentligt plan. Det var så at sige den første storhedsperiode for kvindesagen i

Danmark. Dansk Kvindesamfund kæmpede for at få politisk indflydelse med punkter som

uddannelse og myndighed til kvinder

. Sædelighedsfejden

var også i fuldt sving, og var i stor grad

et meget brugt emne for forfatterne i det moderne gennembrud.

Novellen indeholder to temaer: forholdet mellem kønnene og ubetinget/betinget kærlighed. Den

handler om forholdet mellem kønnene i form af, at den viser et billede af den skævhed, som er i

mellem dem. Ingeborg er pålagt en kønsrolle og en position i samfundet, som gør, at hun ikke kan

realisere sig selv og udrette noget; hun er af den tids biologiske syn underlagt manden. Hun vælger

at leve det liv, hun aldrig selv kan få ved at stå i skyggen af sin bror. Hun støtter ham i alt, hvad han

gør og sørger for, at han har det så godt som overhovedet muligt. Hun har en fuldstændig

ubetinget kærlighed til ham, hvilket er det andet tema. Hun vælger at give ham alt, hvad hun har,

føje sig for ham og hjælpe ham til hans mål, selvom hun i realiteten gerne vil det samme som ham.

Hun er hans største styrke og støtte – årsagen til hans succes – men hun får ikke noget igen udover

et kærtegn af en undertrykt taknemmelighed. Det er på grund af Ingeborgs altoverskyggende,

ubetingede kærlighed til Henrik, at Herman Bang har valgt at navngive sin novelle ”Kærlighed”.

Novellens hensigt er at sætte gang i en debat omkring det forhold, der er mellem

kønnene. Kvinderne er underkuede og har ingen muligheder i det daværende samfund, selvom de

både vil og kan. De har ingen mulighed for at sætte sig selv i fokus og må leve i skyggen af mænd

http://www.leksikon.org/art.php?n=3163

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfejden

Side 5 af 5

for bare at komme i nærheden af at realisere sig selv. Kvinderne er stærke, men de får ikke lov til

at udnytte deres fulde potentiale – blot fordi de er kvinder. En anden ting, som novellen har til

hensigt at gøre opmærksom på, er mandens behov for kvindens styrke, og at han skal sætte pris

hende. Vi ser broderen, Henrik, som er angst for at miste sin søster. Han ved, hvad hun har gjort

for hans position, så derfor frygter han for at miste den støtte og styrke, som hun har givet ham.

Man kan sige, at der bag enhver stor mand står en stærk kvinde.

Budskabet er, at der burde være mere værdsættelse af kvinden som et selvstændigt

individ i stedet for som en ”pleasende” slave til mandens fornøjelse – I sidste ende lige muligheder

for begge køn i samfundet.