
|[navn fjernet] & [navn fjernet]
|Proces, levnedsmiddel og sundhed
|Processen at bage
BBJ 30. august 2010 Side | 14
Diskussion
På vores statistiske resultater kan vi se, at alle P(t)-værdierne i forsøget med røremaskinen alle er over
0,05. Det betyder, at der statistisk set ikke er nogen forskel på kontrollen og vores muffin. Det ses også på
radardiagrammerne over middelværdierne, at forskellen mellem kontrollen og vores muffin er meget lille.
Årsagen til dette kan være, at røremaskinen ikke fik ordentlig fat i al dejen, da dejen simpelthen var for lille.
Ved tilsætningen af de tunge ingredienser, kan piskningen have været for voldsom, så den før
inkorporerede luft igen er slået ud af dejen. Det skyldes, at dejen bliver tung, og i en hvis forstand trykker
luften ud igen. Der kan også argumenteres for, at dejens egenskaber ikke tillader større luftinkorporering
end den, der er til stede i kontrolforsøget. Det ville betyde, at røremaskinens egenskaber er ligegyldige, og
man i stedet må ændre på dejens egenskaber for at inkorporere mere luft. Idet der ikke er forskel på
ensartetheden i de to forsøg, kan vi konkludere, at røremaskinen ingen reel betydning har for denne.
Ser vi på de statistiske resultater for vores forsøg med emulgatoren, ser det lidt anderledes ud. Her er der
forskel på hårdhed, klæghed, tørhed og gyldenhed, da deres P(t)-værdier alle er under 0,05. Den øgede
hårdhed samt øget tørhed sammenlignet med kontrollen kan skyldes bagetiden, der ikke har været
tilpasset vores ændrede opskrift. Den ændrede opskrift har formodentlig også en del af skylden for
forskellen i gyldenhed og klæghed, idet der ikke er tilsat margarine, altså fedtstof. Det, at der ikke er tilsat
fedtstof, kan tydeligt ses på energifordelingen, hvor kun 15 % af energien kommer fra fedt i vores
emulgatormuffin, mens denne værdi i vores maskine bearbejdet med røremaskine er 53 %. Derudover
kunne vi se, at emulgatoren tillod os at indpiske mere luft. Da vi skulle hælde dej i formene, skulle der til
vores røremaskine-muffins bruges 35 gram, mens der til vores emulgator-muffin kun skulle bruges 16 gram.
Densiteten af dejen med emulgator må altså være ca. halvt så stor som dejen behandlet med
røremaskinen. Dette udgør en stor industriel fordel, idet man kan producere dobbelt så mange kager, ved
benyttelse af emulgator. Vi kunne også se på den færdige muffin, at den indeholdt flere små luftbobler i
forhold til kontrollen.
Dog skal der i de sensoriske test tages højde for, at vores smagspanel ikke har været trænet, og kan derfor
have givet meget forskellige svar, da man ikke har ens forudsætninger for at bedømme vores muffins.
Ser man på de fysiske målinger, er højden af vores muffins betydeligt større i forsøget med emulgatoren.
Dette kan skyldes den øgede luftinkorporering, men også at vores røremaskine-muffins flød ud over
formene, og en del af dejen dermed ikke er medtaget i målingerne desværre. Dette gælder også de andre
fysiske målinger, og det har især vanskeliggjort en sammenligning af vægten af vores muffins før og efter.
Diameteren i de to forsøg er ikke væsentligt forskellige, idet de har været bagt i forme, og ikke har kunnet
udvide sig på samme måde i denne retning.
For at forbedre vores forsøg kunne vi have brugt bageplader med indbyggede muffinsforme, så vi slap for,
at dejen flød ud. På denne måde kunne vores fysiske målinger have haft større betydning for vores
vurdering af kagerne, og det ville have været lettere at sammenligne vores muffins.