Studiekompasset.dkKlasse: HHX 1. år · Fag: Virksomhedsøkonomi B
Virksomhedsøkonomi
Grundforløbet
Side 1 af 2
Kalkulation
En kalkulation er en beregning af de omkostninger, der påløber ved køb og salg af en vare eller et
parti varer.
En forkalkulation er en kalkulation, der udarbejdes, før man beslutter sig for at købe en vare.
Virksomheder anvender forkalkulationer i deres planlægningsarbejde.
En efterkalkulation er en kalkulation, der udarbejdes, efter man har købt en vare. Virksomheder
anvender efterkalkulationer til at kontrollere omkostningsforbruget.
En bidragskalkulation er en kalkulation, der indeholder varens variable omkostninger, modsat en
fordelingskalkulation, der indeholder såvel variable som kapacitetsomkostninger. En bidragskalku-
lation kan udarbejdes både som en forkalkulation og en efterkalkulation.
På baggrund af bidragskalkulationen er det endvidere muligt at beregne dækningsbidraget for en
vare (salgspris VE eller omsætning VO).
Bidragskalkulation
En bidragskalkulation indeholder alene varens variable omkostninger.
De variable omkostninger omfatter anskaffelsesprisen/kostprisen for varen samt varens øvrige
variable omkostninger.
Anskaffelsesprisen (kostprisen) er fakturaprisen for varen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger
(fragt, assurance, spedition mv.) omkostninger der alle bogføres på varelagerkontoen.
Øvrige variable omkostninger kan f.eks. omfatte salgsprovision til sælgere, indpakningsomkost-
ninger og fragt af solgte varer.
Fakturaprisen:
Fakturaprisen er det beløb, virksomheden giver for varen hos leverandøren.
Fakturaprisen opgøres således:
Indkøbsprisen
- Eventuel rabat (kvantumsrabat, varerabat, forhandlerrabat)
+ Eventuel emballage
Købsmoms skal ikke medregnes i fakturabeløbet, idet købsmoms ikke er en omkostning for
virksomheden.
Omregninger:
Pris incl. moms til excl. moms: Pris incl. moms * 0,8 = Pris excl. moms
Eller: Pris incl. moms/1,25 = Pris excl. moms
Udenlandsk valuta til DKR: Beløb i fremmed valuta * valutakurs/100
Virksomhedsøkonomi
Grundforløbet
Side 2 af 2
Hjemtagelsesomkostninger:
Hjemtagelsesomkostninger er alle de omkostninger, der påløber, indtil varen ligger på
virksomhedens lager, og som køberen skal betale.
Hjemtagelsesomkostninger omfatter f.eks.:
Fragt (hvem der skal betale afhænger af transportklausulen)
Assurance (forsikring af varen under transport)
Spedition (omkostninger ved udarbejdelse af div. told- og transportpapirer, omladning mv.)
Vareafgift (havneafgift, hvis varen indføres til Danmark pr. skib)
Købsmoms skal ikke medregnes under hjemtagelsesomkostningerne, idet købsmoms ikke er en
omkostning for virksomheden.
Assurance:
Assurance = forsikringspræmien, dvs. det der skal betales for forsikringen
Forsikringssummen = det beløb, der maksimalt udbetales i erstatning, hvis varerne bliver
beskadiget under transporten. Og forsikringssummen er kun et beregningsgrundlag ikke en
omkostning i sig selv.