Studiekompasset dk
Side 1 af 5
Filosofi rapport
Svar på spørgsmål
1. Forklar hvad imitationsspillet (Turing-testen) går ud på.
Turing testen: Der er tre personer; A, B og C. A er f.eks. en mand og B en kvinde, C er udspørger. I
spillet skal C gætte hvem A og B er. C kender dem kun som X og Y, og skal i slutningen af spillet sige
at X er B og Y er A eller omvendt. A og B skal sørge for at C gætter forkert. C stiller A og B en række
spørgsmål som de skal svare på. Spørgsmål og svar leveres maskinskrevet, så C ikke kan bestemme
hvem personen er ved hjælp af stemmen. Når A og B svarer, må de godt svare forvirrende, eller direkte
sige noget som ikke passer… Meningen med testen er at bestemme hvorvidt A og B kan tænke. Hvis
man satte en maskine ind i stedet for A eller B ville man objektivt kunne bedømme om en maskine kan
tænke, da den enten ville svare som et levende menneske, eller som om den sagde ting fra en database.
2. Hvorfor mener Turing, at denne måde at se problemet på er bedre?
Fordi man her kan se bort fra maskinens udseende, da dette realt intet har at gøre med intelligens. Den
ser også bort fra at en maskine ikke kan gøre som et menneske fysisk, da dette heller ikke har noget
med intelligens at gøre. Under disse omstændigheder ser 'modstanderen' kun maskinens rent ”mentale”
side, og han/hun kan objektivt bedømme hvorvidt denne side af maskinen emulerer menneskers sind
eller ej.
3. Beskriv den teologiske indvending.
Dyr og maskiner kan ikke tænke da Gud ikke har skænket dem en sjæl. Gud har givet en udødelig sjæl
til menneskene, og derfor kan de frit tænke og kreerer ting som dyr uden sjæle aldrig ville kunne. Det
er derfor maskiner aldrig kommer til at tænke – de er ikke Guds børn, og kan derfor ikke få denne gave
Han kun har givet til menneskene.
4. Forklar hvorfor Turing afviser dette argument.
Turing mener at man umuligt kan klassificerer mennesker som noget helt unikt – hvorfor er disse så
forskellige fra andre dyr. Han mener hellere at man skal klassificerer mennesker og dyr sammen som
Studiekompasset dk
Side 2 af 5
noget der er levende, og maskiner som noget der er ”dødt” (det ville passe bedre at sige ikke-levende,
da maskiner aldrig har været levende).
Han siger at der foruden dette klassificeringsproblem, er et andet, mere alvorligt problem med
det teologiske argument – at Gud ikke selv kan bestemme hvem/hvad han giver en sjæl, må betyde at
han har meget store restriktioner af sin 'almægtighed'. Det virker meget ulogisk at Gud har valgt at give
sjæle til mennesker, men ikke kan vælge at give dem til dyr og, om nødvendigt, muterer deres hjerner
lidt, så de kan håndterer sjæle. Hvis man accepterer at Gud kan dette, og Han selv bestemmer om han
vil gøre dette, må man nødvendigvis accepterer at Han, under de rette omstændigheder (at maskinen
har kapacitet til at håndterer det) kan give en maskine en sjæl, og at den derved frit vil kunne tænke.
5. Beskriv bevidsthedsargumentet.
Bevidsthedsargumentet som formuleret af prof. Jefferson er at en maskine bliver nød til at være klar
over hvad den gør for at kunne klassificeres som værende lige med menneskehjernen (hvilket de ikke
nødvendigvis skulle for at kunne tænke, men dette gør Turing ikke ind på). Dvs. at maskinen skal
kunne skrive en historie ud fra dens oplevelser, og dens 'syn' på tingene, og ikke ud fra en kæmpe
database med ord, sætninger og måder man kan sætte dem sammen. En maskine skal altså kunne
resonerer over hvad der sker, og blive irriteret over irriterende ting, provokeret af provokerende ting
osv. men ikke fordi den er programmeret til at været irriteret når noget irriterende sker.
Turing siger at den mest ekstreme version af dette argument grænser til det solipsistiske, altså at
man bliver nød til faktisk at være en maskine for at kunne vide om den tænker, og man bliver nød til at
være en anden person for at vide om den anden person tænker. Dette må nødvendigvis betyde at man er
den eneste i verden man ved tænker.
6. Forklar hvorfor Turing afviser dette argument.
Et stort problem ved bevidsthedsargumentet er simpelt hen at man skal være maskinen selv for at vide
om den tænker eller ej – dette betyder at det er umuligt at vide om maskiner tænker, og derfor er dette
argument problematisk. Turing siger dog at han ikke mener prof. Jefferson (eller det fleste andre
tilhængere af bevidsthedsargumentet) er enig i solipsismen. Han mener derfor at de nok vil kunne
accepterer hans test som en gyldig måde at vise om maskiner kan tænke. Da prof. Jefferson er en
professor, mener Turing han vil være endnu mere villig til at accepterer testen, da den er meget ligesom
viva voce der bliver brugt af professorer til at eksaminerer studerende.
Studiekompasset dk
Side 3 af 5
Ekstra Spørgsmål
Niklas
Jason
Kan en maskine tænke?
Jeg tror ikke der er nogle maskiner der på
nuværende tidspunkt kan tænke, men jeg tror helt
sikkert det kommer på et eller andet tidspunkt
(hvis altså der bliver forsket i det kontinuerligt).
En maskine svarer ved hjælp af en masse et- og
nul taller. Den svarer det den er programmeret til
at svare. Så nej det vil jeg ikke mene at en
maskine er i stand til at tænke, endnu.
Kan en maskine forstå?
Nej. Ikke som det ser ud i dag, men jeg tror at
maskiner vil komme til om ikke andet så udadtil
virke som om de forstår, og spørgsmålet er om
dette ikke er nok til at klassificeres som at være
forstående.
Som der står i Searle teksten ved maskinen kun
hvad den skal svare på kinesisk, den ved ikke hvad
de betyder. Den har tegnene og ved hvilken tegn
den skal svare med, men kender ikke betydningen
af tegnet.
Kan en maskine opnå fri vilje?
Hvis maskiner Hvis maskiner begynder at tænke frit og forstå,
vil de vel have fri vilje om ikke andet så i det at
de frit kan tænke, men hvis de ikke 'lærer' at forstå
og tænke frit, vil de aldrig komme til at gøre
noget spontant.
Som det er nu kan en maskine kun gøre det den er
programmeret til, den gør hvad den bliver
programmeret til. Så, så længe maskinen ikke kan
tænke selvstændigt kan den ikke opnå en fri vilje.
Kan en maskine opnå bevidsthed, intuition?
Studiekompasset dk
Side 4 af 5
Ja. Jeg tror at maskiner kan lære ting som disse
hvis de bliver programmeret til åbent at samle
information, og processere denne. Hvis de har et
sensor system der er tilsvarende til menneskenes
(lys, lyd, tryk osv), tror jeg ikke det vil være
umuligt at udvikle en maskine der er som et
menneskebarn (vil gerne lære, og bliver klogere,
for mere og mere personlighed jo mere det bliver
udsat for). Jeg mener bevidsthed og intuition er
sidegevinster ved meget information.
Intuition og bevidst er noget man i en sådan grad
får tillært gennem erfaring. Hvis man lavede en
maskine hvor databasen er tom kan man
sammenligne det med en nyfødt baby, som jo ikke
aner en skid når det bliver født (dets database er
tom). Ligesom en baby som lærer at en bil hedder
en bil osv. Kan en maskine også til en hvis grad
nå en hvis grad for bevidsthed.
Svarer computerens evner til menneskets venstre hjernehalvdel, mens højre halvdels evner er
det, der altid vil adskille mennesket fra maskinen?
Som det ser ud nu, giver dette delvist mening.
Computere er intet andet end regnemaskiner, og
derfor er det logisk at de sammenlignes med
venstre hjernehalvdel, men de to halvdele hænger
jo sammen. Det kreative og det sociale kan man
godt argumenterer for er baseret på en trang til
stimulation, altså viden. Hvis en maskine havde
denne trang indbygget, ville den så ikke også
prøve at kommunikerer med omverdenen ved at
tale med folk/maskiner og lære fra dem?
Venstre halvdel er den logiske del og man kunne
sige at dets evner svarer til en computer eller
omvendt, men nu er det sådan at de to hjerne
halvdele høre sammen. Højre hjernehalvdel hører
samen med venstre da højre kommer med noget
kreativt som den venstre kan forarbejde/tænke
over.
Har mennesket en ånd, fri vilje eller en sjæl, som en computer ikke kan have?
Nej. Dvs. mennesket har fri vilje, og en computer
har ikke, men som sagt ser jeg dette som noget
der er muligt at udvikle til computere, hvis man
ønsker det.
Mennesket kan selv vælge at opsøge viden, en
computer opsøger ikke viden den får det lagt ind.
Så ja mennesket har en fri vilje til bl.a. at opsøge
informationer.
Forstår en maskine, når det erfares, at den forstår? – Eller kun hvis den fungerer som
menneskehjerne?
Studiekompasset dk
Side 5 af 5
Hvis det for udenomverdenen virker som om en
maskine forstår, gør den det ikke nødvendigvis,
men det vil være umuligt at sige om den gør eller
ej, altså vil man ikke kunne bedømme om den gør
det, uden selv at være den – meget solipsistisk.
Som Searle teksten beskriver det kan en maskine
ikke tænke, den overfører data og har fået
programmeret hvad den skal gøre når det ene eller
det andet sker, den ved hvilken tegn den skal svare
med men kender ikke betydningen af tegnet. MEN
så kan man også opstille det solipsistisk og sige at
man ikke ved om en maskine kan tænke før man
selv har været maskinen, f.eks. jeg ved ikke om
andre tænker det er noget jeg tager forgivet da vi
”ligner” hinanden og ”virker” ens, og derfor også
må være ens tænkende.
Filosoffen Jack Copeland mener tænkning betyder ”massiv tilpasningsdygtighed” dvs. at
computeren skal kunne analysere situationer, slutte, udvikle analogier, lære af erfaring, veje
konfliktende interesser, formulere hypoteser og afveje dem med ydre vidnesbyrd osv. Først den
dag vi erfarer, at en computer er ”massivt tilpasningsdygtig” må vi sige, at den kan tænke, -
uanset hvordan den gør det. Kommentér!
Det virker som om det giver en hel del mening –
når et menneske tænker, er det så ikke bare at
kæde nogle abstrakte begreber sammen med
billeder, lyde, lugte osv.? Hvis en computer har en
database den opdaterer konstant, og den sætter
ord på billeder, lyde og lugte, har den så ikke
forstået det? Umiddelbart jo...
Jeg må sige at jeg ikke kan uenig i dette argument.
Det vi gør når vi tænker er at overveje den
nuværende, forhenværende eller kommende
situation. Om man skal tage i byen på fredag, om
man skal trække fra eller lægge til, eller hvor fedt
det var sidste lørdag.