Jeppe Aakjær
I Karlekammeret
(af Vredens Børn)
Indledning
Teksten ”I Karlekammeret” handler om hyrdedrengen Per og hvordan de andre på gården bliver
behandlet. De levede i usle og uhumske forhold. Da hyrdedrengen Per bliver smittet med
hudsygdommen Fnat, bliver han opfordret af konen på gården, til at søge hjælp fra altmuligmanden,
i stedet for at søge en læge.
Teksten Karlekammeret er blevet skrevet af Jeppe Aakjær i 1904. Fire år efter ”Det
ModerneGennembrud” (). Teksten er fra en samling af romanen ”Vredens Børn”.
Titlen på romanen er ”Vredens Børn” fordi børnene af bønder, husmænd og arbejdere, levede
forfærdeligt, i usle og uhumske forhold. Og den vrede de havde for dem der var grunden til at de
levede med så dårlige vilkår, var meget stor. De kendte så godt til vreden at de blev kaldt ”Vredens
Børn”.
Teksten er ” I Karlekammeret” (1904) er skrevet for at fortælle nærbilleder af de usle og uhumske
forhold, som man bød de tyende og landarbejdere. Da han også selv er fra dette miljø, kender han
meget til det.
Hans mål var at sætte fokus på de kummerlige forhold, landarbejdere, husmænd og tyende
(tjenestefolk) levede under, i sidste halvdel af 1800-tallet og at få disse forhold ændret. Det var hans
mål med romanen ”Vredens Børn”. Det virkede. Romanen startede en debat og tyendets forhold.
Regeringen nedsat tyendekommison, der havde opgaven at revidere tyendeloven.
Tyendeloven blev ophævet
HHX 2. år
HHX 2. år
Han blev født i en gård ved navn – Jenle. Han skulle i virkeligheden blive en bonde som sin far,
men en skolelærer overbeviste ham om at hans fremtid lå i bøgerne, men ikke i markerne osv.
Omkring århundredskriftet da bønder, husmænd og arbejdere fik politisk indflydelse, opstod en
gruppe forfattere, der var født og opvokset i landbo- eller arbejdermiljøer – som blev kaldt de
folkelige forfattere. Jeppe Aakjær var en af de forfattere, men samtidig var han også en af de
dominerende forfattere i tiden mellem Forfattere som ham der var født og opvokset i
landbo- eller arbejdermiljøer, havde kun undtagelsesvis en akademisk baggrund. Derimod indgik en
højskoleophold og/eller en seminarieuddannelse, som var typisk i deres biografi.
Aakjær og forfattere som ham har altid bevaret deres tilknytning til deres oprindelige miljø. Det er
bønders, husmænds og arbejdernes verden, de skildrer, og det er og deres selvtillid.
Måden han skriver dine romaner, noveller osv. på har et meget direkte erfaringsforhold til det, de
skildrer. Han skriver på den måde som fx det er oplevet indefra og bliver meddelt til læseren i en
form, der nærmer sig den dokumentariske.
Perspektivering
Vi har valgt at perspektiverer vores tekster til hinanden (I karlekammeret, juleaften paa landet,
hvordan dagen gaar for lille Lise).
Børneforhold - børn blev ikke behandlet så godt dengang. De havde intet de skulle have sagt og
mange gange blev de slået hvis de gik imod folk der var ældre end dem selv eller bare havde
generelt mere magt end dem. Børn var noget som man behøvede få at kunne overleve eller at
slægten kunne viderebringe familiens navn og velstand. (I Karlekammeret) Når mange børn kom
ud og tjente så blev de behandlet både fysisk og psykisk dårligt.
Socialstatus - socialstatus var en vigtig besiddelse dengang. Da hele deres liv afhang af hvor de lå
henne i forhold til andre. Hvis man var en fattig lus havde man ikke meget indflydelse i samfundet
mens de modsatte var størstedelen der bestemte og havde megen indflydelses på samfundets
sammenhæng. Her i teksterne ses tydeligt hvor de diverse hovedpersoner ligger henne på listen.
Her har vi 2 liberalister og 1 socialist. Der bliver stillet tydelige forskelle i novellerne og
fortællingen på hvordan deres sociale klasser ligger. Og hvordan de opfatter hinanden. I
Karlekammeret ser vi, hvor usselt de bor og hvordan de bliver behandlet af deres ledere. I lille Lise
står det oven i købet på tryk at fattige har usle ting, at gøre godt for og at han sammenligner rigdom
med fattigdom.
Politik - som ovenstående er der 2 liberalister og 1 socialist. Dette påvirker tekstens handling og
budskabet bliver noget andet når politik kommer ind over teksten. I fx lille Lise er det
gennemskueligt at han er liberalist da den gode snak er om den rige pige og den negative snak er
om de fattige. Her sammenligner jeg denne tekst med karlekammeret da man netop her få en
nøjagtig beskrivelse af hvordan de fattige børnekarle på en gård har det i forhold til engle barnet
lille Lise.
I alle tekster er børn inde over. Man hører lige fra dårlig behandling af børn til et forkælet barn. Der
stilles forskellige forhold op imod hinanden, så man rigtig kan se hvordan debatten tages op.
Forfatterskaber - i alle tre tekster er kristendommen indblandet. Dengang var kristendommen
vigtig, hvis ikke man troede på noget var man ikke et godt menneske. De rige og de fattige var
fælles om denne ting. Man kunne altid skylde skylden over på gud hvis der var sket noget
forfærdeligt. Dette var den letteste udvej for alle. Gud hjalp også de rige med at få de fattige til at tie
stille, da de fattige nok troede at det var guds skyld at de havde det, som de havde. Dette fik de rige
lukket munden på den nedre socialklasse og ingen debat kom op.