[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Indledning
Jeg har valgt at skrive min større skriftlige opgave i Religion, med emnet ”katolicisme”.
Jeg har valgt at skrive om katolicisme, da jeg finder flere ting omkring dette emne spændende, og
vil gerne vide mere om dette.
Religion er noget der præger hele verden. Et eller andet sted vil jeg vove at påstå, at to tredje dele af
verdens politik, handler om religion. Mange meninger og idéer udspringer fra religion. Ved at have
større kendskab til div. religioner, kan man øge forståelsen for forskellige samfund. Jeg mener den
største kommunikationsfejl, lande imellem, er uvidenhed om emnet.
Kristendom er ifølge et estimat fra 1993, den tro der har flest tilhængere, nemlig 2,1 milliarder,
heraf er ca. 1 milliard katolikker. Dvs. alene den katolske gren er den tredje største religion i verden
(nr. et er Islam med 1,1 milliarder, nr. to er Hinduisme med 1,05 milliarder).
1
Dette gør at
Katolicisme har en enorm indflydelse på verdens gang (hvis man skal gå efter mine teser), hvilket
også gør denne interessant for mit vedkommende.
Når man læser i såvel Det gamle som Det nye Testamente, støder man ustandselig på begrebet
”bøn” og det ”at bede”. Bøn hører uløseligt sammen med troen på en Gud. Ikke kun de kristne
beder; i alle de større religioner forekommer bønnen som noget essentielt. Jeg vil derfor finde en
udbredt bøn i katolicismen, som jeg vil sætte i forbindelse med min opgave. Til dette formål har jeg
fundet en bøn for Maria. I sidste del af min opgave vil jeg uddybe ”hvorfor” jeg har valgt netop den
bøn.
1
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Kristendom
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Katolicisme
Den romersk katolske kirke.
Den katolske kirke har altid været en meget magtfuld institution. Selv efter reformationen (den
protestantiske reformation (/1648)
2
med bl.a. Luther, Calvin og Zwingli som
reformatorer), formåede den sønderrevne katolske kirke at rejse sig. Vatikanstaten havde mistet
meget af sin indflydelse, samt enorme mængder land. Mange tvivlede på, om den katolske kirke
nogensinde ville kunne genvinde sin oprindelige styrke, men i stedet for jordisk gods, tyede kirken
til den åndelige magt i stedet. Ved hjælp af Tridenterkoncilet
3
, blev den katolske kirke reformeret.
Dette viste sig at være en glimrende idé, da det appellerede til mange mennesker verden over. Disse
var begejstrede for kirkens måde at håndtere modgangen, desuden blev folk overvældet af dårlig
samvittighed, over overhovedet at have tvivlet.
På trods af mange uhyrligheder, som henleder ens tanker på de fascistiske grundholdninger, har den
katolske kirke formået at samle folk omkring sig.
Men hvad betyder ordet katolsk egentlig? Katolsk betyder ”almindelig”, og dermed påberåber den
katolske kirke sig retten til at være den eneste og universelle trosretning.
Den katolske kirke er sammensat af trossamfund fra forskellige nationalstater og kulturer. De
mange kulturer afspejles i, at kirken har optaget forskellige religiøse udtryk, som for eksempel
dyrkelsen af helgener (herunder Jomfru Maria). De udtryk det handler om, er bl.a. dyrkelse af flere
guder som i eksempelvis hinduismen.
Historie
Den Romersk-katolske kirkes historie, kan groft opdeles i seks perioder
4
:
1. Periode: (Oldkirken til ca. 500) Deles normalt ved 313. Konstantin den Store gav kirken retslig
anerkendelse, og kristenforfølgelserne hørte op. Det karakteristiske for perioden er at teologerne og
2
Nogle mener reformationen endte ved århundrede skiftet, med nogen ret kan man hævde, at den sluttede samtidig med
30 års krigen. ”Katolsk mini leksikon” s. 179, nederst.
3
Tridenterkoncilet, nødvendigt økumenisk koncil ”Katolsk mini leksikon” s. 179, øverst.
4
”Religion, Livsanskuelse” s.473-474
Side 2 af
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
kirkens ledere anså den politiske enhed i imperiet for et kæmpe gode for verden og kirken.
Udviklingen i gudstjenesteformen og det brugte sprog i kirken, var forskellig i det østlige (latin) og
vestlige (modersmålet) Romerrige.
2. Periode: (Tidlig middelalder til ca. 1050) Stor missionsaktivitet. Lokale konger og fyrster får
efterhånden større og større indflydelse på de kirkelige forhold i vest, og søger hjælp til modstand
hos de frankiske konger (Karl den Store), mod den østromerske kejser, for at skabe ordnede forhold
i Vesteuropa. Desuden begynder en stærk reform periode i kirkens vestlige dele, da vikingetiden og
lensvæsenet har vanskeliggjort det kirkelige liv. I 1054 kom bruddet mellem den Romersk-katolske
kirke og den ortodokse kirke.
3. Periode: (Middelalder til ca. 1525) Den kirkelige reform fortsætter med cistercienserne
5
. Kirken
havde ønsker om frihed, hvilket førte til konflikter med de tysk-romerske kejsere. Disse ville ikke
opgive retten til investitur (har med få undtagelser været forbudt siden 1122)
6
. Desuden blev der
foretaget korstoge, som i begyndelsen også var udtryk for Kirkens ønske om politisk magt og
åndelig ledelse i Europa. Pavernes kamp for frihed (med anvendelse af kirkelig og verdslig magt!)
nåede sit højdepunkt under Innocens III, med kampen mod den tyske kejserslægt Hohenstauferne.
Siden hen blev paverne underlagt den franske konge og tvunget til Avignon. Paven genvinder ikke
sin uafhængighed, hvilket fører til økonomisk krise, som igen ”tvinger” kirken til økonomisk
misbrug, bl.a. i form af aflad
7
.
4. Periode: (indtil ca. 1800) Reformationen. Kirken overhørte reform-katolicismens krav, og røg ind
i en masse problemer omkring reformationstiden. Fyrsternes og kongernes magt blev større, og pga.
oplysningstiden vendte mange sig mod den romersk-katolske kirke, da denne næsten var blevet en
del af den enevældige stat. Desuden en negativ påvirkning (set fra kirkens side) fra bl.a. den franske
og spanske revolution i slutningen af perioden.
5. Periode: (indtil ca. 1960) Genopbygning efter revolutionen og Napoleon. Denne periode var
præget af paradoksale forhold vedrørende politik. Dette førte til større politisk frihed, større
teologisk forskningsfrihed m.v. Både 1. og 2. verdenskrig havde stor indflydelse på kirken. Der
indførtes ændringer i gudstjenesten og lægfolket blev i højere grad anerkendt.
5
Cistercienserordenen blev stiftet i 1098, som en reformbevægelse inden for det Benediktinske munkevæsen. Ordenen
havde dengang mange klostre (også for nonneklostre), selv i Dk. ”Katolsk mini leksikon” s. 32-33.
6
Investitur: Iklædning i forbindelse med vielse eller indsættelse i embede. ”Katolsk mini leksikon” s. 93, midt.
7
Jeg vil vende tilbage til dette kort på et senere tidspunkt.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
6. periode: (nutid, 1960-) En ny epoke begynder med pave Johannes XXIII
8
og 2. vatikankoncil.
Kirken har i højere grad fjernet sig fra politisk stillingtagen.
Kirkens syn på samfundet
Kirkens syn på samfundet virker omnipotent. Der vises (og vistes) mellem linierne, klare politiske
og samfundsvinklede holdninger. Bl.a. under 2. verdenskrig, mht. Holocaust blev der set tavst til.
Og det er, efter min mening, meget paradoksalt eftersom der i Biblen tydeligt står at Gud har valgt
det jødiske folk som ”sit folk”
9
. Og Paven ”nedstammer” faktisk fra det jødiske folk:
Paven
I katolicismen er Paven er den ubetingede leder af den katolske kirke, idet han anses som Guds
stedfortræder på Jorden. Biskoppen af Rom havde fra starten opnået status som denne apostelfyrste.
Men hvorfor egentlig have en leder af kirken af kød og blod? Hvorfor ikke blot hengive sig til den
totale åndelige magt og kun tro på den almægtige Gud?
Ved den sidste nadver udpegede Jesus sin ledende apostel Peter (senere Sankt Peter) til leder af sine
tilhængere (den kristne menighed). Efter Jesus’ død rejste Peter rundt i verden for at udbrede hans
ord. Til sidst slog han sig ned i midt i Rom, hvor han blev den kristne menigheds øverste leder.
Siden led Peter martyrdøden, ved dekapitation, i Rom – under befaling af Kejser Nero, som absolut
ikke brød sig om de nye, de kristne. Fra ca. 450, begyndte biskoppen af Rom at kalde sig for Pave
eller Abba, som betyder Fader. Paven er nu Kristus’ jordiske stedfortræder, den øverste myndighed
i lærespørgsmål og kirkeret - myndigheden kommer direkte fra Kristus. Grunden til at paven er der,
er pga. hans relation til Jesus, og man ærer hans minde herved.
Paven kan ikke dømmes eller afsættes, hvilket må (og skal) betyde at han er ufejlbarlig i alle
lærespørgsmål mht. tro og moral. Det er Paven der udnævner folk til helgener. Det er Paven der
træffer den endelige beslutning i vigtige sager, og skriver under på disse.
I det hele taget er paven særdeles magtfuld. Én af de mest magtfulde i verden, vil nogen mene.
Under ham er der så kardinaler (pavens rådgivere og biskoppernes opsynsholdere) og biskopper
(præst af højere rang).
8
Pave fra 1958-63. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Paver%E6kken
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Nedenfor ses ”magt pyramiden” fra den katolske kirke.
(Peter blev begravet der hvor Peterskirken er i dag, under ”høj alteret”, hvor kun Paven må holde
messe. Den sidste nadver bliver i øvrigt gengivet hver søndag
10
, ved messen hvor der uddeles
velsignet brød, og biskoppen/præsten drikker velsignet vin.)
Vatikanet og Peterskirken
Peters-kirken i Vatikanet er blevet et centrum for katolikker verden over. Men det er også et kraftigt
symbol på den katolske kirkes storhedstid med al dens pomp og pragt. Når man står inde i kirken er
det svært at forholde sig til de enorme dimensioner i hvilke kirken er bygget. ”Man” kommer straks
til at tænke på den massive arbejdskraft, der måtte være nødvendig for at bygge sådan et vidunder
(Bl.a. hang Michelangelo under loftet i Det Sixtinske Kapel i fire år, for at male det smukke loft).
Endvidere kommer ”man” til at tænke på den katolske kirkes fortid, med slavelignede tilstande,
kætterforfølgelser og enorme rigdomme for nogle få gejstlige.
10
Hellige nadver.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Paven har sit eget palads i Vatikanet, hvori det meget berømte og gamle
11
Sixtinske Kapel ligger.
Her samles kardinalerne også ved nyt pavevalg.
Ægteskab mellem homoseksuelle
Paven har bl.a. udsendt et statement den 31. juli 2003 fra den katolske menighed (dvs. ham selv og
kardinalerne) vedrørende spørgsmålet om giftermål mellem homoseksuelle:
”Kirkens lære om ægteskabet og om hvordan kønnene fylder hinanden ud, udgør en sandhed som er
indlysende for fornuften og anerkendt som sådan af alle verdens store kulturer. Ægteskabet er ikke
bare et hvilket som helst forhold mellem mennesker. Det er oprettet af Skaberen med sin egen natur,
sine egne væsentlige egenskaber og sit eget formål.
12
Ingen ideologi kan fjerne visheden fra
menneskets ånd om at ægteskabet udelukkende eksisterer mellem én mand og én kvinde. Ved
gensidige personlige gaver, som passer til den enkelte, og som de er alene om, bevæger
ægtefælderne sig mod dybere personligt fællesskab. På denne måde fuldender de hinanden, for at
samarbejde med Gud om at medskabe og opfostre nye menneskeliv.”
Sandheden om ægteskabet er blevet bekræftet af Åbenbaringen i den bibelske skabelsesberetning,
som også er udtryk for den oprindelige menneskelige visdom, i hvilken naturens egen stemme
høres. Der er tre grundlæggende elementer i Skaberens plan med ægteskabet som det berettedes i 1.
Mosebog.
For det første blev mennesket, Guds afbillede, skabt «som mand og kvinde» (1 Mos 1,27).
For det andet er ægteskabet indstiftet af Skaberen, som en form for personfællesskab, som
virkeliggøres gennem brug af de seksuelle egenskaber. «Derfor skal manden forlade sin far og sin
mor, og holde sig til sin hustru, og de to skal være et kød» (1 Mos 2,24).
”For det tredje har Gud villet give foreningen mellem mand og kvinde en særskilt delagtighed i sit
skaberværk. Således velsignede han manden og kvinden med ordene ”Vær frugtbare og bliv
11
Det sixtinske kapel er ca. 500 år gammelt, er smukt bemalet af kunstnere som Michelangelo, og har præcis samme
mål som Salomons tempel. ”Vatikanstaten” s. 16-17.
12
Fra 2. Vatikankoncil, Gaudium et spes, nr. 48.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
mange” (1 Mos 1,28). Derfor hører seksuel komplementaritet og frugtbarhed, ifølge Skaberens plan,
med til selve ægteskabets natur.”
13
Der gives altså flere eksempler på, at homoseksualitet ikke passer ind i ægteskabet. At det i hvert
fald ikke var dét Gud mente, med at forene to mennesker i et helligt ægteskab. Der kan altså ikke
være tale om at forene to mennesker af samme køn. Der gives endvidere den grund, at der skal være
mulighed for at videreføre menneskeracen.
Betyder det at der på ingen måde kan indgås ægteskab mellem to mænd eller to kvinder? Har den
katolske kirke så ikke fordømt det homoseksuelle folk? Hvordan ses der egentlig på disse?
”Der er absolut ingen grund til at anse homoseksuelt samliv for på nogen måde at ligne, eller bare at
have en fjern analogi med, Guds plan for ægteskabet og familien. Ægteskabet er helligt, mens
homoseksuelle handlinger er mod naturens lov. Homoseksuelle handlinger ”fjerner den seksuelle
akt fra livets gave. De er ikke resultat af et genuint følelsesmæssigt og seksuelt komplementaritet.
De kan ikke under ingen omstændigheder godtages”
14
. Den Hellige Skrift fordømmer
homoseksuelle handlinger ”som en alvorlig fordærvelse (jfr. Rom 1,24-27; 1 Kor 6,10; 1 Tim 1,10).
Denne Skrifts dom tillader os naturligvis ikke at drage den konklusion at alle som lider under denne
afvigelse, er personligt ansvarlige for dette, men den bevidner det faktum at homoseksuelle
handlinger i sit inderste væsen er fejlrettet.”
15
Samme moralske dom finder man hos mange kristne
forfattere i de første århundreder, og den er blevet fuldt ud modtaget af katolsk tradition.”
Ifølge Kirkens lære må ikke desto mindre mænd og kvinder med homoseksuel orientering ”tages
imod med respekt, medfølelse og finfølelse. Alle udslag af uretfærdig diskriminering mod dem, skal
undgås”. De er, som andre kristne, kaldt til at leve i samsvar med kyskhedens dyd.
16
Homoseksuel
orientering er imidlertid ”objektivt fejlrettet”
17
og homoseksuel praksis er ”en synd som er i alvorlig
strid med kyskheden”
18
.
13
Sammendrag fra skriftlig udtalelse. Kilde: http: www.katolsk.no/info/jp2/htm
14
Den katolske katekismus nr.2357
15
Menigheden for Troslæren: Erklæringen Persona humana (29. december 1975), nr. 8
16
Jfr. Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2359; jfr. Menigheden for Troslæren: Skriv om den pastorale omsorg for
homoseksuelle personer (1. oktober 1986), nr. 12.
17
Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2358.
18
Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2358.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Min konklusion af dette er; den katolske kirke vil ikke have noget med homoseksuelle at gøre, da
det strider imod Guds ord, er imod al fornuft, og forhindrer videreføring af menneskeracen. På den
anden side er kirken fuld af kærlighed og barmhjertighed, og disse afvigende mennesker tror jo på
de samme ting, så der må ikke ses ned på dem. Jeg synes det virker en del vægelsindet, og
dobbeltmoralsk, desuden virker kirken meget nedladende i sin tone omkring homoseksuelle.
Abort
Der er mangt en gang blevet diskuteret blandt katolikkerne, hvorvidt det skal være lovligt af få
foretaget en provokeret abort. Mange vil ty direkte til Biblen (De Ti Bud), og postulere: ”Det er en
grov synd at få foretaget en provokeret abort. Den, der gør det, overtræder budet: ”Du må ikke slå
ihjel.”
19
(Ved en overlagt beslutning være årsag til nogens død.).
Andre vil orientere sig om den moderne verdens normer, og mene at det er op til én selv, og tænke
på det ikke altid er muligt at tilbyde barnet en ordentlig tilværelse (dermed ”liv”).
Førstnævnte indstilling / mening forekommer dog hyppigst
20
, blandt den menige katolik. Men hvad
siger Paven og Vatikanet?
Paven er klart imod provokeret abort, OG prævention. Her kan der dog ikke bruges buddet ”Du må
ikke slå ihjel”, da det er forebyggende, og ikke kan betragtes som fysisk mord. Kirken anerkender
kun en naturlig fødselsregulering som moralsk forsvarlig, dvs. kvindens ”sikre perioder”.
Der fremsattes en encyklika af pave Paul VI, i 1968
21
, om Humane Vitae som er latin for
”menneskets liv”. Heri fremhæves, at det ægteskabelige samliv iflg. guddommelig lov principielt
må være åbent for en videregivelse af livet, samt at den eneste moralsk forsvarlige metode til at
regulere børnetallet, er iagttagelse af kvindens ufrugtbare perioder (naturlig fødselskontrol). I den
encyklika, fortæller Paven at dét at undgå at få børn er at nedværdige Guds skabninger. Især
berettes der om børn i ægteskab (der proklameres næsten intet om abort ved sex uden for
ægteskab!), da det er ”en fuldendelse af den hellige forening mellem to mennesker (mand og
19
2. Mos 20:13, udover budet er sætningen opdigtet som eksempel fra div. læsninger.
20
Af egen opfattelse, indtryk af adskillige artikler fra www.tagryggen.dk
21
Engelsk oversættelse i efteråret 1969, hvilken er min kilde.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
kvinde), som Gud har velsignet”
22
, og hvis dette ikke bliver fuldbragt, gør man egentlig grin med
(og/eller fornærmer) Gud.
Men hvis ægteskab er lig med at få børn, og hvis der kræves fødsler af kirken efter Guds befaling,
bryder præster så ikke denne guddommelige lov, eftersom de er ”gift med gud”, og dermed
udelukker muligheden for at få børn? Et spørgsmål som vil stå ubesvaret hen.
Og hvad med ufrugtbare heteroseksuelle, når Biblen foreskriver at man skal giftes og have børn?
22
Citat fra Pavens encyklika, fra siden http://www.vatican.va/holy_father/paul_vi/encyclicals/documents/hf_p-
vi_enc__humanae-vitae_en.html (frit oversat)
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Helgendyrkelsen i Den katolske Kirke
Officielt benægtes det, at helgener bliver tilbedt, men kendsgerningerne viser noget andet. Og
Kirken er gået så vidt, at dersom nogen ikke vil deltage i helgendyrkelsen, vil de ikke blive opfattet
som troende kristne. I Kirkens fortid er mange brændt på bål, fordi de vægrede at bede til
helgenerne.
Helgener får en større og større plads i Den katolske Kirke. Biskop Dr. theol. P. Madsen skriver i
sin bog ”Troslære”:
“.... Jo flere messeofre der frembæres for Gud, desto større nåde erhverves der. I messehandlingen
inddrages også helgenpåkaldelse, idet engle og helgener, som har hver sit hverv og område, anråbes
om at være forbedere hos Gud; thi disse går ikke til skærsilden men umiddelbart ind til den fulde
salighed, hvor de overvåger og regerer med Kristus.”
23
Men ikke nok med, at man dyrkede helgener, man begyndte også at tilbede relikvier, bestående af
legemsdele eller andet, som man tilskrev helgener. Da man åbnede katakomberne
24
, fik man et
uudtømmeligt forråd af sådanne relikvier. Kirkerne købte dem og solgte dem videre i stort antal. Og
man søgte at overgå hverandre i at fremvise dyre skrin til opbevaring af disse ”skatte”.
Ansgarkirken i København, skulle iflg. en engelsk turistbrochure, have to sådanne skrin, besat med
ædelstene, der skulle indeholde “levninge (arm) af Ansgar.”
Altså relikvier.
Jeg har fundet et billede af pave Johannes Paul II, der bøjer sig i tilbedelse for en pilgrims statue af
Jomfru Maria, som er rejst verden rundt og er blevet tilbedt af katolske tilhængere.
25
Altså en dyrkelse af et sakrement.
Dette leder os over i Maria dyrkelsen. Grundlaget herfor, er hendes singulære plads i Jesus’
frelsermysterium. For katolikkerne er Maria den Himmelske Moder, eller Den hellige Guds Moder.
Hun har denne særlige plads blandt helgener pga. de ”særlige ting Gud har gjort mod hende”. MEN
hun tilbedes altså IKKE (da denne handling er forbeholdt Gud) (jeg henviser til førnævnte
23
Citat fra ”Troslære” af P. Madsen
24
Katakomberne: Gammelt underjordisk masse-gravkammer i Rom.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
statue!)
26
. I den kendte katolske bøn ”Rosenkransen”, optræder ordene ”Hil dig, Maria” gentagne
gange. Maria er kontemplationens forbillede: ”I Maria har vi et uovertruffet forbillede på
meditationen af Kristus”
27
Maria er undfanget uden synd, hun er fri fra arvesynden, og var den som gav liv til Kristus. Det
reneste rene, guddommelige. Er der her taget højde for Jesus’ søskende? Ja, for hun er også moder
til hans søstre og brødre. Derfor mener nogle katolikker, at hun er hævet over ham. I visse tilfælde
af tilbedelsen af hende, mener jeg det grænser til en alvorlig misforståelse om at indtage
Helligåndens plads.
Desuden finder man hos katolikkerne navngivelse af år. Maria året.
“Mariaåret begynder... 7.juni 1987 og afsluttes 15.august 1988 ved festen for Marias optagelse i
Himlen... Det sidste marianske år proklamerede pave Pius XII i andledning af ... dogmet om Marias
uplettede undfangelse... Ligesom dengang vil der også i dette Maria-år blive givet særligt aflad for
synder.”
28
Der står intet i Bibelen om, at noget menneske kan give aflad for synd, tværtimod. Kun Gud kan
tilgive synd. At Maria skulle kunne hjælpe nogen efter sin død, eller er vor moder er frit opfundet,
inspireret af hedensk gudelære. At hun er trådt i Helligåndens sted er ikke mindre frit opfundet. Og
ligeså, at hun er opfaret til Himlen.
26
Ikke direkte citeret. Katolsk mini leksikon. S. 130 under ”Mariadyrkelse”.
27
Fra siden www.medjugorje.dk, afsnittet om Marias bedrifter.
28
Fra Katolsk Orientering, 28. januar, 1987.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Konklusion
Jeg har i min opgaves ”rejse” fundet ud af mange ting om katolicisme. Jeg har måttet udelade
meget, da dette ville skabe ”nød” for flere sider end tilladt. Desuden ville det lægge op til
diskussion (hos mig).
Den katolske kirke har været udsat for mangt og meget, men jeg tror den selv har udsat folk for
værre. Det indtryk, ”man” i dag har af den katolske kirke, er en diametral modsætning af det
indtryk, ”man” har af den gamle kirke. I dag virker den katolske tro tiltalende på mange måder, men
nu tror jeg mere det er det æstetiske i den der gør det.
En af de ting den katolske kirke er mest udsat for i dag, er postulater, med mere eller mindre
tvivlsomme beviser, på korrupthed, terrorisme (11. september i USA), fascisme, pædofili blandt
præster, misrøgt af nonnebørn m.fl. Om noget af det er rigtigt, finder jeg nok aldrig ud af, men det
re i hvert fald noget jeg vil undersøge nærmere efter aflevering af denne opgave.
Hvorom alting er, har jeg nu en større forståelse for hvorfor katolikker gør, som de gør. Dette er
ikke nødvendigvis positivt, ej heller negativt, men jeg vil da prøve en gudstjeneste i en katolsk
kirke, næste gang jeg er på vandretur i Østrig.
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Bilag 1
Bøn
"Marias Rene Hjerte, som flyder over med godhed: Vis os den kærlighed, som du har til os. Maria,
måtte dit hjertes flamme stige ned til alle mennesker. Vi elsker dig umådeligt meget. Indtryk i vort
hjerte sand kærlighed. Måtte vort hjerte længes inderligt efter dig. Maria, mild og ydmyg af hjertet:
Husk os, når vi synder. Du ved, at vi mennesker er syndere. Helbred os fra enhver åndelig sygdom
ved dit helligste moderhjerte. Skænk os evnen til at se dit moderhjertes skønhed, så at vi derved må
blive omvendt til dit hjertes flamme. Amen".
29
29
Fra siden: http://www.medjugorje.dk/sider/prayer.html
[navn fjernet] 2q, Større opgave, religion.
Kildebetegnelse:
Følgende litteratur er anvendt:
Katolsk mini leksikon af Helge Clausen, Katolsk forlag.
Gyldendals Religionsleksikon, Religion Livsanskuelse af Finn Stefánsson og Asger Sørensen,
Gyldendal
Hellige steder: Vatikanstaten af Victoria Parker, Flachs.
Sct. Ansgar’s Church Copenhagen, 200 years of history. Hæfte på fire sider, på engelsk.
Følgende internet sider er anvendt:
www.katolsk.no
www.da.wikipedia.org
www.katolsk.dk
www.tagryggen.dk
www.vatican.va
www.medjugorje.dk
www.catholic-web.dk
NB: Hvis ikke andet er anvist, SKAL kilderne kunne findes på en af ovenstående web-sider.