SRP: Kinas Økonomiske Udvikling i Samfundsfag og Matematik

Efterår

I n g r i d J e s p e r s e n G y m n a s i e s k o l e 2 0 1 0

Vinter

2010

Kinas økonomiske udvikling – siden 1976

STX 3.g

Fag: Samfundsfag og Matematik

Klasse: 3.gC – IJG

Vejleder: Kim V. Pedersen og Jens Bencke

Dato: 22. December 2010

Side 2 af 25

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: 2

ABSTRACT: 3

Indledning: 4

AFSNIT 1: - Økonomisk vækst og udvikling 4

Faktorer for økonomisk vækst og udvikling 5

AFSNIT 2 - Kinas økonomiske vækst og udvikling siden 1976 6

Reformerne 7

Reformering af industrien 7

Den åben dørs - politik 8

Fremtiden for Kina 9

AFSNIT 3: Kinas vækst – Eksponentiel og logistisk vækst 9

Differentialligninger og modeller 9

Eksponentiel vækst – BNP 10

Opstilling af ligning: 10

Separation af de variable: 10

Logistisk vækst - BNP 12

AFSNIT 4 - Grænser for Kinas økonomiske vækst 14

AFSNIT 5: Økonomisk model - Solow-modellen 16

Udledning af Solows Vækstmodel - med udgangspunkt i Cobb-Douglas produktionsfunktion. 17

Steady-state 19

AFSNIT 6 – Kan Kinas erfaringer bruges? 21

Kan udviklingslandene lære noget? 21

Konklusion 22

Litteraturliste 24

Side 3 af 25

ABSTRACT:

This paper examines the rough journey China and its inhabitants have experienced since 1976

where an initiation of reform and opening to the outside world, have resulted in a high economic

growth rate. The purpose of this project is to investigate Chinas high economic growth, how it got

a high as it is and whether the growth rate will slow down at some point.

Based on an exposition of the various factors, the analysis of the development China has gone

through was investigated. The study indicates three main factors as a limit to growth: labour,

capital and natural resources. The main course to Chinas economic growth is the major reforms

china’s top leaders made through a propagation of the Chinese economy from a centrally planned

economy to a partial market economy. Because the country has become more open to the rest of

the world China have achieved great financial results, which has resulted in an increasing of the

standards of living for the individual Chinese inhabitants.

The results show that the growth rate of Chinas GDP per inhabitant in the period of 1995 to 2000

was at 9,4%. In the paper a logistic differential equation model makes a estimation of Chinas GDP

growth rate in 2035. The model estimated that the growth rate will slow down to only 0,2 % in the

period of 2035 to 2040. Finally the study pointes to a possibility of other developing countries,

using the Chinese growth model. If the Chinese government's role is being repeated of a country

that can provide a solid and cheap workforce, which the West will invest in, then there is potential

for a future "recurrence" of China.

Side 4 af 25

Indledning:

Siden Folkerepublikken Kina fik ny leder for godt 30 år siden, har den økonomiske udvikling

oplevet stor vækst. I starten var tanken at nå vestens høje økonomi niveau, vha. socialistisk

modernisering, men denne tanke blev brudt af tanken om et land, der skulle opnå stor vækst vha.

en kapitalistisk modernisering, med en udviklingsmodel med høje investeringer, endnu højere

opsparing og en stor eksport til industrilandene, i førersædet. Dette rejser spørgsmålet om Kinas

vækst på et tidspunkt vil aftage. Vil verdens folkerigeste land støde på grænser i sin buldrende

vækst? Og kan andre udviklingslande bruge Kinas udviklingsmodel og skabe samme økonomiske

vækst?

Formålet med denne opgave er at undersøge Kinas økonomiske vækst siden 1976. Opgaven

beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålene, hvordan Kina har formået at skabe så stor en vækst,

hvorvidt der er grænser for den økonomiske vækst, og om Kinas høje vækst kan overføres til

andre udviklingslandelande.

For at kunne besvare opgaveformuleringen så fyldestgørende som muligt, vil opgaven blive

inddelt i en række kapitler, der belyser hver deres mål. Første kapitel starter med en undersøgelse

og redegørelse af, hvilke faktorer der er med til at fremme økonomisk vækst og udvikling i et

samfund. Andet kapitel omfatter en analyse af udviklingen i Kina siden 1976. Tredje kapitel

beskriver Kinas vækst ved brug af differentialligningsmodeller, som tager udgangspunkt i konkret

talmateriale. Og som forsøger at forudsige Kinas økonomiske udvikling i fremtiden. Fjerde kapitel

er en diskussion af, om der er grænser for Kinas økonomiske vækst, og hvilke tekniske,

økonomiske og politiske faktorer der har betydning for udviklingen. Herefter undersøges der i

fjerde kapitel R.M. Solows Neoklassiske vækstmodel, samt begrebet ”steady-state”. I femte kapitel

vurderes i hvilken udstrækning Kinas erfaringer kan overføres til andre udviklingslande. Endelig

vil konklusionen opsummere opgavens indhold, samt sammenfatte og konkludere på målet med

opgaven.

AFSNIT 1: - Økonomisk vækst og udvikling

Der findes mange former for vækst, men fælles for de fleste er, at noget vokser. Ved økonomisk

vækst i dag, forstås den årlige stigning af BNP

. Økonomisk vækst øger forbrugsmulighederne for

et lands befolkning. Ved økonomisk udvikling forstås, at der sker en udvikling i landets eller

regioners økonomiske velstand

. I følgende afsnit, vil der blive gjort rede for de faktorer, der er

Bruttonationalprodukt, - et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser i et år. Dvs. Alt

erhvervsmæssig produktion. Hjemmeproduktion, som sort arbejde, medregnes ikke.

Clemmesen, 2000

Side 5 af 25

med til at fremme økonomisk vækst og udvikling. Det følgende afsnit er baseret på læsning af

kapitlet ”økonomisk vækst”, i bogen Økonomi – Teori, praksis og perspektiv.

Efter redegørelsen

for faktorerne ved økonomisk vækst og udvikling, vil det blive analyseret, hvordan Kinas

topledere har handlet for at opnå den store vækst.

Faktorer for økonomisk vækst og udvikling

Det grundlæggende i økonomisk vækst er at sikre gode vilkår for industrien. Gode vilkår sikres

bl.a. ved en effektiv produktion med lave omkostninger i form af lønninger og maskiner i

produktionen. Dette skaber overskud i virksomhederne, som derefter igen kan bruges til at

investere i produktionen, og herefter kan der sættes flere i arbejde. Dette skaber igen overskud.

Kinas vækst er primært baseret på eksport og investeringer, finansieret af landets høje opsparing.

Dertil er der også en række andre faktorer, også kaldet produktionsfaktorer, der gennem de sidste

mange år har spillet en stor rolle i Kinas enorme vækst.

Figur 1

Produktionsfaktorer

Arbejdskraft

Kapital

Naturressourcer

Kvantitativ mængde:

Større arbejdsindsats

Nettoinvesteringer

Øget udvikling

Kvalitativ mængde:

Uddannelse

Ny viden

Ny teknologi

Øget genanvendelse

og genindvinding

Kilde: Selvkonstrueret med inspiration fra Gregersen, 2010

Samfundets samlede produktion tager udgangspunkt i en række inputs. Disse inputs er

produktionsfaktorer som listet i figur1 - arbejdskraft, kapital og naturressourcer. Den samlede

produktion kan vokse, hvis enten de kvantitative input øges, eller hvis kvaliteten øges. Hvis

inputtet af produktionsfaktorer som arbejdskraft og kapital øges, vil produktionen også øges.

F.eks. hvis der ansættes flere arbejdere, vil dette medføre stigning af produktionen, da der er flere

til at udføre arbejdet. Dog kan man ikke kun øge antallet af arbejdere, da der er en sammenhæng

mellem arbejdskraft og kapital. Hvis mængden af arbejdskraft udvides kan beskæftigelsen vokse,

fordi befolkningen vokser og heraf bliver den potentielle arbejdsstyrke større. Derfor kan en

befolkningsvækst skabe mere arbejdskraft, samtidig med at en større befolkning bidrager med

penge til virksomhederne i form af, at deres produkt bliver købt og virksomhederne kan få øget

produktion. Kvaliteten af arbejdskraften kan øges ved længere uddannelse. Da arbejderne derved

har større viden og kan effektivisere deres arbejde. Uddannelse er på kort sigt en omkostning for

samfundet, da de personer der er under uddannelse ikke er på arbejdsmarkedet. På længere sigt

øges den økonomiske vækst, da de færdiguddannede kommer på arbejdsmarkedet og muliggør

Clemmesen, 2000 s.

Side 6 af 25

innovation mv. En væsentlig faktor er også levestandarden. En bedre levestandard, medfører en

længere levealder, der i sidste ende vil medføre, at arbejderne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Dette betyder større mængde af arbejdskraft. En anden måde at fremme væksten på er ved at øge

mængden af arbejdskraft, ved at arbejderne arbejder flere timer. Hvis alle eksempelvis arbejder 5

timer ekstra om ugen, vil produktionen naturligvis stige. Ligesom en udvidelse af mængden af

kapitalapparater også vil medføre en opgang af produktionen

. En stor del af forøgelsen af

produktionen skyldes også udvikling af teknologi

. Hvis f.eks. mængden af kvalitativ ”ny

teknologi” øges i form af, at kapitalapparaterne udvikles og forbedres, vil der ske en stigning i

produktiviteten. Faktorer der indeholder forbedringer af produktion kaldes i bogen ”Økonomi”

tekniske fremskridt. Forskning og udvikling kan i høj grad bidrage til tekniske fremskidt, da man

ved forskning kan fremstille maskiner, der er mere avancerede, og som gør fremstillingen af et

bedre produkt, muligt. En høj opsparing medfører, at samfundet og virksomhederne har penge

mellem hænderne. De penge kan bruges til investeringer. En høj opsparingsrate er lig med en høj

investeringsrate. Det er derfor vigtigt for at kunne øge den økonomiske vækst og udvikling,

samtidigt med også at have evnen til at spare op. I de fleste produktionsprocesser skal der bruges

naturressourcer såsom metaller, landbrugsprodukter osv. Men ikke kun naturressourcer i form af

råvarer bliver brugt, også indirekte ressourcer som elektricitet, bliver brugt til produktion. Hvis et

land har meget af en ressource, skal virksomheden ikke betale nær så meget for ressourcen, som

hvis dette skulle importeres fra udlandet. Kina er et samfund med en vækstproces igangsat af

strukturelle reformer samtidig med en kvantitativ vækst i både arbejdskraft og kapital, samt en

forbedret kvalitet af uddannelse og teknologi. Alle disse faktorer, med flere, er med til at

muliggøre økonomisk vækst og udvikling i et land. Disse faktorer kan ses, hvis man kigger på hvad

Mao Zedong

(herefter Zedong), Deng Xiaoping

(herefter Xiaoping) og andre topledere i Kina

gennem tiden har gjort, og i fremtiden vil gøre, for at få Kinas økonomi til at fortsætte den store

økonomiske vækst.

AFSNIT 2 - Kinas økonomiske vækst og udvikling siden 1976

Efter Zedungs død i 1976

har den økonomiske udvikling i Kina i høj grad været styret af de

reformer som kommunistpartier under ledelse af Xiaoping

gennemførte. De økonomiske

Kureer, 2010 s. 438

Kureer, 2010 s. 439

Clemmensen, 2000 s. 142

Mao Zedung() - Leder og stifter af Folkerepublikken Kina fra 1949 til hans død i 1976

Deng Xioping() - Leder af Folkerepublikken Kina fra 1978 til 1992

Lykketoft, 2006, s. 97

Lykketoft, 2006, s. 99

Side 7 af 25

reformer i Kina efter 1979 skulle omforme den kinesiske økonomi fra planøkonomi til

markedsøkonomi, som også skulle modernisere landet. Reformprocessen betød en privatisering af

virksomheder, som før var statsejede. En plan om at modernisere landbruget, industrien,

forsvaret og videnskaben, blev sat i værk da Xiaoping kom til magten i 1977. Xiaoping indledte

hurtigt en økonomisk reformpolitik. Dette var økonomiske reformer indenfor landbrug og

industri samt ”Den Åbne Dørs reform”, som i dette afsnit vil blive berørt. Målet for disse reformer

var at sætte yderligere gang i den økonomiske vækst og hæve levestandarden.

En stor befolkning, danner en stor arbejdskraft, som medfører, at der kan skabes en stor

produktion. Men der kan derimod også være for stor en arbejdsstyrke.” For mange kokke

fordærver maden–effekten”, vil her opstå. En politik der satte en stopper for

befolkningsudviklingen i Kina, var 1-barnspolitikken. Xiaoping, indførte i 1979

barnspolitikken i Kina. 1-barns politikken havde til formål at reducere antallet af mennesker i

Kina, så man kunne sikre en bedre levestandard.

Reformerne

En af Xiaoping første reformer var landbrugsreformen. Reformen gik ud på at opløse

folkekommunerne. Bønderne fik lov til frit at sælge deres overskydende produktion på det

private marked, hvorimod de førhen skulle levere al produktion til staten eller de lokale

myndigheder. Tanken bag dette var at den kvantitative produktionsfaktor, større arbejdskraft,

skulle øges. Landbrugsreformen medførte en kraftig stigning i landbrugsproduktionen. I perioden

steg kornproduktionen med 28 %

. Kigger man på den gennemsnitlige økonomiske

vækst i landbrugssektoren i perioden steg landbrugssektorens vækst kun med ca. 3

. Efter indførelsen af landbrugsreformen i 1978 lå gennemsnittet på ca. 6,5 %

, hvilket viser,

at landbrugsreformen var med til at fremme væksten med ca. 3,5 %.

Reformering af industrien

Xiaoping mente også, at hvis der skulle ske noget i udviklingen, skulle der også ske noget inden for

industrien. Ineffektiviteten skulle formindskes ved hjælp af udvikling af kapitalapparaterne. Det

resulterede i, at mange firmaer fik lov til at beholde ethvert overskud, efter de havde opfyldt

finansielle og produktionsmæssige forpligtelser. Det kunne f.eks. bruges til nye investeringer eller

bonus til arbejderne. Xiaoping ville ikke vælge mellem planøkonomi eller markedsøkonomi, og

lavede derfor denne blandingsøkonomi. Xiaopings primære mål var at forbedre folkets levevilkår,

Lykketoft, 2006, s 95

Østergaard, 2004, s. 90

Side 8 af 25

og hvis systemet, der kunne opnå dette mål var drevet af frie markedskræfter, måtte sådan et

system blandes ind i det socialistiske regeringsgrundlag

Den åben dørs - politik

Kinas internationale handel blev sat i gang af ”Den åbne dørs” politik. Politikken handlede om, at

samarbejdet med udlandet skulle udbygges. Kina skulle åbne op og bestræbe sig på at tiltrække

fremmed långivning og direkte investeringer. Xiaoping var meget interesseret i, at vestlige lande

skulle investere i Kina, da Kina dermed kunne få vestlig teknologi til landet, og en større

udenrigshandel. Hermed var den vestlige teknologi en vigtig faktor for Kina vækst. Indførslen af

den nye reform åbnede Kina op udadtil, og sørgede for at eksport og import fik en kraftig

fremgang. Især eksporten gik meget frem, da den på 8 år firedobledes, mens importen lå en smule

bagefter. Dette medførte underskud på betalingsbalancen. Heraf udsprang SEZ

der kom til for at

få styr på betalingsbalancen. I takt med udvidelsen af SEZ-områder, vendte billedet i 1990. Fra

1990 og frem til 2004 tidoblede eksporten og importen, samtidig med, at der var vedvarende

overskud på betalingsbalancen

. Eksport og import er i dag en uundværlig faktor for Kinas

økonomi, og har været en væsentlig faktor for væksten i Kina siden reformperiodens start. I 2004

investerede udenlandske investorer et rekordhøjt beløb i Kina på 60 mia. $. Siden reform-

periodens start er de samlede investeringer usammenlignelige, og helt oppe på 562mia.$

. Kina

har siden 2002 været det land i verden, der tiltrak de største udenlandske investeringer, pga.

oprettelsen af SEZ og samarbejdet med udlandet. I de seneste 30 år har Kina haft en årlig

vækstrate på ca. 10 pct. I gennemsnit

. Landet er i dag verdens tredjestørste eksportør og har en

vældig dynamisk økonomi, som følge af de økonomiske reformer, stærke traditioner for

foretagsomhed og åbningen mod omverdenen.

Udviklingen har haft en betydelig positiv effekt

på de gennemsnitlige levevilkår i samfundet. Man ved, at reformerne har ført til, at mere end 400

millioner er blevet trukket ud af fattigdom og i samme ombæring har 250 millioner opnået en

middel levestandart

, men i 2007 var der stadig over 43 millioner kinesere, som lever under

fattigdomsgrænsen på 1,25$ pr. dag.

Østergaard, 2004, s. 98

Special Economic Zones – Områder med særlig gunstige investeringsbetingelser for udenlandske virksomheder.

china.org.cn/e-china/openingup/sez.htm

nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/DiraNyt.html

Se udregninger under ”Eksponentiel vækst – BNP”

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE200577D3/side/kvartaloversigt.html

RÆSON - Mette Holm, 2007

Side 9 af 25

Fremtiden for Kina

En af Kinas mest fremtrædende økonomer og aktive reformfortalere, som sidder i Kinas CRF

Fan

Gang sagde til ChinaDaily i 2007

: "Selv om Kinas økonomi står over for en række udfordringer

og risici, er høj vækst styrket af fire vigtige faktorer," Den første faktor, nævnte Gang som værende

Kinas reformer. Han sagde, at så længe Kina følger de sociale og økonomiske reformer, vil Kinas

økonomi fortsat vokse hastigt. Han fremsatte fire punkter der skulle fastholde den økonomiske

vækst. Det første punkt var: privatiseringen af statsejede virksomheder. Den anden var, at Kina

skulle åbne endnu mere op for omverdenen, byde alle former for udenlandske investeringer

velkommen, og gradvist åbne banksektoren. Den tredje faktor var uddannelse og teknologisk

støtte. Ifølge Gang, skulle staten investere en enorm mængde af kapital på uddannelse og

teknologi. Den sidste faktor var urbanisering, som skulle være en afgørende drivkraft for

efterspørgslen på markedet og produceret massive investeringer i infrastruktur. Hvis man ser på

disse fire punkter med udgangspunkt i hvilke faktorer der skaber vækst, vil man se, at Kinas

regering bruger mange af disse faktorer til at fastholde den høje økonomiske vækst. Da Gang er

talsmand for CRF, skal han omtale Kinas økonomi positivt, og dette er måske kun den halve

sandhed.

AFSNIT 3: Kinas vækst – Eksponentiel og logistisk vækst

Differentialligninger og modeller

Matematisk modellering går ud på at forklare, løse og beskrive problemer i verden. Ved hjælp af

variabler, kan man oversætte den virkelige verden til matematisk sprog. Ud fra variablerne

opstiller man en model, som man herefter kan regne på. Ud fra disse vil man så kunne fortolke

resultaterne af modellens output og sige noget om virkeligheden. Forenklet ser det ud som i figur2

Fgur 2:

Kilde:

Selvkonstrueret

med inspiration fra

Nielsen, 2006;

s.249

CFR står for China Research Foundation for Economic Reform, kommer med udspil til, hvorledes den økonomiske

del af Kinas planøkonomi, reformer mm. skal se ud.

http://www.chinadaily.com.cn/bizchina/2007-06/18/content_896806.htm

Virkeligheden

Matematiske

modeller

Analyse

Matematiske

resultater

Side 10 af 25

Det følgende afsnit vil tage udgangspunk i to former for ”matematisering” af ”virkeligheden. Hhv.

Eksponentiel vækst og Logistisk vækst, hvor der tages afsæt i konkret talmateriale for Kinas

økonomi. Disse vil hjælpe med at kunne beskrive, hvordan kinas udviklingen er gået. Logistisk

vækst vil kunne fortælle os, hvordan udviklingen måske kommer til at se ud i fremtiden.

Eksponentiel vækst – BNP

Generelt set når man har en differentialligningsmodel, hvor den relative væksthastighed er

konstant, giver det en eksponentiel udvikling. Altså en matematisk model, hvor væksthastigheden

er proportional med antallet, bliver en eksponentiel udvikling.

Opstilling af ligning:

Situationen kan beskrives ved hjælp af variablerne N og t.

N er størrelsen af BNP til tiden t. Dertil vil væksthastigheden være .

Det antages at væksthastigheden er proportional med størrelsen af BNP. Jo større BNP, jo

hurtigere vokser den størrelse. Det kan skrives på følgende måde:

(1)

Hvor c er proportionalitetsfaktor som angiver hvor hurtig væksten sker og dt er

væksthastigheden proportional med størrelsen af BNP.

Separation af de variable:

”Separation af de variable” er en metode hvorved at samle alt der indeholder variablen y på den

ene side af lighedstegnet og variablen x på den anden side. ”Separation af de variable” kan bruges

til løsning af en række differentialligninger bl.a. eksponentiel vækst, som vil blive gjort brug af i

følgende afsnit. Metoden kan også anvendes til logistisk vækst.

Hvis man ser på en differentialligning som denne:

(2)

Da ligning (1) er på samme form kan man anvende metoden ”separation af de variable” og skrive

ligning (2) til:

(3)

Som har løsningen .

Nu bruges den ovenstående metode ”separation af de variable” på vores antagende

differentialligning (1) væksten af Kinas BNP.

Beviset for sætning (2) ses på s. 241. – Vejen til matematik A2

Side 11 af 25

Antagelsen om at væksthastigheden er proportional med størrelsen af BNP giver ovenstående

differentialligningsmodel, men for at kunne bruge denne model til at beskrive virkeligheden, er vi

nødsaget til at tage udgangspunkt i nogle konkrete tal. Her tages tidligere årsopgørelser for Kinas

BNP

i brug.

Tabel 1

Ovenstående tal indsættes i ”Stat/List Editor”

F4regressionsExpReg…

Følgende ligning kommer heraf ud:

Ved hjælp af kan vi omskrive ovenstående funktion:

Og herefter kan vi så opskrive den færdige funktion:

Af a-værdien 1,1309 kan vi udlede at størrelsen af BNP har vokset med 10,04% per år siden 1975.

k-værdien fortæller os at væksthastigheden er 0,099 gange størrelsen af BNP.

Ved at bruge eksponentiel regression kan vi bekræfte vores antagelse, da forklaringsgraden på

=0,955129. Figur 4 er grafen for funktionen indtegnet og tilhørende punkter. Ved at kigge på

disse punkter kan man se, at der ikke er megen afvigelse fra den eksponentielle funktion og de

angivne punkter.

Bruttonationalprodukt udtrykker værdien af alle varer og tjenester der produceres i et land i løbet af et år, minus

de varer som bliver brugt til produktionen.

Tabel 1: data: http://databank.worldbank.org - Kinas BNP

Tallene i tabellen er sammenhængen mellem tiden i år og størrelsen af BNP for årstallet.

Program på lommeregneren, TI-89 Titanium, der er i stand til at beregne regressioner og statistiske variable.

Tid

År

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2009

Antal

Mia.US$

161,16

186,4

306,67

356,94

728,0

1198,5

2257,1

4984,7

Side 12 af 25

Figur 3

Logistisk vækst - BNP

I ovenstående afsnit blev der taget udgangspunkt i, at BNP ville vokse eksponentielt og at den

relative vækst var konstant.

Sådan kan det ikke blive ved med at fortsætte. Hvis Kinas vækst voksede eksponentielt, ville

BNP’et til sidst være højere end resten af verdenens. Selvom man forestiller sig, at alle kinesere

arbejder 24 timer i døgnet, og så hårdt de kan, kan de ikke komme til at tjene mere end verdenen,

da de er en del af verdenen. Derfor vil væksthastigheden aftage og Kinas vækst kan dermed ikke

fortsætte med at vokse eksponentielt.

Den relative vækst er ikke længere konstant, men aftagende. Som følge deraf, er man nødsaget til

at ændre differentialligningen. Vi antager at forholdet mellem væksthastigheden og størrelsen af

Kinas BNP er en aftagende funktion af tiden. Denne gang regnes der med Kinas BNP per

indbygger, som beregnes ved at værdien af alle varer og tjenester, der produceres i et land i løbet

af et år, minus de varer, der bliver brugt til produktionen. Dette divideres med antal indbyggere i

landet.

Med udgangspunkt i en aftagende lineær funktion opskriver vi differentialligningen:

a og b er positive konstanter. Den relative væksthastighed den vil af tage når N stiger. Da der

divideres med N. Som fra forrige udregning er N stadig størrelsen af BNP til tiden t.

Side 13 af 25

Denne ligning omskrives til den logistiske ligning ved at brøken omskrives til M:

Den fuldstændige løsning til denne ligning findes i formelsamlingen

(1)

Jo større x, som er tiden i dette eksempel, bliver des mindre bliver eksponentialfunktionen.

Når vil brøken nærme sig M

M er den maksimale Størrelse af BNP per. indbygger Kina kan opnå ifølge modellen.

Ud fra disse beregninger kan vi nu indsætte tallene for Kinas udvikling af BNP per. indbygger i

US$(PPP)

År:

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2004

2009

BNP pr.

indbyg.

230

410

820

1310

2510

3870

5600

6700

Tabel 2

Tallene indtastes i ”Stat/list Editor”

trykker F4Regressionslogist83, som laver logistisk

regression på de indtastede tal.

Og får ligningen:

(2)

Som er på samme form som ligning (1). Hvor konstanterne M=9400.08, c=46.2486 og

aM=0.139893 fås.

Ud fra denne ligning, kan vi fortælle, at Kinas BNP per. indbygger vil nærme sig 9400,08US$ per år

, men ikke overstige dette. I bilag 1 ses grafen for denne ligning, hvor det ses, at grafen følger

punkterne tilnærmelsesvist godt. M er også tegnet ind for at vise, at den nærmer sig denne værdi.

Hvis vi indsætter t=0 i ligning (2) fås 198,949 som ikke ligger på samme værdi som i tabel 2 for

året 1975, som er 230US$ per indbygger.

matematiklæreforeningen, 2006

Ved PPP forstås, at der tages hensyn til købekraften i et land

BNP per indbygger i US$ Kilde: databank.worldbank.org

Program på lommeregneren, TI-89 Titanium.

Side 14 af 25

Hypotesen om at Kinas BNP per. indbygger vil aftage, stemmer. Men det kan ud fra dette siges at

modellen ikke er nøjagtig og da man ikke kan forudsige fremtiden, kan man aldrig sige, at denne

model er nøjagtig før man ved, hvordan fremtiden ser ud. Men ud fra beregningerne kan det

antages, at Kinas økonomiske vækst ikke vil fortsætte den store stigning for evigt, og dette giver

ret god mening i virkeligheden. Som tidligere nævnt, hvis man forestiller sig, at alle kinesere

arbejder 24 timer i døgnet, og så hårdt de kan, kan de ikke komme til at tjene mere end verdenen,

da de er en del af verdenen. Derfor vil væksthastigheden aftage og Kinas vækst kan dermed ikke

fortsætte med at vokse, men logistisk. I 2015 vil Kinas vækst af BNP per indbygger, begynde at

aftage.

Hvis vi indsætter t=59 får vi at N = 9288,26 og indsættes t = 64, får vi at N = 9344,19. Ud fra disse

to tal kan vi udregne den væksten i procent:

dvs. at i perioden, 2035 til 2040, vil Kinas BNP per indbygger kun vokse med 0,12% ifølge

modellen. Hvor i mod at i perioden, 1995 til 2000, voksede Kinas BNP med:

AFSNIT 4 - Grænser for Kinas økonomiske vækst

I takt med, at der er kommet øget fokus på miljø og naturressourcer har der været stigende

interesse for spørgsmålet, om udviklingen er bæredygtig. Kinas høje vækstrater har medført, at

kineserne har fået flere penge at spendere. Ny bil, motorcykel, fjernsyn, køleskab, aircondition og

M=9400,08

Side 15 af 25

sågar toiletter med varme i - alt sammen noget der bruger strøm. Den høje vækstrate har også

medført, at CO

mængden er vokset

. Igennem de seneste årtier er det blevet almindeligt at sætte

spørgsmålstegn ved, om den økonomiske vækst kan fortsætte, uden at det fører til et økologisk

sammenbrud. I 1970’erne udkom Romklubbens rapport ”Grænser for vækst”

. Rapporten

forudsagde, at vi snart ville løbe tør for naturressourcer og at hele økosystemet til sidst ville bryde

sammen. Herefter blev der talt meget om grænser for vækst. På det tidspunkt var kritikerne af

fortsat vækst mest fokuserede på, at naturen kun har en begrænset mængde ressourcer. Det var

deres opfattelse, at den økonomiske vækst på et eller andet tidspunkt ville gå i stå. Den kraftige

befolkningstilvækst ville også skabe mangel på rent drikkevand og frugtbar jord. Kritikerne

spåede et totalt økologisk sammenbrud. Men er der grund til bekymring? Svaret er ikke entydigt.

Vurderingen i dag er, at grænserne for Kinas vækst, foreløbigt ikke skal findes ved mangel på

naturressourcer. For kort tid siden åbnede Rusland for deres del af den 2500 kilometer lange

rørledning, der løber fra Sibirien til det nordlige Kina. Denne rørledning skal stå for 10% af Kinas

energibehov i

. Der findes stadig nye oliefelter, og der vurderes, at der er olie nok til

40 år mere og kul til flere hundreder år. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at der fortsat findes

nye felter. På den anden side kan det logisk set ikke blive ved i det uendelige. Der må være en

grænse, fordi jorden har en endelig størrelse. Eksperter mener, at beholdningerne af fossile

brændstoffer er stor nok til at vi kan nå at udvikle ny og bedre energiteknologi.

Udledningen af CO

har næsten alle eksperter nu opnået enighed om, at det forøger

drivhuseffekten. Disse miljøproblemer kan ramme Kina økonomisk. Hvis der i sidste ende ikke er

nogen anden vej uden om at lave afgifter på CO

-emissionen, så vil Kina være nødsaget til enten at

betale en stor afgift, eller stoppe emissionen. Kina står overfor en række problemer med hensyn

til forurening. Hovedproblemerne er vand- og luftforurening og fældning af skov områder, som

medfører miljøforringelse og ressourceknaphed. Det drejer sig især om sundhedsproblemer og

dermed sammenhængende produktivitetstab ved luftforurening i byerne. Men gør Kina

overhovedet nok for at ændre på disse forhold? Ifølge Østergaards bog ”Kinas eksperimenter”

nævnes det, at ”i dag er der høj bevidsthed om miljøproblemer, omfattende lovgivning og

regeringsorganer, som følger udviklingen nationalt og globalt.” Kinas regering er altså

opmærksom på disse problemer, men alligevel har de valgt at decentralisere ansvaret til de lokale

Berlingske Tidende. ”Du store kineser” 2010

”Club of Rome” – Dannet i 1968. Klubben skulle lave en udredning om “verdensproblematikken” med udgangspunkt

i miljø-og ressourceproblemerne.

http://www.chinapost.com.tw/china/business/2010/08/31/270721/China-Russia-oil.htm

Østergaard 2000 s. 67

Side 16 af 25

myndigheder. Der bliver kun brugt 1,5 % af Kinas BNP på at gøre noget ved sundhedsproblemet i

byerne.

Kan miljøet klare, at 1,3 mia. kinesere kommer op på vores forbrugsniveau?

Det Kina nu behøver er en vidensbaseret udviklingsstrategi, snarere end en faktorbaseret

udviklingsstrategi. Ifølge overskriften på chinapost.com.tw/business/ er Kina ved at indhente

resten af verdenen, og skal til at producere teknologisk fornyelse for at kunne fortsætte deres

vækst.

Er der grænser for økonomiske vækst i Kina? Svaret er ja, og de kan findes flere steder. I

Berlingske Tidende

, skrev Jakob Ussing om Kinas økonomi, at den var tæt på overophedning

På grund af dette, er reservekravet til bankerne sat op til 18,5%. En overophedning ville betyde et

sammenbrud af Kinas økonomi og vil medføre et ”økonomisk tilbageslag med høj ledighed og lav

vækst, som det kan tage lang tid at genoprette.”

Nogle andre politiske faktorer der kan påvirke Kinas udvikling er, som vi kender herhjemme fra,

”ældrebyrden”. Som tidligere nævnt indførte Xiaoping i 1979 1-barnspolitikken. Dette reducerede

Kinas befolkning betydeligt. Men det medfører også, at Kinas befolkning i dag har færre på

arbejdsmarkedet til at forsørge de ældre. Dette er en direkte effekt af Xiaopings indførelse af 1-

barnspolitikken. Hvis Kinas økonomi fortsat skal kunne vokse, kan de ikke blive ved med at satse

på øget produktivitet i form af opsparing og investering.

Hvis man tager et kig på Solows vækstmodel i næste afsnit, vil man ud fra denne kunne udlede, at

en økonomisk grænse også kan ligge i forholdet mellem arbejdsstyrke og kapital. En økonomi vil

ifølge Solows model, ligegyldig dets størrelse, altid gå imod Steady-state. Steady-state er det punkt

i en økonomi, hvor der er ligevægt på betalingsbalancen. Hvad dette er, og hvordan det opnås,

gennemgås nærmere i næste afsnit.

AFSNIT 5: Økonomisk model - Solow-modellen

I 1956 udgav Robert M. Solow artiklen ”A Contribution to the Theory og Economic Growth”.

Artiklen var banebrydende i økonomiens verden, og ifølge Nobelprize.org

lagde den ”-

”…fundamentet for den fremtidige forskning inden for økonomisk vækstteori”. Først 30 år efter, fik

Solow Nobelprisen i økonomi for hans storslåede arbejde omkring vækst. I det følgende afsnit vil

Solows vækstmodel blive præsenteret, og nogle af de konklusioner modellen giver.

http://www.stats.gov.cn/english/statisticaldata/yearlydata/

Berlingske Tidende – business. Kina strammer…, 2010

Overophedning af økonomi er, at det ikke er muligt at nå at producere nok til det efterspurgte.

Berlingske Tidende – business. Kina strammer…, 2010.

http://nobelprize.org/nobel_prizes/economics/laureates/1987/solow-lecture.html

Side 17 af 25

Inden gennemgangen er det vigtigt at forstå, at en økonomisk model er et forsimplet billede af den

økonomiske virkelighed. Følgende afsnit er baseret på læsning og forståelse af hjemmesiden

homepage.newschool.edu/het/

og econmodel.com/classic/growth/

Solows vækstmodel er en simpel makro-økonomisk model, der tager udgangspunkt i det

traditionelle neoklassiske syn på økonomien. Det neoklassiske syn er, at på meget lang sigt vil

økonomien nå et steady-state punkt. Det specifikke ved Solows model er, at den giver, i forhold til

andre modeller, en mere realistisk opstilling af samfundets muligheder for at veksle mellem,

hvilke inputs de vil bruge mere eller mindre af i produktionsprocessen. Først vil udledningen af

vækstmodellen blive gennemgået, og endeligt i afsnittet vil der blive gennemgået, hvordan

systemet opnår steady-state.

Udledning af Solows Vækstmodel - med udgangspunkt i Cobb-Douglas produktionsfunktion.

Der tages udgangspunkt i den makroøkonomiske ligevægts betingelse; at den samlede

efterspørgsel er lig med det samlede udbud. Hvilket i denne udregning nævnes som værende

investeringer er lig med opsparingen, dvs I = S.

(0) , er man nødsaget til at kigge på Cobb-douglas produktionsfunktion:

Hvor α er elasticitets parametrene (0 ≤ α ≤ 1) Elasticiteten måler, hvor følsom en beslutning er i

forhold til ændrede økonomiske incitamenter. Y = Potentiel indkomst . K = Kapital og L=

Arbejdskraft.

Der divideres igennem med L (arbejdskraft). Når der divideres med L, får man y, per arbejdskraft,

eller per arbejder:

ved brug af potensregnereglen

. L

går ud med L, og ligningen kan omskrives til:

som kan skrives, som k

Som derfor giver: Dvs. at y=k

The History of Economic Thought – På hjemmesiden er en engelsk gennemgang af ”Den Neoklassiske vækstmodel”

og ”Solows vækstmodel”. De to modeller er så godt som ens.

The Solow Growth Model – Hjemmeside hvor Solows vækstmodel gennemgås

Regnereglen findes i formelsamlingen: matematiklæreforeningen, 2006

Side 18 af 25

Vi kan nu opskrive Solows grundlæggende ikke-linære 1.ordens differentialligning, (0), som

følgende:

(3)

Væksthastigheden per arbejdskraft, er givet ved . Investering givet ved , hvor S er

opsparing og k

(y) er, som tidligere nævnt, potentielle indkomst per arbejder. N gange k, er den

nødvendige investering.

Dvs. at opsparing gange den potentielle indkomst per arbejder = investering.

n er givet ved investeringerne minus afskrivningerne af investeringerne. k er givet ved kapital per

arbejder. Dvs. investering minus afskrivningerne af investeringerne, gange kapital per arbejder = de

nødvendige investeringer.

Ligning (3), som er en ikke lineær differentialligning, kan omskrives til en lineær, ved hjælp af et

nyt udtryk: z = k

1-α

efter lidt omskrivning kan det bevises at :

(4)

Nu er ligning (3) omskrevet til ligning (4), som er en lineær 1. Ordens differentialligning.

z(t), er givet ved

(5)

Ligning (4) sættes = 0 for at finde ligevægts værdien af z(z*):

dette kan indsættes i ligning (5) og ser således ud:

Man løser differentialligning(4), og sætter k ”tilbage” ved brug af z = k

1-α

, som giver k(t), altså

ligning(6):

(6)

For at afkode C, er vi nødt til at lade k(0) være = k

. Så at t=0. Her efter får vi så følgende hvor C,

som er en integrations konstant, er indsat :

(7)

Dette er den fulde løsning på R.M Solows differentialligning.

Løsningen til en lineær 1. Ordens differentialligning findes i formelsamlingen: Matematiklæreforeningen, 2006

Side 19 af 25

Steady-state

En steady-state økonomi, er en økonomi med stabile eller let svingende størrelse. Steady-state

bruges oftest i en national økonomi, men kan også anvendes til lokal, regional eller global

økonomi. En økonomi kan opnå steady-state efter en periode med positiv vækst eller efter en

periode med negativ vækst. Oversat til dansk betyder steady-state, ligevægtsniveau.

Herman Daly, en af grundlæggerne af området økologisk økonomi og en af førende kritikere af

neoklassisk vækstteori, definerer en steady-state økonomi:

“An economy with constant stocks of people and artifacts, maintained at some desired, sufficient

levels by low rates of maintenance ‘throughput’, that is, by the lowest feasible flows of matter and

energy from the first stage of production to the last stage of consumption.”

En steady-state økonomis mål er stabile eller let svingende niveauer, i befolkning og i forbrug af

energi og materialer. Fødselsrater lig med dødelighed, og produktionssatser svarende til

afskrivningssatser. Steady-state er omtalt af mange økonomer, og i forbindelse med forrige afsnit

vil det være oplagt at gå videre med Solows model.

Steady-state punktet kan bevises ved hjælp af Solows differentialligning for steady-state, som vil

blive brugt i følgende udregninger.

Hvis n > 0 og 0 < α < 1, kan det bevises at ligningen er stabil når:

for t∞, så at det endeligt giver: k(t)(kapitalen af tiden t)k* hvor:

I steady-state er væksthastigheden 0 dvs. at

Dette er hvad man, i Solow modellen, kalder Steady-state i kapital per arbejdskraft forhold.

Daly, 1991 s. 17

Daly,1991 s. 32

Side 20 af 25

Dvs. er investeringerne større end de nødvendige investeringer, er væksthastigheden positiv. Dvs.

at væksten er voksende. Omvendt, hvis investeringerne er mindre end de nødvendige investeringer,

vil væksten selvfølgelig være aftagende. Når de to faktorer er lig med hinanden er de nu begge på

deres ligevægtsniveau, nemlig steady-state. Økonomier som har samme opsparing,

populationsvækst og samme produktionsfunktion, vil i deres steady-state have samme potentielle

indkomst, og samme væksthastighed.

Det der nu er gennemgået kan bruges til at fortælle om Kinas udvikling.

Kina er langt fra ved at være ved steady-state, i forhold til de fleste i-lande. For at illustrere dette,

kan man ved hjælp af et program kaldet “interactive macro”

Figur 4

Kilde: Selvkonstrueret med inspiration fra www.fgn.unisg.ch/eurmacro/tutor/solow_index.html

I figur 1, ses det at I-lande har en vækst der er meget lavere end Kinas. I-landenes vækst er

primært baseret på teknologisk fremgang. Derudover har landene et større kapitalapparat med

højere output- og investeringsniveau, men også et højere afskrivningsniveau. Kinas kapital per

arbejder og output per arbejder, er meget lavt og investeringer pr. arbejder overgår afskrivninger

pr. arbejder. Kinas kapital per arbejder er dog hurtigt voksende, og landet vil på et tidspunkt nå en

balanceret vækst, steady-state, hvor det ikke længere er muligt kun at vokse ved opsparing.

Den høje opsparing og det intensive investeringsniveau Kina har, bidrager altså i høj grad til

landets høje vækst. Som Solow modellen demonstrerede, vil Kinas økonomi før eller siden nå

steady-state, hvor Kinas investeringer er lig de nødvendige investeringer(afskrivninger). Grundet

Christensen, 2008

Programmet er en modellering af Solowmodellen, hvor der kan ændres på de forskellige variabler, og så hvordan

grafen ser ud. - http://www.fgn.unisg.ch/eurmacro/tutor/solow_index.html

Side 21 af 25

Kinas høje opsparing og den høje eksport, er forbruget I Kina alt for lavt

. Som tidligere nævnt

kan økonomisk udvikling ikke kun ske på baggrund af opsparing. For fremtiden er det derfor

vigtig at Kinas forbrug stiger.

AFSNIT 6 – Kan Kinas erfaringer bruges?

Med Kinas enorme befolkning og store fysiske størrelse, burde den udvikling Kina har

gennemgået kunne overføres til andre udviklingslande. For at vurdere om erfaringerne kan

bruges i andre lande, er man nødsaget til at kigge om der findes en ”kinesisk model” og om denne

ville kunne gentages af andre udviklingslande.

I et tidligere nævnt afsnit blev der gennemgået og analyseret, hvilke faktorer der førte Kina til den

store økonomiske vækst, de er nået til i dag. Sidste år nævnte præsident Hu Jintao ifølge

Information

, 10 faktorer der har været grundlæggende for Kinas store økonomiske vækst. Som

følge af at kommunistpartiet har været den eneste ledende politiske kraft, mente Jintao var en af

de mange ting der havde bidraget til den hastige vækst. At det økonomiske system blev lavet om

via reformer, mens det politiske blev beholdt uberørt var en anden ting Hu Jintao nævnte som

årsag til væksten. En sidste ting der er værd at bemærke, hvis man har lande som Afrika i

tankerne til at overføre Kinas vækst model til, er at ifølge Jintao er opretholdelsen af den sociale

stabilitet en vigtig forudsætning for den økonomiske fremgang i landet.

Disse faktorer er ikke nogen man i vesten forbinder med midler til udryddelse af fattigdom . Et

sådan autoritært styre vil formentlig ikke blive modtages med åbne arme, da det er stik i mod

vores principper. Men alligevel har Kina, som tidligere nævnt, formået at reducere antallet af

fattige kraftigt. Kommunistpartiets placering af økonomisk udvikling, øverst på en hver

dagsorden, har gjort at økonomien er vokset hastigt op ad. Men denne prioritering af økonomien

har også medført nogle negative ting. Shi Yinhong mener, at det autoritære regime har været skyld

i at demokratiseringen af Kina aldrig har fundet sted, og at der aldrig er blevet taget stilling til

arbejdernes og bøndernes rettigheder

Kan udviklingslandene lære noget?

Som tidligere nævnt er investeringer afgørende for væksten. Når investeringerne bliver fulgt af

markedsorientere reformer, kan man ifølge Kinas udvikling, erfare at dette medfører vækst. Hvis

der så samtidig indføres fortjeneste til landdistrikterne og små private virksomheder, i form af at

de får muligheden for at sælge vare tjent udover planen. Så vil denne kombination kunne udløse et

produktivitets boom, der vil drive den samlede vækst. For lande med en stor del af befolkningen

Lykketoft, 2006

Information - Kineserne er ved…, 2010

Side 22 af 25

beskæftiget i landbruget, kan det kinesiske eksempel være særligt lærerigt. Ved at fremme

væksten i landdistriktsproduktionen og ikke udelukkende fokusere på by-industrisektoren, har

Kina med positivt virkning, flyttet millioner af arbejdere ud på gårde og i fabrikker, uden at skabe

en urbaniserings krise. Endelig har Kinas ”åbne dørs politik” fremmet væksten af udenlandske

direkte investeringer i landet, som har skabt flere arbejdspladser og som har forbundet den

kinesiske økonomi med det internationale marked.

Shi Yinhong ”Den lektion, Kina kan tilbyde andre udviklingslande, er, at de ikke automatisk skal

overtage andre landes økonomiske modeller, hverken den vestlige markedsliberalisme eller den

kinesiske statskapitalisme. De skal finde de redskaber, der passer bedst til deres situation.”

Sammenfattende må det siges som Shi Yinhong også udtaler, at Kinas erfaringer ikke direkte kan

videregives til at andet land, som vil kunne følge Kinas ”udviklingsmodel”, men dele af Kinas

udviklingsproces kan med nøje udvælgelse bruges til at få gang i en økonomi. Hvis den kinesiske

stats rolle bliver videreført til et land, som kan yde en solid og billig arbejdsstyrke, som vesten vil

investere i, så er der muligheder for en fremtidig ”gentagelse” af Kina.

Konklusion

Opgaven havde dels til formål, at redegøre for hvilke faktorer der føre til økonomisk vækst og

udvikling. Konkluderende må det siges at faktorerne der fremmer vækst og udvikling, er

mangfoldige. Dog kan der nævnes tre hovedfaktorer; arbejdskraft, kapital og naturressourcer.

Inputtet af disse har vist sig at kunne øges kvantitativt og kvalitativt. En forøgelse af dette vil

medføre at output i form af øget produktionsmængde, vil fremme et virksomheds, region eller et

lands økonomiske vækst og udvikling.

Vejen til den store vækst har betydet store omformningsprocesser for den enkelte kineser. Især

da Deng Xiaoping i 1979, omformerede den kinesiske økonomi fra planøkonomi til delvis

markedsøkonomi. Dette blev gjort ved privatisering af virksomheder, som før var statsejede og

ved modernisering af landbruget, industrien, forsvaret og videnskaben. Alt dette var et led i en

større moderniseringsproces af landet, som skulle vise sig at blive vejen til yderligere fremgang i

den økonomiske vækst. Dette medførte en forøgelse af levestandarden for den enkelte kineser.

Analysen blev underbygget af to former for ”matematisering” af virkeligheden hhv. eksponentiel

vækst og logistisk vækst. Den eksponentielle differentialligningsmodel hjalp med at beskrive

udviklingen i Kina, som tog udgangspunkt i at væksthastigheden var proportional med størrelsen

af BNP og at den relative vækst var konstant. Den logistiske differentialligningsmodel forudsagde

Information - Kineserne er ved…, 2010

Side 23 af 25

at Kinas vækst på et tidspunkt ville aftage. Kinas vækstrate af BNP per indbygger, ville i 2035 være

aftaget til kun 0,2 procent per år ifølge modellen. Diskussion af grænserne for Kinas vækst

fremlagde de tekniske, økonomisk og politik faktorer der kunne have indvirkning på Kina

fremtidige vækst. Romklubben forholdte sig skeptisk over for den massive brug af

naturressourcer. Solows vækstmodel blev gennemgået matematisk som samfundsvidenskabeligt.

Konklusionen af dette kapitel bliver overordnet set at Kinas satsning på opsparing ikke kan føre til

vedvarende vækst. Begrundelsen for konklusionen lægger først og fremmest til grunde i den

neoklassiske vækstteori. Ud fra den anvendte teori i Solows vækst model blev det nemlig

konkluderet, at en økonomi altid vil nå sit steady-state punkt, og at det derefter ikke længere er

muligt at have en vækstmodel baseret på opsparing, hvilket på nuværende tidspunkt er en stor del

af Kinas vej til økonomisk.

Side 24 af 25

Litteraturliste

Fagbøger:

Andersen, Torben M. (2006) Samfundsøkonomi. Systime: Århus.

Clemmesen, Kåre og Henriksen, Per (2000) Økonomi – teori, praksis og perspektiv. Forlaget

Columbus: København.

Christensen, Thomas A. Et al (2004) Nationaløkonomi - på dansk. Forlaget Samfundslitteratur:

Frederiksberg C.

Daly, Herman. (1991). Steady-State Economics. Island Press, Washington, DC.

Dejgaard, Jørgens og Schomacker, Gert (2007) Matematisk formelsamling – stx A.

Matematiklærerforeningen: København N.

Hansen, Vagn Lundsgaard et al. (2000) Matematik og modellering med matematik. Gyldendal:

København.

Henriksen, Per (2010) Økonomi ABC kernestof fra C-A-niveau. Columbus: København.

Kureer, Henrik (2010) International økonomi – B-niveau. Systime: Århus.

Lykketoft, Mogens og Holm, Mette (2006) Kina drager. Gyldendal AV: København.

Nielsen, Knud E. og Fogh, Esper (2006) Vejen til Matematik – A. Forlaget Hax: Silkeborg.

Starr, John B. (1998) Det moderne Kina – økonomi, historie og politisk struktur. Forlaget Fremad

A/S: København.

Solow, Robert M. (2000) Growth Theory. Oxford University Press: New York.

Østergaard, Clemens S. (2004) Kinas eksperimenter – Reformer og stormagtstatus? Forlaget

Columbus: København.

Internetsider:

http://www.fgn.unisg.ch/eurmacro/tutor/solow_index.html - Solows vækstmodel

china.org.cn/e-china/openingup/sez.htm – Opening to the World.

http://www.stats.gov.cn/english/statisticaldata/yearlydata/ - Statistiske data over Kina.

http://nobelprize.org/nobel_prizes/economics/laureates/1987/solow-lecture.html - MLA style:

"Robert M. Solow - Prize Lecture". Nobelprize.org. 15. Dec. 2010

Side 25 af 25

http://www.nationalbanken.dk/- Nøgletal om Kina

Tidsskrifter:

Holm, Mette 2007 Hvad vil Kina? Demokratiet på spring? Trygt i magasinet RÆSON 2. Udgave

Artikler:

Fischer, Joschka. Gensyn med grænser for vækst, 6. November 2007. Information.

Gøttske, Martin. Kineserne er ved at få bugt med fattigdommen, 16. September. 2010 Information

Ussing, Jakob. Kina strammer krav til banker, 11. december. 2010. Berlingske Tidende.

Udenlandske artikler:

China-Russia oil pipeline's Siberia section operational -

http://www.chinapost.com.tw/china/business/2010/08/31/270721/China-Russia-oil.htm

Four factors bolster China's economic growth - http://www.chinadaily.com.cn/bizchina/2007-

06/18/content_896806.htm