STX 3.g
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 1 af 21
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 2 af 21
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 3 af 21
Indledning
Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med Kinas økonomiske reformer og stormagtstatus.
Her vil jeg komme ind på, hvad de økonomiske reformer og hvilken indflydelse disse reformer har
haft på Kinas økonomi frem til i dag.
Jeg vil desuden komme ind på hvilken udvikling Kina havde været igennem, op til de økonomiske
reformer, og hvilken styreform Kina besidder.
Derudover vil jeg komme ind på hvilken rolle den nye økonomi, har spillet for Kinas position i det
internationale system. Her vil jeg komme ind på hvilken indflydelse den nye økonomi, har haft for
Kinas nye position i verdensmarkedet. Derudover vil jeg undersøge hvordan Kinas udenrigspolitik
har ændret sig, og hvordan Kina bliver opfattet som aktør, og hvilken rolle de besidder. Her vil jeg
bruge Kina opkomst tesen, til at undersøge hvad der skiller Kina fra at være den hegemoniske
magt i det internationale system. Ydermere vil jeg kigge på hvilken effekt den kinesiske økonomi,
har for deres position i det internationale system.
Til sidst vil jeg vurdere hvilken sammenhæng der er mellem demokratisering og
markedsøkonomiske reformer. Til dette vil jeg benytte Kina som eksempel, og benytte Martin
Paldams undersøgelse til at afklare sammenhængen.
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 4 af 21
Det kinesiske styre
Kina har siden 1949 været ledet af Kinas Kommunistiske Parti, også bedre kendt som KKP.
Dette kommunistiske parti blev ledt af Mao Zedong, som byggede styret på den socialistiske
tankegang.
Da Mao Zedong overtog magten i Kina, var det et land med en særdeles dårlig økonomi, grundet
en årtier lang krig, og under Mao blev landet sat endnu længere tilbage i forhold til resten af
verden.
1
Styreformen i Kina var totalitær og brutal, her blev al modstand skaffet af vejen, dette skete ved at
de blev sendt i fængsel, arbejdslejre eller slået ihjel.
Mao prøvede ved hjælp af nogle kampagner at få indført bedre levevilkår for folket, i 1958 var
kampagnen ”det store spring fremad” igangsat. I denne periode opstod der tørke og sult, dette
skete som følge af, at der havde været dårligt vejr, men også fordi planlægningen havde været
mangelfuld. Folket turde ikke fortælle sandheden til Mao, som derfor fortsatte ufortrødent. Det
hele endte ud i, at Kina ikke kunne brødføde sig selv, derfor døde flere millioner af mennesker af
sult. Mao overlod noget af den politiske magt til Deng Xiaoping og Liu Shaoqi, men Mao er stadig
den øverste magt, hvilket han er helt frem til hans død.
2
I 1976 dør både Mao og Liu Shaoqi, derfor er det naturligt at Deng Xiaoping kommer til magten.
Deng Xiaoping var af en helt anden opfattelse end Mao Zedong var. Deng Xiaoping interesserede
sig mere for at opnå resultater end for at lede landet kommunistisk
3
1
Mason, side 15
2
Block, side 26
3
Block, side 16
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 5 af 21
De markedsøkonomiske reformer
4
Deng Xiaoping
Da Deng Xiaoping kom til magten, overtog han et land, hvis økonomi var en traditionel
planøkonomi.
Denne økonomi var kendetegnet ved følgende 4 punkter.
Staten ejede produktionsmidlerne (jord og virksomheder)
Staten fastsatte priser og lønninger
Staten styrede handlen, både den interne handel men også udenrigshandlen.
Den største del af investeringerne gik til sværindustrien.
Denne økonomi var ifølge Deng Xiaoping ikke holdbar, og derfor introducerede han også en ny
økonomisk model. Denne model indebar at, der blev lagt mere vægt over på det private initiativ
end førhen. Dermed introducerede Deng Xiaoping markedsøkonomiske træk, ind i en traditionel
planøkonomi. Det han skabte var en blandingsøkonomi af markedsøkonomi og planøkonomi, dog
var planøkonomien stadig fundamentet i økonomien.
5
Det var dog ikke Deng Xiaopings hensigt at
bygge videre på planøkonomien, men der var tale om en gradvis ændring fra planøkonomi over til
markedsøkonomi. Så undgik man omfattende og pludselige ændringer som kunne medføre
komplikationer.
Måden Deng Xiaoping vendte planøkonomien over til en mere markedsorienteret økonomi, var
ved, at han supplerede økonomien med nogle meget essentielle liberale markedsøkonomiske
virkemidler.
Disse virkemidler var blandt andet.
Privat ejendomsret (dog i begrænset omfang)
4
Madsen, side 40-67
5
Thostrup, side 41
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 6 af 21
Flere varer skulle prisfastsættes efter udbud og efterspørgsel
Staten opgav en del af sin magt over de lokale myndigheder, virksomheder og landbrug.
Disse ændringer medførte store ændringer for den kinesiske økonomi, da forholdet overfor
udlandet ændrede sig gevaldigt, mod et mere åbent forhold. Dette skildres også i de 2 nøgleord
der linkes til reformprogrammet, ordene var duiwai og gaige, som betyder reformer og åbenhed
mod omverden.
Landbrugsreformer
En af de første reformer Deng Xiaoping indførte, var landbrugsreformen og her var der store
ændringer at spore. I forhold til den tidligere økonomiske politik der var indført af Mao. En af de
essentielle ting Deng Xiaoping gør op med i sin landbrugsreform er lighedsprincippet. Her mener
Xiaoping det er sundt for samfundet, at der er nogle der er rigere end andre, og at man får
belønning efter arbejdsindsatsen. Derimod var Mao meget for den mere socialistiske synsvinkel,
hvilket hans meget berømte citat også fortæller:
”alle spiste af den store jern-risskål”
6
Dette citat betød, at alle skulle have lige vilkår for de fødevarer landet producerede, dermed
støttede staten alle og fordelte rationerne lige mellem folket.
Derudover ville Deng Xiaoping give bønderne mere frihed, dette betød fx at de kunne vælge hvilke
afgrøder de ville dyrke. Derudover ville priserne ikke være fastlagte, men produktionen ville være
afhængig af udbud og efterspørgsel.
Ydermere blev der indført et kontraktsystem, dette kontraktsystem gik ud på at man kunne leje et
stykke jord. Dette medførte at staten stadig skulle have en del af afgrøderne, men overskuddet
rådede bønderne over. Dette skabte et frit marked, hvor prisen var bestemt af udbud og
efterspørgsel.
Efter denne reform var resultaterne enestående, og de første 6 år steg landbrugsproduktionen
med 8.8 % pr. år. Efter 1984 stilnede væksten noget, men der var stadig vækst at spore. væksten
gjorde at bønderne fik flere penge, mellem hænderne, som gav mulighed for bedre teknik og
dermed en højere produktivitet. Landbruget har dog svært ved at følge med industrien, og derfor
6
Madsen, side 31
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 7 af 21
er der store kontraster mellem at leve på landet og i byen. Der endvidere blev forstærket i takt
med at inflationen steg.
Industrireformerne
Industrien havde brug for omfattende reformer, da industrien var stærkt præget af planøkonomi.
Planøkonomien afspejlede sig i at 80.7 % af virksomhederne var statsejet mens de resterende
virksomheder var kollektive virksomheder.
Disse virksomheder præsterede ikke nogle gode resultater, og man fik ikke udbytte af
investeringerne der var foretaget i virksomhederne.
Dette skyldes blandt andet, at der fandtes mange eksempler på statsvirksomheder, som stort set
intet producerede, grundet mangel på reservedele eller råvarer.
Det var heller ikke kun produktionen virksomheden skulle varetage, fordi virksomhederne også
blev benyttet til mange andre opgaver i samfundet, som fx drift af daginstitutioner, hospitaler etc.
Som beskrevet tidligere skabte Deng Xiaoping en blandingsøkonomi, dette var også tilfældet i
industrireformen. Her blev en gruppe virksomheder underlagt planøkonomi, mens en anden
gruppe fik muligheder for at udvikle sig til private virksomheder, der kunne sælge sine produkter
på det frie marked.
Gruppen der var underlagt økonomien var de produkter der producerede de basale produkter,
som ikke kunne undværes i hverdagen såsom konsumvarer og byggematerialer.
Den anden gruppe var derimod produkter som lettere kunne undværes, dette var især
virksomheder der producerede luksusvarer og serviceydelser.
Derfor var det stadig en industri der var underlagt en stærkt overvejende planøkonomi, da denne
gruppe udgjorde langt den største del af industriproduktionen. Derfor var der brug for yderligere
ændringer, da denne økonomi tydeligvis ikke fungerede.
Her var ændringen, at virksomhedens ledelse fik meget mere ansvar, og fik mulighed til at
foretage deres egne beslutninger uden at staten var involveret.
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 8 af 21
Nu kunne virksomheden selv beslutte, hvad der skulle produceres, hvordan råvarerne skulle
fremskaffes, hvor meget arbejdskraft virksomheden skulle bruge og markedsføre deres egne
produkter. Det var dog ikke kun positive ændringer for virksomhederne, der blev også indført
skatter og en konkurslov. Før i tiden kunne en virksomhed ikke gå konkurs, for alle virksomheder
der kørte med et underskud, hjalp staten med økonomien. Denne lov blev dog ikke benyttet til at
starte med, da regeringen var bange for, at det ville skabe stor arbejdsløshed som ville føre til
politisk utilfredshed, derfor lånte bankerne penge til virksomhederne.
Udover at det gav en sikkerhed til medarbejderne, gav det også en sikkerhed på det aktiemarked,
som man begyndte at opbygge i midten af 1980’erne.
Tallene for industriproduktionen var meget flotte, og de voksede meget hele vejen op gennem
1980’erne. Dette gjorde de også i takt med, at det private initiativ og markedskræfterne spillede
en endnu større rolle i økonomien.
Derudover faldt tallet af statsvirksomheder også drastisk, hvor der i 1978 var 80.7 %, var der i 1989
kun 56.1 % statsvirksomheder i Kina. Derudover steg private virksomheder og andre virksomheder
såsom udenlandske virksomheder fra 0 %, til 8.2 % i samme periode.
Denne udvikling for industrivirksomhederne skulle man umiddelbart tro gav de kinesiske borgere
flere penge mellem hænderne.
Men det var kun en lille del af befolkningen der fik gavn af den øget produktion, det var de
højtuddannede der udnyttede at virksomhederne kunne ansætte medarbejdere på kontrakter.
Derimod blev de dårligt uddannede kun budt på små lønstigninger, men disse lønstigninger kunne
ikke følge med inflationen som også steg, det betød at deres realløn blev udhulet.
7
Økonomiske zoner
Deng Xiaopings mål var at udbygge samarbejdet med udlandet, til dette oprettede han nogle
økonomiske zoner som skulle tiltrække udenlandske virksomheder. I disse zoner kom mange
økonomiske fordelagtige faktorer til at spille ind.
Blandt andet var virksomhedsskatten kun 15 % i disse zoner, mens virksomhedsskatten var 33 % i
resten af landet. Samtidig med de lave lønninger der prægede Kina, blev omkostningerne meget
7
Østergaard, side 91
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 9 af 21
lave for virksomhederne. Derudover eksisterede fagforeningerne næsten ikke i zonerne, samtidig
med at der var strejkeforbud, og den kinesiske stat ville ikke blande sig i, hvad de producerede.
Derudover var infrastrukturens standard langt højere end resten af landet, disse zoner var altså
meget fordelagtige. Men det var de også for Kina, hvilket tydeligt ses på landets udvikling indenfor
udenrigshandel. Dette ses på det nedenstående skema, hvor tallene taler for dig selv.
1980
1985
1989
Eksport (Mia US $)
18.1
27.3
52.5
Import (Mia US $)
20
42.3
59.2
I denne periode stiger Kinas andel af verdenshandlen fra 1 %, til 1.9 % hvilket næsten er en
fordobling på 9 år.
Reformerne forårsagede en kæmpe økonomisk vækst, som stadig er gældende. Dette ses tydeligt
på bilag 1 og bilag 2. Her ser man den vækst de markedsøkonomiske reformer har skabt, som har
været meget stor, og har medført at landet er den tredjestørste økonomi målt efter BNP.
8
Kina er gået fra et land som under Mao ikke kunne brødføde nationen, til et land besidder den
tredjestørste økonomi.
Kinas Position i det internationale system
Kinas Udenrigspolitik.
9
Kina var før Deng Xiaoping ledet af Mao Zedong, og hans udenrigspolitik, byggede på et klart
princip. Dette princip var at isolere modpolen, og skabe samarbejde med alle andre der var i
samme interesse. Alt andet end den primære modpol skal betragtes som irrelevant, dermed skal
den primære modpol vare færdig, før man kan begynde på andre mål.
Maos modpol hed USA da deres ideologier ikke passede sammen, derfor var de allierede med
Sovjetunionen som besad samme interesse.
De fælles interesser varede dog ikke mere end et årti, og i tresserne faldt alliancen til jorden.
8
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148804/
9
Østergaard side 113-127
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 10 af 21
Efter bruddet mellem Kina og Sovjetunionen, havde man ingen af de to supermagter at støtte sig
opad. Men presset på Kina fra de to supermagter voksede, og landets sikkerhed var i fare, derfor
måtte man vælge en side. Man valgte USA, og al udenrigs- og sikkerhedspolitik, var rettet mod at
man støttede USA, men efter et årti indtog man en mere tilbageholdende rolle, og appellerede
mere til den tredje verden.
Det var nu tid til at Deng Xiaoping overtog magten, og hans udenrigspolitik var meget anderledes
end Mao Zedongs. Deng Xiaoping indførte som sagt økonomiske reformer, da han kom til magten,
og disse reformer prægede også hans udenrigspolitik. Her blev den internationale politik
nedprioriteret, da der skulle være fred til at landet kunne udvikle sig. Udenrigspolitikken blev nu
domineret af reformerne, og der blev fuldt fokuseret på at økonomien kunne udvikle sig. Dermed
blev udenrigspolitikken brugt til at åbne markedet op for verden, ligesom reformerne gjorde det.
Op gennem 1990’erne høster Kina stor økonomisk vækst, og der blomstrede en tro på nationen, at
man var på vej til noget stort.
Ydermere indgår man et samarbejde med USA sidst i 1990’erne, som bliver endnu stærkere efter
terrorangrebene mod USA, og betegnelsen ven og partner gør sig gældende fra december 2003.
Udover samarbejde med USA, har Kina også udviklet et stigende samarbejde med internationale
organisationer. Denne stigende tendens er meget godt afbilledet på det vedlagte skema, bilag 3.
Denne graf viser tydeligt, at der har været en kraftig tilslutning til internationale organisationer.
Denne tilslutning viser et tydeligt signal fra Kina, og det er at de er mere åbne overfor
omverdenen.
De meldte sig dog ikke bare ind i organisationer for at være medlem, men de fik også en masse ud
af alle disse organisationer. I firserne meldte Kina sig ind i over tohundrede organisationer der
omhandlede teknologi og videnskab, af disse organisationer drog de fordel af en teknologisk og
videnskabelig dygtiggørelse. Man er også blevet medlem af WTO, selvom forhandlingerne var
lange endte de med at Kina blev optaget i WTO.
WTO er en verdenshandelsorganisation der opstod i 1995, men bygger videre på GATT-aftalen.
WTO beskæftiger sig med verdenshandelen, og forsøger at skabe en fri, fair og forudsigelig handel
for organisationens medlemslande, WTO har desuden et liberalt syn på verdenshandlen.
Kina vil gerne være med i denne organisation da det har en masse fordele i form af at det åbner
landet meget overfor de andre medlemslande, hvilket stemmer godt overens med de
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 11 af 21
markedsøkonomiske reformer. Det var også først efter de markedsøkonomiske reformer, at der
blev plads til de mere liberalt orienterede kræfter som WTO står for.
Kinas mål med de mange medlemskaber, er at de gerne vil ses som en samarbejdsvillig og
ansvarlig stat. Desuden giver det status at være med i mange af de helt store organisationer som
fx WTO, som giver landet en anerkendelse af, at det er et land som er en aktør i verdenshandlen.
Kinas udenrigspolitik bygger meget på at samarbejde, hvilket ikke er særlig aggressivt. Derimod er
den USA som er den unipolære verdensmagt, også villig til at samarbejde men går også sine egne
veje og indretter sig ikke efter alle anvisninger de får fra deres organisationer de er medlem af.
Her er Irak-krigen et godt eksempel, hvor USA var ligeglade med FN’s anvisninger om at undgå
krigen.
Økonomi i ekspresfart
Deng Xiaopings reformer var en meget stor succes som gjorde at Kinas profil blev mere
udadvendt, samtidig skabte reformerne en økonomisk vækst.
Økonomisk vækst måles ved, at der forekommer en stigning i BNP, BNP er en måleenhed der
beskriver et lands produktionsindsats og indkomst. Efter reformerne blev indført, steg Kinas BNP
rigtig meget som det kan ses på bilag 1. Væksten stoppede heller ikke i år 2001 som bilag kun
dækker over, men som det tydeligt ses på bilag 2, væksten har fortsat frem til og med 2009. denne
vækst fortsætter selvom det økonomiske marked er ramt af en finanskrise.
Ydermere er det bemærkelsesværdigt at den historiske forskel mellem USA og Kinas BNP-vækst, er
omkring de 7 % pr år. Hvis denne tendens fortsætter vil Kina utvivlsomt komme til at kunne true
USA. Dette er på trods af at USA har en dobbelt så stor købekraft.
10
En stor del af den økonomiske vækst i Kina skyldes uden tvivl de udenlandske investeringer, som
giver kapital som er en meget væsentlig faktor bag økonomisk vækst.
Grunden til den store tiltrækning af udenlandske virksomheder var de fordelagtige
omstændigheder der fandt sted i Kina. Her var de økonomiske zoner opstået som gjorde at
omkostningerne var i bund, samtidig var lønningerne meget lavere i Kina end de fleste andre
lande. De udenlandske virksomheder skabte mange arbejdsplader i Kina, da det ikke var få
10
www.egnsinvest.dk/.../Kina%20godt%20rustet%20til%20krise.pdf
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 12 af 21
virksomheder der benyttede sig af de fordelagtige omstændigheder. Selv et land som Danmark
skabte mange arbejdspladser i Kina, i år 2005 havde danske virksomheder skabte 55.675
arbejdspladser på det kinetiske marked. De nye virksomheder skabte en masse ny viden, som også
en af de vigtige faktorer bag den økonomiske vækst. Den nye viden, skabte ny teknologi og
dermed en bedre produktivitet.
Udover arbejdspladser har de udenlandske selskaber også skabt et teknologisk tigerspring. Kina
specialiserer sig nu inden for en masse produkter, efter at de havde fået en masse ny viden og
teknologi. I dag er sandsynligheden for at et produkt er ”made in China” rigtig stor, inden for de
markeder som kineserne har specialiseret sig indenfor. Et godt eksempel er det elektroniske
marked hvor næsten halvdelen af alverdens elektronik er produceret i Kina. Dermed har Kina med
rette fortjent prædikatet ”verdens værksted”.
11
Men hvis Kina skal fortsætte med at forblive ”verdens værksted”, skal interessen for de kinesiske
varer forblive med at være høj. Derfor gælder det for Kina om at holde resten af verden
interesseret i de kinetiske varer. Dette burde være nemt når de kinesiske varer er både billige og af
god kvalitet, og det er samtidigt meget attraktivt at producere varer i Kina for virksomhederne.
Men selvom Kina er et billigt sted for virksomhederne at producere deres produkter, er der
konkurrenter i andre lande såsom Indien og Brasilien. Så for at opretholde og forbedre denne
udvikling Kina har været igennem, gælder det om at holde deres konkurrenceevne. Landet er
nemlig meget sårbart over for den globale situation, hvis efterspørgslen falder for de kinesiske
varer.
Derudover kan andre lande som vil beskytte deres egne virksomheder og mene at den kinesiske
konkurrence er usund og umulig at holde trit med. Derfor kan andre lande se sig nødsaget til at
sætte afgifter på diverse kinesiske varer.
Det gælder om at tilfredsstille de udenlandske virksomheder, og skabe sig et godt ry så nye
virksomheder ser gode muligheder for at etablere sig i Kina.
Udlandet er meget tilfreds med produktionen. Men der er beklagelser over at der fx bliver
produceret mange kopivarer i Kina som medfører et kæmpe tab for diverse virksomheder.
Derudover er Kina et land der er meget korrupt, og korruption er en del af dagligdagen i Kina.
Dette kan skræmme virksomhederne væk fra Kina, og dermed gå glip af deres investeringer.
11
Mason, side 22-26
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 13 af 21
De mange nye virksomheder har selvfølgelig krævet mange råstoffer, brugen af råstofferne er sket
i forbindelse med de mange virksomheders produktion, og deres mange byggerier. Dette ses
tydeligt når man ser, hvor meget stål og cement Kina bruger, nemlig næsten halvdelen af al
cement og cirka en tredjedel af alt stål i verden. Denne enorme efterspørgsel påvirker
verdensmarkedet kraftigt, da priserne på disse produkter stiger kraftigt som følge af den meget
kraftige efterspørgsel på varen.
Kina er heldigvis for deres økonomi privilegeret med at besidde mange råstoffer, men deres
enorme behov gør at de bliver nød til at importere mange råstoffer, også olie. Netop olie besidder
Kina rigtig meget af, og er en af verdens største olieproducenter. Dette understreger Kinas
vigtighed i verdensøkonomien, denne vigtighed bliver ved med at stige, og dermed et meget
vigtigt land for andre lande.
12
Idealister og realister
13
Der findes to hovedskoler indenfor international politik, og det er realisterne og idealisterne.
De har to forskellige syn på hvordan det internationale system hænger sammen, og er betegnet
som modsætninger.
Realisterne mener at staternes udenrigspolitik er styret af egeninteresser. Med dette mener
realisterne, at hver gang en stat handler udenrigspolitisk er deres bevæggrund at det kan gavne
statens politiske eller økonomiske magtinteresser. Derudover handler fremtiden om at fremskaffe
en højere levestandard, i form af bedre økonomi, teknologi og uddannelse.
Derimod er idealisterne af et helt andet synspunkt, som blev grundlagt artiklen ”The End of
History” af Fransic Fukuyama.
Idealisterne mener at slutningen på den kolde krig, også var slutningen på et politisk endemål.
Dette begrundes med, at det liberale demokrati havde vundet, og dermed havde man opnået den
ideelle samfundsform. Derudover var de også skaberne af demokratitesen, som siger at
udbredelsen af demokrati medfører en fredelig international samfundsform. I denne
samfundsform er alle stater underlagt en fælles myndighed som har monopol på brugen af krig.
12
Mason, side 26.
13
www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/int2.htm
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 14 af 21
Aktørernes motiver er også helt anderledes end realisternes motiver, idealisternes motiver er
således samarbejde mellem staternes uafhængigt af egeninteresser.
Den realistiske teori har også en teori der forklarer hvorfor unipolariteten ikke er holdbar i
længden. Denne teori kaldes for Hegemoniteorien. Den forklarer hvordan at ledende stormagter
bliver afløst af nye. Det der sker, er at de økonomiske midler og de militære omkostninger ikke
hænger sammen. Dette betyder at stater som gerne vil besidde den ledende magt, nu vil forsøge
at udkonkurrere den ledende magt. Det var også det der skete da verdensorden var bipolær, her
var det Sovjetunionen og USA der kæmpede om den ledende magt. Begge nationer oprustede
meget militær, men den sovjetiske økonomi kunne ikke følge med, det kunne den amerikanske
derfor vandt de unipolariteten. Lige nu har USA et rigtig stort militærbudget, og økonomien er
udsat for en dalende vækst. Derimod er Kinas økonomi udsat for en klar vækst, og hvis dette
mønster fortsætter, vil Kina kunne konkurrere mod den amerikanske økonomi. Modsat er
idealisternes tankegang, de ser et politisk endemål efter den kolde krig, og at man har den ideelle
verdensform som ikke skal ændres.
Magtforholdet og magtressourcer
Vi lever i en unipolær verden, hvor USA besidder den unipolære position. Grunden til at USA bliver
betragtet som supermagten i en unipolær verdenssystem, er at de besidder nogle magtressourcer
som er resten af staterne overlegne. Disse magtressourcer tager udgangspunkt i to former for
magt, hård og blød magt.
14
Den hårde magt dækker over militær, økonomisk teknologisk magt, mens den bløde magt er den
mere diplomatiske form for magt, det er denne magt som lægger op til samarbejde da andre
stater kan se en ide i den amerikanske samfundsform.
Der er stadig stor magtforskel mellem Kina og USA, fx bruger USA 9 gange så mange ressourcer på
militæret end Kina gør, men Kina har dog oprustet kraftigt de senere år.
15
14
www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/int2.htm
15
Østergaard, side 130
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 15 af 21
Billedet er dog et helt andet økonomisk hvor USA har været klart overlegen gennem de seneste
årtier, har Kina udviklet sig til en meget stærk økonomisk aktør, takket være deres
markedsøkonomi.
Men hvad vil det egentlig sige at være en supermagt, og hvilke krav skal et land som Kina opfylde
hvis det vil opnå denne status. For det første skal et land have visse demografiske egenskaber, her
er det især indbyggertal og areal. Disse faktorer besidder Kina til fulde, da deres indbyggertal på
1.3 milliarder mennesker er verdens mest folkerige nation mens de arealmæssigt er det tredje
største land i verden. Ydermere skal landet besidde en meget stor økonomi, som giver landet en
stor økonomisk magt i den globale handel. Det har Kina de seneste år opbygget ved hjælp af
markedsøkonomien. Derudover skal landet have en stor militær magt i besiddelse, dette er noget
Kina er i gang med at opbygge og modernisere. Grunden til at USA er foran Kina er fordi at de har
et langt større militærbudget end Kina, derimod besidder Kina den største hær. Kina har endda en
meget større hær end USA, som er dobbelt så stor som den amerikanske, hvilket svarer til 2.3
millioner soldater.
16
Derimod er det de materielle effekter, som er forældede i forhold til de
amerikanske. Derfor regner USA heller ikke den kinesiske hær som en trussel, da hærens mobilitet
er meget ringe, og ineffektiv.
17
Det er dog vigtigt at hæfte sig ved den kinesiske økonomiske vækst, som giver Kina muligheder for
at erhverve sig de magtressourcer de er USA underlegen, som fx det militære aspekt.
Kinas forhold til USA
Selvom vi lever i en unipolær verdensorden, er der mange der sætter spørgsmål ved om Kina kan
ændre på denne verdensorden. Det gør de grundet Kinas store udvikling siden de
markedsøkonomiske reformer, og over de seneste mange år har Kina foretaget en markant
oprustning af militæret, som kunne fremprovokere Koldkrigstilstande. Hvis denne udvikling
fortsætter uden de store problemer, vil Kina være den største økonomi i verden tidligst i år 2025
og senest i år 2050. Mange eksperter ser også at Kina bliver en kommende supermagt, som vil true
den unipolære verdensorden.
16
Mason, side 42
17
Østergaard, side 130
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 16 af 21
Hvis man kigger på Kina opkomst tesen, som er vedlagt som bilag 4. denne tese beskriver nogle
momenter Kina skal gennemgå før de kan konkurrere om den hegemoniske magt.
Det første kriterium, er økonomisk vækst, hvilket Kina til fulde har været igennem. På dette punkt
har Kina erhvervet sig en stor økonomisk magt, fordi de markedsøkonomiske reformer har givet så
stor en vækst. Denne vækst har Kina kunne omsætte til hård økonomisk magt, som giver politisk
indflydelse
Det næste er en dygtiggørelse på en række felter, såsom finansiel, industriel, teknologisk og
videnskabelig dygtiggørelse. Dette kriterium har den økonomiske vækst været med til at
finansiere, men Kina har også været dygtige til at skaffe dygtiggørelsen udefra. Her har Kina søgt
vejledning igennem de mange organisationer som Kina er medlem af.
Det næste punkt er militære kapabiliteter, det er dette punkt Kina er i gang med på vejen mod
hegemonisk magt. På dette punkt har vi set en øget oprustning men også en øget udvikling. Kinas
militære styrker har dog en begrænset rækkevidde, og kan ikke true USA. Derimod er den
kinesiske hær meget effektiv i Asien, hvor rækkevidden er tilstrækkelig, samtidig med at størrelsen
er meget stor i forhold til de andre asiatiske lande.
Det næste punkt er en aggressiv udenrigspolitik, her er Kina blevet mere synlige, men det er ikke
en aggressiv udenrigspolitik, men derimod en samarbejdsvillig udenrigspolitik. Kina ses dog som
en uundværlig aktør i det internationale system, hvilket er en klar fremgang af den kinesiske rolle i
det internationale system.
Når disse punkter er opfyldt, kan Kina udfordre USA om verdensorden og den hegemoniske magt.
Sammenhængen mellem demokrati og reformer
18
Mønsteret i demokratiets udbredelse
d-tal er indekser der indikere hvor demokratiske lande egentlig er.
Disse indekser er lavet fordi de fleste lande indeholder både demokratiske og diktatoriske træk.
De 2 mest anerkendte indekser er Gastil og Polity indekset. Også bedre kendt under
G- og P-indekset.
18
Martin Paldams artikel, mønsteret i demokratiets udbredelse.
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 17 af 21
Blandt disse 2 indekser regner man G-indekset for at være det mest troværdige, da det er det
mest veldokumenteret. Dette indeks har dog den ulempe at den ikke dækker længere tilbage end
til år 1972. derimod dækker P-indekset hele det 20
de
århundrede.
Dette passer meget godt med at Kina lavede de økonomiske reformer i 1978, det er derfor muligt
at få et overblik hvilken indflydelse de markedsøkonomiske reformer har haft på Kinas
demokratisering.
Derudover er der et klart mønster i d-talene, hvor man tydeligt kan se at der er nogle faktorer der
spiller ind for hvor demokratiske lande.
Den første faktor og meget vigtige faktor, er økonomi, fordi at den største udfordring og barriere
for demokrati er lavindkomst. Derudover er der to andre væsentlige faktorer og barriere for
demokrati, de to barriere er islam og socialisme.
Den ene barriere er islam, hvilket er meget svært at gøre noget ved, da religion ikke er noget
system man skifter ud.
Derudover er der socialisme som anses at være en barriere, det er ikke fordi den socialistiske
tankegang kan bruges. Men erfaringerne viser at realiteterne ligger langt fra den socialistiske
drøm.
Den socialistiske drøm er et bedre demokrati, øget effektivitet og overgang til Utopia, men de
barske historiske realiteter i lande som Kina og Rusland viser et helt andet billede.
Her har realiteterne været at landet har været diktatorisk ledet, og der har været udøvet
statsterrorisme og landets økonomi har været særdeles ineffektivt.
Disse realiteter har udover kæmpe kriser i landende også medført, at landene er gået væk fra
denne tankegang.
De 4 teorier
Der er 4 teorier som forklarer hvordan et land bliver mere demokratisk. Først og fremmest er der
to transitioner, dom er kaldt den store og den lille transition
Disse 2 transitioner er to processer der bevirker en ændring imod mere demokrati.
Den store transition handler om hvordan et land går fra at være et lavtindkomstland til at være et
højindkomstland, dette sker via at landet er et mellemindkomstland. Som sagt før er
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 18 af 21
fattigdommen største udfordring og barriere for demokrati, dermed er det klart at denne
transition bevirker at der kommer mere demokrati, efter denne teori.
Derimod er den lille transition af en helt anden karakter, der beskriver hvordan landet går fra
socialisme til kapitalisme. Da socialisme er en barriere for demokrati, gælder det om at få
socialismegraden så langt ned som muligt. man udregner denne socialismegrad via hvor mange
procent af landets BNP, der produceres af kollektivt ejet virksomheder. I vesten har man en
socialismegrad på 15-25 %, men hvis man har en socialismegrad på under 50 % regnes man for at
være et kapitalistisk land. Derimod er en socialismegrad over 50 % ikke kapitalistiske, og hvis
socialismegraden er fra 75-95 % regnes landet for kommunistisk. Det den lille transition går ud på i
sin enkelhed, er at et land går fra en socialismegrad langt over 50 %, til langt under 50 %. Denne
transition har et land som Kina været igennem da de under Mao Havde en socialismegrad på langt
over 50 %, mens landet i dag har en socialismegrad på under 50 %.
Den tredje teori er at selve demokratiprocessen kræver tid til at konsolidere, der meget simpelt
siger at efter at et demokrati er blevet indført, men der går tid før at samfundet opfører sig
demokratisk. For at et demokrati skal kunne fungere skal alle respektere demokratiet og hvad det
indebærer.
Denne proces indebærer, at alle accepterer demokratiet, for hvis nogen yder demokratiet
modstand har demokratiet et problem.
Den sidste teori er meget svær at underbygge med beviser, det er kulturteorien. Men der er dog
velkendte indicier som siger noget om denne teori, som fx at demokrati har nemmere ved at
forene sig med den vestlige kultur. Dette skyldes blandt andet at demokrati stammer fra vesten,
og derfor har vesten en kæmpe fordel da demokrati har været en del af vestens værdier. Derimod
har andre kulturer såsom Latinamerika, Asien, Afrika og den muslimske kultur ikke nemt ved at
kombinere sig med demokrati. Måden disse kulturteorier opstår på er ved at man observere
bestemte områder og kigger på deres D-tal, men denne sammenhæng behøves dog ikke at være
permanent.
Derfor kunne et land som Kina godt trodse teorien om at de asiatiske værdier ikke stemmer
overnes med demokrati. Kina er godt på vej til at blive et velstående kapitalistisk land, som har
opbakning for folket om demokrati, så mulighederne for demokrati i Kina, er bestemt til stede.
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 19 af 21
Demokrati i Kina.
Jeg kunne sagtens se Kina som et demokratisk land, og på baggrund af mønsteret i demokratiets
udbredelse. Kina ligger stadig i den tunge ende af demokrati indekset.
19
Men der har været en udvikling siden de markedsøkonomiske reformer blev indført, som har
betydet at landet er langt mere demokratisk nu, end da det var ledet af Mao Zedong. Men denne
lille demokratisering der har været til stede, har helt klart været på baggrund af indflydelsen fra
markedsøkonomien. Markedsøkonomien har som jeg tidligere i denne opgave fået økonomien til
at blomstre. Men der har været en tendens der siger at denne demokratisering kun har fundet
sted når Kinas magtudøvelse har stået i vejen for markedsøkonomiens konkurrencedygtighed.
Dette er stadigvæk positivt, men det essentielle ved Kinas autoritære styre står stadig fast, for KKP
har stadig monopol på den politiske magt.
Det er dog væsentligt at Martin Paldam anser den største barriere for Demokrati som værende
fattigdom, dette har Kina også en gang været i form af et udviklingsland. Men efter de
markedsøkonomiske reformer er Kina en af verdens største økonomier. Kina har i kraft af deres
markedsøkonomi også været gennem en globalisering, som har bragt noget af den vestlige kultur
til Kina. Derudover har Kinas socialismegrad også faldet kraftigt efter de markedsøkonomiske
reformer. For mig er sammenhængen klar og det er de markedsøkonomiske reformer giver en
øget demokratisering. Men man kan også se den anden vej nemlig at en øget demokratisering
giver de markedsøkonomiske reformer de bedste vilkår. Dette er Kina et meget godt eksempel på.
19
http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy_Index Dette indeks er fra avisen ”The Economist”
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 20 af 21
Konklusion
Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med Kinas økonomiske reformer, som har haft en kæmpe
betydning for landet. Reformerne har fået Kina tilbage på verdenskortet, og de har en kæmpe
indflydelse på verdensøkonomien.
Den øget økonomiske vækst som har sat Kina tilbage på verdenskortet, omsætter Kina også til en
hård økonomisk magt som giver dem en stor politisk indflydelse. Kina er ydermere en stat som er
villig til at samarbejde, og er meget mere åben overfor resten af verden. dette ses i form af at Kina
har gennemført de markedsøkonomiske reformer, som havde til mål at åbne Kina op for
omverdenen, men også i form af den interesse Kina viser ved deres stigende medlemskab i diverse
organisationer.
Om Kina kan bryde USA's unipolaritet, kommer an på om man er realist eller idealist. Idealisterne
mener at vi har den ideelle verdensform som er sikker, og derfor ikke skal ændres. Derimod er der
realisterne som mener at det er naturligt at der er konkurrence om at være den ledende magt.
Spørgsmålet er mere hvem der skal bryde unipolariteten. Det kunne meget vel være Kina da de
besidder mange af de kvaliteter der skal til for at kunne udfordre USA. De har de demografiske tal
på plads, og er et land der er i fremdrift. De har også oprustet deres militær kraftigt, men Kina er
stadig et stykke efter USA, men man mener at, med tiden vil Kina besidde en større økonomi end
USA.
Kina har efter deres økonomiske reformer, også blevet et mere demokratisk land. Dette ses blandt
andet ved at den største barriere for demokrati, fattigdom er fjernet. Det er dog ikke den eneste
barriere der er fjernet, også socialismegraden er sænket drastisk som gør vilkårene bedre for
demokrati. D-talene for Kina er også stigende, men landet bliver stadig betegnet som en autoritær
stat. Da det mest essentielle for at et demokrati kan fungere, nemlig at KKP stadig har monopol på
den politiske magt.
Helt konkret kan vi sige at de nye økonomiske reformer har skabt et helt nyt Kina, som har
indtaget en ny position i det internationale system.
SRP, JAM
Skolerne i Oure sport and Performance
Side 21 af 21
Materialeliste:
Bøger
Østergaard, Clemens stubbe: Kinas eksperimenter. 1. udg. Columbus, 2004. (Bog)
Mason, Antony: Kina- verdens nye supermagt . 1. udg. Maaholm, 2006. (Bog)
Madsen, Jens : Kina på tærsklelen til det 21. århundrede. 1. udg. forlagt lee, 2001. (Bog)
Thostrup, Nils: Kina i reformernes tegn. 1. udg. Centrum, 1988. (Bog)
Artikel:
Paldam, Martin: Mønsteret i demokratiets udbredelse. I: økonomi og politik, 17.05.06, s. 1-21
(Artikel)
Internetsider:
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148804/. Udgivet af Børsen. Internetadresse:
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148804/ - Besøgt d. (Internet)
www.egnsinvest.dk. Udgivet af egnsinvest. Internetadresse:
www.egnsinvest.dk/.../Kina%20godt%20rustet%20til%20krise.pdf - Besøgt d.
(Internet)
samfundsfag.dk. Udgivet af samfundsfag.dk. Internetadresse: www.samfundsfag.dk/Danskpol-
ok/int2.htm - Besøgt d. (Internet)
http://en.wikipedia.org/wiki/. Udgivet af http://en.wikipedia.org. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy_Index - Besøgt d. (Internet)