Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Naturgeografi C
1
Klima og klimaændringer.
I dag står ikke blot Danmark, men hele verden overfor et kæmpe problem, et problem som vi
mennesker sandsynligvis selv bærer skylden af, nemlig den globale opvarmning. Det er
problematisk idet det omhandler så mange lande, både I- og Ulande, dvs. lande som er vidt
forskellige forbrugere af udledningen af drivhusgasser. De fattige lande, som ikke har bidraget til
den globale opvarmning i særlig høj grad, i forhold til de rigere lande, er ligeså store ofre for
klimaforandringerne. Derudover er det også problematisk, idet forskere og videnskabsmænd ikke er
enige om, hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt eller ej. IPCC er dog et klimapanel,
som siden 1988 har siddet med eksperter fra forskellige lande, som vurderer og forsker i klimaet.
Eksperterne i IPCC mener med en vis uvished at den globale opvarmning er menneskeskabt.
1
Man
må derfor handle ud fra, at den globale opvarmning er menneskeskabt, hvilket betyder at man må
finde på klimaaftaler landende imellem, for at mindske co2-udslippet, hvilket man bl.a. har gjort i
EU.
2
Det har været et meget omdiskuteret emne, hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt
eller ej. Dem der mener, at den globale opvarmning er naturlig, ser det som en tilfældighed, at
jordens klima at blevet varmere i takt med forbruget af drivhusgasser også er steget, da man
tidligere også så enkelte udsving i den globale middeltemperatur
3
. Selvom det ikke er blevet
videnskabeligt bevist, at den globale opvarmning er menneskeskabt, er de fleste forskere og
naturvidenskaber dog i dag enige om, at den menneskeskabte globale opvarmning er et faktum, og
det er derfor nødvendigt at handle ud fra dette. Grunden til at den globale opvarmning er
menneskeskabt, er fordi vi mennesker bidrager til den naturlige drivhuseffekt i form af afbrænding
STX 3.g
4
Vi har, og har altid haft en naturlig drivhuseffekt på jorden. Den naturlige drivhuseffekt eksisterer
pga. nogle naturlige drivhusgasser som vanddamp, støv og co2, som forhindrer 90 % af sol
indstrålingen i at stråles tilbage til verdensrummet. Det fungerer ligesom i et drivhus, hvor jordens
atmosfære er drivhuset, og glasset i drivhuset er drivhusgasserne og skyerne. Drivhusets vægge
tillader kortbølgede solstråler at passere gennem glasset, mens de langbølgede solstråler bliver
tilbageholdt, og dermed holder de på varmen. Hvis man kigger på drivhuseffekten i atmosfæren
1
http://da.cop15.dk/klimafakta/akt%C3%B8rer/hvad+er+ipcc-c7-
2
http://www.inforse.org/klimakampagne/internationale.htm
3
http://www.dmi.dk/dmi/er_den_globale_opvarmning_helt_naturlig_
4
Alverdens geografi, s. 54
2
betyder det altså, at drivhusgasserne tillader kortbølgede solstråler at passere igennem atmosfæren,
mens de langbølgede solstråler bliver tilbageholdt i atmosfæren. Når solstrålerne rammer jorden
omdannes de til varme, som er infrarøde langbølgede stråler, og disse infrarøde stråler kan ikke
slippe ud igen pga. drivhusgasserne. Bølgelænden på solstrålerne er altså vigtig for hvordan
energien kan trænge igennem atmosfærens forskellige gasser, eller i stedet bliver absorberet af
gasserne, og på den måde er det varmere inde i drivhuset end det er udenfor.
5
Det betyder altså at
den naturlige drivhuseffekt gør, at der kan eksistere liv på jorden, da temperaturen ville være ca. 33
°C koldere uden denne naturlige effekt, og den naturlige drivhuseffekt er derfor en nødvendighed
for livets eksistens på jorden.
6
Under industrialiseringen steg mængden af drivhusgasser i atmosfæren pga. forøget industri og
teknologi. Den øgede afbrænding af fossile brændstoffer gør, at den globale middeltemperatur
stiger, idet afbrændingen medfører en forøget drivhuseffekt i jordens atmosfære, da indholdet af co2
forøges i atmosfæren. Atmosfæren består af en lang række gasser, hvori de vigtigste er: Co2,
vanddamp, CFC og lattergas. De forskellige gasser har forskellige evner til at absorbere
varmestråling, men for dem alle gælder, at desto højere koncentration af de enkelte gasser, jo
mindre varme slipper ikke ud. Vi mennesker ”sender” altså flere drivhusgasser ud til atmosfæren,
end den naturlige drivhuseffekt har brug for.
7
Når mængden af drivhusgasserne øges, svarer det til
at glasset i et drivhus bliver tykkere, og derfor slipper en mindre del af varmeindstrålingen ud. På
grund af menneskets forbrug af fossile brændstoffer, er jordens overflade i gennemsnit blevet 0,7º C
varmere siden forrige århundrede samt steget med 0,4º C de seneste 50 år.
8
Figur 1:
På grund af drivhuseffekten, giver en
større koncentration af drivhusgasser
altså en højere middeltemperatur. Ud fra
figur 1 ses en sammenhæng imellem
atmosfærisk co2 og den gennemsnitlige
temperatur. Ud fra figuren kan man se,
5
Alverdens geografi s. 54
6
http://www.global-klima.org/Kap%201/s1_3a.html d. 17/10 2009
7
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008.htm
8
Alverdens geografi, s. 55
3
at co2 koncentrationen og gennemsnitstemperaturen næsten er proportionale. På den måde kan
figuren være med til at bekræfte, at den menneskelige faktor spiller ind i den globale opvarmning.
Figur 2:
Som ses på figur 2
9
, modtager jorden konstant energi
fra solen. 50 % af solindstrålingen
når ned til jordoverfladen, mens det resterende
absorberes i atmosfæren eller kastes tilbage til
verdensrummet fra skyer, luften og jordens overflade.
De solstråler der når ned til jorden, bliver absorberet,
og varmer dermed oceaner og land op, og som det
fremgår i figuren er det kun 51 der når ned til jorden.
Som ses på billedet, slipper varmen fra jorden og
oceaner ud igennem varmeindstråling til atmosfæren og universet. Varmeindstrålingen vil blive
absorberet af bl.a. skyer, som optages i dem, og på den måde opvarmes atmosfæren. Efterfølgende
slipper atmosfæren af med varmen ved at skyerne og drivhusgasser udsender varmestråling, som
både sendes opad og nedad (på billedet ses det som den infrarøde stråling.) På den måde virker
drivhuseffekten som et rigtigt drivhus, i og med den lader solens stråler slippe ind, men forhindre
strålerne i at komme ud pga. drivhusgasserne.
10
Derudover er vanddamp en drivhusgas, og den
styrker på den måde drivhuseffekten, og er derfor en positiv tilbagekobling, da en varm atmosfære
forøger indholdet af vanddamp, som efterfølgende forøger drivhuseffekten. En positiv
tilbagekobling karakteriseres altså ved, at den forstærker en opvarmning, mens en negativ
tilbagekobling har modsatte effekt.
11
Derudover er kulstofkredsløbet også en vigtig faktor for klimaet og dets ændringer. Kulstof findes i
co2, i træer, søer og have osv., og uden dette grundstof ville vi mennesker ikke eksistere. Kulstof
indgår i et kredsløb mellem atmosfæren, oceanerne, biosfæren og jordens indre. Kulstofkredsløbet
reducerer koncentrationen af co2 i atmosfæren i kulstoflagre. Fordi vi mennesker bidrager til den
menneskeskabte co2-udledning, påvirker dette det naturlige kulstofkredsløb i sådan grad, at
kulstofkredsløbet ikke kan nå at blive stabilt. Indholdet af co2 i atmosfæren stiger derfor, fordi vi
9
http://www.dmi.dk/dmi/print/straalingsbalance.gif
10
http://www.dmi.dk/dmi/drivhuseffektogklimaaendringer.pdf
11
Naturgeografi, jorden og mennesket, s. 170.
4
mennesker har et voldsomt forbrug af co2, og vi har derfor været skyld i, at skabe kulstofkredsløbet
i ubalance.
12
De seneste år, er der altså sket en positiv tilbagekobling i kulstofkredsløbet, fordi der
er sket et forøget indhold af co2 i atmosfæren.
13
Ud fra figur 2 i bilaget, kan man se den gennemsnitlig temperatur fra 1400-200, her ses en stigning
af temperaturen i takt med industrialiseringen, og den kan dermed være med til at bekræfte det er
menneskelige faktor der er skyld i den globale opvarmning, da der er sket en temperaturstigning i
takt med, at forbruget af co2 er steget. Derudover kan man ud fra denne figur se, at der i det sidste
århundrede er sket en positiv tilbagekobling, i og med det er blevet varmere.
14
Da der er en sammenhæng mellem temperaturstigningen, og den ubalance der er i
strålingsbalancen, kulstofkredsløbet og drivhuseffekten, som alle har at gøre med den forøget
mængde at co2-udslip, vi siden industrialiseringen har haft en kæmpe forbrug af, må det være en
realitet, at det skyldes den menneskelige faktor. Drivhusgasser må derfor have indvirkning på den
globale opvarmning, og lagt de fleste forskere og naturvidenskaber bekræfter også dette. Vi
mennesker må altså have skabt uorden i strålingsbalancen, kulstofkredsløbet samt drivhuseffekten
pga. vores høje udslip af co2, og det vil have konsekvenser for fremtidens klima. Den globale
opvarmning vil betyde ekstreme vejrfænomener rundt omkring i verden, dvs. kraftige hedebølge,
tørker, oversvømmelser, orkaner osv. Det vil have konsekvenser, der gør, at det kan være svært at
have liv i nogle områder på jorden, specielt de fattige lande vil få problemer, i det de ikke har
økonomi og teknologi til at kunne gøre noget ved konsekvenserne at f.eks. oversvømmelser,
derudover vil f.eks. oversvømmelser betyde tab af afgrøder samt forurenet drikkevand, som de er
afhængige af for at kunne overleve.
15
Et af de store spørgsmål er derfor, hvordan vi kan stoppe den
globale opvarmning, og om det kan lade sig gøre at der ikke eksistere nogen global opvarmning om
100 år?
Vi har alle hørt de basale ting vi kan gøre i hverdagen for at nedsætte co2-udslippet, vi kan være
med til at mindske forureningen, ved at spare på strømmen og tage cyklen eller offentlig transport
frem for bilen, og i det hele taget være mere miljøbevidste. Men på trods af, at vi kender til
konsekvenserne af den globale opvarmning, og ved, at vi er nød til at handle nu, er det få
mennesker der i virkeligheden er så disciplinære, at de har nedsat deres forbrug af co2. Derfor er det
ikke kun individuelt, men også i fællesskab vi må satse på at nedsætte vores forbrug, og dette gøres
12
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimaforstaaelse/kulstofkredsloebet/
13
Naturgeografi, jorden og mennesket. S. 174
14
Bilag fra afleveringsopgave, s. 2. Figur 2
15
http://www.1tonmindre.dk/doks/Klimafolder-8.pdf
5
ved klimaaftaler imellem landende. En af klimaaftalerne, er Kyoto-aftalen som trådte i kraft i 1997,
aftalen indebærer, at det globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i industrialiseret
lande samt EU frem til
16
Da Kyoto-aftalen kun er gældende frem til 2012, er der til
december klimatopmøde i København, hvor landende skal blive enige om hvad der skal ske efter
2012, her regner man med en global aftale der vil nedsætte alle landes forbrug.
17
I en artikel, konkluderer førende klimaforskere, at vi vil kunne opvarme planeten i hundredetusinde
år, og at opvarmningen ikke vil stoppe selvom vi kun benytter rene energikilder. Forskerne ser det
derfor ikke som en mulighed, at kunne stoppe den globale opvarmning på 100 år, som er mange
regeringer og forskers visioner. Forklaringen ligger i, at en af processerne i kulstofkredsløbet sker i
verdenshavene, som opsuger co2. Men på grund af det overforbrug vi har haft af co2-udledning, er
havoverfladen nu mættet og forsuret at drivhusgasser, og kan derfor ikke opsuge samme mængde af
drivhusgasser længere. Hvis vi skal ned på samme niveau af co2 indhold i atmosfæren, som før
industrialiseringen, vil det derfor tage 100.000 år. Professor James Hansen mener derfor ikke, at det
er nok kun at nedsætte udledningerne.
18
Figur 5.67. viser sammenhængen imellem Co2-udslip, Co2-koncentration samt engergipåvirkning
fra stråling, som ikke kun tager udgangspunkt i co2. Ud fra figuren, tyder det ikke på, at jorden vil
blive opvarmet i 100.000 år, hvis vi stoppede med at bruge rene energikilder. Dog vil vores klima
blive påvirket af co2-udslippet frem til 2100, hvis vi nedsatte vores forbrug, og den globale
opvarmning vil derfor fortsætte i årtier efter vi har nedsat vores forbrug.
19
Hvis det er tilfældet, at man ikke kan stoppe den globale opvarmning på 100 år, selvom man
stopper med co2 udledning, eller lader brændstofferne forblive i undergrunden som professor James
Hansen mener, er man nødt til at finde andre metoder hvorpå man kan nedsætte udslippet.
Forskerne har fundet en akut vej til at nedbringe co2-udslippet, og i stedet forsinke den globale
opvarmning, dette kan ske ved såkaldte klimamanipulationer også kaldet geo-engineering.
Forskerne har fundet på mange metoder, hvorpå man kan nedsætte co2-udslippet ved at manipulere
med klimaet. Et af forslagene er, at man kan placere kunstige træer, som kan opsuge co2 direkte fra
atmosfæren, disse kunstige træer vil derudover have større effekt end levende træer.
20
Et andet
16
http://da.cop15.dk/klimafakta/kyoto+protokollen/hvad+siger+kyoto-protokollen-c7-
17
18
Bilag 1: Det vil tage 100.000 år at rette op på den skade, som mennesket har påført kloden på blot 150 år.
19
Naturgeografi, jorden og mennesket, s. 182, figur 5.67
20
Bilag 2: Kunstige træer kan indkapsle verdens co2.
6
forslag går på at placere kæmpe store spejle ude i rummet, så solens stråler reflekteres væk fra
jorden, dog er denne metode meget omkostningsfuld, og der vil derfor være andre bedre metoder
end denne. Man kan i stedet gøde havoverfladen med jern, jernpulveret vil på den måde kunne
stimulere plankton og alger, og på denne måde optage mere co2 fra atmosfæren og hav.
21
Disse
klimamanipulationer viser i høj grad hvor kompliceret det er at stoppe co2-udslippet, og i stedet
benytte rene energikilder. For ikke nok med, at det ikke kun er et individuelt projekt, og et projekt
for blot Danmark at nedsætte forbruget, så er det hele verden det vedrører, og derfor et
verdensglobalt projekt. Det er et projekt, hvori vi skal reducere omfanget af de drivhusgasser som vi
i høj grad er blevet afhængige af i specielt Ilandene, det drejer sig om de drivhusgasser vores
hverdag i høj grad er præget af, ikke blot i industrien, men også i hjemmet, og alle andre steder i
hverdagen. Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at nedsætte forbruget af drivhusgasser, men
også en nødvendighed at ændre livsanskuelsen. Det er en nødvendighed, at vi mennesker begynder
at tænke i de rigtige baner, hvori vi må acceptere elbiler og elpærer, og hvor vi ikke bruger
computer og tv ubegrænsede, dvs. det er en ændring af livsstilen der skal til. Og kan vi mennesker
acceptere mindre luksus, og på den måde rede vores klima? De fleste mennesker mener det er svært
som enkeltperson at gøre en forskel, og derfor er det også en nødvendighed at regeringerne finder
på løsninger. Danmark satser her i høj grad på vedvarende energi, som i 2007 dækkede 17 % af
vores samlede energiforbrug, og man ønsker endnu større andel af vedvarende energi.
22
Hvis vi
ikke kan nedsætte vores forbrug af drivhusgasser tilstrækkeligt, eller hvis jorden varmes om i
hundredetusinde år selvom vi nedbringer udledningerne, kan det være en nødvendighed med
klimamanipulation. Men det store problem med geo-engineering er, at det ikke vil stoppe den
globale opvarmning, men i stedet blot udsætte den, og mange eksperter frygter, at
klimamanipulation kan gøre, at man ikke reducerer mængden af drivhusgasser i atmosfæren, men i
stedet bare bliver ved med at udskyde det. Derudover kan der være visse konsekvenser ved at
manipulere med klimaet, blandt andet i forhold til jordens biologi.
Fordi vi er så afhængige af drivhusgasser, og fordi vi har ødelagt vores klima i så høj grad, at vi
allerede i dag kan se det på vores temperaturer, tror jeg også vi vil kunne se konsekvenser af den
globale opvarmning om 100 år. Jeg tror, vi har fundet på miljørigtige måder som skåner vores miljø
om 100 år, men jeg tror der gå nogle årtier endnu, før vi nedsætter vores forbrug, og yderligere
årtier før vi bliver afhængige af co2 og andre drivhusgasser. Fordi vi har ødelagt vores klima i høj
21
Bilag 3: Plan B for en smeltende klode: Kunstig nedkøling.
22
http://da.cop15.dk/klimafakta/forskning/17+procent+vedvarende+energi+%E2%80%93+og+p%C3%A5+vej+op
7
grad allerede den dag i dag, kan det være nødvendigt med klimamanipulationer for at nedsætte
drivhusgasserne i atmosfæren, samtidig med at vi reducere brugen af drivhusgasser. En sådan
løsning, kan tage 100 år, idet der er så mange faktorer der spiller ind, og jeg tror derfor, at vi også
vil kunne se konsekvenserne af den globale opvarmning om 100 år.