[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 1 af 8
Indholdsfortegnelse
Indledning s.2
Følelser mellem mand og kvinde i 1800 tallet s.2
Lovgivning om bedre ligestilling s.2
Uddannelse s.3
Kvindernes rettigheder i kommunerne s.3
Kvindebevægelsen s.4
Kønsarbejds fordelingen s.5
Faderrollen i 70’erne s.6
70’erne og opefter s.6
Konklusion s.7
Kildeliste s.8
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 2 af 8
Kønsroller
Som underemne har vi valgt at arbejde med kønsrollernes udvikling i intervallet
Grunden til at vi starter vores undersøgelse i 1789 er at det var det år,
hvor den franske revolution brød ud, da den havde stor betydning for de ændringer
der skete i fremtiden med hensyn til familielivet. Vi har valgt at fokusere hovedsalig
på kvinden og hendes betydning for samfundet og familielivet og ved hjælp af en
tidslinie se hvilke begivenheder der har haft konsekvenser for familielivet. I vores
opgave vil vi fortælle kort om følelser mellem mand og kvinde, lovgivningen om
bedre ligestilling, uddannelse, rødstrømperne, arbejdsfordelingen, kvinder på
arbejdsmarkedet, faderrollen og til sidst kvindernes kamp om retten til at stemme til
kommunale valg. Derefter vil vi udarbejde en konklusion på baggrund af alle de
oplysninger vi har fundet.
Følelser mellem mand og kvinde i 1800 tallet.
I starten af 1800 tallet skete der en stor forandring i måden man opdragede piger på.
Man var gået fra at opdrage piger til at kunne gøre det praktiske arbejde i hjemmet,
til at skulle have den rette personlighed og dannelse sådan så de kunne mere
følelsesmæssige klare opgaven som mor og hustru. Det at kvinder selv ammede deres
børn var det største symbol man kunne vise på moderkærlighed. Det blev mere
populært at udtrykke sine følelser, og unge par var begyndt at skrive kærlighedsbreve
til hinanden. Disse breve var næsten overdrevet følsomme og de var meget erotisk og
sanselig præget. Det var dog stadig det mandlige køn som var det styrende i familien.
Kroppens funktioner var på dette tidspunkt i 1800 tallet ikke længere vigtige. Dette
blev dog igen ændret i midten af 1800 tallet. Her vendte opdragelsen tilbage til de
gamle normer, hvor det praktiske arbejde kroppen kunne yde igen blev det vigtigste.
Lovgivning om bedre ligestilling.
Samfundet var feudalt hvilket betød at det var hierarkisk opbygget med adelsmænd
øverst, men det var ikke kun her hierarkiet gjaldt i samfundet. Det feudale samfund
var også at finde mellem kønnene. Manden var toppen af hierarkiet, dette gav ham
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 3 af 8
retten til at prygle sine underordnet som bestod af hustruen og børnene. I disse tider
havde kvinden ingen form for ejer rettigheder. Hendes far bestemte over datterens
ejendom indtil hun blev gift, derefter overtog manden ansvaret. Dette stod for
forandring da man i 1857 vedtog at ugifte kvinder over 25
fik personlig myndighed. På denne måde fik de selv
muligheden for at bestemme over egne penge og retten til
at drive en selvstændig virksomhed. P å denne måde kunne
kvinderne forsørge sig selv og det var et skridt i den demokratiske retning, da det før
i tiden kun var enker som havde haft denne rettighed. Efter at have giftet sig mistede
man rettigheden for personlig myndighed.
Uddannelse
I 1800 tallet var det vigtigste at få pigerne godt gift. Det blev mere almindeligt ikke
at gifte sig, derfor blev de ugifte piger, også kaldet tanter, overflødige byrde i
samfundet. Deres primære arbejde var husholdning i hjemmene, da der var et
voksende antal af tanterne var der til sidst ikke mulighed for at få arbejde.
Husholdning blev på dette tidspunkt ikke anset for at være et passende arbejde for en
dannet kvinde og hen mod slutningen af århundredet blev det mere almindeligt for
kvinder at få en uddannelse.
I 1875 blev det muligt for kvinder at tage en studentereksamen og kvinderne fik også
adgang til universiteterne. Og på denne måde blev det pludselig muligt for tanterne at
forsørge dem selv ved hjælp af uddannelser til kvinde jobs som sygeplejerske og
lærerinder. Der blev også oprettet en sygeplejerskeuddannelse i 1875 med hensigten
at uddanne flere.
Dette medførte at de veluddannede kvinder begyndte at kræve politiske rettigheder i
slutningen af 1800 tallet.
Kvindernes rettigheder i kommunerne
I 1888 indsamlede dansk kvindesamfund 20.000 underskrifter for kravet om
kommunal valgret. Dette skulle blive starten på en lang kamp for kvindernes valgret i
samfundet.
I 1904 blev en politisk forening for kvinder stiftet i København. Baggrunden for
stiftelsen af foreningen, var at kvinder nu ønskede politisk medbestemmelse. Dette
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 4 af 8
blev starten på stiftelsen af andre politiske organisationer i landet. I 1907 blev
foreningerne slået sammen med 5000 medlemmer. Foreningen blev
kaldt Landsforbundet for Kvinders Valgret.
I 1907 fik kvinderne valgret til de råd der bestyrede de nye
hjælpekasse og som ydede social bistand.
I 1907 blev Socialdemokratiske Kvinders Valgretsforening ikke
anerkendt af partiet med den begrundelse at kvinder og mænd skulle kæmpe
sammen. Foreningen bestod af kvinder fra fagbevægelsen og socialbevægelsen.
I 1908 fik kvinder kommunal valgret. Adskillige højre mænd støttede dette med en
formodning om at kvinderne ville stemme mere konservativt end mændene.
I 1915 fik kvinderne og tjenestefolk politisk valgret. Dette var et skridt på vejen mod
de gamle kønsrollemønstre og fordomme, men det massive flertal for kvinders
valgret fjernede dog ikke de gamle mønstre med et slag.
Kvindebevægelsen
I 60’erne var kvinderne for alvor kommet ud på arbejdsmarkedet, og nu ville de ikke
længere finde sig i de traditionelle kønsroller. De ville ikke finde sig i at blive
behandlet som sexobjekter, og begyndte at stille krav til ligeløn på arbejdsmarkedet.
Forkæmperne for ligestilling i et mandsdomineret samfund var Rødstrømperne som
var en bevægelse der blev dannet i starten af 1970. Det var veluddannede og
arbejdssøgende kvinder der startede Rødstrømperne, men der hurtigt flere som
tilsluttede sig bl.a. husmødre og ufaglærte. De ville gøre op med
mænds ideal af kvinder, og derfor brændte de deres BH og smed alt
deres make-up ud.
Kvinderne ville være uafhængige af mændene og det skabte grundlag
for starten af Femø-lejren. Denne lejre var kun tilladt for kvinder og
blev afholdt for første gang i 1971, herefter blev den en tilbagevendende årlig
begivenhed.
Rødstrømperne skabte meget medie opmærksomhed, og fik derfor en stor magt i det
danske samfund da man ikke bare kunne vælge at overhører dem. Dette medførte at
aborten blev givet fri i 1973, samt kvinderne i København nægtede at betalte fuld for
billetterne til bybusserne da de jo tjente 20 % mindre end deres mandlige kollegaer.
På den måde opnåede Rødstrømperne deres mål, ved at de havde fået ændret synet på
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 5 af 8
kvinder. Man kunne ikke længere opfatte det som en selvfølge at kvinde var
underbetalt og deres plads var i hjemmet. De var nu blevet selvstændige individer og
mens kvindekampen var på sit højeste, fik Danmark sit første kvindelige overhoved
Dronning Margrethe II d.14. januar 1972.
Kønsarbejds fordelingen i 1950’erne
Byrderne i hjemmet blev fordelt så manden havde det traditionelle ansvar med at
forsørge familien ved hjælp af arbejde, mens kvinden tog sig af de huslige pligter
såsom rengøring, madlavning og pasning af børnene. Der var dog en social og
økonomisk forskel som havde en stor betydning for hvordan hverdagen i de små
hjem forløb. En del bestod af sort arbejde, såsom vask og rengøring. Allerede i
1920’erne havde kvinderne sat sit præg på arbejdsmarkedet. Kvinderne udgjorde 40
% af alle kontorfunktionærer, hovedsageligt arbejde såsom skrivearbejde ved
skrivemaskiner som i tiden var ved at indtage alle kontorer.
De økonomisk bedre stillede familier havde som oftest
hushjælp i form af en ung pige i huset. Dette var praktisk da
løn satserne ikke var så høje, da man så det som en dannelse at
pigen lærte de huslige ting, inden hun forlod hjemmet for at
overtage husmoderrollen med sin ægtemand.
I de økonomisk dårligere stillede familie, var det meget oftest set at kvinden ved
siden af husmoderarbejdet havde et arbejde.
Husarbejde blev stadig anset som kvindearbejde, selvom man var enlig mand. Man
gik på pensionatet for at få varmt mad, og søsteren eller moderen stod for rengøring
og vaskning af tøjet.
I 1950’erne udviklede kravene til husarbejdet sig gevaldigt i forhold til
århundredskiftet. Hjemmene skulle være super
cleanet så alt skinnede. Der skulle ikke være støv at
finde nogle steder, gulvene skulle konstant være
nyvasket, og vinduerne være nypudsede. Kvinderne
blev bevidstgjorte af læger og videnskabsmænd,
omkring faren ved at hygiejnen ikke var i orden. Det blev kvindernes ansvar at skabe
de hyggelige rammer i hjemmene. Kvinder stod for møbelindretningen og velværet i
hjemmene. Madpakker skulle være smurte, og der skulle helst være serveret
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 6 af 8
hjemmebag når børnene kom fra skole. Om aftenen bestod middagen altid af 2 retter
som gerne skulle være klar når manden kom fra arbejde. Dette var dog også noget
nyt, specielt for dårlig økonomisk stillede familier, hvor man her ikke var vant til før
i tiden, at gå mætte fra bordet.
Både for de kvinder som udelukkende var husmødre og for de kvinder som
supplerede husmoderarbejdet med erhvervsarbejde, fyldte de daglige pligter meget i
hverdagen.
Samtidig med udviklingen i husarbejdet, skete der også en udvikling i
kvindeidealerne. Før i tiden var det kun i de bedre stillede lag at man kendte til det
arbejdsfrie ideal. Dette betød at kvinderne ikke kunne tillade sig at alt ikke var i
orden til når manden kom hjem. Hun kunne ikke være bekendt at vise sig med røde
og ru hænder, og indsatsen for at holde sig ungdommelig og pæn, blev større. Dette
bredte sig nu til hele samfundet.
Selvom det daglige arbejde fungerede fint, var der en stor afgrund mellem kvinde og
mand. De arbejdede i 2 forskellige verdener hvor manden havde meget kontakt med
kollegaerne og hvor kvinden følte sig meget ensom i hjemmet.
Faderrollen i 70’erne
Selvom det stadig var moderen som havde det stærkeste bånd til børnene, havde
faderen fået en markant stærkere rolle. Nu var han begyndt at deltage i
fødselsforberedelse og var begyndt at deltage i fødselen. Mænd havde også fået
retten til at tage barselsorlov, og det var specielt unge par som benyttede denne
lovgivning, så de var mere fælles om børnepasningen som vi kender den fra i dag. De
unge fædre ønskede et tættere forhold til sine børn, end de havde oplevet i deres
barndom. Derfor var de nød til at deltage i ting som kvinder før i tiden stod for.
I 1985 blev det muligt at få fælles forældremyndighed selvom man ikke var gift, eller
ved skilsmisse.
70’erne og opefter.
Oftest ved skilsmisse ses det at forældrerettigheden over barnet bliver givet til
moderen, kun hver 7 tilfælde sker det at rettigheden bliver givet til faderen. Derfor
kræver mænd ligestilling med kvinder, når det angår deres børn.
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 7 af 8
Det er blevet mere almindeligt at forældrene deles om opgaverne i hjemmet.
Ligestilling i hjemmene ses oftest med hensyn til pasning af børnene og madlavning.
Der er ikke længere samme forskel på kvinden og manden, for da de begge har ens
antal timer på arbejdspladsen, er de begge nød til at bidrage dagligt for at få hjemmet
til at fungere.
Konklusion
Kønsroller var i starten af 1800 tallet meget praktisk anlagt, det var ikke bløde
værdier der prægede dagligdagen. Der var stor forskel på manden og kvindens
opgaver i hjemmet, men det ændrede sig langsomt efter kvinderne blev
opmærksomme på muligheden for at få en uddannelse. Kvindernes krav om flere
rettigheder i samfundet begyndte i starten af 1900 tallet, og medførte de første
kvindebevægelser. Dette startede oprøret om ligestilling i hjemmet og har ledt til de
forhold vi kender i dag, hvor mand og kvinde har samme status i familien og på
arbejdsmarkedet.
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Kultur case
Kulturudvikling: Kønsroller Side 8 af 8
Kildeliste
Løkke, Anne og Jacobsen, Anette Faye ”Familieliv i Danmark” 1999, Systime
Christiansen, Niels Finn, ”Danmarkshistorie bind 12” 1990, Gyldendal
http://www.kvindekilder.dk/time/timeline.htm
www.1960erne.dk
http:/www.sitecenter.dk/kvindekamp/rdstrmperne