Side 1 af 22
Indholdsfortegnelse
Indledning…………………………………………………………………………………………….2
Årsager til muskeltræthed ved kortvarigt arbejde med høj intensitet og ved længerevarende arbejde
med moderat intensitet……………………………………………………………………………….2
Koffeins virkning på træthed i kroppen………………………………………………………………7
Adenosins virkning……………………………………………………………………………….7
Koffein som antagonist til adenosin……………………………………………………………...8
Virkning på muskelsammentrækningen………………………………………………………….9
Fedtforbrænding………………………………………………………………………………...10
Andre virkninger af koffein……………………………………………………………………..11
Diskussion og vurdering af koffeins påvirkning på træthed i kroppen…………………………11
Forsøg med koffein………………………………………………………………………………….13
Resultater………………………………………………………………………………………..13
Analyse, diskussion og vurdering af forsøg…………………………………………………….14
Hvordan kunne forsøget have været bedre?.................................................................................15
Sportsgrene som kan have gavn af koffein………………………………………………………….15
Koffein taget af dopinglisten i 2004…… …………………………………………………………..17
Konklusion………………………………………………………………………………………….18
Litteraturliste………………………………………………………………………………………20
Side 2 af 22
Indledning
Koffein er en af de mest hyppigt indtagne stimulanser i verden og forekommer naturligt i mange
forskellige plantearter. Koffein er desuden tilsat mange læskedrikke (fx cola) og findes både i kaffe
og the.
Koffein har i mange år været anset som doping ved en vis indtaget mængde, men i 2004 blev det
fjernet fra WADA’s (World Anti Doping Agency) dopingliste.
Koffein er især blevet brugt som opkvikkende middel og til at udsætte muskeltræthed. På
nuværende tidspunkt kendes årsagerne til muskeltræthed ikke til bunds. I mange lærebøger står der
at ophobning af laktat (mælkesyre) i blodet og i muskelceller er medvirkende til
træthedsfornemmelser i forbindelse med stor anstrengelse. Mange nyere forsøg underbygger dog
ikke denne teori.
I denne opgave gøres der rede for årsagerne til muskeltræthed uden nogen form for indtagelse af
stoffer ved kortvarigt arbejde med høj intensitet samt længerevarende arbejde med moderat
intensitet.
Da koffein anses som opkvikkende middel og medvirkende til udsættelse af muskeltræthed vil der i
opgaven desuden være en redegørelse, diskussion og vurdering af koffeins virkning på træthed i
kroppen for at finde ud af hvor stor betydning, denne effekt har. I den forbindelse inddrages en
analyse, diskussion og vurdering af et forsøg foretaget på X Gymnasium.
Desuden diskuteres hvilke sportsgrene, der vil kunne have gavn af koffein samt en vurdering af
hvorfor koffein i 2004 blev fjernet fra dopinglisten.
Side 3 af 22
Årsager til muskeltræthed ved kortvarigt arbejde med høj intensitet og ved
længerevarende arbejde med moderat intensitet.
Man er som nævnt ikke fuldt afklaret med hensyn til årsagerne til muskeltræthed. Ved
muskelarbejde troede man førhen at den laktat, der dannes ved anaerob nedbrydning (som foregår
uden ilt) af kulhydrat var skyld i muskeltrætheden. I forbindelse med laktatproduktionen sker der en
forsuring. Laktat er syreresten efter mælkesyre og derfor falder pH og den tidligere forklaring var,
at forsuringen hæmmer aktiviteten af nogle enzymer som indgår i kontraktion eller
energiproduktion.
1
Enzymer har alle en proteindel, som er opbygget af aminosyrer hvis
sidegruppers ladning er afhængig af pH. Når ladningen ændres, kan strukturen af enzymets
proteindel ændres, således at enzym og substrat ikke længere passer sammen som nøglen i en lås.
Herved kan der ske ændringer i kontraktionen af musklerne eller i energiproduktionen.
2
Nu mener man ikke længere at laktatproduktionen har den helt store betydning, men at det er
fordelingen af kaliumioner, som er den vigtigste årsag til muskeltræthed ved muskelarbejde.
For at kunne forstå, hvordan kalium har en betydning, skal det først forklares, hvordan en
muskelcelle aktiveres af nervesystemet, og hvad et aktionspotentiale er.
Når en nervecelle er i hvile, er dens indre i forhold til det ydre side negativt. Spændingsforskellen
vil normalt være på cirka -70 millivolt (hvilemembranpotentialet).
Koncentrationen af Na
+
-ioner er 10 gange større uden for nervecellen, mens koncentrationen af K
+
ca er 20 gange større inde i nervecellen. Nervecellen er hermed polariseret. Den ulige fordeling af
de to ioner sætter nervecellen i stand til at etablere nerveimpulsen. Ved et nerveimpuls åbnes Na
+
-
kanaler og Na
+
strømmer ind i nervecellen, og når membranpotentialet når op på cirka -55 millivolt
(tærskelværdien) udløses et aktionspotentiale, hvorved der sker en depolarisering. Dette er en
nerveimpuls. K
+
-kanalerne åbnes umiddelbart efter og K
+
strømmer ud fra nervecellen, hvorved
hvilemembranpotentialet opnås igen.
Når en nervecelle aktiverer en muskelcelle opstår der på samme måde et aktionspotentiale i
muskelcellen.
3
Nervesystemet og muskelfibrene er forbundet via synapser, hvor nervecellen og muskelfiberen
(muskelcellen) ligger tæt op ad hinanden med en lille spalte (synapsespalten) i mellem.
4
1
”Fysiologibogen – den levende krop” side 95 under overskriften ”Muskeltræthed”
2
”Biokemi og Molekylærbiologi” side 126 under overskriften ”pH”
3
”Fysiologibogen – den levende krop” side 23
Side 4 af 22
Når en muskel aktiveres af nervesystemet ved at der kommer et aktionspotentiale fra en motorisk
nerve, åbnes der på nervecellens membran nogle Ca
2+
-kanaler. Dette medfører at Ca
2+
ioner trænger
ind i nerveenden, hvor der ligger vesikler med acetylkolin, som er et transmitterstof. Vesiklerne
bliver så stimuleret af Ca
2+
til at tømme indholdet af acetylkolin ud i synapsespalten. Herefter
binder acetylkolin sig til den postsynaptiske membran ved at sætte sig på receptorerne. Dette gør at
nogle ionkanaler åbnes. Disse ionkanaler er gennemtrængelige for små positive ioner som Na
+
og
K
+
. Der sker så en indstrømning af Na
+
hvilket gør at muskelfiberen bliver lidt mere positiv,
tærskelværdien nås og der udløses et aktionspotentiale. Dette bevirker at der sker en
muskelsammentrækning (se side 9 for nærmere forklaring på muskelsammentrækning).
Der sker også en udstrømning af K
+
-ioner fra muskelcellen, men ikke så stor som Na
+
-
indstrømningen. Efter muskelsammentrækningen skal ionbalancen genoprettes, hvilket sker ved
hjælp af Na
+
/K
+
-pumperne.
5
Na
+
/K
+
-pumperne er transportproteiner, som sidder på cellemembranen, herunder
muskelcellemembraner. De kan vha. 1 ATP transportere 2 K
+
-ioner ind i cellen hver gang de
transporterer 3 Na
+
-ioner ud. Pumperne er på konstant arbejde i modsætning til Na
+
/K
+
-kanalerne
der som beskrevet før kun åbner, når der opstår en spændingsforskel. Pumpen tillader desuden kun
Na
+
og K
+
-ioner at gå igennem.
6
Na
+
/K
+
-pumpen sørger for at genoprette hvilemembranpotentialet efter et aktionspotentiale.
Under hårdt fysisk arbejde, hvor der kommer mange nerveimpulser til muskelfiberen og derved
opstår mange aktionspotentialer, kan Na
+
/K
+
pumperne ikke følge med. Det resulterer i en forøget
koncentration af K
+
udenfor muskelfiberen. Dette vil nedsætte arbejdsevnen hos musklen, da den
ændrede ion-balance vil hæmme udviklingen i aktionspotentialer i muskelfibrene fordi
hvilemembranpotentialet ikke genoprettes så hurtigt. Herved bliver frigivelsen af Ca
2+
fra
sarkoplasmatisk retikulum (se side 9 – om muskelsammentrækning) mindsket, og man får en
mindre kraftudvikling.
7
Dette underbygges i et forsøg beskrevet af Martin Krøyer Rasmussen og Michael Kristensen i
artiklen ”Muskeltræthedens velbevarede hemmelighed”, hvor forsøgspersoner som arbejdede på
kondicykel til udmattelse fik målt kalium i blodplasmaet og der blev fundet forhøjede
4
Fysiologibogen – den levende krop” side 83 under overskriften ”Aktivering”
5
”Fysiologibogen – den levende krop” side 85
6
”Biokemibogen” side 37
7
”Fysiologibogen – den levende krop” side 95
Side 5 af 22
koncentrationer. Yderligere har man fundet højere koncentrationer af kalium lokalt omkring den
arbejdende muskelfiber.
Man har desuden, i et andet forsøg fra samme artikel, taget muskler fra rotter og lagt dem i en
væske med en høj kaliumkoncentration.. Her kunne man måle en nedsættelse af kraftudviklingen i
musklen, hvis kaliumkoncentrationen udenfor musklen blev forøget. Derudover blev musklens
hvilemembranpotentiale også ændret. Herved får natriumkanalerne sværere ved at virke og
muskeltræthed indtræffer.
8
Det har vist sig at musklen kan øge antallet af Na
+
/K
+
-pumper som respons på belastning i
forbindelse med træning. Herved bliver musklen altså bedre til at få kalium-ionerne transporteret
tilbage og der vil gå længere tid før kalium ophobes udenfor musklen og resulterer i muskeltræthed.
Det er dog en langsommelig proces at øge antallet af Na+/K+-pumper og kræver træning.
9
Ved langvarigt moderat arbejde bliver glykogendepoterne tømt, hvorved musklerne stort set kun
forbrænder fedt. Da fedtforbrændingen kræver en smule mere ilt vil det opleves som en ekstra
belastning. Ved forbrænding af kulhydrat (her glukose) kan man skrive respirationsligningen
således:
C
6
H
12
O
6
+6O
2
→ 6CO
2
+6H
2
O
Forbrændingen af fedtstof (her en fedtsyre) kan skrives således:
C
15
H
31
COOH+23O
2
→16CO
2
+16H
2
O
Hvis man sammenligner de to reaktionsskemaer, kan man se, at forholdet mellem dannet CO
2
og
brugt O
2
i kulhydratforbrændingen er 1, mens den ved fedtforbrændingen er 0,7. Der skal altså
bruges forholdsmæssigt mere ilt til at forbrænde fedt. Forholdet mellem den dannede mængde CO
2
og den brugte mængde O
2
kaldes for den respiratoriske kvotient (RQ-værdien).
Det betyder altså, at når glukogendepoterne er brugt op, må tempoet sættes ned eller man må helt
stoppe, da iltforsyningen ikke kan følge med.
10
8
”Muskeltræthedens velbevarede hemmelighed” under overskriften ”Kalium spiller en væsentlig rolle”
9
”Muskeltræthedens velbevarede hemmelighed” under overskriften ”Træning og muskeltræthed”
10
”Marathon kend dine grænser” side 42 under overskriften ”Udholdenhedsarbejdet”
Side 6 af 22
Udover de allerede nævnte faktorer kan man også diskutere hvor meget fordelingen af muskelfibre
spiller en rolle for muskeltræthed ved både kortvarigt eksplosivt arbejde og længevarende moderat
arbejde. Type 1 (de røde) muskelfibre indeholder mange mitokondrier, der indeholder
respirationsenzymer. Det gør, at man bliver mere udholdende, fordi man hurtigere kan genopbygge
ATP ved den aerobe energifrigørelse og derved skaffe ATP til Na
+
/K
+
-pumperne. Ved den aerobe
energifrigørelse skaffes energien via respirationen, der kræver ilt. De røde muskelfibre indeholder
også mere myoglobin, hvorved de kan binde mere ilt og dermed levere nok ilt til energifrigørelsen
ved længerevarende moderat arbejde.
Type 2 (de hvide) muskelfibre indeholder forholdsvis mange glykolytiske enzymer i fibrene således
at ATP-gendannelsen via den anaerobe energifrigørelse ligeledes kan ske hurtigt via.
mælkesyredannelse. Der dannes dog ikke nok ATP ved denne energifrigørelse til at Na
+
/K
+
-
pumperne kan følge med.
11
Andre faktorer, som man også mener, har betydning, er væskebalancen, da der efter længerevarende
arbejde kan opstå dehydrering i musklerne. Hvis der ikke er vand nok i muskelcellerne vil der
udfældes stoffer og de normale kemiske reaktioner vil ikke kunne foregå.
I artiklen ”Muskeltræthedens velbevarede hemmelighed” nævnes at den uorganiske fosfation (P
i
)
influerer på muskeltrætheden, men er i øvrigt ikke nærmere forklaret. En mulig årsag kunne være at
tilførslen af (P
i
) til genopbygningen af ATP (ud fra ADP) ikke kan følge med og begrænser så ATP-
produktionen og derved Na
+
/K
+
-pumperne.
Som tidligere nævnt troede man før, at den dannede laktat i forbindelse med blandt andet anaerobt
arbejde var skyld i muskeltræthed. Et forsøg på Århus Universitet viser dog stik modsat og tyder på
at laktatproduktionen har en særlig beskyttende rolle overfor muskeltræthed.
Den lavere pH pga. laktaten vil nemlig resultere i at permeabiliteten for chlor-ioner vil falde i T-
rørene i muskelcellen der er en rørsystem, som leder nerveimpulsen til muskelfiberens indre.
Herved kan aktionspotentialet fortsætte selvom muskelcellen er depolariseret (positiv i cellen i
forhold til udenfor).
12
,
13
Herved kan musklerne altså arbejde hårdere og længere, før at der opstår træthed.
11
“Fysiologi – kroppens funktioner” side 112
12
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
13
”Biologisk Minilex” side 214
Side 7 af 22
Alt i alt må den vigtigste årsag til muskeltræthed være ophobning af kalium-ioner uden for
muskelcellen, idet Na
+
/K
+
-pumpen ikke kan følge med og pumpe kalium tilbage til cellen efter en
muskelkontraktion. Dette gælder både ved kortvarigt arbejde med høj intensitet og længerevarende
arbejde med moderat intensitet.
Udskillelse af transmitterstoffet adenosin under muskelarbejde har dog også en væsentlig
betydning. Dette behandles i næste afsnit.
Koffeins virkning på træthed i kroppen
Adenosins virkning
Da koffein virker som antagonist (et stof, der bindes til receptorer i en synapse uden at der åbnes
ionkanaler
14
) til transmitterstoffet adenosin, vil virkningen af adenosin først blive gennemgået.
Adenosin virker blandt andet hæmmende på afsendelsen af nerveimpulser i dele af hjernen, som
påvirker bevægelse og vågen tilstand.
Der findes derudover adenosinreceptorer i mange forskellige andre væv herunder, hjertet,
glatmuskulatur, fedtceller og skeletmuskler.
15
Adenosin virker ved at omdanne ATP til cAMP (cyklisk AMP). Cyklisk AMP er et signalstof inde i
cellen og som dannes, når en receptor bliver aktiveret af fx et transmitterstof eller et hormon.
Cyklisk AMP sætter derefter gang i en række processer i cellen.
16
Når adenosin har aktiveret receptoren og omdannet ATP til cyklisk AMP aktiveres cAMP-kinase af
cyklisk AMP. Cyklisk AMP-kinase er et enzym, der udnytter energien i ATP hvorved K
+
-kanalerne
aktiveres, således at der strømmer K
+
ud fra nervecellerne og cellerne bliver derfor mere negative i
forhold til ydersiden, de hyperpolariseres. Når nervecellen er hyperpolariset, er det sværere at
udløse en nerveimpuls, da der er længere op til tærskelværdien.
17
Man har kunnet vise at adenosin dels produceres og dels ophobes i musklerne under arbejde
18
. Det
vil altså sige, at nervesignalerne til musklerne efterhånden bliver hæmmet, da adenosin ophobes og
14
”Biologisk minilex” side 20
15
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 73 under overskriften
”Koffeinindtagelse og biologiske mekanismer”
16
”Biologisk minilex” side 45
17
”Fysiologibogen – den levende krop” side 45
18
www.ku.dk/aarbog/96/5/5070.html under overskriften ”Regulering af musklernes blodgennemstrømning”
Side 8 af 22
virker, som nævnt ved at hyperpolarisere nervecellerne hvorved aktiveringen af musklerne
hæmmes.
Desuden ved man også, at adenosin hæmmer frigivelsen af andre transmitterstoffer såsom
acetylkolin, dopamin og serotonin fra nervecellerne. Dette sker formentlig ved, at indstrømningen
af Ca
2+
i de præsynaptiske nerveceller bliver hæmmet og derved bliver vesiklerne ikke i så høj grad
stimuleret af Ca
2+
til at udtømme deres transmitterstof i synapsekløften i forbindelse med en
nerveimpuls.
Som nævnt virker adenosin hæmmende på dopaminudskillelsen i hjernen i den del, der kaldes
nucleus accumbens og som er en del af hjernens belønningscenter.
19
Virkningen af dopamin er, at man får mere energi, både fysisk og psykisk. Hvis man mangler
dopamin føler man sig inaktiv og træt.
20
Alt i alt kan man konkludere at udskillelsen af adenosin under muskelarbejde gør, at man bliver
mere træt.
Forsøg foretaget med rotter underbygger denne teori, da man har lavet forsøg med at sprøjte en
adenosin-agonist (et stof der virker ligesom adenosin) ind i hjernen på rotterne, og det viste sig at
deres udholdenhed blev voldsomt reduceret.
21
Koffein som antagonist til adenosin
Efter at man har indtaget koffeinen, vil den hurtigt blive absorberet og koncentrationen i blodet vil
stige og nå maksimum inden for en time.
Nedbrydningen af koffein er derimod langsom. Halveringstiden er 4-6 timer for koffein i blodet, og
derfor opretholdes høje koncentration i 3-4 timer.
22
Koffein ligner i sin kemiske rumlige opbygning meget adenosin og kan derfor binde sig til
adenosinreceptorerne og som nævnt, virke som antagonist. Koffeinens binding til
adenosinreceptorerne resulterer altså ikke i at ATP omdannes til cAMP og der opstår derfor ikke en
hyperpolarisering.
Man kan altså sige at koffeinen hæmmer adenosins hæmmende virkning hvilket vil sige at
adenosins virkning bliver mere eller mindre ”ophævet”.
23
19
”Fysiologibogen – den levende krop” side 45
20
http://www.sst.dk/publ/Publ2004/STOFFAKTA_DA.PDF side 2 under ”De vigtigste signalstoffer”
21
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 73
22
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 74
Side 9 af 22
Da adenosin har en hæmmende virkning ved muskelarbejde, hvor energitilførslen ikke kan følge
med arbejdets intensitet, vil koffeinen altså i teorien kunne øge udholdenheden.
Koffeinen kan trænge igennem blodhjernebarrieren, som er en fysiologisk barriere, der forhindrer
de fleste stoffer i blodet at trænge ind i hjernen. Når koffein trænger ind i hjernen vil det virke
hæmmende på adenosins hæmmende effekt overfor dopamin og man vil føle sig mindre træt.
24
,
25
Dette er påvist i et forsøg med rotter, hvor man sprøjtede koffein direkte ind i hjernen 30 minutter
før løb til udmattelse på løbebånd hvilket resulterede i en 60 % længere løbetid i forhold til
kontrolforsøg.
26
Virkning på muskelsammentrækningen
Det vides at koffein bindes til nogle receptorer kaldet ryanodinreceptorer i det sarkoplasmatisk
reticulum i muskelcellerne, og bevirker at der frigøres calciumioner til cytoplasmaet.
27
Det sarkoplasmatiske retikulum, der svarer til endoplasmatisk retikulum i andre celler end
muskelceller, er et rørsystem der blandt andet indeholder calciumioner.
Calcium har stor betydning for muskelbevægelsen, idet der frigøres calciumioner fra
sarkoplasmatisk retikulum efter at muskelcellen er blevet aktiveret af en nervecelle.
På figur 1 ses hvad der sker med muskelproteinerne under en muskelkontraktion. En muskelfiber er
opbygget af forskellige filamenter, der kaldes tropomyosin, troponin, myosin og aktin.
Tropomyosin ligger rundt om aktinet og med regelmæssig mellemrum på tropomyosinet sidder
proteinet troponin, der indeholder et bindingssted for calcium. Myosinfilamentet er opbygget af en
lang række myosinmolekyler, der består af et lige stykke samt et hoved der stritter ud fra
myosinfilamentet.
28
23
”Fysiologibogen – den levende krop” side 45
24
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 72
25
”Biologisk Minilex” side 37.
26
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 73
27
http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:V8KB0BWCAsIJ:inflammation-
metabolism.dk/misc/download.php%3Furl%3D../files/reprints/PMID%6843.pdf%26type%3Dtxt+ryanodin+receptor+caffeine+cal
cium&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESjK-D4DzBepJCfrq7k2r_A_aRktYfF-
NXQL5eRKiZcT4J1J1eWOEldxB5Qn9zsO1ROelk6l2khTT49USOeg8bpE4Q18rgAQ4aBsbiIPW1jBqvwDi9Ovkc4Jw6hwI8jlMBa83DRf&si
g=AHIEtbRBJG6r8QC_e1mO8ntok-MGOyM7wQ på midten af side 5 i spalten til venstre
28
”Fysiologi, fra molekyle til individ” side 96-97
Side 10 af 22
Når muskelkontraktionen starter, bindes calciumioner til troponin (fase 1, figur 1). Herved skubbes
tropomyosin til side og myosin kan bindes. Samtidig bindes ATP til myosinhovedet og ATP spaltes
til ADP + P
i
samtidig med at energien oplagres i myosinhovedet (fase 2, figur 1). Myosin bindes nu
til aktinet, og der dannes en såkaldt tværbro. Samtidig frigøres den oplagrede energi og
myosinhovedet foretager en lille nikkebevægelse og trækker i aktinen og dermed bevæges aktinet
indover myosinet og der sker en muskelkontraktion (fase 3, figur 1).
ADP og P
i
frigøres derefter og der bindes et nyt ATP til myosinen (fase 3 og 4, figur 1). Efter
bindingen af ATP brydes tværbroen igen, hvorefter det hele kan starte forfra.
Dannelse og brydning af tværbroer fortsætter så længe der er calciumioner og ATP nok i
cytoplasmaet. Når muskelfiberen ikke bliver stimuleret længere vil calciumionerne blive pumpet
tilbage i sarkoplasmatisk retikulum, og musklen afslappes.
29
Calcium er altså en vigtig faktor for at muskelkontraktionen kan foregå.
Som nævnt ovenfor stimulerer koffein udskillelsen af calcium fra sarkoplasmatisk retikulum og
koffein er altså med til at stimulere muskelkontraktionen.
Fedtforbrænding
Der findes også en teori om at koffein øger fedtforbrændingen og derved også præstationsevnen ved
længerevarende muskelarbejde. Ved en øget fedtforbrænding vil der blive sparet på
29
”Fysiologi, fra molekyle til individ” side 99-100
Figur 1. Figuren viser
hvordan de forskellige
muskelfilamenter
spiller en rolle i
muskelkontraktionen.
Side 11 af 22
glykogendepoterne, og træthedsudviklingen vil blive forsinket. En tømning af glykogendepoterne
vil nemlig medføre træthed.
Forklaringen på koffeinens virkning på fedtforbrændingen går på at koffein bevirker at adrenalin
frigøres fra binyrerne og afgives til blodet. Adrenalin vil så resultere i en øget nedbrydning af fedt i
fedtcellerne til frie fedtsyre (FFA) og glycerol, som overføres til blodet og videre til de arbejdende
muskler og herved øges fedtforbrændingen altså.
Der er også en direkte virkning af koffein på fedtcellerne, idet de også indeholder
adenosinreceptorer. Når disse aktiveres af adenosin nedsættes fedtcellernes afgivelse af FFA og
glycerol. En blokering af receptorerne med koffein vil altså øge fedtcellernes FFA- og glycerol-
frigivelse, og herved fedtforbrændingen.
30
Andre virkninger af koffein
- Det er også vist, at koffein direkte hæmmer enzymet glykogenfosforylase, der er det enzym i
lever og muskler, der spalter glukose-6-fosfat fra glykogen, når. Det vil altså sige koffein
hæmmer nedbrydning af glykogen.
31
- Direkte stimulering af Na
+
/K
+
-pumpen hvilket vil betyde at K
+
hurtigere pumpes tilbage i
cellen og muskeltrætheden forsinkes
32
- Der er nogle undersøgelser, som viser at koffein er mildt vanddrivende.
33
Virkningen
skyldes at koffein hæmmer det antidioretiske hormon (ADH), der er et hormon som dannes i
hypofysen.
34
Et af symptomerne på væskemangel er træthed.
- Udover den mulige stimulerende effekt på fedtforbrændingen bevirker den øgede
adrenalinudskillelse også en stimulering af hjertets puls og slagvolumen. Desuden resulterer
30
http://www.motion-
online.dk/kost_og_kosttilskud/kosttilskud/oeger_koffein_fedtforbraendingen_under_laengerevarende_muskelarbejde?/
under overskriften ”Den klassiske teori”
31
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
32
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
33
http://www3.interscience.wiley.com/journal/4/abstract?CRETRY=1&SRETRY=0
34
”Fysiologi - kroppens funktioner” side 144.
Side 12 af 22
en øget adrenalinudskillelse også i en hurtigere glykogennedbrydning og herved også en
bedre tilførsel af glukose til musklerne. Begge dele er med til at udsætte trætheden.
35
Diskussion og vurdering af koffeins påvirkning på træthed i kroppen
Som man kan læse af ovenstående, har koffein mange forskellige virkninger på kroppen. Der er
foretaget mange forskellige forsøg, men entydige svar er svære at finde. Der er nok ingen tvivl at
der er en fremgang i udholdenheden ved indtagelse af koffein. Det fremgår tydeligt af et forsøg
foretaget med veltrænede udholdenhedsatleter som løb med 85 % af VO2-max (maksimalt
iltoptagelse) indtil udmattelse. Forsøgspersonerne skulle 1 time før start indtage henholdsvis 0 gram
koffein (placebo), 3,6 og 9 mg koffein pr. kg kropsvægt. Forsøgene blev foretaget med en uges
mellemrum, så atleterne kunne restituere ind i mellem. Ved placebo løb de i gennemsnit 49
minutter. Resultaterne med koffein viste, at indtagelsen af 3-6 mg/kg øgede atleternes tid i forhold
til placebo med gennemsnitlig 22 %. Ydermere viste forsøget at indtagelsen af 9 mg koffein pr. kg
kropsvægt kun øgede atleternes tid med 11 %.
36
Forsøget viste altså en markant fremgang samt en optimal dosis koffein på 3-6 mg/kg.
Koffein virker ikke kun fremmende på længerevarende arbejde, men også på kort eksplosivt
arbejde, helt ned til 1 minuts varighed. Det er vist, at koffein ikke har en fremmende virkning på
hvad man kan løfte maksimalt ved vægtløftning, derimod kan man klare flere gentagelser af det
maksimale løft.
37
I et forsøg med cykelsprint, hvor man cyklede 18x4 sekunders sprint med 2 minutters aktiv hvile
(cykling ved 35 % af VO
2
max) imellem hver sprint fandt man, at de personer som havde indtaget
koffein ydede 8,5 % mere arbejde end de, der havde indtaget placebo.
38
Det er nok tvivlsomt at koffein bevirker en øget fedtforbrænding under arbejde. I et forsøg foretaget
af samme person som ovenstående forsøg blev RQ-værdien (se side 5) desuden målt under arbejde
med en intensitet på 70 % af VO2 max i 1 time. Der var ingen forskel i RQ-værdien for placebo
eller de som havde indtaget koffein (6mg/kg).
39
.
35
http://www.fitnews.dk/default.asp?Action=Details&Item=132 under ”Hvordan virker koffein?”
36
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7775331?dopt=AbstractPlus
37
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
38
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
39
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?dopt=AbstractPlus
Side 13 af 22
Hvis fedtforbrændingen skulle være øget som en direkte effekt af koffeinen skulle RQ-værdien
være blevet lavere hos de som havde indtaget koffein da der som nævnt skal bruge mere ilt ved
fedtforbrænding. Derimod tyder det på at der er en indirekte øget fedtforbrænding i forbindelse med
en øget udskillelse af adrenalin som følge af koffein. Betydningen er dog nok begrænset.
Mht. til nogle af de andre nævnte virkninger af koffein: frigivelsen af calciumioner, hæmning af
glykogennedbrydning, stimulering af Na
+
/K
+
-pumpen, stimulering af adrenalinudskillelsen og
hæmning af ADH må det sammenfattende nok konkluderes at de er af mindre betydning.
40
Der er altså tydelige positive effekter af koffein på muskeltræthed ved både længerevarende og kort
arbejde. Årsagerne til dette er på nuværende tidspunkt ikke helt afklaret, men alt i alt må
blokeringen af adenosinreceptorerne anses for at være den vigtigste faktor
Forsøg med koffein
Formålet med forsøget var at teste koffeins virkning på udholdenheden ved submaksimalt arbejde af
4-8 minutters varighed, da flere forsøg af denne varighed, har vist en positiv effekt af koffein.
41
Forsøget var et dobbeltblindt forsøg, hvor hverken forsøgsleder (mig) eller forsøgspersoner vidste
om de fik koffein eller placebo (fiskeolie) idet en tredje person stod for uddelingen af pillerne.
Forsøget blev lavet 2 forskellige dage med en restitueringstid på 3 døgn, hvilket burde være nok til
genopbygningsprocesserne. Koffeinen var ekstrakt fra guarana og ikke koffein fra kaffe, da der
findes nogle stoffer i kaffe, som modvirker koffeins fremmende virkning. Derfor måtte
forsøgspersonerne heller ikke indtage kaffe på forsøgsdagene.
42
Forsøget foregik på et løbebånd med en intensitet omkring 80-95 % af makspuls, styret af farten på
løbebåndet. Det var dog ikke markant vigtigt, at forsøgspersonerne skulle løbe med en intensitet af
80-95 % men at de løb med samme intensitet (ud fra farten) ved begge forsøg (med og uden
koffein). Desuden skulle forsøgspersonerne løbe til udmattelse.
40
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
41
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 13
42
http://www.fitnews.dk/default.asp?Action=Details&Item=132 under ”kaffe virker ikke!”
Side 14 af 22
Ifølge kilder
43
er den anbefalede dosis koffein for maksimalt udbytte 3-6 mg/kg kropsvægt, hvilket
også var den mest optimale dosis ifølge forsøget beskrevet på side 12. Forsøgspersonerne fik derfor
en dosis på 5-6 mg/kg kropsvægt i dette forsøg.
Forsøgspersonerne indtog koffein eller placebo 1 time inden forsøgsstart, da de højeste værdier af
koffein i blodet som nævnt, kan måles efter ca. 1 time (se side 8)
Yderligere kunne forsøgspersonerne ikke undervejs følge med i hvor lang tid de havde løbet, da det
rent mentalt er en vigtig faktor, især i anden omgang, således at de ikke blot løb for at slå deres
forrige tid.
Til forsøget blev der testet 3 unge mænd og 3 unge kvinder.
Resultater
Resultaterne er indsat i diagram som viser forsøgspersonernes tider i sekunder med (grøn) eller
uden (blå) indtagelse af koffein.
En mere detaljeret oversigt over resultaterne af forsøget samt dosis kan ses i bilag 1.
43
http://www.bodybuilding.dk/artikler/kost-kosttilskud/koffein-lovligt-middel.html under ”Optimal timing
og dosis”
Side 15 af 22
Analyse, diskussion og vurdering af forsøg
Som man kan se af ovenstående diagram løb alle kvinderne ikke i længere tid ved indtagelse af
koffein, mens alle mændene gjorde, dog kun én person løb i markant længere tid (forbedring på 62
%). Det skal lige nævnes, at forsøgsperson 6 under forsøget med indtagelse af koffein ikke følte sig
træt, men fik sidestik og måtte stoppe. Forsøgsperson 3 fik under forsøget med indtagelse af koffein
ondt i sit skadede knæ og måtte også stoppe.
Der er mange fejlkilder i forsøget. For det første er der alt for få forsøgspersoner, hvilket betyder at
usikkerheden bliver for stor. Desuden er forsøgspersonerne formodentlig ikke motiveret til at yde
indtil udmattelse. Dette er i øvrigt en faktor, der er svær at måle. I forsøget beskrevet på side 12 som
viste at koffein virkede på udholdenheden, var der tale om udholdenhedsatleter, der må antages at
have en psyke, som gør at de kan presse sig selv til det yderste.
Alt i alt må det siges at man ud fra dette forsøg ikke kan konkludere noget om koffeins virkning på
udholdenheden ved forholdsvist kortvarigt arbejde.
Hvordan kunne forsøget have været bedre?
Hvis forsøget skulle kunne vise noget signifikant om koffeins virkning på udholdenheden er der en
række faktorer, som skulle ændres i forhold til mit forsøg. Alle andre faktorer end koffeinindtaget
skal være ens ved første og andet forsøg for at udelukke, at det ikke er andre forhold, der påvirker
resultaterne. Følgende forhold skulle være opfyldt:
- Flere forsøgspersoner for at mindske usikkerheden ved resultaterne og udelukke tilfældige
variationer.
- Søvn, rygning, kost, væskeindtag, fysisk aktivitet/tilstand og lignende skal være ens for
forsøgspersonen før hvert forsøg.
- Omgivelser såsom luftfugtighed, temperatur, iltindhold og kuldioxidindhold skal være ens.
- Motivationen hos forsøgspersonerne skal være i top ved hvert forsøg således at de presser
sig maksimalt.
Sportsgrene som kan have gavn af koffein
Da koffein har en fremmende effekt både ved kortvarigt, og langvarigt arbejde er der flere typer
sportsgrene, som kan have gavn af koffein. Dog vil nogle egne sig mere end andre. Ifølge forsøget
Side 16 af 22
(side 12) kan det godt betale sig for en sportsudøver at indtage koffein i forbindelse med et konstant
aerobt arbejde på 85 % af VO2 max for at øge udholdenheden. Selvom mit eget forsøg ikke viste
nogen tydelig positiv effekt af koffein, er der mange andre forsøg, der viser at koffein har en
præstationsfremmende effekt på mere intenst arbejde af en varighed på 4-8 minutter. Yderligere
bidrager koffein også til at kunne foretage flere gentagelser indenfor fx vægtløftning (se side 12).
Den mest markante betydning har koffein dog nok ved længerevarende arbejde, hvor adenosin
spiller en vigtig rolle for udholdenheden. Da koffein som sagt virker som en effektiv antagonist til
adenosin, vil koffein have en positiv effekt på udholdenheden.
Et andet forhold, der gør koffein egnet til langvarigt arbejde, er at man kan opretholde en høj
koncentration af koffein i 3-4 timer uden yderligere at skulle indtage koffein undervejs (se side 8)
I praksis er der mange forsøg som netop beskæftiger sig med koffeins virkning på udholdenheden,
og viser en klar forbedring (se forsøg side 12 og et forsøg foretaget af Costill
44
)
Sportsgrene, hvor sportsudøveren kan have glæde af koffein er altså mest sportsgrene, hvor
udholdenhed er vigtig, f.eks cykelsport, løb af længere varighed og forskellige former for boldspil.
Der er da også flere eksempler på at sportsudøvere indenfor sportsgrene hvor udholdenhed er vigtig
er blevet dømt for brug af koffein, f.eks i cykelsport, hvor den danske banecykelrytter. Lars Brian
Nielsen så sent som i 2002 indstillede karrieren efter at have erkendt blot at have taget to
koffeintabletter til et DM. I samme sportsgren længere tid tilbage blev en anden dansk cykelrytter,
Claus Michael Møller, i 1995 testet positiv for brug af koffein ved et cykelløb i Spanien.
45
Disse danske tilfælde af koffeindoping er langt fra er de eneste inden for cykelsporten rent globalt.
Koffein er dog også blevet brugt af andre sportsudøvere end i udholdenhedssport. I 2001 blev
diskoskasteren Natalya Sadova testet positiv for brug af koffein og måtte afgive sin VM-
guldmedalje.
46
Man kan i denne type af sport evt. tænke sig at koffein har en positiv virkning, fordi man kan træne
længere tid ad gangen og derved hurtigere udvikle større muskelkraft. Det er der ikke lavet så
mange forsøg over, da de typiske målinger foretaget omkring den fremmende effekt af koffein har
målt tiden til udmattelse ved en vis belastning eller ydeevnen over en fastsat tid som fx hvor mange
watt/tidsenhed, der præsteredes.
44
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 71
45
http://www.bt.dk/sport/doping-relaterede-sager-i-dansk-cykelsport
46
http://pub.tv2.no/nettavisen/sport/article693978.ece
Side 17 af 22
Et forhold som gør koffein egnet som dopingmiddel til både langt-og kortvarigt arbejde er, at det
kun har få bivirkninger. Ved indtagelse af 3-5 mg koffein/kg kropsvægt er der kun få eller slet ingen
bivirkninger. Bivirkningerne er rysten på hænderne, søvnløshed, irritabilitet og diarre.
47
Alt i alt kan man konkludere, at koffein vil gavne mest i sportsgrene, hvor udholdenheden spiller en
stor rolle, men at koffein også har en vis en fremmende effekt på mere eksplosive sportsgrene.
Da koffein som nævnt også har en opkvikkende effekt på hjernen (se side 8) kan man i alle
sportsgrene bruge det som opkvikkende middel.
Koffein taget af dopinglisten i 2004
Koffein optrådte første gang på dopinglisten, som stimulerende middel i 1984. Hvis
urinkoncentrationen, under en dopingkontrol, var over 15 μg koffein pr ml urin ville det resultere i
at idrætsudøveren blev testet positiv. Grænseværdien blev ændret til 12 μg/ml i 1985 og helt fjernet
den 1. januar 2004.
48
I forbindelse med studieretningsprojektet har jeg taget kontakt til Anti Doping Danmark for at få
deres svar på, hvorfor koffein er blevet taget af det internationale antidoping agentur World Anti
Doping Agency’s (WADA) dopingliste i 2004. Svaret er:
”Den præstationsfremmende effekt af koffein er begrænset og det var ét af argumenterne, da det
blev taget af dopinglisten. Derudover findes koffein som bekendt i mange ting, og derfor er det
svært at skelne i forhold til doping.
Christina Friis Johansen, Anti Doping Danmark”
Christina Friis Johansen udtaler at den præstationsfremmende effekt af koffein er begrænset,
selvom mange forsøg som nævnt tyder på det modsatte. Derfor virker det umiddelbart underligt, at
det er taget af dopinglisten. Hun udtaler også at koffein findes i så mange produkter (cola, kaffe,
energidrikke mm), så måske handler det om at det er økonomiske årsager, der har ført til at koffein
er taget af dopinglisten. For firmaer som Coca Cola og andre har det en stor økonomisk betydning,
at koffein ikke er på dopinglisten.
47
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 76
48
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf side 28
Side 18 af 22
I modsætning til at koffein er blevet fjernet, så kan det undre lidt at vand som intravenøst drop
(direkte i årene) er kommet på dopinglisten.
49
Grænseværdien for en positiv dopingkontrol i forbindelse med indtagelse af koffein lå som nævnt
fra 1985 til 2004 på 12 μg/ml. Dette svarer til en koncentration på 10-15 mg koffein pr. kg
kropsvægt.
50
Ifølge forsøget (side 12) samt flere andre kilder
51
bliver præstationsevnen ikke bedre
af at indtage mere end 3-6 mg/kg kropsvægt. Da koffeinen har den mest fremmende effekt ved 3-6
mg/kg kropsvægt, må det herudfra siges at være fornuftigt, at koffein er blevet fjernet fra listen da
3-6 mg/kg kropsvægt ikke ville resultere i en positiv dopingkontrol, da koncentrationen i urinen ved
denne indtagelse ikke ville nå op på 12 μg/ml. Dog kunne man også argumentere for at grænsen på
12 μg/ml så skulle ændres til et markant lavere niveau.
Hvis grænsen blev sat ned ville problemet så bare være, at mange ville blive testet positiv, for fx
indtagelse af kaffe, der som nævnt (side 13) indeholder stoffer som modvirker koffeins fremmende
effekt. Man ville altså blive testet positiv ved en urinprøve selvom man ikke har nogen positiv
virkning af koffeinen.
Alt i alt, og især taget i betragtning af at koffein har en effekt på visse fysiske præstationer, er det et
kontroversielt emne og WADA har da også udtalt, at der vil blive nøje fulgt med i brugen af dette
stof.
52
49
http://www.wada-ama.org/rtecontent/document/2009_Prohibited_List_ENG_Final_20_Sept_08.pdf side 6
50
http://www.gomotion.dk/artikler.asp?a_id=40&mode=detail&p_id=111&title=art
51
http://www.bodybuilding.dk/artikler/kost-kosttilskud/koffein-lovligt-middel.html under ”Optimal timing
og dosis”
52
http://videnskab.dk/composite-2144.htm under ”Taget af dopinglisten”
Side 19 af 22
Konklusion
Muskeltræthed skyldes ikke, som man førhen troede, den dannede laktatproduktion i forbindelse
med muskelarbejde. En række andre faktorer har betydning for muskeltrætheden. Blandt andet
nervesystemet hæmning af muskelbevægelse og dopaminudskillelse via adenosinreceptorer, som
blandt andet findes på muskelceller og i hjernen.
Nye undersøgelser viser desuden at den dannede laktat tværtimod har en beskyttende funktion, men
hvordan vides ikke helt til bunds endnu.
På nuværende tidspunkt anses den vigtigste årsag til muskeltræthed at være en ophobning af
kalium-ioner udenfor muskelcellen, idet Na
+
/K
+
-pumpen ikke kan følge med og pumpe kalium
tilbage til cellen efter en muskelkontraktion.
Koffein har en række forskellige virkninger, både direkte på musklen men også på hjernen.
Koffein virker som antagonist til adenosin, og har derfor en hæmmende virkning over adenosins
hæmmende effekt.
I hjernen bevirker dette, at der udskilles dopamin hvorved man får mere energi, både fysisk og
psykisk.
På musklerne bevirker koffein som antagonist, at musklerne ikke hæmmes så meget af adenosin og
derved vil blive mere udholdende.
Man ved desuden at koffein har en række andre virkninger såsom: frigivelsen af calciumioner,
hæmning af glykogennedbrydning, stimulering af Na
+
/K
+
-pumpen, stimulering af
adrenalinudskillelsen og hæmning af ADH. Disse faktorer menes dog at være af mindre betydning,
idet den mest afgørende virkning af koffein anses for at være blokeringen af adenosinreceptorerne.
Det dobbeltblinde forsøg foretaget på Tønder Gymnasium, som gik ud på at teste udholdenheden
ved submaksimalt arbejde af nogle minutters varighed, med og uden indtagelse af koffein, viste
ikke nogen signifikant forskel på udholdenheden.
Koffein vil mest gavne i sportsgrene hvor udholdenheden spiller en vigtig rolle, men vil også have
en vis fremmende effekt på mere eksplosive sportsgrene. Koffein kan dog bruges i alle sportsgrene,
da det virker opkvikkende på hjernen.
Det kan derfor virke underligt at koffein i 2004 blev fjernet fra dopinglisten. Årsagen må derfor
være en anden end den fysiologiske baggrund, og det kan diskuteres, hvorvidt der ligger
økonomiske interesser bag.
Side 20 af 22
Litteraturliste
Bøger og artikler:
Christoffersen, Gert et al. (1998): Fysiologi – kroppens funktioner, Nucleus, Århus.
Blem Bidstrup, Bodil et al. (2008): Fysiologibogen – den levende krop, Nucleus, Århus.
Bremer, Jens (2000): Biokemi og Molekylærbiologi, 2. udgave, Nucleus, Århus.
Falkenberg, Henrik et al. (2000): Fysiologi, fra molekyle til individ, 2. udgave, Systime, Viborg.
Hørlyk, Niels-Ole (1989): Marathon kend dine grænser, Nucleus, Århus.
Kristensen, Michael & Rasmussen, Martin Krøyer (2009): Muskeltræthedens velbevarede
hemmelighed, Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, Århus Universitet.
Larsen, Vagn Juhl et al. (2001): Biologisk minilex, 2. udgave, Gyldendal, København.
Internet:
Bishop D et al. (2006) “Effects of caffeine on prolonged intermittent-sprint ability in team-sport
athletes.”, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/set den
Dalbøge, Annett, cand. scient (2007) “Øger koffein fedtforbrændingen under længerevarende
muskelarbejde?”, http://www.motion-
online.dk/kost_og_kosttilskud/kosttilskud/oeger_koffein_fedtforbraendingen_under_laengerevaren
de_muskelarbejde?/ set den
Fitnews “Koffein, kaffe og præstation”,
http://www.fitnews.dk/default.asp?Action=Details&Item=132 set den
Graham TE (2001) ” Caffeine and exercise: metabolism, endurance and performance.”,
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/set den
Graham TE et al. (2000) ”Caffeine ingestion does not alter carbohydrate or fat metabolism in
human skeletal muscle during exercise.”,
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?dopt=AbstractPlus set den
Side 21 af 22
Graham TE (1995) „Metabolic, catecholamine, and exercise performance responses to various
doses of caffeine.”, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7775331?dopt=AbstractPlus set den
Graven, Andreas R. (2009): “Kaffe inden træning kan lindre smerte i musklerne”,
http://videnskab.dk/composite-2144.htm set den
Interscience “Is caffeine diuretic”
http://www3.interscience.wiley.com/journal/4/abstract?CRETRY=1&SRETRY=0 set den
Jensen, Lotte et al. (2007) “Calcium signalling in the regulation of PGC-1a, PDK4 and
HKII mRNA expression”, http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:V8KB0BWCAsIJ:inflammation-
metabolism.dk/misc/download.php%3Furl%3D../files/reprints/PMID%6843.pdf%26type%3Dtxt+ryanodin+r
eceptor+caffeine+calcium&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESjK-D4DzBepJCfrq7k2r_A_aRktYfF-
NXQL5eRKiZcT4J1J1eWOEldxB5Qn9zsO1ROelk6l2khTT49USOeg8bpE4Q18rgAQ4aBsbiIPW1jBqvwDi9Ovkc4Jw
6hwI8jlMBa83DRf&sig=AHIEtbRBJG6r8QC_e1mO8ntok-MGOyM7wQ set den
Kristiansen, Mathias (2009) ”Koffein – et lovligt præstationsfremmende middel”,
http://www.bodybuilding.dk/artikler/kost-kosttilskud/koffein-lovligt-middel.html set den
Københavns Universitet (1996) ”Regulation af musklernes blodgennemstrømning ”,
www.ku.dk/aarbog/96/5/5070.html set den
Lamb GD et al. (2004) “Intracellular acidosis enhances the excitability of working muscle.”,
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/set den
Magkos F (2005) “Caffeine use in sports, pharmacokinetics in man, and cellular mechanisms of
action.”, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/set den
Side 22 af 22
Motion- og ernæringsrådet (2008) ”Fysisk Aktivitet og Kosttilskud”,
http://www.meraadet.dk/cms2kuser/uploads/8531_Fysisk_aktivitet_web.pdf set den
Nettavisen (2006) ”OL-vinner dopingdømt”, http://pub.tv2.no/nettavisen/sport/article693978.ece set
den
Olsen, Lars Otto “Koffein”,
http://www.gomotion.dk/artikler.asp?a_id=40&mode=detail&p_id=111&title=art set den
Ritzau (2007) ”Dopingrelaterede sager i dansk cykelsport”, http://www.bt.dk/sport/doping-
relaterede-sager-i-dansk-cykelsport set den
WADA (2008) “Prohibited List”, http://www.wada-
ama.org/rtecontent/document/2009_Prohibited_List_ENG_Final_20_Sept_08.pdf set den
Side 23 af 22
Bilag 1
Forsøg 1:
Vægt
Anbefalet dosis:
3-6mg/kg
Dosis
Resultat
Forsøgsperson 1
(kvinde)
65 kg
195-390
300 mg koffein
4 minutter med
12,3 km/t
Forsøgsperson 2
(mand)
68 kg
204-408
400 mg koffein
9 minutter og 10
sekunder med
16 km/t
Forsøgsperson 3
(kvinde)
55 kg
165-330
0 mg koffein
(placebo)
4 minutter og 7
sekunder med
12,5 km/t
Forsøgsperson 4
(kvinde)
68 kg
204-408
0 mg koffein
(placebo)
5 minutter og 4
sekunder med
14 km/t
Forsøgsperson 5
(mand)
85 kg
255-510
0 mg koffein
(placebo)
5 minutter og 44
sekunder med
16 km/t
Forsøgsperson 6
(mand)
63 kg
189-378
0 mg koffein
(placebo)
5 minutter og 25
sekunder med
15 km/t
Forsøg 2:
Vægt i kg
Anbefalet dosis:
3-6mg/kg
Dosis
Løb
Forsøgsperson 1
(kvinde)
65 kg
195-390
0 mg koffein
(placebo)
4 minutter og 25
sekunder med
12,3 km/t
Forsøgsperson 2
68 kg
204-408
0 mg koffein
5 minutter og 40
Side 24 af 22
(mand)
(placebo)
sekunder med
16 km/t
Forsøgsperson 3
(kvinde)
55 kg
165-330
300 mg koffein
2 minutter og 44
sekunder med
12,5 km/t
Forsøgsperson 4
(kvinde)
68 kg
204-408
400 mg koffein
4 minutter og 55
sekunder med
14 km/t
Forsøgsperson 5
(mand)
85 kg
255-510
400 mg koffein
6 minutter og 16
sekunder med
16 km/t
Forsøgsperson 6
(mand)
63 kg
189-378
300 mg koffein
5 minutter og 42
sekunder med
15 km/t