1
Analyse af ”Kom” (1995)
HHX 3. år
Jeg har fået stillet følgende til opgave: Jeg skal foretage en analyse af kortfilmen "Kom",
hvor jeg bl.a. skal komme ind på filmens opbygning og virkemidler. Jeg skal gøre rede for dens
opfattelse af kvinden. Derudover har jeg fået stillet til opgave at sammenligne "Kom" med digtet
"Ak, mindes Du". Jeg skal herunder forklare ligheder og forskelle i teksternes fremstilling af
forholdet mellem kønnene.
”Kom” er en norsk kortfilm med en spilletid på 4 min. og 7 sek..
har instrueret og skrevet manuskriptet, der er fra 1995. Den blev sendt for første gang på DR2 i
februar 1998.
En ældre dame sidder ved et spisebord. Hendes minder vækkes ved synet af et gammelt
lommeur. Hun erindrer en sommeraften for mange år siden, hvor uret viste sig at få stor betydning
for hendes videre liv. Den aften brugte hun uret til at skabe kontakt til sin udkårne dreng. Hun fik
vakt interesse ved drengen og forførte ham ind i et skur, hvor de blev mere intense. Til sidste i
filmen gentager hun i deres sofa forførelsen af drengen, som nu er hendes lige så gamle ægtemand.
Allerede i kortfilmens første indstilling stifter vi bekendtskab med hovedpersonen. Man er
med det samme klar over, at det er den gamle kvindes historie, der fortælles. Den gamle dame
sidder som sagt ved et spisebord ved vinduet. Første indstilling vises i et nærbillede, hvor hun
sidder smånynnende og kigger ned mod bordet, mens hun virker beskæftiget med et eller andet.
Nærbilledet er med til at vække folks nysgerrighed omkring damen. Dette trick bruges ofte i
åbningsscener. I indstilling to stopper hun op i sin gøren og begynder at tænke på noget andet.
Hendes blik bliver fjernt, hvilket viser, at hun er på vej ind i erindringen. Hun ses her i et næsten
ultranærbillede. Indstilling tre er et halvnær billede, der bruges til at vise, at hun nu er beskæftiget af
noget andet. Ved at få lidt mere af omgivelserne med ses det, at hendes øjne er rettet mod det, der er
udenfor vinduet, men med et tomt og indadvendt blik. Her begynder hun at tænke tilbage på den
specielle sommeraften for mange år siden, hvor hun forførte sin mand. At det er mødet med hendes
mand, hun tænker tilbage på, kan ses ved fjerde indstilling. Her kommer hun gående ind i billedet
fra venstre. Hun passerer et gammelt fotografi, af hende og hendes mand, der hænger på væggen.
Dette er højst sandsynligt et bryllupsbillede. Hun kigger mod højre, hvor der krydsklippes til en ung
mand. Ved denne klippeform får man en fornemmelse af, at deres blikke mødes. Når der som her
2
klippes i blikretningen, får det tilskueren til helt at overse klipningen, det gør, at vi som tilskuer helt
automatisk accepterer og forventer en forbindelse mellem den ældre kvinde og den unge mand. Det
påvirker os umiddelbart ikke, at den person, blikket bliver kastet mod, er i et helt andet miljø.
Billedet af den unge mand er et nærbillede, hvilket fremhæver hans reaktion. De sidste to
indstillinger i den første scene bruges til at vise, at man i scene to springer tilbage i tiden.
Nærbilledet af hånden, der lige så stille rækker ud efter uret, skal symbolisere, at hun i hendes
erindringer mindes fortiden. I den sidste indstilling i første scene er det et nærbillede igen, for
tydeligt at vise de ansigtsudtryk damen har, når hun tænker tilbage på den episode. Lyden i de sidste
to indstillinger er meget vigtig, for at man kan forstå, at den gamle dame i scene et og pigen i scene
to er den samme. I slutningen af scene et er lyden nogle uklare harmonika lyde, der forgår i damens
tanker, mens lyden i scene to går over til at være reallyd, da vi her bliver lukket ind i hendes
minder. Lyden er her et redskab, der bliver brugt til at skabe en sammenhæng mellem de to scener.
Den efterfølgende erindringssekvens begynder med et billede af kvinden som ung. Man er
ikke i tvivl om, at det er den samme kvindes historie, der fortælles. Derefter får vi hurtigt ved et
supertotalbillede og et totalbillede vist, hvilket miljø vi befinder os i nu. Der er sommerfest, glad
harmonika musik, leende og dansende mennesker. Denne meget hurtige rundvisning gør, at vi som
tilskuere kan danne os et overblik over det sted, filmen nu udspiller sig i. Næste indstilling viser to
ihærdigt kyssende og krammende unge mennesker. Der klippes tilbage til pigen, der nu står lidt
lurende bag en stenmur og betragter de to. Efterfølgende iagttager pigen på skift de kyssende unge
og nogle dansende børn. Klipningen viser pigens placering i overgangen mellem barn og voksen, at
hun nu er ved at vælge side. Pigen får øje på den unge mand, der står i selskab med to kammerater –
hun ser på uret, det virker som drivkraft for hendes fortsatte handling. Hun tager modet til sig og går
over til de ældre drenge. Drengene står lidt væk fra forsamlingen, de skiftes til at drikke af en
flaske, formentlig er det alkohol. Ved at pigen tager skridtet og går over til dem, vises det, at hun
bevæger sig ind i de voksnes rækker. Hun har som ”lokkemad” til den ene dreng erhvervet sig hans
lommeur. Ved at zoome ind på lommeuret viser man tilskueren, at lommeuret har større betydning
for handlingen end bare det at være et ur. Da drengen får øje på pigen, kommer der skiftevis nogle
nærbilleder af pigen og drengens ansigter. Det er med til at vise, at der med det samme er kemi
mellem dem, og at drengen på det tidspunkt virker almindelig selvsikker. Drengen får så øje på uret,
i det øjeblik er det pigen, der overtager styringen af det videre forløb. Den ene af hans kammerater
smiler, med et smil, der fortæller, at han godt ved, pigen vil mere end bare aflevere lommeuret
tilbage. Pigen går nu ned mod vandet i et forsøg på at lokke drengen med. Drengen vender sig mod
3
sine kammerater, mens han kigger spørgende på dem. Ved næste indstilling ser man, at drengen
følger efter pigen. Musikken er helt væk nu, der kan kun høres havets lyd. Det må formodes, at de
er et stykke væk fra forsamlingen. Pigen smiler glad, da hun ser, at drengen er fulgt med hende hele
vejen. Man ser dem efterfølgende i et total billede, så vi bliver opmærksomme på, at de nu er alene.
Pigen tager drengen i hånden og siger ”kom”, og hun fører dem ind i et skur, hvor første
forførelsesscene udspilles. Her lader pigen drengen lige så stille overtage styringen af den mere
intime forførelse. Drengen kærtegner pigens krop, ved berøringer på pigens barm og underliv. Lige
i det drengens hånd berører underlivet, hører man en vejrtrækning. Vejrtrækningen kan meget vel
være en stønnen fra pigen eller den gamle dame pga. denne erindring.
Der bliver klippet fra den intime scene tilbage til nutiden til den gamle kvindes ansigt. Hun
sidder stadig ved spisebordet og smiler nu meget ved erindringen af denne episode. Efter hun har
trukket lommeuret op, går hun ind til manden og sætter sig ved ham. I næste indstilling lægger hun
det ny optrukne lommeur i mandens lomme, som viser sig at være drengen fra erindringen. Der
klippes til et halvtotal billede med det ældre kærligt smilende par. Som man kunne se på deres
bryllupsbillede, er de blevet gift, hvilket også vises af deres vielsesringe. Deres håndtryk med
vielses ringe på, symboliserer en stærk kærlighed mellem dem. Den ældre dame tager mandens
hånd og siger ”kom”, manden smiler og ved lige som tilskueren godt, hvad det betyder.
Overraskelsesmomentet i slutscenen er, at hun ikke er alene, men stadigvæk har sin mand.
Fortællingen om de to mennesker rundes af på en meget romantisk og livsbekræftende måde.
Kortfilmen er ikke kronologisk opbygget, vi springer i tiden i løbet af filmen. Først er vi
hjemme ved damen, så kommer der et flashback med hendes erindringer og til sidst tilbage ved den
gamle dame.
Uret i filmen spiller en meget central og vigtig rolle. Det bliver et bindeled mellem
kvinden/manden og mellem fortid/nutid. Uret er blevet til et slags par-ritual for dem - til minde om
den første dag, hvor de blev kærester. Det symboliserer den livslange kærlighed mellem dem.
Samtidig bliver det her brugt som lokkemad, til at forføre den unge mand. Den sædvanlige kobling
mellem ur og tid bliver anvendt, når der i filmen springes fra nutiden til fortiden. Lyden af urets
tikken bliver fremhævet for at illustrere dette spring.
Der er meget reallyd i kortfilmen ”kom”, bl.a. bølgebrus, et tikkende ur, skridt, fuglelyde
osv. I filmens første scene høres kun reallyd. Damens nynnen, vejrtrækning og lommeurets tikken.
Harmonika musikken fades ind i slutningen af første scene for at virke som en blød over gang til
anden scene. Lyden varierer i anden scene, f.eks. da de kigger hinanden dybt i øjnene. Her dæmpes
4
lyden i baggrunden. Dæmpet lyd skaber en stemning af nærvær mellem drengen og pigen. Lyden
bruges også til at illustrere, at de er kommet væk fra forsamlingen. Det bliver gjort ved at fjerne
musikken, og i stedet for høres havets brus. I skuret er der underlægningsmusik for at gøre
stemningen mere intim. Tilbage ved den gamle dame høres en vejrtrækning og musikken fades ud,
den intime stemning fader dermed også ud. Uret trækkes op, det høres tydeligt. Til sidst hvor hun
siger ’kom’, starter der igen noget underlægningsmusik for at vise, det bliver intimt igen, mens vi
ser rulleteksterne.
Kvindens rolle i filmen er mere dominerende, end man forventer af piger på den alder i den
tid. Hvis man kigger på, at forførelsesscenen udspiller sig engang mellem år 1900 og 1930, er det
ikke sådan, det normalt var dengang. Med det i baghovedet ville det være mere naturligt, hvis det
var drengen, der var initiativtageren. Hun lader sig styre mere af hendes lyster, end de normer hun
kender til. Hun bliver i filmen fremstillet som meget selvstændig, en der ved, hvad hun vil have, og
så arbejder hun sig frem til målet. Hun viser gennem hele filmen handlekraft. Hun er styrken i
forholdet. Det er uforudsigeligt, at en ung pige handler som her og ikke mindre, at handlingen
gentager sig i slutscenen. Her ses både uforudsigelighed og konsekvens. Som det ses af
ovenstående, er det kvinden, der er den aktive og initiativrige i forholdet. Hun står i modsætning til
kvinden i erindringssekvensen, der forsøges ’kastet på bålet’ af to mænd. Et eksempel vises også, da
der i baggrunden bliver vist en ung herre, der jagter sin pige. Styrke og handlekraft kendetegner
kvinden både som ung og gammel. Damen har generelt styringen, og hun får til slut, det hun vil
have igen, det er hende, der har magten. Nogle vil måske være tilbøjelig til at kalde pigen billig,
eftersom hun selv opfordrer drengen til at kærtegne hende, som han gør. Men da filmen til sidst
viser, at det blev til et længevarende forhold, gøres den tanke til skamme. Den lykke, de gamle har
sammen til sidst i filmen, viser, at hun ikke var let på tråden, men bare vidste, hvad hun ville have
og søgte det.
Denne film er et godt eksempel på, at billeder siger alt. Der behøves ikke andet for at give
de rigtige signaler til seerne. Billederne i filmen er meget stærke og siger alt. Der er derfor ikke
brug for ord. Ord ville ødelægge denne smukt opbyggede film, hvis man vel at mærke ser bort fra
”kom”, som har sin store mening i filmens pointe. Billedsproget gør filmen enkel, men samtidig
utrolig dyb. har formået at komprimere en meget omfattende og
detaljeret historie ned til det mindst mulige.
5
Digtet ”Ak, mindes Du” er skrevet af Christian Winther og udgivet i året 1865. Digtet handler om
en mand, der med meget stor længsel tænker tilbage på hans unge år, hvor han havde sit møde med
kærligheden. Det er en aften på vej hjem fra dans. Han går sammen med en pige gennem byen. Hun
var 13-14 år og han 17-18år. Han fulgte hende helt hjem til trappestenen, hvor de kyssede. Denne
tur beskriver han som sit livs største glæde; ”Det lever som min bedste skat” (Strofe 8). Mindet om
den tid står tydeligt i hans tanker, og han tænker tilbage på turen med stor længsel. Mindet betyder
meget for fortælleren, og han tænker stadig meget på det (strofe 4).
Ved sammenligning mellem ”Kom” og ”Ak, mindes Du” ses flere ligheder og
forskelle. I digtet er pigen 13-14 år, mens jeg vil bedømme pigen i filmen til samme alder. Det
samme er tilfældet med drengene, de er både i filmen og digtet omkring 17-18 år. Så i begge
tilfælde er det drengen, der er ældst, men alligevel pigen der tager initiativ. Dette vises i ”Kom”, da
pigen opsøger fyren, giver ham uret og siger ”kom”. Igen som den ældre dame foretager hun sig det
samme. I ”Ak, mindes du” er der også eksempler på, at det er pigen, der tager det første skridt, ”Du
standsede her og bad mig selv, at bære Dig derover.”. I slutningen er der endnu et eksempel på dette, ”Du
trykked mig med stille Blu - I dine unge Arme”. Så i begge værker vil jeg sige, at det er pigen, der er
initiativtageren. Kysset er i begge fortællinger et kys, som de alle husker, som var det i dag. Drengen i
digtet og pigen i kortfilmen mindes begge deres formentlig første store kærlighedsoplevelse. De ser
begge tilbage på det med stor glæde og som en god oplevelse. Kvinden i filmen er stadig i forholdet
og sammen med sin store kærlighed, mens manden i digtet ikke er sammen med pigen fra fortiden
mere. Det virker i digtet som om fortælleren har kærestesorger; I ”Glædens Solskin, Sorgens Nat, - I
Smilet og i Taaren”. (strofe 8). Parret i filmen lever derimod lykkelig gift som gamle mennesker. I
filmen holder den første kærlighed for altid, hvor det i digtet ikke er tilfældet.