[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Prinsessen på ærten
Indholdsfortegnelse
- Indledning
- De 5 h’er
- Hvordan de er brugt i folderen.
- Skitser
- Visuel Komposition
- Hvordan det er brugt i folderen
- Farverne
- Billeder
- Typografi
- Hvordan det er brugt i folderen
- Skrifttype
- Skriftfamilie
- AIDA
- Hvordan det er brugt i folderen
- KISS
- Hvordan det kunne have set ud, uden KISS
- Gestaltlovene
- Hvordan det er brugt i folderen
- Redegørelse for endelige folder
- Konklusion og evaluering
- Målgruppe
- Bilagene
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Indledning
I denne opgave skulle vi udarbejde en folder ved at tage udgangspunkt i Prinsessen på ærten.
Opgaven var så at lave et produkt, i dette tilfælde en (folder) som skulle være relateret til historien
om prinsessen på ærten. Ud fra en lille historie vi fik, med prinsessen på ærten, skulle vi finde et
produkt vi ville arbejde med. Ud fra det kunne man eksempelvis vælge en børnebog, en madras, en
ært osv. Vi besluttede os at vælge madrassen, hvori vi synes det var det mest spændende produkt at
skrive om.
I denne rapport kan du læse om bl.a. De 5h’er, Vores skitser, Visuel komposition, Farverne,
Billederne, Redegørelse, Skrifttyper, AIDA, KISS, Gestaltlovene, Billedprogrammer, Konklusion
og til sidst vores Målgruppe.
De 5 h’er
HVEM siger HVAD i HVILKEN KANAL til HVEM og med HVILKET EFFEKT.
(Afsender) (Budskab) (Mediet ) (Modtageren) (Modtagerens Reaktion)
De fem H'er er bygget op på Harolds D. Laswell kanylemodel. Laswell var også den første der lavet en
kommunikationsmodel helt tilbage i 1930'erne. Modellen der dengang var simpel, er nu blevet lavet på
mange forskellige og mere avanceret måder. De fem H'er blev lavet i 1948, og er også lavet mere moderne
og forståeligt for den yngre del af befolkningen med:
Hvem siger hvad til hvem gennem hvilket medie med hvilken hensigt.
Harold Dwight Laswell er født den 13. februar 1902 og han døde den 18. december 1978.
Laswell der ikke kun er kendt for sin kommunikationsmodel, har også lavet en politik model der lyder sådan:
Politik er hvem der får hvad, hvornår og hvordan.
Laswells model der den gang ikke tog højde for støj osv. kan virke lidt naiv i dag. Da han mente at hvis
afsenderen kan klare sit job, er der ingen grund til modtageren ikke modtag budskabet.
Men i vores hverdag kan fx. reklamer overses begrund af støj, og andre reklamer kan også tag
opmærksomheden. Dette prøves så at undgås ved hjælp af for eksempel størrelse-, form-, farve-,
styrkekontraster osv. En afsenders opgave er at gøre deres budskab perfekt til deres modtager, og for at gøre
det skal budskabet også nå frem på den rigtige måde og ikke overdøvet af en hel masse andre ting.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Hvordan de 5 h’er er brugt i folderen
HVEM siger HVAD i HVILKEN KANAL til HVEM og med HVILKET EFFEKT.
(Afsender) (Budskab) (Mediet ) (Modtageren) (Modtagerens Reaktion)
I vores til fælde er afsenderen firmaet Drømmelandet, budskabet er: at modtageren skal købe drømmelandets
forskellige modeller. Mediet er en folder der fx kan findes på en voksens arbejdsplads eller i drømmelandets
butikker. Modtageren kan fx være et nygift par der leder efter en seng, eller et forældrepar på udkig efter en
ny seng til deres børn eller dem selv. Modtagerens reaktion skal selvfølelig være noget i stil med at: dette
produkt skal jeg købe! Men hvis en teenager ser folderen vil de nok bare gå forbi eller læse lidt og smide den
ud da de ikke falder i deres interesse. Selvom vores folder er til alle målgrupper, er det alligevel ikke altid at
teenagere selv køber deres senge, men har det bedre med at deres forældre køber sengen for dem.
De 5 skitser
Skitserne kan ses i vores bilag skitse 1, 2 & 3. Der er 3 eksempler på forskellige former og placeringer, men
som man kan se kom vi frem til noget i samme stil, men stadig meget anderledes.
Vi har I alle skitser valgt en blå kulør. Da det er det vi forbinder med drømme, søvn, skyer og himlen. Der er
også forskel på hvor de forskellige tekst stykker og billeder er placeret, men alt i alt minde de meget om
hinanden. Den største forskel på skitserne er nok placeringen af elementerne og da vi mente nr. 4 var den
bedste valgte vi den. I nr. 4 havde vi også brugt KISS, AIDA og meget viden omkring grafisk design.
Vi havde overholdt reglerne omkring brødtekst med skrifter med seriffer, i alle af vores skitsefoldere. Vi
startede hver side med en overskrift som Attention (fra AIDA modellen), og forsat efter rækkefølgen, med
reglen.
Visuel Komposition
Komposition er at sætte elementer sammen, at få billeder og tekst til at danne en helhed, en visuel
komposition.
I visuel komposition er der nogle forskellige kontraster: Styrkekontrast, Størrelseskontrast,
Formkontrast, Farvekontrast, og Kontrasten mellem siderne.
Visuel komposition er om hvordan man opsætter sit produkt.
Størrelseskontrast: Størrelseskontrasten går ud på at, fremhæve nogle ting, det kunne eksempelvis
være en overskrift. Størrelsen skal være så stor at læseren af produktet uden videre skal kunne se at
lige præcis dette element er vigtigere end de andre, og det er dette som skal fremhæves allermest.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Styrkekontrasten: Styrkekontrasten går ud på at, i et produkt er der flere elementer, nogle elementer
betyder mere end andre, ved at vise det, kan men eksempelvis styrke emnet mere, gøre skriften
mørkere, sætte understreg på, eller en fed skrift. Så man skaber folks opmærksomhed ved at gøre
det vigtige kraftigere, så det ligesom er lyspunktet i produktet.
Formkontrast: Formkontrasten går ud på at, man skal kunne formulere om sit produkt henviser til
noget blødt eller hårdt. Eller også kunne man kombinere det sammen, og gøre det neutralt.
Eksempelvis kunne en cirkel være sådan lidt blød i det, mens et helt almindeligt kvadrat kunne være
neutralt og til sidst kunne et rektangel være sådan mere hårdt eller stramt.
Farvekontrast: Farvekontrasten går ud på, i produktet er der tit flere forskellige farver, for at få det
til at se godt ud, skal alle farverne helst matche eller kunne kombineres sammen, så det ser godt ud,
eksempelvis kunne man bruge mørke farver, lyse farver, kolde farver eller varme farver.
Farvekontrasten opnås ved for eksempel kolde og varme farver kombineret.
Kontrast mellem siderne: Kontrast mellem siderne kunne eksempelvis gå ud på det som i vores
folder, at der er 3 sider i 1 side. Det går ud på at se hvordan farverne på alle de 3 sider er
kombineret, om det ser godt ud, eller at det slet ikke matcher. Det er jo tit sådan, at det er forskelligt
fra side til side.
Man skal helst få det til at se ud til at det ligner en form for rytme, så det hænger sammen, som i for
eksempel musikken.
Her skal lidt af det hele passe sammen i siderne. Farverne, størrelsen, skriften osv.
Hvordan vi har brugt visuel komposition
Størrelseskontrast
Størrelseskontrasten blev brugt i vores folder fx. til overskrifter, og andre vigtige/mindre vigtige
ting. Som det nok siger af sig selv skal det vigtige stå størst, så opmærksomheden ikke bliver taget
fra den. I vores folder er der tale om meget få overskrifter da de ikke skal tage fra hinanden, det er
heller ikke kogt at skrive flere meget vigtige ting ved siden af hinanden, da modtageren så bliver
forvirret over hvad han/hun skal læse, og koncentrere sig om. I vores folder der fx et godt eksempel
med "Find Os!" som skal fange opmærksomheden, mens resten af oplysningerne er skrevet som
konsultativ tekst.
Styrkekontraster
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
I folderen er der brugt styrkekontrast, når vi skulle gøre modtageren opmærksom på noget for
eksempel tyve madrasser, EN, 100! & Vær der før din nabo! Dette er med til at opfatte pointet
hurtige uden at gennemlæse teksten. En simpel understregning kan også være med til at gøre
læseren opmærksom på ordet.
Formkontrast
I folderen bliver der brugt blånuanceret trekanter, som er en lidt hårdere/strammer form. Men da der
er tale om bløde, svage og lyse objekter gennem hele folderen, hjælper det harmonien at have en
"hård" form med. Man skal hele tiden have helheden med når man laver noget grafisk. Da det ikke
vil passe sammen, hvis man koncentrere sig for meget om de forskellige objekter kan
sammenhængen hurtig forsvinde, dette kan også være med til at gøre modtagerne forvirret.
Farvekontrast
Kontrasten har vi prøvet at holde så neutral som mulig, for at formindske forvirrende, misforståelser
osv. Vores farve kan virke lidt "kolde" men på den samme måde også friske.
De blå farver kan få de fleste mennesker til at tænke på skyer og himlen, dette er også ting vi vil
have forbindelse med når man bruger ordet "Drømmelandet".
Kontrast mellem siderne
De blånuanceret trekanter er også med til at skabe en sammenhæng. Da de samme trekanter dukker
op på forskellige sider. Overdrivelse er let når man laver noget grafisk.
Dette har vi prøvet formindske, for eksempel større former og billeder der hvor der er lidt skrift, og
selvføleligt omvendt.
Farverne i folderen
Farverne der er valgt i vores folder, er i de lyser nuancer fx hvid, lyseblå og en hel masse forskellige
blå nuancer.
De blå farver skal repræsentere en mere drømme agtig tilstand, vi ønsker modtageren skal opnå. Den sorte
skrift på den hvide er for, at der ikke opstår nogen sløret misforståelser, da sort og hvid er rent/neutralt og er
to farver der ikke falder ind i hinanden. Farverne er også delt op på den måde det ikke bliver for meget, som
vi vil komme ind på med KISS senere. I folderen er der brugt lysefarver, som nok kan findes hos
pastelfarverne. En intens farve på en lys baggrund er også med til at skabe en slags balance/harmoni og det
er det der gør at kontrasten virker. Farvevalget har også en pointe da modtageren ikke skal overanstrenge sig
når de fx læser en brochure dette kan undgås ved den rigtige sammensætning af farver.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Billeder i folderen
Det første billede i vores folder er sengen på vores forside, den har vi selv lavet inde i flash. Det
skal forstille sig at være sengen som prinsessen på ærten havde ligget på. Det billede har vi valgt,
fordi det var ligesom hovedpunktet i vores produkt, det som vi skulle tage udgangspunkt fra. Det
skulle også have en sammenhæng, altså vores produkt og den tilhørende historie vi fik. Så for ikke
at være helt galt på den, altså ikke kun at skrive om vores eget produkt, men også historien, valgte
vi at det skulle være vores forsidebillede.
Det andet billede er et billede af Bouchra’s seng som vi tog, som så skulle forestille sig at være
vores produkt som vi skulle sælge. Det billede har vi valgt, fordi det var lidt oplagt til at vi skulle
have et billede af vores produkt, som så er idéen med folderen. Dette billede er set fra
fugleperspektiv.
Det tredje billede er også Bouchra’s seng hvor man ser det fra normalperspektiv, altså madrassen,
så kunderne kan se hvor god kvalitet produktet er. Dette billede har vi valgt bl.a. som tidligere sagt,
så kunden kan se produktet og fordi at man for det meste på billeder ikke kun ser produktet fra et
perspektiv, men helst flere.
Det sidste billede er et vejkort og det har vi valgt fordi så kan man sådan få et overblik over hvor
det er vores butik har beliggenhed også er det også tit nemmere at finde stedet hvis man har et
billede.
Typografi
Display-typografi
Display-typografi går ud på designet. Det kan være en lille blomst, smiley osv. der kan gøre den store
forskel. Alle kender Coca Colas logo, også dette kan være et eksempel på display-typografi.
Læse-typografi
Læse-typografi går ud på at en brødtekst, eller bare en længere tekst skal kunne læses. Læseren skal uden at
overanstrenger sig, kunne læse tekste uden det mindste besvær. Seriffer kan for eksempel gøre det lettere, at
læse længere skrift på papir. Da du lettere kan få øjet til at følge med linjen. Det er dog omvendt på
computeren hvor en brødtekst bedst kan læses uden seriffer.
Konsultativ-typografi
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Konsultativ-typografi er til let læsning af en tekst, og til at læseren hurtigt kan finde de oplysninger han/hun
er ude efter.
Hvordan typografi er brugt i folderen
Display-typografi
Display-typografi kan mange forskellige ting, det kan være forskellige skrifter, en skygge eller en farve. Vi
har for eksempel valgt at gør drømmelandet pænere at se på ved at ændre farverne: Drømmelandet. Eller de
forskellige modeller har fået en bestemt skrifttype til hvert navn. Réver er en af drømmelandets modeller,
ordet réver betyder drøm på fransk. For så at gør modeller mere fransk gav vi den en finere skrifttype.
Læse-typografi
Brødteksten eller i hvert fald de længere tekster i folderen, skal alle kunne læses uden besvær. De
man så skal tage højde for er skriftstørrelse, ord på linjen & linjeafstand.
Vi har prøvet at køre skriften så stor som mulig uden, at den falder af siden.
Konsultativ-typografi
Vi har brugt konsultativ tekst, ved for eksempel modellerne hvor priserne stor lige, så man kan
finde dem. Vores "Find Os!"-side bliver der også brugt konsultativ tekst så det er lettere at finde
adressen, telefonnummeret eller andre oplysninger læseren nu skulle finde.
Skrifttype
I vores folder har vi valgt en masse forskellige skrifttyper, men mest af alt har vi brugt Times New
Roman, andre steder har vi brugt skrifttyper uden seriffer, hvor det har været en kort beskrivelse.
Times New Roman har vi brugt til de længere tekster i vores folder. Det er godt at holde det hver
for sig. 3 af siderne har vi brugt Times New Roman fordi det har været længere tekster og er derfor
lettere at læse, når det er en tekst med seriffer, og de 3 andre sider har der bl.a. været billeder og
mindre tekster hvor man sagtens kunne tillade sig at bruge andre skrifter uden seriffer, sådan mere
for designets skyld.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Skriftfamilie
Vi har både brugt Antikva og Grotesk i vores folder.
Det siges at den Groteske skrift er en meget finere skrift end Antikvaen, som for eksempel kan
bruges til små tekster og overskrifter, mens den Antikva er den mere kedelige og til lange tekster
som for eksempel en opgave, en roman osv. Da det er lettere for vores øjne at følge med når der er
seriffer på bogstaverne.
Som sagt tidligere havde vi 3 sider i vores folder hvori vi havde lange tekster, så derfor brugt en
skrift fra Antikva familien, så det er lettere at læse, da de er med seriffer. Og de tre andre har vi
nogle forskellige skrifter fra den Groteske familie, da vi også tænkte på at vores folder skulle se
godt ud, både med design og udseendemæssigt.
AIDA
AIDA er en forkortelse for: Attention - Interest - Desire - Action.
Hvis man arbejder med reklame såsom vores folder. Aida-modellen handler om at, i folderen er der
noget som skal skabe opmærksomhed, senere hen skabe noget interesse for læseren, derefter skabe
lysten og nysgerrigheden så læseren har lyst til at læse videre, og til sidst men ikke mindst skabe en
handling.
Attention: Står for opmærksomhed, i en reklame skal man skabe opmærksomhed, før læseren
overhovedet har lyst til at læse videre i produktet, noget som skal fange øjet. Det kan både være
billede og tekst. Ofte står det som skal forestille sig at være opmærksomhedskrævende over
halvdelen på siden og tit med sådan noget som, OP TIL 66 % RABAT, MERE GOSSIP, med
billeder kunne det være hvis man nu snakkede om gossip, mange mennesker som står og hvisker til
hinanden på billedet, i stedet for at alle på billedet bare glor ind i kameraet.
Interest: Står for interesse, det som får læseren til at blive ved med at læse produktet. Det samme
som før, kan det både være tekst eller billede.
Desire: Står for ønske, det som får læseren til at ønske produktet. Dette sted er der oftest tekst. Det
beskriver produktet på den mest positive måde som overhovedet muligt. Det skal også vise en god
stemning og sammenhold.
Action: Til sidst men ikke mindst handling, det som får læseren til at handle, at købe produktet.
Også dette er oftest tekst, oplysninger, hvor varen kan købes og hvordan. Tit er der også et billede
af produktet som man reklamere.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Hvordan AIDA bliver brugt i vores folder:
Attention:
Attention i vores folder er for eksempel en overskrift som: Find Os! Det kunne
også have været Drømmelandet osv.
Det er så ment til at læseren/ modtageren bliver opmærksom på vores produkt,
og har lyst til at læse videre.
Interest:
Interest kan være at produktet har en relevans for modtageren, så de faktisk får lyst til at læse
videre, og eventuelt købe produktet, det vi har brugt i vores folder, er selve historien ”prinsessen på
ærten” og ”forskellen”, hvor vi prøver at skabe interesse, til læseren.
Desire:
Desire altså ønsket om produktet, det kan være en meget rosende tekst om produktet, der giver
læseren en helt anden mening om produktet, her kunne man også sige at ”forskellen” er en del af
dette, at gøre sådan så kunden for lyst til at læse mere om produktet.
Action:
Action kan være konsultativ tekst hvor oplysning omkring forhandleren står, eller et billede af
produktet, det har vi gjort ved at lave en bagside, med alle facts, omkring hvor vi har beliggenhed,
nummer og mailadresse.
KISS
KISS er en forkortelse af: Keep it simple stupid
Det handler om at gøre sine budskaber så enkle som overhovedet muligt. Det skal være enkelt og
simpelt, ikke støjende og overdrevet.
At gøre dem så enkle som muligt er ikke ensbetydende med at man skal skærer noget af teksten af,
men at man ligesom skærer støjen af.
Hvordan den kunne have set ud, uden KISS
Efter vores mening tror vi at det havde været meget støjende og overdrevet, hvis ikke vi havde brugt
KISS. Fordi så havde vores produkt ikke været nær så pænt opstillet og kort, men i stedet en hel
masse tekst, støjende og gøre kunderne forvirret.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Gestaltlovene
Gestaltpsykologien er grundlagt i år 1912 i Frankfurt af Max Wertheimer og hans studerende
Wolfgang Köhler og Kurt Koffka. Gestaltpsykologien går ud på hvordan hjernen opfatter former og
evnen til at se forskellige former på et billede. Mange har nok set et billede med et motiver der
danner to forskellige billeder, men der kan kun ses et billede af gangen. På det nedstående billede
kan der være tale om to mennesker over for hinanden eller en vase. Dette billede er kendt som
"Rubins Vase".
Hvordan gestaltlovene er brugt i folderen
Gestaltlovenes principper har vi ikke brugt i folderen, da vi har holdt det meget simpelt og neutralt
hele vejen. Vi har gjort meget ud af, at vores budskab ikke skal forstyrres af en hel masse skrift og
billeder. Vi ville heller ikke skabe en forvirring til modtageren eller støj.
Redegørelse for endelige folder
Den endelig folder er produceret i Publisher. Vi startede med en skabelon, hvori vi derefter slettede og
tilføjede former. Du kan se vores folder i Publisher, i vores billag (Publisher 1. & 2.). Rapporten er skrevet i
Word & Openoffice. Forsiden og skitser er lavet i Flash (kan ses i billag skitse 1, 2 & 3), da vi finder det en
hel del lettere at arbejde i end for eksempel Paint. Billederne der er sat ind, har vi selv taget hos Bouchra. Det
er ment til at give et indblik på hvad firmaet sælger, og en bedre forestilling omkring om læseren vil købe
eller ej. Vi havde valgt Publisher til vores folder, da det er et program beregnet til brochure, foldere og andre
elementer i den stil.
Vi synes selv at vores folder er blevet vellykket.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Målgruppe
Vores tænkte målgruppe er egentlig en fælles målgruppe for alle, men vores kunder er for det
meste: nygifte par, forældre og forældre som køber til deres børn.
Drømmelandet byder alle velkomne ligemeget hvor gammel du er, for vi har madrasser i alle
målgrupper.
Konklusion og evaluering
Vi har løst opgaven meget godt da vi har fulgt de forskellige regler, og holdt det simpelt. Vi har
heller ikke afsat en total urealistisk målgruppe, eller et urealistisk sted at sætte vores foldere
frem. Programmerne har været lidt af en udfordring, da det havde været lang tid siden, vi begge
havde arbejdet med Publisher. Vi fandt dog ud af det, og lavet hvad vi vil kalde en vellykket
opgave.
Bilagene
Publisher 1
.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
Publisher 2
.
Vores 2 forskellige forsider
Forside 1. Forside 2.
Skitse 1, 2 & 3
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09
3 af vores skitser er her i dette dokument. 2 af de andre er afleveret i hånden.
[navn fjernet] & [navn fjernet] 1.a Kommunikation it rapport. 05/10-09