
20
Plademateriale af kobber: 0.15m x 0.15m kapacitans 0.043µF
Plademateriale stål: 0.15m x 0.15m kapacitans 0.036µF
Da kobber er en bedre leder end stål ventede vi at kobber gav en større kapacitans end stål og det
gjorde det også. Vores resultat stemmer godt overens med teorien.
Pladeafstand 0,05m: 0.15m x 0.15m kapacitans 0.043µF
Pladeafstand 0.1m: 0.15m x 0.15m kapacitans 0.037µF
Vi ventede uf fra teorien at kapacitansen er omvendt proportional med afstanden mellem pladerne,
dvs. en fordobling af afstanden skulle give en halvering af kapacitansen. I vores forsøg bevirkede en
fordobling af afstanden at kapacitansen faldt med en faktor på 0.86, dvs. resultatet var i den rigtige
retning men med en ændring der var for lille.
Materiale (papir) mellem Pladerne: kapacitans 0.067µF, afstand mellem pladerne 0.01m
Uden Materiale mellem Pladerne: kapacitans 0.061µF, afstand mellem pladerne 0.01m
Materiale (porcelæn glas) mellem Pladerne: kapacitans 0.095µF, afstand mellem pladerne 0.005m
Uden Materiale mellem Pladerne: kapacitans 0.071µF, afstand mellem pladerne 0.005m
Vi ventede at papir mellem pladerne forøger kapacitansen med en faktor på ca. 2, og at glas forøger
kapacitansen med en faktor på mellem 2 og 16. Som det ses, var begge ændringer i den rigtige
retning, men meget mindre end forventet. Dette går igen næsten overalt: vi får en forandring i
kapacitansen der er i den rigtige retning, men er alt for lille.
Resultaterne stemte overens med det ventede. Vi forventede at spændingsfaldet over to
serieforbundne kondensatorer med samme kapacitans er identisk. Og det stemte bortset fra en lille
afvigelse på 0,05 v. Vi undersøgte hvor stor en del af den energi der var til rådighed efter opladning
af en kondensator, der faktisk blev brugt til at hæve loddet op, og vi fandt at kun 3,2 % blev brugt.
Dvs. resten gik tabt, så det vi kan konkludere er at der går mere tabt end vi bruger.
0,036 J / 1,125J = 0,032*100 = 3,2 %