Kondital test - Rapport
Formål
Formålet med dette forsøg er at teste to forsøgspersoners kondital ved anvendelse af Åstrands to punkts
test og en watt max test
Teori
Konditallet er et tal for, hvor god ens kondition er. Det er et udtryk for hvor effektiv ens krop er til at optage
ilt. Dvs. hvor gode lungerne er til at ilte blodet, hvor effektivt hjertet kan pumpe blodet rundt i kroppen,
samt hvor gode muskelcellerne er til at optage ilten og udnytte den til energiproduktion. For at kunne
sammenligne personer af forskellige størrelser uafhængigt af hinanden måles konditallet i mLO
2
/min./kg.
Drenge i alder 15-19 års alderen har i gennemsnit et højere kondital end piger. Det skyldes bl.a., at drenges
gener koder til at blive bygget med et lidt større hjerte, lidt mere blod, større muskler og lidt mindre
fedtdepoter end piger gør. Det kan også skyldes at drenge i ungdomsårene generelt er mere aktive end
piger. Derudover er hæmoglobin koncentrationen, som er af betydning for ilttransporten i blodet, lavere
hos kvinder end den er hos mænd.
Et middelkondital for unge mennesker ville ligge mellem 40 og 55, mens nogle eliteidrætsudøvere ligger
helt oppe i 90’erne, bl.a. lagrend løbere der har de højeste, da hele kroppen er i brug konstant over lang
distance og der kræves derfor konstant et højt iltindtag for at kunne opretholde energien i musklerne.
Sådan et højt kondital er ikke nødvendigt blandt fx 100-meter løbere, vægtløftere og spydkaster, for der er
der nemlig tale om anaerob arbejde. Anaerob træning betyder ”ikke iltkrævende” træning, det skyldes at
når der skal arbejdes 100 % kan den normale ilttilførsel til musklerne ikke følge med. Derfor har musklerne
nogle alternativer til at sikre sig energi til genopbygning af ATP via processer, der ikke kræver ilt.
Kreatinfosfat (KrP) ligger lagret i muskelfibrene som en alternativ energikilde. Når KrP spaltes, frigøres
energi, som bruges til genopbygning af ATP. Processen forløbes således:
KrP + ADP → ATP + Kr
Når musklerne stopper med at arbejde bliver KrP genopbygget ved, at processen forløber i den modsatte
retning. Ved maksimal intensitet, med KrP som eneste energikilde, er der energi nok til at man kan arbejde i
ca. 6 sekunder. Dog vil den situation aldrig forekomme i praksis, da der altid vil være andre former for
energikilder, fx glykogen som også er lagret i musklerne. Ved få sekunders arbejdes vil denne form for
energi især blive anvendt. Det sker ved spaltning af glykogen (glukose). Processen forløbes således:
Glykogen + 3 ADP + 3 P → 3 ATP + 2 Mælkesyre
Under hårdt arbejde møder man på et tidspunkt træthed, det skyldes musklernes ionbalance er forskudt,
sådan at der mangler kalium i musklerne. Mælkesyren som også bliver dannet i processen, beskytter mod
et for stort kaliumtab. Denne grund til træthed er forholdsvis ny opdagelse i videnskaben og kan ikke
bekræftes 100 %, derfor skal denne teori tages med forbehold.
Det modsatte er anaerob træning er aerob træning, hvilket vil sige at der bliver dannet energi i musklerne
med ilt som energikilde. Denne metode anvendes normalt ved længere tids arbejde, da de anaerobe
energikilder hurtigt løber tør. Derfor snakker vi især om sportsgrene som lagrend, maraton, cykling og
triatlon.
Ilt og glukose optages i muskelcellerne, hvorefter affaldsstofferne kuldioxid og vand bliver ført tilbage i
blodet og ud af kroppen igen. Mens der bliver dannet energi til genopbygning af ATP i muskelcellerne.
Processen ser således ud:
C
6
H
12
O
6
+ 6O
2
+ 30(ADP + (P)) → 6CO
2
+ 6H
2
O + 30 ATP
Denne form for energi kan teoretisk fortsætte i en uendelighed, så længe der er energi og glukose til stede.
Men ved høj intensitet er der selvfølgelig også andre faktorer, der spiller ind.
De to tests, der anvendes i dette forsøg er begge indirekte tests. Det skyldes, at testene er taget ud fra
andre parameter end selve iltoptagelsen og ved hjælp af beregning kommet frem til resultatet.
Resultaterne bliver derfor, logisk nok, ikke præcise. Hvis man skulle lave en direkte test krævede det udstyr,
som skal kunne måle forsøgspersonens (FPs) ilt- og CO
2
-koncentrationer samt volumen på ud- og
indåndingsluften. Så udregner man, hvor stor forskellen fra den ilt der kommer ind til den ilt der kommer
ud. Dermed får man det præcise kondital.
Der er dog stadig meget forskel på de forskellige indirekte tests. Bl.a. har vi i dette forsøg at gøre med en
sub max test og en max test. Forskellen er, at man ved max testen ved hvad den præcise intensitet FP max
kan klare. Mens man ved en sub max test, regner sig frem til hvad FP kan klare og derfor giver usikkerheder
i oprigtigheden. Man vil normalt bruge sub max testen til bestemmelse af kondital ved personer der fx kan
have dårligt hjerte eller meget overvægtige personer og generelt mennesker der kan komme i livsfare ved
en for høj puls. Max testen anvendes mere til personer, der ikke har det nøjagtige udstyr til måling af
iltoptagelse. En max test vil være den mest optimale og normale af de to.
Materialer
Ergometercykel
Puls ur
Øvelsesvejledning med tabeller
Metode
Åstrands to punkts test:
o Sadelhøjden indstilles og pulsmåler monteres.
o Cykelarbejdet påbegyndes.
o Testen gennemføres ved fast kadence.
o Belastning (bremsekraften) indstilles. Belastningen indstilles således at pulsen ligger stabilt
(efter ca. 6 min.) i området mellem 120-140 slag/min.
o Effekten og pulsen noteres, mens tiden startes forfra og FP fortsætter med en højere
submaksimalt arbejde med en konstant puls på ca. 150-170 slag/min til steady-state-puls.
o Effekt og puls noteres igen.
o VO
2
max bestemmes ved hjælp af bilag 2 i øvelsesvejledningen.
Watt max test
o Sadelhøjde indstilles og pulsmåler monteres.
o Startbelastning vælges ud fra alder, køn og forventet arbejdsevne. Det kan være 45 W for
kvinder og 60 W for mænd.
o Kadencen holdes i hver arbejdsperiode og der arbejdes til udmattelse.
o FP påbegynder cykelarbejdet og stopuret startes.
o FP arbejder nøjagtig i 2 min, hvorefter belastningen øges et trin (45 W for kvinder og 60 W
for mænd).
o Belastningen øges fortløbende i 2 minutters intervaller, indtil FP ikke kan fastholde
arbejdsintensiteten. Ved dette tidspunkt stoppes uret og tiden samt pulsen noteres.
o VO
2
max bestemmes ved hjælp af bilag 3 i øvelsesvejledningen.
Resultater
Åstrands to punkts test:
Effekt (W)
Puls (slag/min)
1. belastning
125 W
118
2. belastning
210 W
153
Værdierne indsættes i et koordinatsystem med puls ud af x-aksen og effekt op af y-aksen og der tegnes en
ret linje igennem begge punkter:
FP’s max puls udregnes med denne formel Max puls = 220 - alder:
Aflæsning af effekt svarende til den estimerede maksimale puls: ca. 325 W. Dette tal er den maksimale ydre
effekt P
y
målt i watt
Indsættelse af P
y
i følgende formel (hvor 1,2 W/kg er hvilestofskiftet) for at finde den maksimale indre
effekt (P
i
) målt i watt:
Bestemmelse af VO
2
max ved at dividere P
i
med 333 W/lO
2
/min.:
For at bestemme konditallet, skal det omregnes til ml og divideres med FP’s kropsmasse (i kg):
FP’s kondital er derfor 56,3
Watt max test:
Tid(min.)
Start(0 min)
2
4
6
8
10
Effekt(W)
0
60
120
180
240
300
Puls(slag/min)
120
128
145
176
192
206
Sluttid: 10 min og 14 sek
Udregning af Watt-max:
14 sek. i ny belastning. Dette divideres med 120 sek, fordi hver belastning cykles i to min = 120 sek.
Derefter ganges med 60, fordi W steg med 60 for hvert interval.
Bestemmelse af VO
2
max ved hjælp af bilag 3 i øvelsesvejledningen: 4,28 lO
2
/min
For at bestemme konditallet, skal det omregnes til ml og divideres med FP’s kropsmasse (i kg):
FP’s kondital er derfor 58,6
Diskussion
(FP1 er forsøgsperson fra Åstrands to punkts test og FP2 er forsøgsperson fra Watt max test)
1. Vurdér forsøgspersonernes kondital i forhold til normalværdier for unge mennesker (se figur 65
side 44 i Biologi til tiden). Hvordan stemmer resultatet overens med hvor fysisk aktiv
forsøgspersonen er til daglig?
Hvis man kigger på figur 65 på side 44 i Biologi til tiden ud for mænd 15-19 år (da begge FP er
mænd), så ses det at både 56,3 og 58,6 ligger helt oppe i den høje ende. Dvs. både FP1 og FP2
burde være i ret god form. Disse værdier er ikke helt så høje, hvis man kigger på andre lignende
tabeller på nettet, der skal man nogle steder over 60 for at være blandt de højeste i den alder
1
.
Hvis der først tages udgangspunkt i FP1, så spiller han fodbold på rimelig højt plan og træner
fodbold eller styrketræner dagligt. Derfor ville man godt kunne tro hans kondital ville være højere
end 56,3. Sammenlignet med FP2, der har et kondital på 58,6, så skulle man tro FP2 dyrker mere
motion end FP1, men det er ikke tilfældet. FP2 har det sidste halve år ikke dyrket ret meget sport,
dvs. lidt volleyball en gang om ugen og noget indendørs fodbold en gang om ugen. Derfor skulle
man tro de 2 tal skulle være byttet om, eller FP1 bare skulle have et højere kondital. Man kunne
godt undre sig over hvad forskellen er, men det er her fejlkilderne fra test-metoden eventuelt kan
spille ind.
2. Angiv nogle fejlkilder ved test-metoden som gør, at resultatet måske ikke stemmer helt overens
med forsøgspersonernes faktiske kondital.
Som beskrevet i teorien, så er test-metoden taget ud fra andre parameter end selve iltoptagelsen
og ved hjælp af beregning kommet frem til resultatet. Den anvender nemlig FP’s puls i stedet for
iltoptagelse. Man kan derfor ikke være sikker på om den er sand. Derudover, i Åstrands to punkts
test, udregner man FP’s max puls ved at sige 220 minus alderen, i stedet for at måle den direkte,
hvilket heller ikke giver et optimalt tal, da pulsen kan svinge fra person til person. Fx er FP2’s puls
på 206, som er over 202, som skulle være det normale for en mand på 18 år. Man kan jo antage at
FP1’s hjertefrekvens var højere end 202, det vil medfører, at personen kan klare flere watt og
1
http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital%3F/
http://www.altomkost.dk/Fakta/Kondition_og_kondital/forside.htm
derfor have en højere iltoptagelse. Det kunne være en grund til, at FP1’s puls ser ud til at være
lavere end forventet.
Der er nogle andre faktorer der kan have påvirket det faktiske kondital, som ikke nødvendigvis har
noget med test-metoden at gøre: Bl.a. angav FP1, at han var forkølet, hvilket gør, at slimen lægger
sig på bronkierne og derved er iltoptagelsen ikke helt optimal. Andre former for sygdom kan også
have spillet ind. Hvis FP ikke havde fået nogen næringsstoffer inden forsøget blev foretaget, kunne
FP også hurtigt have gået ”sukkerkold”. Kadencen kan have svinget under forsøget, da den kun var
kun fastsat ved øjemål. Det medfører, at pulsen kan have været for høj, hvis man havde trykket for
hårdt i pedalerne i en periode og omvendt kunne pulsen have været for lav. Andre småting der kan
spille ind på, hvor højt konditallet, er hvordan generne koder (især forskel på drenge og piger), men
også om man har en overvægt at røde- eller hvide muskelfibre. Hvis man har flest røde muskelfibre,
vil man automatisk være mere udholdende, men ikke være så god eksplosivt. Derudover spiller FP’s
vilje også ind på, hvordan resultater ender, hvis man har tendens til at opgive hurtigt, giver det også
et lavere kondital. Hvis man derimod, har høj viljestyrke og presser sig selv til det yderste, får man
også et højere kondital.
3. Diskuter kort hvilke faktorer der påvirker konditallet.
Der er mange ting der kan påvirke konditallet og konditionen generelt. En af de store syndere til en god
kondition er rygning. Kulilte, som udgør en stor bestanddel af cigaretrøg, binder sig til hæmoglobinet i
de røde blodlegemer, hvilket ilt også gør. Forskellen er bare, at kulilte binder sig 200 gange bedre end
ilt gør. Derfor er konkurrencen ligesom afgjort og der vil ikke komme så meget ilt til kroppen som der
ville, hvis kulilte ikke havde været til stede.
2
Alkohol påvirker også konditionen, da leveren skal bruge kræfter på at nedbryde alkoholen, i stedet for
at producere glukose til andre organer i kroppen. Det føre til lavt blodsukker, især ved fysisk aktivitet,
og forringer præstationsevnen.
Kosten påvirker også ens kondition, da næringsstofferne fra maden er ligesom benzinen til en bil, man
kan ikke være aktiv uden. Alt efter hvad man spiser, så kan man få hurtig og kortvarig energi
(druesukker), som kommer hurtigt igennem fordøjelsessystemet, som er godt under kortvarigt arbejde.
2
http://www.liv.dk/fileadmin/user_upload/skadevirkninger/Rygning_og_kondition.pdf
Mens noget mad (brød) er bedre til langvarigt arbejde, da det tager længere tid at komme igennem
fordøjelsessystemet og derfor kan blive ved med at holde energien på et fornuftigt niveau.
Endelig påvirker alderen også ens kondital: jo ældre man er, jo lavere et kondital.
4. Sammenlign kort de to testformer submax og maxtest. Giver en indirekte konditest et realistisk
billede af konditallet og hvornår giver det mening at teste kondition med disse to tests?
De to testformer både ens og forskellige. Som sagt, er de begge indirekte tests, hvor den ene arbejder
på et submaksimalt niveau, dvs. pulsen ikke kommer helt op på max, som den gør ved en max test.
Man kan sige, at disse former for test, giver et ca. billede af hvordan ens kondital er. De er gode at
bruge til normale mennesker, der ikke udøver sport på topniveau, da disse tests kan udføres med
meget lidt og billigt udstyr og stadig give et fornuftigt resultat. Testene ville være super gode at bruge i
sammenhæng med, at man gerne vil se en udvikling, fx hvis man ønsker at komme i bedre form. Man
kan teste inden man går i gang og derefter teste igen efter nogle måneder for at se udviklingen.
Testene vil ikke blive anvendt i sammenhæng med, at man prøver at slå verdens højeste kondital, da
tallet aldrig vil være helt præcist.
5. Forklar begrebet iltgæld.
Når man er forpustet efter at have været aktivt er det, fordi lageret af ATP og kreatinfosfat er i bund og
skal gendannes. Det sker via respirationsprocessen, hvortil man skal bruge ilt. En del af den ilt man
skylder, går også til muskelcellernes indhold af myoglobin, som har afgivet det mest af deres iltlager og
skal også genopbygges. Derudover har både muskel- og leverceller brug for ilt til at omdanne
mælkesyre til glykogen. Det kalder man iltgæld. Gælden er tilbagebetalt efter et minuts tid.
6. Angiv nogle grunde til at det er vigtigt at have et godt kondital
Når man har et godt kondital, er man i god form. Når man er i god form, forebygger diabetes 2, forhøjet
blodtryk og andre hjerte/karproblemer. Man forebygger fedme og overvægt. Man undgår forskellige
kræftformer. Man får mere energi og overskud, når man er i god form. Samtidig med at det giver et
bedre selvværd og større selvtillid. Til sidst, men ikke mindst, kan man gøre konditionstræning til en
social begivenhed og på den måde have det sjovt på samme tid med, at man undgår alle problemerne
med en dårlig form.
Konklusion
For at summere op, så blev forsøget gennemført som formålet angav. Vi fik to kondital på 56,3 og 58,6 som
stemte rimelig fornuftigt overens med, hvilken form de 2 forsøgspersoner er i. Dog skulle man have troet,
at FP1 havde højere kondital end FP2, da FP1 dyrker en del mere sport end FP2. Mens som angivet fra
fejlkilderne, så kan test-metoden have spillet ind på, hvor præcis konditallet var. Det kan derfor
konkluderes, at disse tests kan anvendes, men altid skal tages med en smule forbehold, da det aldrig vil
blive præcist.
Litteraturliste
Bog:
Biologi til tiden
Nettet:
http://sitecore.dif.rove.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=651
http://www.viivaa.dk/alkohol-og-traening.aspx
http://www.liv.dk/fileadmin/user_upload/skadevirkninger/Rygning_og_kondition.pdf
http://www.e-pages.dk/trygfonden/76/167