vi her snakker om. Og her indgår også proteiner, dog i et mindre omfang. Forbrændingen i cellerne
foregår ved hjælp af ilt, og hvis der ikke foregår en ilttilførelse, kan denne forbrænding altså ikke
forekomme. Forbrændingen sker ved hjælp af enzymer. Da vi snakker om idræt, er det den
energiomsætning som sker i musklerne, som interessere os, da det er musklerne der bevæger os.
Hvis vi ser på kontinuerlig træning, findes der herunder to forskellige former for kontinuerlig
træning, langsom kontinuerlig træning og hurtig kontinuerlig træning. I den langsomme
kontinuerlige træning indstiller man sig på at være aktiv i fra 45min til 4timer, og man træner her
med en forholdsvis lav puls, ca. 50-60% af den maksimale.
Hvis vi derimod ser på hurtig kontinuerlig træning, varer denne fra ca. 20 min til 45 min. her
skal pulsen ligge på ca. 70-80% af den maksimal. Generelt set, gælder der om kontinuerlig træning,
at den skal være uden pauser og vare mindst 20 min.
Den anden form for træning er intervaltræning, og vi skælner igen imellem to forskellige
former, nemlig lange intervaller og kort-kort. Generelt betyder intervaltræning, at man skifter
imellem at være aktiv og holde pause. Man siger som regel at pauserne aldrig er længere end
arbejdsperioden. Da det er korte perioder man arbejder i, skal intensiteten være høj, og pulsen skal
ligge tæt på den maksimale. Hvis man løber lange intervaller skal arbejdsperioderne ligge
længdemæssigt et sted mellem 2 og 10 min. og pauserne skal have en tilsvarende længde. Fx kan
man løbe i 3 min og holde 2min. pause. Hvis man løber kort-kort intervaller, som navnet hentyder,
er her både pauser og arbejdsperioderne altså meget korte, fx 15sek.
Oftest er det intervaltræning med lange intervaller, som regnes for den hårdeste træningstype,
til gengæld er den let at dosere og den er den effektiveste hvad angår træning af hjertefunktionen
Forsøgsbeskrivelse:
Første løbetest(kontinuerlig løbetest)
Den første af de to konditionstests vi var igennem, var nok den mest kendte af alle, en tolv
minutters cooper-test. Cooper-testen går ud på, at man skal løbe så langt så muligt, på tolv minutter.
Herefter, kan man så finde sit konditionstal, ved hjælp af to tabeller (se bilag 1.). Man kan bruge
cooper-testen til at bestemme sit konditionstal, fordi der er en sammenhæng mellem løbehastighed
og iltoptagelse. Det betyder, at uanset alder, køn og kropsvægt koster det i princippet lige meget
energi (ilt) for to personer at løbe med den samme hastighed. I en cooper-test er der dog en
usikkerhed, denne forekommer specielt hvis man er i meget god form, eller meget dårlig. Folk i
meget god form, vil få overvurderet deres iltoptagelse, og folk i dårlig form vil ligeledes få