
9
”.. the wide gap between the best performing schools, which are typically fee-
charging public schools, and the poorest performing schools, which are state schools
in deprived areas.”
16
(Ruth Flensted, Bente Sibbernsen, Bodil Hess Toft, 2008)
Det er ikke alle englændere der har råd til at få deres børn i private skoler, og derfor
må de bruge de offentlige skoler. De offentlige skoler er bare ikke af samme stan-
dard, som de private skoler, så derfor vil der blive ved med at være stor forskel mel-
lem rig og fattig i det engelske samfund. Når ca. 93 % går i offentlige skoler, så er
det en stor del af befolkningen, som ikke får den optimale kvalitet af uddannelse,
som private skoler kan give. Det samfundsøkonomiske mål udligning af sociale for-
skelle vil blive forringet og gini koefficienten vil nærmere sig 1. Det vil være de
samme generationer der vil gå på privat skolerne, fordi det vil være svært for de an-
dre samfundsgrupper at få råd til at komme ind. Staten har ikke lavet gode rammer
for uddannelsen, og sørger ikke for at hele befolkningen kan få den samme form for
uddannelsesstandard. Der bliver ikke sørget for opgradering, som var en af Porters
diamants vigtigste ord.
Skoler under statens styre har siden 1988 skulle følge en undervisningsplan, så alle
skolerne var på samme niveau og eleverne blev undervist i det samme undtagen hvor
i landet de var. Under det offentlige system kan man starte med at vælge at sende
sine børn i mellem 2-5 års alderen i børnehave. Derefter kommer der en slags under-
skole/grundskole, som kaldes for ’primary school’, hvor børnene har en alder i mel-
lem 5 og 11 år. De har en lærer som underviser dem i alle fagene og samtidig skal
lære dem, hvordan man opfører sig i samfundet. Den sidste del af den obligatoriske
del er en skole, også kaldet for ’secondary schools’, hvor eleverne er 11-16/18 år.
Der er to former for denne skole type, og enhedsskolen er der hvor de fleste elever
tager hen uden at have specielle evner. Den anden skoletype for 11-16/18-årige, er,
skoler, der har specialiseret sig inden for et område. Det kunne være religiøse skoler,
som er skoler der udover undervisningen dyrker en religion. Så er der skoler der lig-
ger vægt på det boglige, hvor eleverne skal igennem en test for at blive optaget. Dis-
se skoler deles tit op i drenge- og pigeskoler, altså kønnene er ikke blandet i skolerne.
Man skal betale for at gå i privatskolerne, og det er nok også derfor at der kun er om-
kring 7 % af de engelske børn, der går i privatskoler. Privatskolerne er oftest kost-
16
Ruth Flensted, Bente Sibbernsen, Bodil Hess Toft, What’s Up Britain, Gyldendal 2008