Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Samfundsfag A
Studieretningsprojekt 2012
Side 1 af 22
Indhold
1. Indledning .................................................................................................................................. 2
2. Metode ...................................................................................................................................... 2
3. The Patriot Act ........................................................................................................................... 3
3.1 11. september 2001 ............................................................................................................ 3
3.2 Homeland security .............................................................................................................. 4
4. Analyse af ”The President’s State of the Union Address” ......................................................... 6
4.1 Sproget og de retoriske virkemidler .................................................................................... 6
4.2 Talens diskurs ...................................................................................................................... 9
4.3 Københavnerskolen ........................................................................................................... 13
5. Kritikken af indgrebene i ”USA Patriot Act” ............................................................................ 15
5.1 Kommunitarisme ............................................................................................................... 15
5.2 The common good vs. private liberty ............................................................................... 16
5.3 “USA Patriot Act” til debat ................................................................................................ 16
5.4 Delkonklusion .................................................................................................................... 19
6. Konklusion ............................................................................................................................... 20
7. Perspektivering ........................................................................................................................ 21
Litteraturliste ............................................................................................................................... 22
Bilag
Studieretningsprojekt 2012
Side 2 af 22
1. Indledning
Da USA i 2001 blev ramt af det værste terrorangreb i verden til dato, begyndte et nyt kapitel i
verdenshistorien. USA stod pludselig overfor et kæmpe problem, da angrebet var sket inden
for landets egne grænser. Paradoksalt nok var landet med verdens ældste og stadigt
fungerende forfatning, altså pludselig i en situation, hvor et kompromis med denne, virkede
som den eneste vej til genoprettelsen af fred og tryghed i USA. Den amerikanske forfatning har
altid stået som den altoverskyggende lov, og hver enkelt amerikaner har altid stået fast ved
sine rettigheder som står beskrevet heri.
Derfor er det altså interessant at se, hvordan USA formåede at gennemføre en lovgivning, som
så mange anklager for at være forfatningsstridig. Hvad var det ved angrebet den 11.
september, der ændrede så meget ved den verden man førhen havde kendt til? Hvorfor var
det, at en ny lovgivning blev udarbejdet? Og hvordan lykkedes det præsidenten at overbevise
sin befolkning om, at denne lov var nødvendig i krigen mod terror?
Disse spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i denne opgave. Jeg vil lave en kort redegørelse af
terrorangrebet d. 11. september og indholdet af ”USA Patriot Act”, som vil fungere som
fundament for resten af opgaven. Herefter vil jeg lave en analyse af præsidentens ”State of the
Union Address 2002” hvor jeg vil fokusere på sproget, de retoriske virkemidler, talens diskurs
og til sidst benytte mig af Københavnerskolens begrebsapparat til at belyse præsidentens
italesættelse af terror som en trussel.
Derefter vil jeg ud fra en neokommunitaristisk opfattelse vurdere hvorvidt kritikken af
antiterrorloven er berettiget. Til slut vil jeg bruge min konklusion til at perspektivere frem mod
i dag.
2. Metode
Til at belyse emnet ”Konsekvenserne af 11. september i USA” har jeg valgt at benytte mig af
fagene engelsk og historie.
Valg af materiale
Jeg er blevet bedt om at lave en analyse af et selvvalgt materiale, hvori præsidentens
italesættelse af ”USA Patriot Act” belyses. Til dette har jeg valgt at benytte mig af
præsidentens ”State of the Union Address 2002”.
Valget faldt på denne tale, da den giver et godt billede af, hvilken situation landet befandt sig i,
på daværende tidspunkt. Da talen heller ikke fremstår som et udtryk for den panik der opstod
umiddelbart efter terrorangrebet, idet talen først blev holdt godt fire måneder efter angrebet,
Studieretningsprojekt 2012
Side 3 af 22
er den også mere troværdig at arbejde med. Samtidig er talen blot én i rækken, eftersom at
præsidentens ”State of the Union”-tale er en årlig tilbagevendende begivenhed. Talen er
dermed ikke afholdt i anledning af 11. september. Dette er igen er et positivt træk ved talen,
hvis man skal forstå situationen i månederne efter terrorangrebet.
Talens længde har også haft indflydelse på mit valg heraf. Da talen er lang, er muligheden for
at lave en god analyse også til stede, idet præsidenten kommer ’rundt’ om mange ting,
vedrørende 11. september.
Talen har dog også nogle ulemper, set i lyset af hvad jeg skal bruge den til. Da talen afholdes
som en årlig tilbagevendende begivenhed, er der midt i talen et langt afsnit omhandlende
økonomi, som ikke har den store relevans i denne opgave.
Valg af analyseværktøjer
I det min analyse skal formå at belyse præsidentens italesættelse af behovet for ”USA Patriot
Act”, har jeg valgt at benytte mig af bl.a. Københavnerskolen. Dette gør jeg, idet skolens
begrebsapparat formår at sætte netop italesættelse i fokus, og derudover formår skolen at
arbejde videre med dette begreb. Hvad selve Københavnerskolen er, vil jeg belyse senere i
opgaven.
3. The Patriot Act
3.1 11. september 2001
Den 11. september 2001 blev USA ramt af et terrorangreb. Tidligt om morgenen lettede fire
store fly fra Bostons lufthavn med kurs mod Californien. Alle fire fly blev kapret af terrorister.
To af flyene fløj ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York, et tredje fly ramte
Pentagon i Washington, mens det fjerde fly, som det formodes havde kurs mod enten Det
Hvide Hus eller Kongressen, styrtede ned på en mark i Pennsylvania.
1
Om aftenen d. 11. september 2001 udtalte USA’s daværende præsident George W. Bush, at
USA var blevet angrebet af terrorister, han sagde derudover: ” Today, our fellow citizens, our
way of life, our very freedom came under attack in a series of deliberate and deadly terrorist
1
Grøndahl, Fenger Malene, afsnit: Terrorhandlingens forløb
Studieretningsprojekt 2012
Side 4 af 22
acts”
2
og med dette indvarslede han at USA nu var i krig mod terroristerne og de lande som
husede dem.
Selvom ingen stod frem og påtog sig ansvaret for angrebet, blev terrororganisationen al Qaida,
som var ledet af Osama Bin Laden, hurtigt gjort ansvarlige. Senere fandt man ud af, at der
mere specifikt var tale om fire unge mænd fra Hamborg-cellen
3
, som var bagmændene for
planlægningen af angrebet. Der var altså tale om en asymmetrisk krigsførelse
4
, hvor: ”et lille
antal flykaprere, kun bevæbnet med knive, havde, ved brug af ganske almindelige
flyvemaskiner som bomber, rettet et lammende angreb mod Verdens eneste supermagt, (…)”.
Udover denne skævvridning af magtforholdene, var der også tale om terrorister som igennem
længere tid havde befundet sig i USA, og dermed forberedt angrebet ’indefra’.
5
Mohammed
Atta, som var lederen i Hamborg-cellen, tog i sommeren 2000 til USA på pilotkursus, hvor han
lærte at flyve netop den slags fly, han året efter kaprede.
6
Det står altså klart, at USA stod tilbage med et stort problem efter terrorangrebet 11.
september. George W. Bush havde erklæret ‘krig mod terror’. Men da man havde fundet ud af,
at terrorangrebet og forberedelserne heraf var sket ’indefra’, skulle krigen altså bekæmpes
ligeså meget i USA, som den skulle bekæmpes i de lande som husede terroristerne. En ny lov
skulle gøre krigen mod terror inden for USA’s grænser lettere.
3.2 Homeland security
Den 24. oktober 2001 lå en ny antiterrorlov klar, hvis hovedformål var at bekæmpe terrorisme
og øge sikkerheden i USA. Denne lov fik navnet: “Uniting and Strengthening America by
Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism Act” eller forkortet i
daglig tale til: “USA Patriot Act”. Loven blev vedtaget blot få uger efter 11. september og dette
skete med et stort flertal både i senatet og i kongressen. Jeg vil nu komme med en kort
redegørelse for loven. Mit fokus vil ligge på de dele af loven som af eftertiden, er blevet
omdiskuteret som værende i strid med ’The Fourth Amendment’
7
2
Bush, George W., 9/11 Address to the Nation
3
Terrorceller er en masse små terrorgrupper rundt omkring i verden, der kan handle uafhængigt af
hinanden, uden at være underlagt en hierarkisk orden. Dette er med til at vanskeliggøre
opklaringsarbejdet, da hver celle skal nedlægges en af gangen.
4
Olsen, Anna Okkels og Søren Mørch, USA’s nye verdensorden, s. 140
5
Ibid. s. 140
6
Grøndahl, Malene Fenger, afsnit: Tæt på terrorristerne
7
’The Fourth Amendment’ er den del af ’Bill of Rights’ som bl.a. sikrer den amerikanske befolkning mod
uretfærdige/ ubegrundede ransagninger.
Studieretningsprojekt 2012
Side 5 af 22
”USA Patriot Act” er delt op i ti titler. Hver af disse titler indeholder lovændringer, der har til
formål at gøre det nemmere at efterforske terrorisme og dermed undgå terrorangreb lignende
det, der ramte USA d. 11. september. Især titel to og titel fem har været kritiseret meget af
borgerrettighedsgrupper. Derfor har jeg, i min redegørelse, fokuseret på netop disse to dele af
”USA Patriot Act”.
Titel II – ENHANCED SUVELLIANCE PROCEDUERES
I denne del af ”USA Patriot Act” gøres det lettere for regeringen, at overvåge mistænkelige
personer i USA. Det bliver tilladt at foretage alle former for aflytning hvis der er mistanke om
terrorisme. Før indførelsen af ”USA Patriot Act” var det kun tilladt at aflytte en ’tråd’, hvis man
ville overvåge en person. I dag er det tilladt at følge denne person, lige meget hvor personen
befinder sig. Dette sker fx ved at følge både personens mobiltelefon og computer.
8
Derudover
bliver det lettere for forskellige politiafdelinger, at dele informationer om personer under
mistanke. Til sidst i titel II bliver retten til at ransage mistænktes bolig, uden mistænkte selv er
til stede under ransagningen, eller er blevet informeret herom
9
, tilføjet som en vigtig beføjelse
i loven.
Titel V - REMOVING OBSTACLES TO INVESTIGATING TERRORISM
I denne del af ”USA Patriot Act” bliver brugen af National Security Letters (NSL) præsenteret.
Brevene sendes til personer, der sidder inde med informationer om den person der
efterforskes. Brevene skal holdes hemmelige både for personen som efterforskes og resten af
offentligheden.
10
Andre centrale områder af lovgivningens beføjelser er desuden: en større beskyttelse af
grænserne; tilføjelse af en række kriminelle handlinger, der skal opfattes som
terrorhandlinger; en forbedret efterretningstjeneste; samt oprettelsen af en ’Counterterroism
Fund’.
8
Grabianowski, Ed, How the Patriot Act Works
9
Grabianowski, p. 1
10
Grabianowski, p. 2
Studieretningsprojekt 2012
Side 6 af 22
4. Analyse af ”The President’s State of the Union Address”
4.1 Sproget og de retoriske virkemidler
Jeg vil i denne del af min analyse opdele talen i otte dele, hvori jeg kort redegør for afsnittets
indhold. De enkelte afsnit vil også indeholde en analyse af talens sprog og de retoriske
virkemidler.
1. afsnit - Afghanistan
11
I første del af talen generindrer præsidenten terrorangrebet d. 11. september. Denne
generindring bruger præsidenten til at understrege alle de ting der allerede er nået i krigen
mod terror.
”America and Afghanistan are now allies against terror”
12
. Invasionen af Afghanistan har altså
fået et positivt output ifølge præsidenten. Efter denne udmelding, nævnes en masse af de ting
USA’s invasion af Afghanistan har medført, bl.a. kvindernes frigørelse og oprettelsen af ’Det
Liberale Afghanistan’. Med andre ord er krigen, ifølge præsidenten, en succes.
2. afsnit – Patos
13
:
Herefter kommer der et kort afsnit på otte linjer, hvor præsidenten genkalder den sorg og
smerte den almindelige amerikaner oplevede i tiden efter d. 11. september. Præsidenten
fortæller historien om en kvinde, der en måned forinden begravede sin mand som døde i
Afghanistan. Denne historie bruges til at understrege grunden til, at denne krig bliver ført:
”Our cause is just”
14
gentager præsidenten, og ligger vægt på at mandens kamp ikke var
forgæves, men at han og andre der har mistet livet: ”(…) gave their lives for freedom.”
15
3. afsnit – Nuclear Weapons
16
:
Efter dette afsnit, hvor følelserne var i fokus og årsagen til krigen blev bestemt til at være
retfærdighed, kommer der et langt afsnit i talen hvor præsidentens fokus er på ’dem’ vs. ’os’.
Dette afsnit er baseret langt mere på logos. Afsnittet starter med at udlægge et skrækscenarie:
”Our discoveries in Afghanistan confirmed our worst fears, (…)”
17
Videoer med terroristernes
had, planer til frembringelse af kemiske våben, og landkort over amerikanske byer var blevet
11
Bush, 2002, l.8-36
12
Ibid. l. 23
13
Ibid. l.38-48
14
Ibid. l.47
15
Ibid. l.48
16
Ibid. l.50-118
17
Ibid. l.50
Studieretningsprojekt 2012
Side 7 af 22
fundet. Præsidenten taler herefter om alt det arbejde der allerede er blevet gjort for at
komme terroristerne til livs. Men vender hele tiden tilbage til det faktum at krigen mod terror
langt fra er slut. Her prøver præsidenten altså at balancere mellem krigens succes og den lange
vej der stadig er, før ’krigen mod terror’ er vundet.
Til sidst i afsnittet fremstiller præsidenten er reel trussel mod de lande som samarbejder med
terroristerne og siger: ”If they do not act, America will”
18
. Disse trusler er i talen især rettet i
mod Iran, Irak og Nordkorea. Da præsidenten nævner disse tre lande som frihedens største
fjender, benytter han sig i stor grad af appelformen patos: Nordkorea bliver italesat som et
land der fremstiller masseødelæggelsesvåben, mens befolkningen sulter; Iran fremstilles som
et land hvor få enkeltstående personer undertrykker befolkningens håb om frihed; og Irak som
et regime: ”(…) that has already used poison gas to murder thousands of its own citizens –
leaving the bodies of mothers huddled over their dead children.”
19
Samtidig er denne trussel
med til at forstærke ’os/dem’-forholdet, da alle der ikke samarbejder med USA vil blive
opfattet som fjenden. Dette gør sig også gældende inden for landets grænser. Hvis du går i
mod regeringen i dens ’kamp mod terror’ vil du øjeblikkeligt miste din status som patriot.
4. afsnit – Homeland Security
20
:
Præsidenten fremsætter, i denne del af talen, tre mål for USA: ”We will win this war; we’ll
protect our homeland; and we will revive our economy.”
21
Under andet punkt, ’beskyttelse af
hjemlandet’, fokuserer præsidenten på fire hovedområder: grænserne, en forbedret
efterretningstjeneste, bioterrorisme
22
og nødberedskabet. Som styrkemarkør i vigtigheden af
disse tiltag, peger præsidenten på et USA som vil blive: ”(…) not only stronger, but, in many
ways, better.”
23
Med dette mener han: forbedring af folkesundheden, på baggrund af
forskningen i bioterrorisme; sikrere nabolag, på baggrund af stærkere politi- og brandvæsen;
og bedre bekæmpelse af illegale stoffer, på baggrund af større grænsekontrol. Denne
styrkemarkør kan tolkes som præsidentens frygt for manglende accept af disse nye forhold fra
befolkningens side, da han godt ved at disse tiltag vil få nogle til at beskylde ham for at gå i
mod borgerrettighederne.
18
Bush, 2002, l.88
19
Ibid. l.100
20
Ibid. l.120-169
21
Ibid. l.128
22
Bioterrorisme er et udtryk for terrorister der benytter sig af biologiske våben. Et biologisk våben kan
bl.a. være miltbrand.
23
Bush, 2002, l.160
Studieretningsprojekt 2012
Side 8 af 22
5. afsnit – Økonomi og Social Security
24
:
Dette afsnit er for så vidt det eneste afsnit i talen, der ikke fokuserer på terrorangrebet og dets
konsekvenser. At så meget af talen handler om d. 11. september er med til at understrege
hvor vigtig og relevant denne hændelse var for USA. Jeg vil ikke gå i dybden med afsnittet, da
det som sagt ikke har nogen betydelig relevans for opgaven. Overskriften siger alene meget
om, hvad afsnittet indeholder.
6. afsnit - Den enkelte amerikaners indsats
25
:
I denne del af talen ligger præsidentens fokus på den enkelte amerikaner og ændringerne i den
amerikanske kultur. Her fremhæves de positive konsekvenser af d. 11. September,
Præsidenten siger bl.a.: ”Yet after America was attacked, it was as if our entire country looked
into a mirror and saw our better selves.”
26
På baggrund af denne metaforiske udtalelse
opfordrer præsidenten alle amerikanske borgere til at gøre en indsats for landet. Denne
indsats kan bl.a. udføres gennem ”The USA Freedom Corps”
27
. Dette friheds korps skal være
med til at sørge for landets ’homeland security’. Og stå parat med frivillige læger, brandmænd
osv. i nødsituationer. Det er en meget interessant udtalelse fra præsidentens side, da den
meget nemt kan tolkes som en frygt/forventning om endnu et angreb på USA, hvilket
præsidenten tidligere i talen har gjort klart udtryk for skulle forhindres på alle tænkelige
måder.
7. afsnit – Liberty around the world
28
:
I dette afsnit fremhæver præsidenten USA, som landet der kan lede hele verden ind i en
tilstand af frihed og fred. Han siger bl.a.: ”I know we can overcome evil with greater good.”
29
Han fremstiller Afghanistan som et godt eksempel på forandring til det bedre. I dette afsnit
formår præsidenten samtidig at fjerne al tvivl om, hvad den perfekte verden er, det gør han
ved at sige: ”America will lead by defending liberty and justice because they are right and true
and unchanging for all people everywhere.”
30
Han siger derudover, at USA ingen intentioner
har om, at pålægge USA's kultur på andre lande i verden, men at USA altid vil stå ved de basale
menneskerettigheder, såsom retsprincippet; statens begrænsede magt; respekt for kvinder;
24
Bush, 2002, l.170-240
25
Ibid. l. 241-281
26
Ibid. l.252
27
Ibid, l.266
28
Ibid. l.284-311
29
Ibid. l.285
30
Ibid. l. 295
Studieretningsprojekt 2012
Side 9 af 22
privat ejendomsret; ytringsfrihed; lige rettigheder for alle; og religionsfrihed. Altså med andre
ord, understreger præsidenten de amerikanske grundprincipper som værende universelle.
Dette kan næsten kun opfattes som et paradoks, hvilket i høj grad er med til at svække
præsidentens argumentation.
8. afsnit – Det logiske valg
31
:
Til slut konkluderer præsidenten, at: ”evil is real, and it must be opposed.”
32
. Hvorefter han
siger at verden står over for et valg, hvor frihed opstilles som den eneste rigtige mulighed. Det
får tilhøreren til at stå tilbage med en tvivl om, hvad den anden mulighed egentlig er.
Præsidenten formår altså at tydeliggøre, at kampen for frihed skal kæmpes, for ellers vil der
ske frygtelige ting. Men hvad disse frygtelige ting er, står hen i det uvisse. Her halter
præsidentens argumentation altså endnu en gang. Men da denne fejl ligger helt til sidst i talen,
hvor så mange andre sproglige virkemidler er taget i brug, opfattes fejlen ikke som fatal.
Præsidenten bruger meget energi på at fremhæve ’os/dem’-forholdene til sidst i talen, hvilket
kommer til udtryk i følgende citat: ”They embrace tyranny and death as a cause and a creed.
We stand for a different choice, made long ago, on the day of our founding. We affirm it again
today. We choose freedom and the dignity of every life.”
33
Altså er krigen mod terror, ifølge
præsidenten, også en krig for USA's grundidéer om det ideelle samfund.
4.2 Talens diskurs
I dette afsnit vil jeg forsøge at finde talens dominerende diskurs. Dette vil jeg gøre ved at
undersøge: talens ’hvordan’ vha. nodalpunkter og ækvivalenskæder; talens ’hvem’, ved at
kigge på modsætningsforhold; og talens ’tid og rum’ ved at se på hvordan fortiden, nutiden og
fremtiden afspejles i talen.
Talens ”hvad”
Den 29. januar 2002 skulle den daværende amerikanske præsident George W. Bush afholde
den årlige ’State of the Union Address’ for kongressen. Dette er en tale som præsidenten
afholder hvert år i januar måned. Talens formål er at informere landets borgere og andre
interesserede om landets situation. Derudover er det også en given lejlighed, for præsidenten,
til at indvie tilhørerne i hans politiske planer fremover for USA. Denne tale kan sammenlignes
31
Bush, 2002, l.313-330
32
Ibid. l.315
33
Ibid. l. 323
Studieretningsprojekt 2012
Side 10 af 22
med den danske statsministers åbningstale i folketinget, som finder sted hvert år, den første
tirsdag i oktober måned.
Dog var talen, der blev afholdt d. 29. januar 2002 ikke en helt normal ’State of the Union
Address’. Talen skulle holdes blot få måneder efter at USA var blevet udsat for et terrorangreb.
Dette afspejler sig tydeligt i talen, hvor fokus, 90 % af tiden, ligger på netop denne hændelse.
Præsidenten forholder sig til terrorismens hærgen på hans eget land, og fortæller om hvordan,
bekæmpelsen af denne terror er påbegyndt og bør fortsætte, både i USA men også resten i
verden.
Talens ”hvordan”
I talen er det tydeligt at diskursen ’friheden er truet af terror’ er gennemgående. Hver gang
nodalpunktet ’terror’ eller ’terrorisme’ nævnes, slynges der en ækvivalenskæde omkring disse
punkter, bestående af negativt ladede ord. I 3. afsnit af talen udtaler præsidenten: ”(…), our
war against terror is only beginning.”
34
, hvorefter følgende ækvivalenskæde slynger sig om
dette nodalpunkt: ’dangerous killers’, ’methods of murder’, ’outlaw regimes’, og ’ticking time
bombs’.
Andre ord, der igennem talen slynges omkring nodalpunktet ’terror’ er fx: ’parasites’,
’enemies’, ’evil’, ’danger’ og ’hatred’. Det er altså tydeligt at fornemme, hvordan en negativ
konstrueret mening bliver dannet omkring nodalpunktet ’terror’. Disse ækvivalenskæder er
med til at understøtte den førnævnte diskurs i talen. Præsidenten formår altså at danne en
antagonistisk
35
diskurs, hvor skellet mellem ’dem’ og ’os’ bliver meget stort og uforsonligt.
Den antagonistiske diskurs ’friheden er truet af terror’ tydeligøres også i præsidentens omtale
af amerikanerne og USA. Især i afsnit 7, fremhæver præsidenten USA som værende det land
med de rigtige værdier og det land der skal og bør stå i spidsen for krigen for verdensfreden.
Dette ses bl.a. ved at se på ækvivalenskæden der dannes omkring nodalpunktet ’America’, her
finder man ord som: ’compassion’, ’human dignity’, ’values’, ’brave’, ’peaceful world’, ’just’,
’prosperity’ og ’victory’. Altså er der kun tale ord som efterlader et positivt indtryk af USA.
34
Bush, 2002, l.57
35
En konstrueret diskurs, som bygger på konflikt og undertrykkelse, idet en gruppe definerer sig som
værende i modsætning til en anden.
Studieretningsprojekt 2012
Side 11 af 22
Talens ”hvem”
Det er i denne del af analysen interessant at kigge på opdelingen, af det modsætningsforhold
som talen konstant referer til. For hvem befinder sig på hvilken side af allianceforholdene, og
hvordan fremsættes denne fordeling i talen? Det vil jeg prøve at belyse i følgende afsnit.
Der dannes som sagt et tydeligt ’dem’/’os’-forhold i talen, hvor terroristerne og deres allierede
står på den ene side, mens amerikanerne og deres allierede står på den anden side. I tredje
afsnit er dette modsætningsforhold sat på spidsen. Det er her hvor præsidenten dissideret
kommer med en trussel til alle, som ikke vælger at samarbejde med USA i ’krigen mod terror’.
Denne opdeling er med til at danne et stærkt fjendebillede.
Måden hvorpå præsidenten opdeler verdens lande, som værende enten USA’s allierede eller
terroristernes allierede, er derfor værd at tage et nærmere kig på.
I afsnit tre falder truslen, som tidligere nævnt, især på de tre lande Irak, Iran og Nordkorea.
Årsagen til, at netop disse tre lande skal nævnes i sammenhæng med terrorisme, har dog ikke
umiddelbart noget at gøre med terror. Som fællesnævner bruger præsidenten landenes
undertrykkelse af deres befolkning, som årsag. Herefter nævner han tre andre individuelle
årsager til, at truslen er rettet mod netop disse lande. Nordkorea bliver beskyldt for at være
bevæbnet med: ”missiles and weapons of mass destruction, (…)”
36
, hvilket i sig selv ikke
nødvendigvis sammenkobler landet med terrorister. Iran bliver beskyldt for, at de:
”aggressively pursues these weapons and exports terror”
37
hvilket kan opfattes som en tom
anklage, da belægget for denne påstand er fraværende. Derudover er selve formuleringen
med til at skabe en hvis tvivl omkring udsagnets sandhedsværdi. Årsagen til at truslen er rettet
mod Irak, er at landet: ”(…) continues to flaunt its hostility toward America and to support
terror.”
38
Igen er der her, tale om et argument uden substans.
Præsidenten formår dog, til trods for halvtomme argumenter, at lyde troværdig. Denne
formåen kan eventuelt forklares, via præsidentens overdrevne brug af patos i sin
argumentation. Præsidenten nævner de tre landes undertrykkelse af befolkningen, med
detaljerede beskrivelser, og det vækker et ønske i den almindelige amerikaner om at gøre en
forskel, ved at ’redde’ disse undertrykte befolkninger.
36
Bush, 2002, l.93
37
Ibid. l.96
38
Ibid. l. 99
Studieretningsprojekt 2012
Side 12 af 22
Talens ”tid og rum”
Præsident George W. Bush’ tale er taget ud af en kontekst. Denne kontekst vil jeg i følgende
afsnit forsøge at gøre rede for. Herefter skulle udgangspunktet for talens form gerne stå klart.
Den ny verdensorden
For USA har italesættelsen af krigsførelse altid handlet om kampen mellem det gode og det
dårlige. Det har altid handlet om: ”(…), at Verden kan opdeles i sort og hvidt, at den er befolket
med gode og dårlige mennesker, (..)”
39
Disse dårlige mennesker var for præsident Ronald
Reagan synonym med Sovjetunionen.
Efter den kolde krigs afslutning, troede man på, fra den vestlige verdens side, at verden havde
opnået en unipolær situation, hvor USA stod tilbage som den eneste stormagt. Denne
unipolare verdensorden mente man, ville kunne skabe en ny verdensorden, hvor fred og
menneskerettigheder var i fokus.
40
Man regnede de vestlige liberale og demokratiske værdier
for værende universelle
41
. At USA stod tilbage som den eneste stormagt efter den kolde krig,
var med til at opbygge en tro på, at landet var usårligt og at USA alene stod med ansvaret for
at overføre disse vestlige værdier til alle lande i verden.
Den 11. september 2001 ændrede denne opfattelse sig brat. USA var måske stadig verdens
eneste stormagt, og de følte højst sandsynligt også stadig et ansvar overfor udbredelsen af de
vestlige værdier til resten af verden, men USA var ikke længere usårlig.
America is no longer protected by vast oceans
Denne selvopfattelse var højst sandsynligt med til at forstærke den choktilstand USA befandt
sig i, efter terrorangrebet d. 11. september. Tidspunktet for George W. Bush’s tale til nationen
d. 29. januar 2002 var altså præget af chok og forundring over den nye verdensordens
sammenbrud. Præsidenten giver i sin tale udtryk for landets situation og udtrykker: ” America
is no longer protected by vast oceans. We are protected from attack only by vigorous action
abroad and increased vigilance at home”
42
. Her formår præsidenten at italesætte behovet for
krig og behovet for en terrorlovgivning på hjemmefronten, rigtig godt. At terrorlovgivningen
”USA Patriot Act” blev vedtaget blot halvanden måned efter terrorangrebet er igen et udtryk
for en god italesættelse af terror som en trussel mod USA og landets værdier.
39
Sørensen, Kjeld Mazanti, Idelogier og diskurser, Columbus, 1974, s.105
40
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid, 2008, ”Den nye verdensorden”
41
Larsen, 2008, ”Den nye verdensorden”
42
Bush, 2002, l. 150
Studieretningsprojekt 2012
Side 13 af 22
Den nye fjende
Set med amerikanske øjne, ville Sovjetunionens opløsning blive enden på alt ondt i verden.
Dette viste sig ikke at være tilfældet. Fjenderne eksisterer stadig, i dag, 20 år efter, dog i en
mere diffus form, under fællesbetegneren ’terror’. ’Krigen mod terror’ blev kæmpet i 2002, da
præsidenten sagde: ”We can’t stop short. If we stop now – leaving terror camps intact and
terror states unchecked – our sense of security would be false and temporary.”
43
Her kom han
med et klart bud på, hvem den nye fjende var, og han forsikrede sit folk, og resten af verden
om, at denne fjende skulle bekæmpes, så den ny verdensorden endnu engang kunne tråde i
kraft.
Sammenfatning
Ved at anvende den diskursive analysemetode, har jeg fundet ud af, at den fremherskende
diskurs i George W. Bush’ ”State of the Union Address 2002” lyder: ’friheden er truet af terror’.
Denne diskurs bliver italesat vha. den store brug af ækvivalenskæder henholdsvis i negativ
eller positiv form, omkring nodalpunkterne ’terror’ og ’America’.
Derudover formår præsidenten i sin tale, at opstille et klart ’os’/’dem’-forhold, som er med til
at danne et stærkt fjendebillede af bl.a. de lande som ikke støtter op omkring USA’s politik.
Dette fjendebillede dannes idet præsidenten formår, vha. stor brug af patos, at få nogle
halvtomme argumenter til at lyde troværdige.
Ved at kigge på talens tid og rum er det også muligt bedre at forstå talens diskurs. Her ser man
hvordan 11. september formåede at opbryde den ny verdensorden, som den vestlige verden
troede, var opstået efter overgangen fra en bipolar til en unipolar verdensorden, efter den
kolde krigs afslutning. Dette uventede angreb på verdens eneste stormagt medfødte en
choktilstand i den amerikanske befolkning, såvel som i resten af den vestlige verden. Dette
gjorde at præsidentens ”State of the Union Address” muligvis blev modtaget med større
tilslutning, end tilfældet ville have været hvis tidspunktet for talen havde været anderledes.
Dermed kan det altså konkluderes at præsidenten formår at italesætte ’terror’ som en fare for
USA’s frihed.
4.3 Københavnerskolen
I dette afsnit vil jeg forsøge at redegøre for talens diskurs set ud fra Københavnerskolen. Først
vil jeg redegøre for hvad Københavnerskolen er; dernæst vil jeg benytte skolens
43
Bush, 2002, l.123
Studieretningsprojekt 2012
Side 14 af 22
analysebegreber i mit arbejde med talen. Dette vil være med til at forstå talen og dens
konsekvenser på en anderledes måde.
Hvad er københavnerskolen?
Københavnerskolen er studier, der beskæftiger sig med international politik og
sikkerhedsbegrebet
44
. Skolen har en socialkonstruktivistisk
45
tilgang til international politik.
Dette betyder at begrebet ’sikkerhed’ ikke skal forstås som noget der eksisterer, men som
noget der opstår intersubjektivt
46
, i det en aktør italesætter et referende objekt
47
som
værende truet overfor et publikum. Det er altså kun hvis det lykkes den sikkerhedsliggørende
aktør
48
at italesætte det referende objekt som truet, at der faktisk er tale om et
sikkerhedsproblem. Dette problem kaldes for en ’sikkerhedsliggørelse’, og når den er trådt i
kraft, tillades der en iværksættelse af ekstraordinære tiltag for at sikre det referende objekt.
Kort sagt prøver Københavnerskolen at analysere: ”Hvordan subjektive betydninger bliver til
objektive fakticiteter”
49
Analysebegreber
I talen ”State of the Union 2002” er præsidenten George W. Bush den sikkerhedsliggørende
aktør. Da det er ham der iscenesætter/italesætter terrorangrebet den 11. september som et
problem, en trussel.
Det referende objekt, som præsidenten forsøger at italesætte, kan siges at være USA’s frihed,
som jeg tidligere hen fandt ud af, var talens fremherskende diskurs. Præsidenten forsøger altså
at overbevise publikummet om denne trussels realitet.
Publikummet er de subjekter der tales til, og det er publikummet der i sidste ende beslutter
om det referende objekt skal sikkerhedsliggøres.
50
I denne tale er publikummet den
amerikanske befolkning som helhed. Præsidenten skal altså formå at tale til en bred vifte af
forskellige mennesker, som alle har forskellige verdensopfattelser, og samtidig få dem
overbevist om truslens realitet.
44
Borg, Terkel Andersen, Jakob Harbo Larsen, Majbritt B.R. N'Cho, Hervé Serge Hansen, Magnus P., Irak
– konstruktionen af en trussel, 2004 s. 22
45
Ibid, s.30
46
En handling der foregår mellem to eller flere individer
47
Et objekt i samfundet som er truet på dets eksistens.
48
Den person der forsøger at bevise truslen
49
Berger og Luckmann
50
Borg, 2004, s. 27
Studieretningsprojekt 2012
Side 15 af 22
Selve talehandlingen er både afhængig af eksterne og interne forhold. De eksterne forhold
består i aktørens sociale kapital, altså hvor respekteret og vellidt aktøren er i det publikum han
taler til. Også hvorvidt truslen kan forbindes med objekter, som generelt set er anset for
værende farlige, spiller en afgørende rolle.
51
Da det i denne tale er præsidenten der udfører
talehandlingen, er der god grund til at tro, at hans sociale kapital, i forhold til hans publikum,
er stor. Derudover er dette terrorangreb ikke det første USA har oplevet, og det er derfor nemt
for publikum at forbinde denne trussel med noget som normalt er opfattet som farligt. Altså
formår præsidenten at opfylde de eksterne forhold for en god talehandling.
Mht. de interne forhold, skal man se på aktørens sproglige og retoriske evner
52
Da jeg tidligere
i min analyse har gjort rede for disse, vil jeg henvise til den del, og her blot konkludere at
præsidenten umiddelbart formår at opstille en reel trussel i sin tale. Han formår også at skabe
et plot, hvori handling synes uundgåelig
53
. Talen har dog enkelte steder faktuelle mangler og
fejl, som præsidenten dog formår at skjule vha. sproglige virkemidler. Altså formår
præsidenten også at opfylde de interne krav for en god talehandling.
Som resultat af opfyldelsen af disse punkter kan man altså konkludere, at præsidenten formår
at italesætte objektet ’terror’ som værende eksistentielt truende mod USA’s frihed. Denne
italesættelse resulterer i en tilladelse af ekstraordinære tiltag, for at sikre sig mod denne
trussel.
Resultatet af disse ekstraordinære tiltag i USA kan siges at komme til udtryk i terrorloven ”USA
Patriot Act”. Selvom denne lov blev vedtaget ca. 3 måneder inden præsidentens ”State of the
Union 2002” blev afholdt, er det stadig relevant at se talen som en italesættelse af behovet for
denne lov. Som nævnt i min redegørelse, har denne lov nogle meget omdiskuterede punkter,
hvori mange mener at den indskrænker borgerrettighederne. Hvorvidt denne kritik af ”USA
Patriot Act” har noget på sig, vil jeg forsøge at vurdere i næste afsnit.
5. Kritikken af indgrebene i ”USA Patriot Act”
5.1 Kommunitarisme
Kommunitarisme er en social filosofi, som ofte står I modsætning til liberalismen. Filosofien ser
på samfundet som den instans der bør tage beslutningerne om hvad der er godt og hvad der er
dårligt. Den mener at disse beslutninger er både nødvendige og berettigede. Altså modsiger
51
Borg, 2004, s. 27
52
Ibid. s. 27
53
Her henviser jeg især til afsnit 8 i min komposition af talen.
Studieretningsprojekt 2012
Side 16 af 22
den liberalismen, som mener at det er op til det enkelte individ at bestemme hvad der er godt,
og hvad der er dårligt. Filosofien beskæftiger sig især med, hvordan opfattelsen af det gode
spreder sig i samfundet, og hvordan en fælles opfattelse heraf opstår.
54
Der er gennem tiden
opstået mange grene af kommunitarismen. I næste afsnit vil jeg præsentere den version, som
Amatai Etzioni udlægger i sin bog The New Golden Rule.
5.2 The common good vs. private liberty
“(…): a carefully crafted balance between liberty and the common good as well as between
individual rights and social responsibilities, (…)” Dette er ét af de to hovedelementer i Amitai
Etzionis udlæg af kommunitarismen. Det handler altså ikke om hvorvidt man enten gør tingene
så de stemmer overens med retten til frihed, eller gør dem så de stemmer overens med, hvad
der er bedst for fællesskabet. Det handler om at skabe en balance mellem disse to ting, for at
et optimalt samfund kan fungere. Hun mener ikke, at den rigtige måde at lave politik på, er ved
at stille de to yderst ekstreme holdninger op mod hinanden, og derved se ’hvem der vinder’. I
stedet bør god lovgivning gennemføres via dialog.
Som eksempel på dette neokommunitaristiske synspunkt gives debatten om borgerrettigheder
vs. national sikkerhed i diskussionen omkring terrorisme. Den ene side argumenterer i mod
lovændringerne, ved at påstå at disse går i mod forfatningen; mens den anden side
argumenterer for lovændringerne, ved at påstå at denne tvivl er medskyldig i fjendens
handlinger.
5.3 “USA Patriot Act” til debat
I dette afsnit vil jeg præsentere de mest omdiskuterede dele af/vedrørende ”USA Patriot Act”,
derefter vil jeg lave en vurdering af hvorvidt disse punkter kan siges af være overdrevne
indgreb. Jeg vil til dette benytte mig af teorien fra artiklen, som i de to forrige afsnit er blevet
præsenteret.
En af de første ting der begyndte at være diskussion omkring, da ”USA Patriot Act” blev lavet,
var bl.a. hvordan det kunne lade sig gøre at gennemføre en antiterrorlov så hurtigt, på
baggrund af den panik der opstod efter 11. september. Det faktum at loven blev vedtaget blot
få uger efter terrorangrebet, stod mange uforstående overfor. Folk mente at gennemførelsen
skete alt for hurtigt i forhold til den arbejdsmængde, der lå i det at bearbejde og vedtage den
nye lange antiterrorlov.
54
Etzioni, Amitai, A Communitariam Approach: A Viewpoint on the Study of the Legal, Ethical and Policy
Considerations Raised by DNA Tests and Databases, 2006 p. 1-2
Studieretningsprojekt 2012
Side 17 af 22
Modsat kan man vel sige, at det netop var den panik der opstod i USA, der var med til at skabe
et pres på den amerikanske regering og dermed også forfatningen. Den magtesløshed mange
følte i tiden efter 11. september, efterlod regeringen med en følelse af pligt til at gøre noget.
Det var altså i denne tid at man følte, at hvad der var bedst for fællesskabet, måtte til en hvis
grad tilsidesætte individets frihed. Denne terrorlov blev muligvis gennemført på alt for kort tid,
men eftersom at det var ’handling’ og dermed lovændringer, som befolkningen ubevidst
efterspurgte i tiden efter 11. september, var det ikke nogens ønske at stå tilbage som den
person, der forhindrede denne ’handling’ i at ske.
Den opsigtvækkende implementering af antiterrorloven, er ikke det eneste omdiskuterede
punkt omkring loven. ”USA Patriot Act” indeholdt et punkt, som gjorde det nemmere at få
udstedt retten til at gennemføre en hemmelig arrestordre, via FISA-domstolen
55
. Det var ikke
længere krævet, at myndighederne skulle være i stand til, at overbevise domstolen om den
’sandsynlige årsag’ til at den udenlandske overvågede havde begået en terrorforbrydelse, og
dermed få lov til at ransage den overvågedes hjem/virksomhed. Efter indførelsen af ”USA
Patriot Act” blev dette ændret til, at der blot skulle være et betydeligt formål med
ransagningen.
56
Denne lempelse førte til, at en masse ransagninger som ikke nødvendigvis
havde noget ’på sig’ eller slet ikke havde noget med terror at gøre, blev foretaget. Dette følte
mange var en overtrædelse af de borgerrettigheder som de var blevet givet i forfatningen ved
landets grundlæggelse.
Her gik diskussionen altså atter på, hvorvidt at det der umiddelbart virkede som det bedste for
fællesskabet, skulle kunne tilsidesætte den private frihed. Med indførelsen af antiterrorloven
mente man altså, at det store amerikanske fællesskab og dette fællesskabs tryghedsfølelse
ville blive imødegået, til trods for få enkeltes frihed.
En vigtig årsag til at denne frihedskrænkelse blev set som værende i orden, var måden hvorpå
denne terrortrussel skulle bekæmpes i fremtiden. Efter terrorangrebet 11. september, havde
man fundet ud af, at truslen om retsforfølgelse ikke fungerede, idet terroristen gik i døden
med sine ofre. Derfor blev man i FBI bedt om at flytte fokus til forebyggelse. Det medførte at
55
Foreign Intelligence Surveillance Act
56
Ramasastry, Anita, Reform the Patriot Act to ensure civil libertie, 2005, p. 2-3
Studieretningsprojekt 2012
Side 18 af 22
en stort antal af uskyldige blev chikanerede.
57
Her ses igen problematikken om hvorvidt det er
fællesskabet eller individet der skal tilgodeses, når truslen om terror skal bekæmpes.
I Etzionis artikel forholder hun sig til problematikken med at være både ’over-inclusive’ og
’under-inclusive’. Etzioni mener, at netop denne slags lovgivning, hvor det bliver tilladt at
ransagninger finder sted, stort set uden formodet mistanke, er af både ’over-inclusive’ og
’under-inclusive’ karakter, på samme tid. Med dette menes der, at man forsøger at fjerne alle
former for trusler ved at efterforske alle personer i et samfund, med den mindste form for
mistanke rettet mod dem – man er ’over-inclusive’. Men på den anden side er man ’under-
inclusive’ idet man ikke undersøger fx illegale indvandrere, som i lige så stor grad som resten af
den amerikanske befolkning er potentielle terrorister.
58
Modsat forrige argument, finder man
altså her en forklaring der understøtter kritikernes syn på ”USA Patriot Act”.
De to punkter jeg nævnte i min redegørelse af ”USA Patriot Act”, er også blevet kritiseret for at
indskrænke, eller helt at fjerne individets frihed.
Terrorloven har tilladt regeringen at overvåge personer via alle former for aflytning. Det er
uden tvivl med til at indskrænke den personlige frihed, da man på sin vis aldrig kan vide sig
sikker, mht. til hvorvidt man bliver overvåget via aflytning. Modsat mener Etzioni at en
krænkelse af privatlivet er i orden, så længe udbyttet for ’the common good’ er større end
krænkelsen. Man kan altså sige, at hvis en aflytning ikke krænker personen som bliver
overvåget i en så stor grad, at det ikke kan ’undskyldes’ med et større udbytte for fællesskabet,
er aflytningen i orden.
59
Etzioni er altså i princippet ikke enig med kritikerne i det faktum, at så
snart den personlige frihed bliver krænket, er der tale om en unødvendig handling fra
regeringens side. Etzioni understreger, at det det handler om at kunne balancere mellem
individets frihed og ’the common good’.
Det andet punkt, hvori NSL-beviser bliver præsenteret er også blevet kritiseret, idet brevene
gør det muligt at indsamle materielle beviser uden at indehaverne heraf bliver tilbudt en
advokat.
60
Her har staten altså mulighed for at gå udenom retssystemet i sager som normalt
kræver en dommerkendelse. Med dette punkt er det sværere at vurdere, hvorvidt NSL har et
udbytte til fordel for fællesskabet, som er større end krænkelsen af individets frihed. Idet NSL
57
Etzioni, Amitai, A Communitariam Approach: A Viewpoint on the Study of the Legal, Ethical and Policy
Considerations Raised by DNA Tests and Databases, 2006, p. 3
58
Etzioni, p. 3
59
Ibid. p. 4
60
Grabianowski, p. 3
Studieretningsprojekt 2012
Side 19 af 22
kræver at indehaveren af de materielle beviser overholder sin tavshedspligt omkring dette.
Indehaveren vil altså føle sig krænket i en større grad, end personen der ubevidst blev
overvåget. Netop fordi indehaveren er bevidst om denne krænkelse.
5.4 Delkonklusion
Det store spørgsmål er altså, hvorvidt denne lov indeholder alt for store indgreb i forhold til
hvad den egentlig gør for bekæmpelsen af terror. Man kan sige at mængden af kritik rettet
mod ”USA Patriot Act” er så stor, at der ikke må ses igennem fingrene med den. Men modsat
er det også vigtigt at se på de omstændigheder hvori loven blev dannet. Om man kunne have
undgået fremtidige terrorangreb i samme grad uden terrorloven, er svært at sige, men faktum
er, at sådanne angreb ikke har ramt USA siden 11. september 2001 og siden ”USA Patriot Act”
blev indført.
USA er havnet i en situation hvor alle behov ikke kan tilgodeses, hvis landet samtidig skal
forsøge at beskytte sig selv mod angreb. Men eftersom kritikken som er rettet mod
terrorloven har været så stor som den har, er det måske på sin plads at konkludere, at enkelte
tiltag i loven har været for overdrevne. Samt at indførelsen heraf skete alt for forhastet, uden
ordentlig gennemarbejdelse. Dette er ikke acceptabelt af en lov, som har så stor effekt på
landets borgere, og ændrer på så grundlæggende regler, som det er blevet gjort med denne
terrorlov.
Studieretningsprojekt 2012
Side 20 af 22
6. Konklusion
Hvilke Konsekvenser fik 11. september for den amerikanske sikkerhedsdiskurs og
hvordan lykkedes det George W. Bush at overbevise den amerikanske befolkning om
de udvidede beføjelser i ”USA Patriot Act”?
Den 11. september 2001 havde 19 mænd fra terrororganisationen al Qaida formået at kapre
fire passagerfly, som lettede fra Boston lufthavn og havde kurs mod Californien. Tre af disse fly
blev brugt som bomber i en omfattende terroraktion som lammede hele verden. USA var ikke
længere usårlige. Dette var starten på ’krigen mod terror’, som skulle bekæmpes i fjendernes
hjemland. Men da terrorangrebet var planlagt og udført inden for USA’s egne grænser, skulle
krigen også kæmpes her.
Dette førte til udarbejdelsen af antiterrorloven ”USA Patriot Act”. Loven havde til formål at
forebygge og bekæmpe fremtidig terror.
Den 29. januar 2002 holdt præsident George W. Bush sin årlige ”State of the Union Address”.
Talen bar stort præg af 11. september og præsidenten fokuserer på denne dag igennem hele
talen. I talen formår præsidenten at opstille en diskurs, der italesætter terror som en stor
trussel mod USA og landets grundlæggende værdier, bl.a. omhandlende frihed. Præsidenten
gør stor brug af sproget og de retoriske virkemidler i sin italesættelse. Han formår at opstille et
tydeligt ’os/dem’-forhold, der opdeler verden i ’de gode’ og ’de onde’.
Jeg har derudover kunnet konkludere, at denne italesættelse har formået at sikkerhedsliggøre
USA’s frihed, hvormed tilladelsen af ekstraordinære tiltag er blevet givet og kan siges at
komme til udtryk i ”USA Patriot Act”.
Antiterrorloven er helt fra dens indførelse blevet kritiseret for at være forfatningsstridig, idet
den på nogle områder fjerner retten til personlig frihed. Efter en vurdering af denne kritik set
ud fra et neokommunitaristisk synspunkt, kan det konkluderes at lovens oprindelsessituation
langt fra var optimal, og dermed bør man ikke se igennem fingre med den store mængde kritik
loven har medført.
Studieretningsprojekt 2012
Side 21 af 22
7. Perspektivering
På baggrund af denne konklusion, er det altså spændende at se på, hvordan denne kritik er
blevet imødekommet for eftertiden.
I 2005 skulle loven genovervejes mht. dens bemyndigelse, og forbedres på baggrund af den
erfaring man havde opnået de første fire år af lovens levetid. Resultatet heraf blev et ja til
lovens ændringer samt et ja til forlængelse af de bestemmelser der stod til at udløbe.
Noget taler altså for, at præsidentens italesættelse tilbage i 2001, var så effektfuld at man
stadig, fire år senere, anser terror for en så stor trussel, at fornyelsen af en lov, som er blevet
kritiseret på så mange punkter, kan ske med et flertal på 257-171
61
.
Her kunne det være interessant at undersøge hvordan denne fornyelse kom til. Hvilke
argumenter havde man i 2005 for og imod loven, og hvordan opfattede den amerikanske
befolkning antiterrorloven i 2005.
En nærmere undersøgelse af amerikanerne og deres forhold forfatningen, ville også være
yderst interessant, set i lyset af denne opgave. Det virker utrolig paradoksalt at landet, på de
fleste punkter er tro mod deres forfatning, mens de på enkelte punkter, som det er vist i denne
opgave, bukker under for nogle af de mest basale rettigheder der står skrevet i forfatningen.
Skoleskyderiet d. 14. december er et godt billede på amerikanernes troværdighed mod deres
forfatning. Heri står der, at alle amerikanere har ret til at forsvare sig selv. Hvilket bliver
afspejlet i den amerikanske lovgivning som retten til at bære våben. Selv efter et skoleskyderi
hvor 20 børn i alderen 6-7 år er blevet brutalt myrdet af en sindsforstyrret ung mand, mener
størstedelen af amerikanerne stadig, at retten til at bære våben er vigtig.
61
Ukendt, House approves renewal of Patriot Act, 2005 p.1
Studieretningsprojekt 2012
Side 22 af 22
Litteraturliste
Borg, Terkel Andersen, Jakob Harbo Larsen, Majbritt B.R. N'Cho, Hervé Serge Hansen, Magnus
P., Irak – konstruktionen af en trussel (RUC projektrapport). s.22-33, 2004
Bush, George W., The President’s State of the Union Address, 2002 (VEDLAGT SOM BILAG 2)
Bush, George W., 9/11 Address to the Nation, 2001
http://www.americanrhetoric.com/speeches/ Besøgt d. 20.12.12
Etzioni, Amitai, A Communitariam Approach: A Viewpoint on the Study of the Legal, Ethical and
Policy Considerations Raised by DNA Tests and Databases, 2006 (VEDLAGT SOM BILAG 1)
Grabianowski, Ed, How the Patriot Act Works.
http://people.howstuffworks.com/patriot-act.htm Besøgt d.
Grøndahl, Fenger Malene, 11. september 2001, Dagbladet information, 2011.
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/ Besøgt d.
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid, Systime A/S, 2008.
http://nyestetid.systime.dk/ Besøgt d. 20.12.12
Olsen, Anne Okkels og Søren Mørch, USA’s nye verdensorden – Krigen mod Saddam Hussein,
al-Qaida og Taleban, Systime A/S, 2006
Ramasastry, Anita, Reform the Patriot Act to ensure civil libertie, 2005.
http://articles.cnn.com Besøgt d. 20.12.12
Sørensen, Kjeld Mazanti, Idelogier og diskurser, Columbus, 1974
The Patriot Act.
http://epic.org/privacy/terrorism/hr3162.html Besøgt d.
Ukendt, House approves renewal of Patriot Act, 2005
http://articles.cnn.com Besøgt d. 20.12.12