
Kontoruddannelsen med speciale i administration
Hold 51
Side 3 af 19
2. Indledning
Jeg er kontorelev m. speciale i administration på andet år i virksomheden Efterskolernes
Sekretariat, der er sekretariat for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, som er
en skoleformsforening med følgende primære opgavefelter:
Forhandlings- og ansættelsesopgaver med vægt på juridiske forhold
Økonomisk og rådgivningsmæssige opgaver for skoler
Pædagogik, kurser, internationaltmæsige arbejdsopgaver
PR, oplysningsarbejde, IT, medlemsrelation
Efterskolernes Sekretariat med 12 fast ansatte og 2 kontorelever servicerer foreningens styrelse,
enheder og projekter under ledelse af en kontorleder.
I min tid som elev har jeg været på turnus mellem de to forskellige kontorer (oplysningskontor og
bogholderi), hvor jeg har været 6 måneder i hvert kontor ad gangen. På nuværende tidspunkt mang-
ler jeg kun én afdeling i min turnus, som er bladet Efterskolen I/S.
Da jeg på nuværende tidspunkt har større indblik i bogholderiafdelingens rutiner
og arbejdsgange, har jeg valgt at lade min fagprøve tage udgangspunkt i en pro-
blemstilling der.
Opgaverne i oplysningskontor består i at servicere såvel det interne personale som de
eksterne ansøgere. Intern servicering omfatter medlemskartotek, udvalg og repræsenta-
tion, regioner, kursuskontor, servicering af faste udvalg, rundsendelser, kalender, besty-
relsesmapper og vedligeholdelse af databaser. Ekstern servicering omfatter telefonisk
vejledning og oplysning, vejledning og oplysning via e-mail, udvikling og vedligehol-
delse af hjemmeside, udvikling og vedligeholdelse af kontakt og fagdatabase og distri-
bution af materialer.
Opgaverne i bogholderi omfatter kontering, bogføring, fakturering, budget og budgetop-
følgning, regnskabsaflæggelse, projektregnskaber (kursus og forsøgsmidler), lønnings-
bogholder og salg af publikationer.
Ud over de overnævnte opgaver er der også andre faste og løbende arbejdsopgaver. Fa-
ste årlige opgaver omfatter fællesbrochurer, Efterskolebogen, årsmøde, Efterskolernes
Dag, distribution af fællesbrochure og distribution og fakturering af Efterskolebogen.
Andre løbende opgaver omfatter statistik, korrektur, vedligehold af EDB, teknik i øv-
rigt, udstilling, billedmateriale, sikkerhedsrepræsentant, elevoplæring, holde sig ajour
med love og bekendtgørelser og udarbejdelse af diverse publikationer.