[navn fjernet] 2.u Naturgeografi C 4. maj 2011
Side 1 af 5
Konventionel versus økologisk landbrug
1) Belys de vigtigste forskelle ved henholdsvis konventionelt landbrug og økologisk landbrug.
Der er en række krav til de økologiske landbrug. Økologiske landmænd må fx hverken bruge
pesticider eller kunstgødning på markerne. Næringsstofferne skal som hovedregel stamme fra enten
kompost, økologiske landbrug eller økologiske dyr. Landmændene må kun fodre deres økologiske
dyr med en begrænset mængde foder, som ikke er økologisk. Landmændene må ikke fremskynde
hverken planters eller dyrs vækst. Det er heller ikke tilladt at forebygge sygdomme hos dyr, det er
kun tilladt at behandle allerede syge dyr med medicin. En stor del af kravene til økologisk landbrug
forholder sig til dyrenes velfærd, hvor dyrenes mulighed for motion anses for meget vigtig.
Derudover er der også store krav til dokumentation og sporbarhed af indkøbte foderstoffer og
hjælpestoffer, længere tilbageholdelsesfrister for medicinbehandlede dyr.
På grund af alle disse krav, som der stilles til det produkt, som den økologiske landmand
fremstiller, kan de økologiske produkter sælges dyrere end den konventionelle landmands
produkter.
2) Diskuter ud fra de to artikler hvilke fordele og ulemper, der er ved økologisk landbrug.
Økologi menes at skade klimaet, da kornudbyttet på de europæiske marker falder med 30-40%, hver
gang markerne omlægges til at være økologiske. Det betyder, at jo større andelen af økologiske
marker er, jo større et areal af jorden, skal der benyttes som marker. For at der skal produceres
ligeså meget korn, som hvis man kun dyrkede konventionelt landbrug, skal der altså indvindes nyt
areal andre steder fra. Man kan risikere, at det ekstra areal skal komme ved fældning af skov, måske
endda regnskov. Jørgen E. Olesen udtaler sig også om, at arealerne skal benyttes til produktion af
biomasse, som senere skal erstatte kul, olie og gas. Så hvis disse arealer bliver brugt til ekstra
marker pga. økologisk produktion, kan det betyde, at vi løber tør for brændstof. Derimod kan man
sige, at økologi ikke belaster klimaet, da CO
2
udledningen pr hektar er betydningsfuldt lavere ved
økologisk landbrug frem for ved konventionelt landbrug, da man ikke bruger pesticider og
kunstgødning ved dyrkning af økologisk jord. Desuden gør den økologiske dyrkningsproces jorden
[navn fjernet] 2.u Naturgeografi C 4. maj 2011
Side 2 af 5
mere frugtbar, som binder CO
2
’en, og forhindrer udslip af andre giftige gasser.
Derimod optager økologisk produktion plads til at producere fødevarer på, hvilket Claus Felby
siger ikke var noget problem, hvis vi kun var 4 milliarder mennesker i verden, men når vi er 6,5
milliarder og nærmer os 9 milliarder mennesker, bliver vi nødt til at optimere den måde arealet
udnyttes på. Han siger, at Danmark hele tiden har haft en stor eksport af fødevarer til udlandet, men
hvis produktionen af disse bliver begrænset pga. økologien, kan det betyde, at de bliver nødt til at
nedlægge værdifuld natur andre steder i verden for at kunne producere de fødevarer, Danmark ikke
længere leverer. Derimod giver økologisk produktion et højere udbytte i udviklingslandene, da det
jo optimerer jordens frugtbarhed, og da det kan menes, at det er i u-landene, det er vigtigst at
forbedre fødevareproduktionen, kan der på den måde argumenteres for, at økologi ikke belaster
klimaet, men tværtimod.
3) Forklar følgende udsagn: ”På kvægbedrifter er den økologiske mælkeydelse ca. 900 kg
lavere pr. ko pr. år og ca. 2000 kg lavere pr. ha. Driftsresultatet er dog af samme
størrelsesorden mellem økologisk og konventionel produktion” (Se tabel 1).
En økologisk ko producere ikke ligeså meget mælk som en konventionel ko, da en økologisk
landmand ikke har et særlig stort udvalg af økologisk foder, og på den måde ikke har adgang til at
give køerne det samme højproteinfoder, som får køerne til at producere mere mælk, som en
konventionel landmand har. Det er det, der skyldes, at man på et konventionelt landbrug kan
producere 900 kg mælk mere pr. ko om året, end man kan på et økologisk landbrug.
Ligeledes kan en konventionel landmand producere 2000 kg mælk mere pr hektar, end en
økologisk landmand kan, da man ikke må have ligeså mange dyreenheder pr hektar på et økologisk
landbrug, som man må på et konventionelt, og der er dermed ikke ligeså mange køer til at
producere mælk pr hektar.
På trods af at den konventionelle mælkeproducent har et meget større udbytte end den økologiske
har, er driftsresultatet ca. det samme. Det skyldes at en økologisk producent får signifikant mere for
sin mælk, end den konventionelle gør. Dermed udligner det de forskelle, der er i udbyttet.
[navn fjernet] 2.u Naturgeografi C 4. maj 2011
Side 3 af 5
4) Sammenhold overstående tabeloplysninger med tabeloplysninger fra ”Alle tiders
Geografi”, tabel 5.4, s. 8 vedrørende mælkeydelse pr. ko i årene Hvilke forhold
afgør, at vi danskere formentlig ikke behøver at gå sultne i seng i fremtiden, - heller ikke ved
en evt. større andel af økologiske landmænd?
Når man kigger på mælkeydelsen pr. ko, ses der at der i år 1970 blev produceret 4.160 kg mælk pr
ko, hvor der i år 2000 blev produceret 7.171 kg mælk pr ko. Deraf kan vi se, (på trods af, at det
økologiske landbrug i Danmark opstod i 1989, og der kun var tilgang i det kort efter år 2000), at kg
mælk pr ko alligevel er steget med 72,38% i løbet af de 30 år. Og vi kan derudover se, at
mælkeproduktionen har været nogenlunde stabil fra år 1970 til år 2000, det må betyde, at vi i
Danmark sørger for at producere det mælk, der bliver efterspurgt. Deraf kan vi konkludere, at vi
nok ikke kommer til at gå sultne i seng.
5) Giv en samlet vurdering af om økologisk landbrug kan blive fremtidens landbrug.
Det mener jeg ikke det kan, fordi økologisk produktion er en meget svær produktion, og man skal
være afsindig dygtig for at kunne få et stort udbytte i økologisk planteavl, det kræver en utrolig stor
viden om, hvordan tingene skal gøres. Der skal ikke særlig meget til, før et godt udbytte går tabt,
både pga. insektangreb, angreb af svampesygdomme og forkert ukrudtbekæmpelses strategi.
Økologisk mælkeproduktions er meget udbredt, da det er relativt let. Den store udfordring er at gøre
den øvrige planteavl og svineproduktionen økologisk. Det betyder, at de økologiske varer altid skal
være dyrere end de konventionelle varer. Jeg tror ikke at majoriteten af verdensbefolkning vil og
kan betale den merpris, som økologi kræver. Men hvis efterspørgslen af økologi er der, vil
produktionen også være der. Hvis økologi bliver dominerende vil den globale produktion af mad
falde. Det vil kræve en omlægning af specielt den rige verdens spisevaner i form af fx mindre kød
og spiritus, hvis man vil undgå omfattende fødevaremangel.
Af tabel 5.4 i Alle tiders geografi kan man dog se at høstudbyttet er steget meget i Danmark i
løbet af , på trods af at økologi er blevet indført siden dengang. Men dette skyldes, at
man i omkring 1980 begyndte at avle hvede og andre højtydende kornsorter. Dermed steg udbyttet
pga. de højtydende kornsorter til trods for økologiens udbredelse. Økologien har desuden størst
udbredelse indenfor mælkeproduktion og dermed grovfoderproduktion eksempelvis græs og
[navn fjernet] 2.u Naturgeografi C 4. maj 2011
Side 4 af 5
ensilage, og den har dermed ikke nogen stor indflydelse på kornproduktionen.
6) Inddrag artiklen fra Aurigamagasinet om global fødevareforsyning. Hvilke forhold truer
fremtidens fødevareforsyning?
Den økonomiske og stadigt stigende fremgang i Kina og Indien, som skaber stigende velfærd kan
resultere i større efterspørgsel efter kød og andre forædlede fødevarer. Stigende ølforbrug, som er et
resultat af højere velfærd, kræver øget tilførsel af korn. Den globale befolknings tilvækst er en
udfordring for den fremtidige fødevareproduktion. Klimaændringer og nye plantesygdomme er også
en trussel mod fødevareproduktionen.
7) Forklar hvordan konventionel landbrugsproduktion hidtil har kunnet klare
udfordringerne, i.e. kunnet producere nok fødevarer til en voksende global befolkning.
Ved intensivering af dyrkningsmetoder, udvidelse af landbrugsarealer, forædling af kornsorter og
udvikling af genmodificerede afgrøder har landbrugsproduktionen kunnet følge med det stigende
befolkningstal. Dyrkningsmetoderne er blevet intensiveret vha. større og mere effektive maskiner,
optimeret brug af gødning og pesticider, bedre og hurtigere spredning af viden og know-how på
området. Forædling af kornsorter har bidraget til øget fødevareproduktion ved, at
forædlingsindustrien sørger for at landmændene altid har de mest højtydende og sygdomsresistente
korn- og frøsorter til rådighed. Andelen af genmodificerede afgrøder er voldsomt stigende udenfor
EU, og er med til at øge dyrkningssikkerheden.
8) Vil det gå ligeså nemt i fremtiden?
Sandsynligvis da der er enormt potentiale indenfor den genmodificerede teknologi, samtidig vil
større velfærd i verden give større økonomisk formåen til at betale en højere pris for fødevarer, det
vil medføre at afsides liggende arealer, hvor produktionen i dag er urentabel, pludselig bliver
rentabel. Afgrøder, der bliver produceres langt fra udskibningshavne, er meget dyrere i
[navn fjernet] 2.u Naturgeografi C 4. maj 2011
Side 5 af 5
transportomkostninger end afgrøder, som bliver dyrket tæt på havne. Taberne i dette spil bliver
dem, som ikke har råd til at betale prisen for fødevarerne, for disse lande er det af afgørende
betydning, at de har deres egen fødevareproduktion. Udover disse nye tiltag vil de gamle dyder med
intensivering af dyrkningsmetoder og forædling af kornsorter stadig gælde.
Det, som derimod kunne gå hen og blive et problem i fremtiden, er mangel på fosfor. Fosfor er et
meget vigtigt plantenæringsstof, som er uundværligt i en hvilken som helst planteproduktion.
Fosfor er en begrænset resurse, som ikke findes naturligt i jorden, men skal tilføres enten som
husdyrgødning eller kunstgødning.