Indholdsfortegnelse
1. Problemformulering………………………………………………………………..2
2. Disposition…………………………………………………………………………2
3. Indledning………………………………………………………………………….3
4. Kortfilmshistorien………………………………………………………………….3
5. Definition af kortfilm……………………………………………………………....3
6. Resume af kortfilmen ”Tyren”……………………………………………………..4
7. Struktur/sceneinddeling…………………………………………………………….4
8. Dramaturgi…………………………………………………………………………5
9. Teknik/æstetik……………………………………………………………………...7
10. Tematik……………………………………………………………………………..9
11. Fortolkning…………………………………………………………………………9
12. Konklusion…………………………………………………………………………9
13. Litteraturliste……………………………………………………………………...10
14. Noteliste…………………………………………………………………………..11
Problemformulering
Belyse 1 kortfilm som typisk eksempel på kortfilm, denne er filmen ”Tyren”, der er skrevet af
Jakob Ion Wille.
1) Med Denne vil jeg skrive en analyse, der indeholder:
Fortællingens dramaturgi/formanalyse.
Fortællingens teknik/æstetik.
Fortællingens tematik.
2) Fortolkning af kortfilmen samt perspektivering.
Disposition
1) Indledning.
2) Resume af filmen.
3) Struktur/sceneindeling.
4) Dramaturgi.
5) Teknik/æstetik:
Hvilke virkemidler bruges?
Hvordan bliver de brugt?
Hvad betyder de i forhold til filmen?
6) Tematik.
7) Fortolkning.
8) Konklusion.
Indledning
Derefter har jeg udvalgt filmen ”Tyren” af Jakob Ion Wille og Julie Bille, som er et klassisk
eksempel på en kortfilm, til at beskrive kortfilm. Med den vil jeg skrive en analyse, så jeg kommer i
dybden med filmens struktur, dramaturgi og æstetik. Herefter vil jeg tage filmens hovedkonflikt op i
afsnittet tematik, og efterfølgende skrive en samlet fortolkning. Til sidst vil jeg slutte af med en
konklusion, hvor jeg vil komme ind på, hvilken betydning kortfilm har. Og hvad filmen ”tyren” kan
bruges til.
Resume af filmen ”Tyren”
Filmen ”Tyren” handler om en bonde, der i det moderne samfund har en farm, som producerer
tyresæd. Bonden har vundet mange priser med sine tyre, men pga. sin karriere er familien flyttet fra
ham. En dag slår det klik for bonden, og han begår selvmord, ved at tage en af sine tyre og
provokere den til at dræbe ham. Om aftenen kommer en jæger gående forbi gården, og han ser
bonden ligge ved siden af tyren, som har blod på sine hove og sit hoved. Jægeren tager sit gevær
frem og skyder tyren, men den kan ikke dø.
1
Struktur/sceneinddeling
Her kommer der en komplet sceneinddeling af filmen ”Tyren”, som i det videre forløb af min
analyse, vil hjælpe læseren til at få et bedre overblik over hvilke situationer, jeg hentyder til, og
hvad det er der sker i dem. Historien fortælles i 12 scener, og den er 12,22 minutter lang. Først står
scenenummeret derefter titlen på scenen og til sidst længden på scenen i minutter. De små bogstaver
beskriver kronologisk, hvad det er der sker i scenen.
C. Credits (00,00 – 00,30)
1. Udenfor gården (00,30 – 01,45)
a. Jægeren kommer gående ved siden af gården.
b. Jægeren kigger ind i gården, hvor han ser bonden ligge ved siden af tyren.
c. Bondemanden lader sit gevær og skyder tyren.
2. Inde i bondehuset (01,45 – 03,06)
a. Bonden sidder i køkkenet og drikker kaffe.
b. Bondens hjælper kommer på knallert ude i gården.
3. I stalden (03,06 – 03,50)
a. Bonden kærtegner sin tyr.
b. Bonden går med sin tyr ud fra stalden.
4. I konens bil (03,50 – 04,06)
a. Konen kommer kørerne op til bondens hus.
5. I laden (04,06 – 04,49)
a. Bonden tømmer en tyr for sæd.
b. Hører en bil og går.
6. I barneværelset (04,49 – 06,13)
a. Bonden står og stiger på sin kone.
b. De snakker lidt sammen.
c. Telefonen ringer.
7. I stuen (06,13 – 07,05)
a. Bonden tager telefonen og kigger ud i gården.
b. Bonden ser sin kone køre væk.
c. Bonden lægger røret på igen.
d. Bonden tager et billede af sin præmietyr op og kigger på det.
8. I laboratoriet (07,05 – 08,03)
a. Bonden analyserer noget sæd.
b. Han hælder sæden ud.
9. I laden (08,03 – 08,48)
a. Hjælperen står og fejer.
b. Bonden kommer ind og siger til hjælperen, at han skal gå hjem.
10. I stalden (08,48 – 09,13)
a. Bonden tager fat i en tyr.
b. Bonden tager tyren udfra stalden.
11. I gården (09,13 – 10,27)
a. Bonden kærtegner tyren i gården.
b. Bonden tager fat i den kæde, der er fastsat i tyrens næsebor, og river til.
c. Tyren skriger og der høres en masse fugleskrig.
12. Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
a. Jægeren skyder tyren 5 gange.
b. Tyren bliver bare stående uden der sker noget.
E. End credits (11,11 – 12,22)
Nu når der er et komplet overblik over filmens forskellige scener, kan jeg fortsætte min analyse.
Dramaturgi
Filmen er en symbolsk realistisk film, der er bygget op som et langt flashback, der i sidste scene
kulminere med det samme man så i scene 1, men nu fortsætter seancen, og tilskueren kan herefter
danne en konklusion om, hvad der skete.
Jeg vil benytte berettermodellen til at inddele filmens dramaturgi.
Berettermodellen udfolder sig som vist på tegningen. Med 7 forskellige punkter der alle burde være
med i en god kortfilm. Disse punkter er anslag, præsentation, uddybning, point of no return,
konfliktens optrapning, klimaks og udtoning.
Filmens anslag er det sted, hvor filmen starter og man får en fornemmelse for hvad den går ud på.
Præsentationen er, som ordet nok siger, præsentationen af de vigtigste mennesker, miljøet og nogle
af problemerne. Det os her man lærer menneskene at kende, og man begynder så småt at
identificere sig med personerne.
I uddybningen gøres det klart hvad filmens hovedtema eller konflikt er.
Point of no return forekommer oftest i midten eller lidt efter, det er her konflikten optrappes og det
fulde problem er nu belyst for tilskueren. Det hele kulminere i noget hovedpersonen gør, og som får
tilskueren til at blive siddende til filmens afslutning.
Konflikten optrappes således at det hele ender i et klimaks, der enten løser konflikten eller gør det
uløseligt.
Det hele toner så ud til sidst, og giver tilskueren tid til at samle indtrykkene, og dermed danne en
konklusion.
Anslag
Anslaget forekommer i scene 1
2
. Det er her vi møder jægeren, ser tyren og den døde bonde.
Tilskueren får hermed en problemstilling i filmen, som tilskueren gerne vil søge et svar på.
Præsentation
Præsentationen af hovedpersonen og det miljø der arbejdes i bliver vist i scene 2,3, 4 og 5.
I scene 2
3
præsenteres bonden som filmens midtpunkt, det er hans historie, der fortælles og
tilskueren finder ud af, at det en bondegård, der er det grundlæggende miljø i filmen. Ved hjælp af
scene 3
4
finder vi så ud af, at det er en tyrefarm der arbejdes på. I scene 4
5
ser man en kvinde
komme kørende, og scene 5
6
fortæller tilskueren, at de arbejder med at producere tyresæd.
Uddybning
I scene 4 ser man en kvinde komme kørende, tilskueren er ikke rigtig klar over, hvad det er hun
laver i fortællingen. Men i scene 6
7
klargøres det, hvem kvinden er og filmens hovedkonflikt:
kvinden ligger på gulvet og leder efter en tyredukke, bonden kommer ind og står i
dørkarmen bag hende. Han siger: ”Hvad leder du efter?” hvorefter hun svarer:
”Ferdinand, han kan jo ikke sove uden ham!” Bonden svarer så med et meget
overraskende ”nåh”. kvinden finder dukken frem, og kigger på manden, han begynder
at fortælle en masse omkring en førstepræmie som han vandt ved weekendens dyrskue,
kvinden bryder ind og siger: ”vi er hos min mor ind til videre også efter det såh”
Tilskueren ved nu, at det er bondens tidligere kæreste eller kone, og sammen med hende har han en
søn. Konflikten i filmen er nu også helt klar, manden er karriereminded og tænker kun på sine tyre
og de præmier han har med dem i stedet for at fokusere på sin familie. Det ses tydeligt i hans
forbavselse over at sønnen kun kan sove med sin tyredukke og, at han derefter straks begynder
muntert at fortælle om sin førsteplads ved den foregående weekends dyrskue. Nu står det helt klart
for tilskueren, at hun har forladt ham sammen med sønnen, og hovedkonflikten i filmen er nu helt
fastlagt.
Point of no return
Filmens foreløbige hovedpunkt sker i scene 8
8
, hvor bonden sidder i sit laboratorium og analysere
nogle sædprøver, pludselig stopper han op. Med en opgivende attitude smider han en pind fra sig og
hælder derefter sædprøven ud.
Konfliktens optrapning
Konflikten optrappes i scene 9
9
og 10
10
hvor bonden sender hjælperen hjem og derefter går ind og
henter en tyr, som han tager med ud i gården og studerer den. Det er nu spændingen stiger, og
tilskueren sidder hele tiden med det samme spørgsmål om, hvad der nu sker?
Klimaks
Klimakset kommer herefter i scene 11
11
, hvor bonden river i den kæde, der sidder fast i tyrens næse,
og i scene 12
12
hvor man ser jægeren sigte, skyde og ramme tyren men den dør ikke.
Udtoning
Sker når scene 12
13
fader ud, og tilskueren får en chance for at opsummere sin oplevelse og derefter
danne en konklusion.
Teknik/æstetik
Lys
I scene 1
14
og 12
15
bliver der brugt meget mørke farver, som skaber en dyster og uhyggelig
stemning. Instruktøren bruger bevidst det dystre i disse scener, til at forstærke indtrykket hos
tilskueren, det tydeliggøres at det er en tragisk fortælling, der påbegyndes. Mens indtrykket i scene
12
16
, hvor tyren den ikke dør, gør det mere uhyggeligt og dystert når det er mørkt og daggry end,
hvis det var fuldt solskin og højlys dag som det ellers har været i hele filmens opbyggende fase. I
filmens opbyggende fase bruges farverne som indikator til, at det er en helt almindelig dag.
I scene 8
17
, som også er scenen med point of no return, bruges farverne i laboratoriet til at skabe en
dyster stemning. Det tydeliggøres, at den er helt gal hos bonden, og man får fornemmelsen af, at der
skal til at ske noget drastisk i fortællingen.
Scenografi
Scene 7
18
er den eneste scene, hvor der bevidst bruges scenografi. Stuen er fyldt med præmier og
billeder af bonden, mens han står sammen med sine præmievindende tyre. Hermed skabes der en
forståelse af konflikten mellem bonden og kæresten.
Lyd
Filmen er meget fattig lydmæssig. Der forekommer ingen lydeffekter og det kun i scene 1
19
og 12
20
at der er baggrundsmusik. Baggrundsmusikken består kun af nogle klang lyde men det med til at
skabe en uhyggelig stemning og det, at man første gang hører det i den 1
21
scene, og derefter kun
hører den igen i den sidste scene, scene 12
22
, er med til at gøre indtrykket af scenerne mere kraftige.
I resten af filmen forekommer der kun naturlige lyde fra bondegården.
Billede og klippeteknik
Miljøet i filmen vises klart ved hjælp af forskellige totalbilleder af gården i scene 1
23
, der skabes en
rolig stemning med mange lange sekvenser, og tilskueren får en masse indtryk af, hvor vi er henne
og, hvilken tid vi befinder os i.
Det ændres dog i det øjeblik jægeren kommer gående, her får tilskueren et nærbillede af jægeren og
bonden der ligger ved siden af tyren, samt et ultranærbillede af tyrens øjne, hove og næse, der er
fyldt med blod, og som tydeliggør, at tyren har en betydning i filmen. Filmsekvenserne bliver
hurtigere og hurtigere, der skabes bevidst en høj spændingsfaktor og dramatik, og som får tilskueren
mere og mere indfanget i filmen. Når jægeren så skyder tyren, stopper scenen brat, skærmen bliver
helt sort i 5 sekunder, og hermed får tilskueren tid til at tænke over, hvad det er, der lige er sket.
Derefter kommer præsentations og opbygningsfasen
24
. Her bruges der kun halvnær- og
halvtotalbilleder, scenerne er klippet meget langsomt sammen, og der gøres meget ud af, at man
forstår problemstillingen i filmen, samt at det er en almindelig rolig arbejdsdag for bonden.
Det eneste tidspunkt, der arbejdes med en direkte dialog i filmen, er i scene 6
25
, og her bruges den
klassiske teknik med halvnær- og nærbilleder, som giver tilskueren en fornemmelse af, at man selv
deltager i samtalen. Nærbillederne får tilskueren til at se og forstå følelserne med personerne, det er
tydeligt i scenen, at manden er glad for at se sin kæreste igen, mens hun tydeligt havde håbet på at
undgå ham. Den måde at filme på er det ideelle, når man vil forstå følelserne hos personerne i
filmen. Der er hurtigt skiftende billeder, der gør samtalen mere intens og dramatisk, men
nærbillederne er lidt længere end halvnærbillederne og det er fordi, tilskueren skal forstå følelserne
hos personerne.
Derefter i hele scene 8
26
bliver der ikke klippet, og kameravinklen er hele tiden med halvnære
billeder af bonden, der analysere nogle sædprøver. Det sker, fordi tilskueren skal forstå hans
følelser, og det tydeliggøres, at det her går op for ham, hvad han har mistet, og at han her tager sin
endelige beslutning.
Det er bemærkelsesværdigt at se, at tyren igennem hele filmen kun bliver filmet i frøperspektiv når
den er alene, og i normalperspektiv når den kan sammenlignes med et objekt som tilskueren kender
til, for det meste er det et menneske. Det får tyren til at virke rigtig stor, og nærbillederne af den
viser også dens muskulatur, så tilskueren kan se, hvilket fantom det egentlig er. Dette gøres der især
meget ud af i scene 11
27
, hvor bonden trækker tyren ud i gården og med nærbilleder af tyrens
muskulatur, kærtegner bonden tyren. Det tydeliggøres hvor stor den er i forhold til ham med et
halvtotalbillede af gården i normalperspektiv, hvor de er placeret i midten af billedet. Klippene
varierer meget, når bonden kærtegner tyren er de lange og intense, men når han tager fat i kæden,
skifter billederne til at være korte og dramatiske, og de bliver filmet med ultranærbilleder af hans
hånd og tyrens øjne. Derefter fader scenen ud med nogle totalbilleder af gården, der giver tilskueren
en chance for at tænke.
Den afsluttende scene
28
er den samme som den første, det specielle er, at tilskueren kan se, at
jægeren sigter på tyren og derfor ikke misser. Det afsluttende billede er et halvtotalbillede af tyren
og et nærbillede af manden, så man tydeligt kan se hans opgivende attitude og forundring. Derefter
fader filmen ud i det sorte, og tilskueren kan nu danne en konklusion.
Fortælling
Fortællermæssigt er filmen primært klassisk, fordi den følger berettermodellen er linear og kausal
også, at den helt til sidste scene er psykologisk realistisk. Man er aldrig i tvivl om, hvilken tid der
opereres med, og hvad der sker i handlingen. Handlingen afviger sig så fra det klassiske i scene
12
29
, da den pludselig springer i tid, og handlingen skifter til symbolsk realisme.
Da tyren spiller en væsentlig rolle i filmen, benyttes der også redundans, hvor tyren bliver gengivet
i alt, hvad der har med bonden og gøre. Det er med til at forstærke hovedkonflikten i filmen, således
at tilskueren ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad hovedtemaet i filmen er.
Tematik
Hovedkonflikten i filmen er karriere kontra familie. Tilskueren bliver gjort opmærksom på
konflikten, da man hører dialogen mellem Bonden og kæresten
30
. Hvor det klargøres at
problematikken i filmen er at han fokuserer mere på sin karriere end på familien, og derfor er
kæresten gået fra ham med barnet. Så en dag går det op for ham, hvad konsekvensen af hans arbejde
har båret, og han ser ingen anden udvej end at begå selvmord. En meget drastisk løsning på et
problem som bliver mere og mere udbredt. Man læser jo i aviserne, at skilsmisseprocenten er højere
end nogensinde før, og det har helt sikkert en indflydelse, at folk går mere op i deres karriere end i
at stifte en familie.
Fortolkning
Filmen ”Tyren” er en symbolsk realistisk film, hvor tyren spiller den væsentlige rolle i
hovedpersonens liv. Filmen starter med at være meget realistisk, altså alt i den er meget normalt, og
det ligner da også en helt almindelig bondegård. Derefter om aftenen kommer en jæger forbi, og ser
tyren stå roligt ved siden af den døde bonde. Jægeren drager hurtigt konklusionen, at det er tyren,
der har dræbt bonden og prøver derefter at skyde tyren. Det er her det symbolske kommer ind i
handlingen, for tyren den kan ikke dø, og hvorfor kan den nu ikke det?
Tyren er maskulin at se på, et rent muskelbundt, den er den ledende i enhver flok, den er det
frugtbare, som får livet til at gå videre, men også den destruktive, som kan ødelægge alt, hvad den
kommer i nærheden af. Dette har skabt en respekt for tyren gennem årtusinder, og det har således
skabt den til at være et symbol for drift og destruktion.
Således er tyren også symboliseret i filmen. Bonden er i fuld drift med sin gård, og han er
succesfuld. Han har vundet en masse præmier som totalbilledet i scene 7
31
tydeligt viser. Men
samtidig med er der også sket en destruktion af bonden på hjemmefronten, konen og barnet er
skredet fra ham, fordi han går mere op i sin faglige karriere end i hans sociale, som dialogen i scene
6
32
tydeligt konkluderer. Men det er først i scene 8
33
at det går op for ham, hvor galt det står til, og
symbolsk nok hælder han sæden, som er kraften til alt liv, ud. Tyren, som har været motoren i hans
liv, bliver også til destruktionen af ham, og det er derfor tyren ikke kan dø i scene 12
34
for et symbol
kan ikke dø.
Konklusion
Hvad kan filmen ”Tyren” bruges til
Filmen ”tyren” er ideel til undervisningsbrug for nye talenter. Den er klassisk i sin fortælling og
opbygning, som gør den lige til at analysere. Filmens tema
35
er også noget som er meget oppe og
køre i disse dage, så den kan også bruges i en debat omkring karriere kontra familie, for den viser
konflikten på en meget ligetil måde, så man ikke er i tvivl, om hvad problemet er, og hvilke
konsekvenser det kan medføre.
Alt i alt en vellykket film.
Hvad kan kortfilm bruges til generelt
Kortfilm bruges i dag for det meste af nye talenter, til at afprøve deres færdigheder. Men kortfilmen
bruges også på at eksperimentere. Dette sker, fordi kortfilmene er billigere at producere, så hvis
man finder ud af, at den nye teknik, som man eksperimenterede med i sin kortfilm ikke virker, er
det billigere at kassere, end hvis man havde forsøgt det i en langfilm.
Kortfilmene kan også fortælle end anden historie end en langfilm, for her tages der kun et emne op
men det bliver virkelig bearbejdet så godt, at tilskueren får den fulde forståelse, og derefter kan
danne sin egen konklusion og mening om temaet. Det er også det, som er hensigten for de fleste
kortfilms instruktører, at deres budskab skal komme ud. Modsat en langfilm, hvor instruktøren er
mere bundet af, at filmen skal få succes, og den skal være så publikumsvenlig som muligt. Her har
kortfilmen en fordel, da de er billigere og derfor ikke så succeskrævende.
Det i øvrigt et medie, hvor dansk film er en af verdenens førende. Vi er repræsenteret helt fremme
på de forskellige internationale festivaler, og vi har vundet mange fine priser. For nylig vandt vi en
oscar med kortfilmen ”Der Er En Yndig Mand”. Dette skyldes, at instruktører i Danmark, ikke skal
gå ud og bruge af deres egen lomme, men derimod for støtte fra dansk filminstitut.
Litteraturliste
Primær litteratur
1) Wille, Jakob Ion og Bille, Julie, ”Tyren”, Radiator Films, 2002
Sekundær Litteratur
1) Bordwell, David og Thompson, Kristin, ”FILM ART An Introduktion” Mcgrawhill, 2001.
2) Raskin, Richard, ”Fortællekunst i Kortfilmen”, 1999
3) Raskin, Richard, ”Kortfilmen som Fortælling” Systime, 2002.
4) Schepelern, Peter, Filmleksikon Munksgaard-Rosinante, 1995.
Bilag
1) Wille, Jakob Ion og Bille, Julie, ”Tyren”, Radiator Films, 2002.
2) Wille, Jakob Ion, Manuskript til filmen ”Tyren”, 2002.
Noter
1
Efter en samtale med forfatteren Jakob Ion Wille, har jeg fundet ud af grundlaget til produktionen:
Filmen ”Tyren” er skrevet efter, at forfatteren havde fået til opgave at skrive et manuskript omkring en vandrehistorie til
en konkurrence.
Vandrehistorien stammer fra Wales og er opstået lige efter 2. verdenskrig, og var en historie der vandrede igennem
bondegårdene. Den handlede om en bondemand der ville kontrollere en tyr, der havde problemer med sine hove. Alle
havde frabedt ham om at gøre det alene, da det kan være farligt at være alene med en tyr. Men så på en kirkedag da alle
var i kirke blev han hjemme for at kontrollere tyren. Men der var åbenbart gået noget galt, for da folk kom hjem fra
kirken lå manden i 100´vis af stykker rundt omkring på marken. Det forunderlige var dog, at tyren var væk, og den blev
aldrig fundet siden. Derefter vandrede historien hurtigt igennem landet, og det blev sagt, at tyren var en spøgelsestyr, og
som symbol for drift og destruktion, blev historien blandet sammen med Jesus død og genopstandelse, fordi manden
ville få sin drift videre ved at kontrollere tyren, og det blev hans destruktion. Men hans legemer var hældt ud over
jorden og sørgede for, at han genopstod igennem markerne.
2
Udenfor gården (00,30 – 01,45)
3
Inde i bondehuset (01,45 – 03,06)
4
i stalden (03,06 – 03,50)
5
I konens bil (03,50 – 04,06)
6
i laden (04,06 – 04,49)
7
I barneværelset (04,49 – 06,13)
8
I laboratoriet (07,05 – 08,03)
9
I laden (08,03 – 08,48)
10
I stalden (08,48 – 09,13)
11
I gården (09,13 – 10,27)
12
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
13
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
14
Udenfor gården (00,30 – 01,45)
15
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
16
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
17
I laboratoriet (07,05 – 08,03)
18
I stuen (06,13 – 07,05)
19
Udenfor gården (00,30 – 01,45)
20
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
21
Udenfor gården (00,30 – 01,45)
22
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
23
Udenfor gården (00,30 – 01,45)
24
Scenerne 2,3,4,5 og 6.
25
I barneværelset (04,49 – 06,13)
26
I laboratoriet (07,05 – 08,03)
27
I gården (09,13 – 10,27)
28
Scene 12
29
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
30
Scene 6
31
I stuen (06,13 – 07,05)
32
I barneværelset (04,49 – 06,13)
33
I laboratoriet (07,05 – 08,03)
34
Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)
35
maskulinitet med henblik på karriere kontra familie