Kortfilmsanalyse af Tre på en motorcykel

Kortfilmen ”Tre på en motorcykel” fra 2001, er instrueret og skrevet af instruktør,

manuskriptforfatter Laurits Munch-Petersen. Laurits Munch-Petersen blev født i 1973 og

voksede op i København. I 1994 debuterede han med kortfilmen ”Lisas dag”, hvor hovedpersonen

var hans kæreste. Foruden kortfilm producerer Laurits Munch-Petersen også dokumentar samt

spillefilm, såsom ”Ambulancen” fra 2005. Laurits Munch-Petersen har vundet flere priser for sine

film, bl.a. vandt han i 2004 en Oscar for sin afgangsfilm, kortfilmen, ”Mellem os” fra 2003.

Laurits Munch-Petersens instruktør og manuskriptforfatterskab er kendetegnede ved hans

hårdkogte blanding af action, kærlighed og humor.

Kortfilmen ”Tre på en motorcykel” handler om landmandssønnen Niels Anders, som en dag

bliver stoppet på sin motorcykel af det meget desperate og kriminelle kærestepar, Søren og

Connie. Da det kriminelle kærestepars stjålne bil er brændt sammen, tvinger de Niels Anders til

at køre dem. Et trekantsdrama udvikler sig, da Niels Anders bliver lun på kvinden, og prøver at

slippe af med hendes kriminelle mand.

Kortfilm er kendetegnede ved at være historier med simple handlingsforløb, og med en varighed

på omkring 1-15 minutter. ”Tre på en motorcykel” er en fiktionskortfilm, og filmens undergenre

er en komedie, som er en betegnelse for morsomme film med lykkelige slutninger. Filmen er med

sine 7 min. 58 sek. en stramt fortalt historie, som er opbygget af en kronologisk handling. Selve

den filmiske handling strækker sig over, de godt 8 minutter, en varm dag på de danske landeveje.

Formentlig er filmens location Bornholm, da der er meget bakket og man aner havet, den stjålne

bil skulle desuden tilhøre en ved navn Kofod, og det er et meget brugt efternavn på Bornholm.

Kortfilmens dramatiske struktur følger den kendte berettermodel eller spændingskurve. I

kortfilmens anslag møder vi for første gang Niels Anders, som kommer kørende på sin

motorcykel. I præsentationen snakker Niels Anders i mobiltelefon med sin mor, som ringer for at

høre om han har husket æggene. Uddybningen er der hvor vi møder det kriminelle kærestepar,

Søren og Connie, som forsøger at redde den stjålne bil der brænder. Point of no return bliver da

Niels Anders bliver stoppet af parret, Connie kysser ham og Søren truer ham med sin kniv til at

køre dem væk derfra. Konfliktikoptrapningen er der hvor Niels Anders kører væk med Søren og

Connie, hvorefter han lader som om der er noget galt med motorcyklens batteri og stopper

kørselen. Klimakset bliver da Niels Anders stikker af fra Søren med Connie bagpå motorcyklen.

Udtoningen er da Niels Anders mor ringer til ham, han smider telefonen væk uden at svare og

Connie holder om ham og siger: ”Du er en modig mand var”.

Set up og pay off bruges i film til at plante information, som først senere i filmen vil få betydning,

dette er med til at skabe intensentitet og spænding hos seeren, og dette benytter Laurits Munch-

Petersen sig af i denne kortfilm. Allerede 22 sekunder inde i filmen møder vi det første set up,

som er et nær billede af æggebakken Niels Anders kører rundt med bag på motorcyklen. Det er

først da hans mor ringer 48 sekunder inde i filmen, at vi finder ud af at disse æg er nogle han skal

have med hjem til sin mor, og dette er således pay off. Senere i filmen ser vi et nærbillede af

Sørens arm der tager en lommekniv op af baglommen, dette er også et set up, da vi først nogle

klip senere ser vi hvad Søren skal bruge lommekniven til, nemlig til at true Niels Anders, og

denne handling bliver derfor pay off.

Der er flere konflikterne i kortfilmen ”Tre på en motorcykel”, som er med til at skabe fremdrift i

filmen, engagere publikum og få dem til at stille spørgsmål til udfaldet af de enkelte situationer.

En delkonflikt i filmen er da Niels Anders diskussion i telefonen med den bestemmende og

beskyttende mor. Hovedkonflikten er mødet med det kriminelle par, Niels Anders interesse for

Connie og dermed det trekantsdrama som optrappes. Selve løsningen på hovedkonflikten ligger i

slutningen af filmen, og finder sted da Niels Anders stikker af med Connie – faktisk er det også

her løsningen på delkonflikten finder sted, da det er her Niels Anders smider sin telefon, og

dermed den noget irriterende styrende mor væk. Det er ikke kun konflikterne der skaber

fremdrift i ”Tre på en motorcykel”, andre virkemidler er nemlig også taget i brug for at øge

fremdriften og intensiteten i filmen, der er nemlig bl.a. anvendt det vi betegner som

forhindringer, tidsfrister, forventninger og varsler. En af forhindringerne i kortfilmen er, for det

kriminelle par, da deres bil brænder sammen og de ikke kan komme videre, for Niels Anders er

en forhindringen at slippe af med Connies mand, Søren. Niels Anders har desuden en tidsfrist, da

han skal skynde sig hjem til sin mor med æggene. Forventninger om at der nu vil ske noget

dramatisk, forekommer f.eks. da Niels Anders kommer kørende på landevejen og man langt ude i

horisonten kan skimme Søren og Connie, og den brændende bil. Forventningerne kan også være i

form af varsler, og et tydeligt varsel i filmen er røgen fra bilen, som symbolisere at noget er galt

og under optrapning.

De tre personer i filmen er tildelt forskellige funktioner i forhold til filmens hovedkonflikt. Niels

Anders er uden tvivl filmens hovedperson/karakter, hvilket han er da han er den som vi følger

fra start til slut, og som gennemgår den største udvikling filmen igennem. Da vi lærer Niels

Anders at kende i filmens præsentation, får man indtrykket af ham som værende en lidt

uselvstændig ung mand, hvis tilværelse blot går ud på at gøre ernær for sin mor, der forventes

ikke rigtig noget af ham. Niels Anders virker ikke rigtig til at have nogen ambitioner med sit liv,

men ønsker og virker tilfreds med bare at trille ligeså stille hen ad livets landevej på sin

motorcykel med musikken fra båndoptageren/radioen. Niels Anders er ikke typen der går op i

mode, og fuldender bondedrenge-looket med arbejdstøj, kasket, dialekt og en gammel

motorcykel. Niels Anders virker på intet tidspunkt i filmen, særlig negativ, og forholder sig hele

tiden afslappet og rolig – hverken da Connie fortæller om hendes mors begravelse, eller da han

bliver truet af Søren virker han særligt bange eller chokeret. Generelt virker Niels Anders som en

meget optimistisk, glad og ukompliceret fyr, og den muntre melodi fra hans motorcykels

radio/båndoptager, er med til at underbygge dette. Ud fra Niels Anders og morens telefonsamtale

i præsentationen, kommer moren til at virke meget styrende og bestemmende overfor ham, man

fornemmer tydeligt at hun ikke har givet slip på Niels Anders og ladet ham blive voksen og

selvstændig – hun har nemlig stadig travlt med at formane ham om hvad han må og ikke må, man

mærker en hvis irritation fra Niels Anders over formaningerne, men han svare hende aldrig igen.

Da Niels Anders møder det kriminelle par, Søren og Connie, sker der en udvikling i hans

væremåde. Niels Anders udviklinger sig nemlig fra at være meget passiv iagttager, til selv aktivt

at tage hånd om sit eget liv og lyster. Da Connie kysser ham, falder han pladask for hende og

mærker at der er andet i livet, end blot at køre fornøjet rundt og ordne ernær for sin mor.

Pludselig får Niels Anders noget at kæmpe for, nemlig kærligheden. Den største udvikling der

sker for Niels Anders er dog at han får den selvstændighed, der skal til for at han frigøre sig for

sin mor, og barndommens vinger.

Det kriminelle par, Søren og Connie er det man betegner som skurkekaraktererne, da det er deres

modsatrettede ønsker, som skaber filmens drama.

Connie Marcussen er en vild og knap så blufærdig kvinde, som ingen problemer har med at kysse

en fremmedperson eller ”greve hans gren”, hvis det kan løse et problem. Connie har en tydelig

dialekt, som strammer fra København, og hendes ordforråd er præget af flere slang udtryk og

bandeord, som bevirker at hun syner en smule poletarisk. Connies tøjstil er heller ikke at finde

hos de højere socialt rangerende, men man kan dog tydeligt se at hun ikke er fra landet, som

Niels Anders, tydeligt er det at hun er en by pige fra de lavere sociale klasser. Connie søger

desperat efter accept fra kæresten Søren, som hverken værdsætter hendes værdier eller evner,

men som blot håner og hundser rundt med hende. Connie ser en mulighed i at vinde Sørens

respekt og kærlighed, ved at charme sig ind på et lift til dem – men desværre for hende lykkes det

ikke helt. Connie er vild med Niels Anders motorcykel og hendes interesse for Niels Anders

stiger efter køreturen på den. Igennem filmen udvikler Connie sig også, hun starter med at være

meget bundet til kæresten Søren til at stikke af fra ham sammen med Niels Anders, hun finder ud

af at det er vigtigt at blive behandlet ordentligt, og hendes selvtillid og livsglæde synes allerede at

stige mens hun kører væk med Niels Anders.

Søren er den grove, hårde og meget dominerende type, med en meget selvsikker attitude, der

bestemt har smittet af på både hans tonefald og ordforråd. Hans dialekt er ligesom Connies

Københavnsk, og han fremtræder også som en person fra de lavere sociale klasser. Det er meget

vigtigt for Søren udad til at have et barsk og sejt image, derfor går han blandt andet klædt i en

Harley Davidson t-shirt, på trods af at han ikke kan køre motorcykel. Søren er ligeglad med at

bryde loven, han både stjæler, udøver vold og truer, hvis det er nødvendigt. Selvom Søren har

travlt med at hundse rundt med Connie, er det tydeligt at han har brug for hende og holder af

hende, for da Connie taler med Niels Anders og tilbyder ham at ”gnave gren”, reagerer Søren

meget voldsomt og man mærker tydeligt hans jalousi. Man oplever ikke nogen personlig

udvikling ved Søren, men man må formode at han blev slemt skuffet da Connie stikker af fra ham

med Niels Anders, og man kunne da håbe, at han lærer af den hændelse, og forstår at det betaler

sig at behandle dem man holder af godt.

Ser vi nærmere på de filmiske virkemidler, der er anvendt i kortfilmens enkelte indstillinger, kan

vi starte med at kigge på billedsiden, da der her bevidst er arbejdet med mange forskellige

billedbeskæringer, alt fra supertotal til ultranær, som er med til at gøre filmen varierende og

aktiverende for publikum. Primært vil man sige at filmens billedbeskæring er karakteriseret af

nærbilleder, for dem er der mange af, faktisk stort set hver gang personerne i filmen taler er der

et nærbillede af dem. Nærbilledet afdækker personernes følelser og mere psykologisktræk, der

bliver bl.a. brugt et nærbillede, 1 min. og 15 sek. inde i filmen, til at tydeliggøre Sørens grove og

bestemte tone overfor Connie, da han beder hende om at ”luk røven”, da vi er så nær på hans

ansigt, kan vi se hvordan hans øjne udspiles og hans mund bestemt lukkes sammen, vi kan tydelig

se at han føler vrede og irritation. Billedbeskæringen supertotal bliver også flittigt brugt, og dens

primære job er at få tilskueren til at identificerer sig med det miljøet filmen udspiller sig i. I ”Tre

på en motorcykel” bliver supertotalen brugt til at beskrive det rolige og fredelige miljø, og dette

kommer til at stå i fin kontrast til filmens skæve og absurde hændelser, dette ser vi f.eks. da

Connie, 3min. og 7 sek. inde i filmen, står midt ude på vejen og kysser Niels Anders, mens

kæresten Søren forbavset står og kigger på. I filmen er der desuden enkelte ultranærbilleder, 35

sekunder inde i filmen, er der et nærbillede af Niels Anders mobiltelefon der ringer, vi ser der

står mor på skærmen, og ultranærbilledet viser os dermed noget vigtigt for forståelsen af filmens

handlingen. Kortfilmen benytter mange gange nakkeskud, eksempelvis da Connie og Niels

Anders taler sammen, 2 min. og 9 sek. inde i filmen. To-skuddet, som er godt til at beskrive

personernes forhold, bliver også brugt i filmen, 5 min. og 6 sek. inde i filmen, taler Niels Anders

og Søren sammen og her fornemmer man tydeligt deres skæve forhold til hinanden. Filmen

arbejder også med kameraets position, altså synsvinkel, og der bliver brugt både normalt

perspektiv, fugleperspektiv og frøperspektiv flere gange. Normalperspektivet, det neutrale

perspektiv, bruges oftest i filmen – det bliver f.eks. brugt i transportscenerne, hvor Niels Anders

køre på sin motorcykel, men også når vi som tilskuere ikke skal forholde os så meget til de

forskellige personers måde at fremstå på. Frøperspektivet bruges ofte ved nærbilleder af Søren, og

her benyttes det med henblik på at få ham til at syne magtfuld, stor og truende, f.eks. da Søren

står og truer Niels Anders med en kniv, 3 min. og 48 sek. inde i filmen, er denne synsvinkel

udnyttet. Fugleperspektivet bruges til sidst i filmen, i 7 min. og 10 sek., hvor man ser Niels

Anders mobiltelefon lande i vejkanten mens moren taler derfra, dette bevirker at moren som

ellers før virkede meget bestemmende, nu virker lille, svag og ligegyldig. Filmen arbejder meget

med linjer, og i det hele taget kompositioner. Filmens første indstilling er domineret af en

vandret linje, som er skabt af havet ude i horisonten, det bevirker at vi som tilskuere opnår en ro

og stabilitet ved filmens start. Dog brydes denne følelse hurtigt i nogle af de efterfølgende

indstillinger, hvor landevejen skaber diagonallinjer i landskaber, som understreger bevægelse og

action, og vi fornemmer at der nu skal til at se noget – hvilket der også gør da Niels Anders

møder det kriminelle par. 1 min. og 52 sek. inde i filmen, ser vi en omvendt trekants-

komposition, som også er med til at give tilskueren en dramatisk følelse. Til sidst i filmen

domineres billedet igen af horisontens vandrette linje, og dette er med til at underbygge filmens

lykkeligslutning, ved at skabe ro og stabilitet. I kortfilmen arbejdes der med symbolsprog, bl.a. er

æggene som bliver kørt over, et symbol på Niels Anders overgang fra det uselvstændig til det

selvstændig. Røgen som kommer op fra den sammen brændte bil, er også et symbol, da det

symboliserer uro og drama. Der er flere gentagelser i filmen, bl.a. ringer Niels Anders

mobiltelefon to gange, og musikken fra hans båndoptageren/radioen spilles også to gange, hvilket

er med til at fuldende filmen. Igennem hele filmen er kamerabevægelsen håndholdt

kameraføring, og det er med til at give tilskuere illusionen selv at være til stede i filmen og

interessen skærpes derfor. Da Niels Anders skal til at lave den ufrivillige uvending med Søren og

Connie bagpå er vi 4 min. og 5 sek. inde i filmen, og dette opleves filmisk ved at vi følger

motorcyklens bevægelse ved hjælp af en panorering fra højre mod venstre. Farverne og lyset i

kortfilmen er meget naturlige og ægte, de er lyse og varme som de vil være på en lun sommerdag.

Niels Anders har en blå kasket på hovedet, og netop den blå farve kan symbolisere tillid, rolighed

og det neddæmpede – som er i overensstemmelse med hans personlighed. Det samme gør sig

gældende med hans jakkes grønlige for, som kan symboliserer håb, ungdom og umodenhed. I

”Tre på en motorcykel” bruges der kontiunitets-klipning, som har til opgave at gøre klipningen

mellem de enkelte indstillinger usynlig. Kun enkelte steder i filmen ønskes en tydelig klipning, så

tilskueren tænker over hvorfor der klippes. Der ser vi ved et krydsklip ca. 55 sek. inde i filmen,

hvor der klippes fra et supertotal af Niels Anders der kommer kørende på sin motorcykel til et

nærbillede af den stjålne bil der brænder, her får vi fornemmelsen af at de to handlinger forgår

samme tid og hermed flettes de sammen. Klipperytmen ændres igennem filmen, fra lange

indstillinger, til korte indstillinger og tilbage til lange indstillinger igen. Den varierende

klipperytme er et udtryk for dramatikken i filmen, som primært finder sted midt i filmen – her

øges intensiteten nemlig ved de korte indstillinger. På filmens lydside har vi dialog, reallyd og

incentalmusik i form af båndoptageren/radioen på Niels Anders motorcykel, enkelte gang i

filmen forekommer der overdrevne effektlyde, det er da Søren slår Connie og da kniven kastes og

lader i græsset. Effektlydene kommer til at fremstå fjollede, og passer godt til filmens

komediegenre.

Der er flere centrale temaer i denne kortfilm, men jeg har valgt at fokuserer på de temaer, som

jeg mener, er mest relevante for kortfilmens budskab, og som desuden skildres rigtig flot.

Kærlighed er noget vi alle higer efter, vi vil gerne være omgivet af kærlighed både fra familie,

venner og kæreste. En stor del af kortfilmen handler om kærlighed, og om Niels Anders mangel

på samme. Niels Anders er umiddelbart glad og tilfreds med livet, og har da også kærlighed i

livet. Men da Niels Anders møder Connie opdager han en ny og anden form for kærlighed, som

er anderledes end den hans mor giver ham – en kærlighed han ikke kan være foruden, og han

sætter alt på spil for at få denne kærlighed, Connies kærlighed.

Modning er et vigtigt tema for denne kortfilm, da hovedpersonen igennem filmen modnes meget.

Niels Anders går nemlig fra at være uselvstændig og usikker, til at være selvstændig og selvsikker,

samtidig med at han får nye værdier i livet. Udviklingen sker da Niels Anders bliver kastet ud i

en livstruende situation, hvor han indser at han intet har at tabe, kun noget at vinde.

Jeg tror Laurits Munch-Petersen hensigt med denne kortfilm er, at vise os at når man tager nogle

chancer udvikler man sig og får større indhold i livet. Jeg tror Laurits Munch-Petersen mener at

mange mennesker, glemmer at stoppe op en gang imellem og se på hvordan deres tilværelses

kunne forbedres. Han ønsker at synliggøre for os at forandring ikke behøver at være noget

dårligt, men at det kan være godt for ens selvudvikling. På dvd-coveret til ”Tre på en motorcykel”

står der følgende: ”…Du kunne måske også trænge til en ufrivillig U-vending?” og her tror jeg

lige præcis at Laurits Munch-Petersen mener, at selvom vi tror at vores liv er planlagt til at skulle

køre ud af en bestemt vej, kunne vi måske have glæde af at stoppe op og foretage en U-vending.

Laurits Munch-Petersens budskab med kortfilmen må derfor være, at få folk til at blive bedre til

at springe ud i livet, leve det og tage de chancer der byder sig på livets landevej.

”Tre på en motorcykel” kan perspektiveres til flere forskellige ting, generelt set kan man relatere

den til alle menneskers naturlig udvikling, nemlig overgangen fra barn til voksen - da det vel

groft sagt er den udvikling der sker med Niels Anders igennem filmen.

Kortfilmen kan perspektivers til eventyret ”Den grimme Ælling” af H.C. Andersen fra 1843.

Eventyret handler om hvordan den lille og usikre ælling udvikler sig til at blive en smuk og

selvsikker svane. Ællingens udvikling minder meget om Niels Anders udvikling, da han også går

fra at være usikker og uselvstændig til at blive selvsikker og selvstændig, han blomstre i den grad

op igennem filmen – ligesom den grimme ælling blomstre op til en smuk svane.

Man kan også perspektivere kortfilmen til et andet eventyr af H.C. Andersen nemlig ”Klods

Hans” fra 1855, som handler om den kiksede bondedreng, Klods Hans, der til sidst viser sig som

den klogeste og vinder prinsessen og det halve kongerige. På samme måde som Klods Hans, viser

Niels Anders sig til sidst i filmen som den klogeste ved at narre Søren, på trods af hans ellers

kiksede bondedrenge fremtoning, og han vinder ligesom Klods Hans prinsessen, i form af Connie.

I eventyret bliver der beskrevet hvordan Klods Hans kommer glad ridende på sin ged mens han

synger, og det ligner meget godt billederne i filmens første indstillinger, hvor Niels Anders

kommer kørende på sin gamle motorcykel mens den sjove og frejdige melodi spilles fra hans

båndoptager/radio.

Kortfilmen minder generelt meget om et eventyr, og kan derfor perspektiveres til eventyr i det

hele taget. Kortfilmens grundlæggende opbygning ligner nemlig eventyrets opbygning, set i

forhold til aktantmodellen. Personerne i ”Tre på en motorcykel” er nemlig relateret til hinanden,

ligesom i aktantmodellen. Subjektet er hovedpersonen, Niels Anders, som stræber efter

kærlighed. Objektet er Connie, da det er hendes kærlighed Niels Anders ønsker. Modtageren er

den samme som subjektet, altså Niels Anders. Niels Anders hjælper er motorcyklen, da den

fanger Connies opmærksomhed og endeligt er modstanderen Søren, som er Connies kæreste.

Afsluttende vil jeg perspektivere ”Tre på en motorcykel” til syndefaldet. Syndefaldet er den

bibelske fortælling, om Adam og Eva, og som handler om hvordan Adam og Eva blev smidt ud af

paradiset og forvist til vores nuværende verden. I syndefaldet går Adam og Eva fra at være uvidne

til at få kundskab, og denne udvikling kan sammenlignes med Niels Anders udvikling. I paradiset

kender Adam og Eva ikke til kærlighed, men mødet med den nye verden viser dem menneskets

forskellighed og tiltrækning, og lære dem dermed kærlighed. På samme måde kan vi sige at Niels

Anders møde med Connie lærer ham kærligheden, og dermed giver mødet ham altså kundskab.

Jeg synes personligt at ”Tre på en motorcykel” er en super god kortfilm, som både har været

humoristisk, finurlig og tankevækkende.