Bandekriminalitet

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Summary

I have written about gang crime. About what makes some people to commit crime, sometimes it is

for a necessity and in other case it is boredom. I also describe the types of young crime there are

violence, robbery, threats, fencing and smuggling. I also have written, what the background is too

banditry between bikers and 2. – and 3. generations of immigrations and there is many reasons.

Bikers’ example knows what they are going into, when they go in to a biker club, and then there

are 2. – and 3. generations of immigrations, they doesn’t feel Denmark like it’s their home.

Denmark doesn’t do many things to make them feel comfort. The disco and labour maket have not

been helping the immigrants so much. I have also disused what the society could do, to bring the

crime down and her there are more things to do. Example we could prevent instead treat, because

it will be a good thing socio – economic. We could make sure that the family with children will get

time and be able to be together. I have been reading some books and have been doing some

researching to find out what crime is about. I also have some knowledge from myself. In the end

of the assignment I have reach a conclusion, where I thing the society should take care of the

problems.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Indholdsfortegnelse

Summary .................................................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................. 3

Flere grunde ............................................................................................................... 4

Former for kriminalitet ............................................................................................... 5

Baggrunden for bandekriminalitet ............................................................................. 6

Det kan samfundet gøre ........................................................................................... 10

Konklusion ............................................................................................................... 13

Litteraturliste ........................................................................................................... 15

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Indledning

jeg har valgt at skrive om bandekriminalitet, ungdomskriminalitet og 2. – og 3.

generationsindvandrere, da jeg synes det er et spændende emne og jeg mener mange sætter sig

imod indvandrere, kun fordi de har hørt dårligt om en bande der har begået kriminalitet. I stedet

for at prøve at sætte sig ind i baggrunden for hvorfor de gør som de gør. Jeg har lagt dybde i hvilke

årsager der fører nogle ud i kriminalitet. Hvilke former der er for kriminalitet og hvilke former de

unge og voksne hovedsageligt bruger. Hvad baggrunden er for bandekriminalitet og hvad der

eventuelt kan gøres for at ned skærer bandekriminalitet. Jeg mener dette er et problem, der bør

kunne gøres noget ved. Jeg mener at man bør kunne hjælpe de unge før de kommer ud i

kriminaliteten, at man skal kunne forebygge i stedet for at behandle.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Flere grunde

Der findes flere forskellige grunde, til at folk begår kriminalitet. Det kan være svært at forstå, vi

kan vælge at tro at der er tale om mennesker der er et eller andet i vejen med, men vi kan også

vælge at betragte vores afvigere som samfundets dårlige samvittighed.

Igennem tiden er der blevet stillet en række utallige forklaringer på, hvorfor nogle laver

kriminalitet. Tanker om det onde forbryder menneske, om arv og miljø, om dårlige kammerater og

om, at det hele er samfundets skyld, har været præget meget mellem det danske samfund.

Nogle af de forklaringer der kan være er at, unge bruger kriminaliteten som en accept fra andre,

de bruger den hvis de skal være lidt sejere overfor andre, men ikke kun for at vise sig, de bruger

den også til at overskride hinandens grænser med.

Nogle bruger kriminalitet, som en tryghed. De føler sig alene, og så går de til kriminelle bander og

får sig en ”familie”. På den måde danner de en slags tryghed til dem og så kommer de ud i

kriminalitet, ved f.eks. at skulle gøre noget kriminelt for at komme ind i banden eller skal

overskride deres grænser og vise dem. De bruger kriminalitet som en slags social sammenkomst.

Har de unge ikke lært at begå sig i samfundet på grund af svigt i familien - og dermed efterhånden

blevet mere og mere udstødt af familien, skole og kammerater, så vil de unge måske på et

tidspunkt begå kriminalitet. Måske fordi de unge vil skabe opmærksomhed omkring sig selv,

måske for ubevidst at hævne sig på omgivelserne.

En anden grund til at nogle kommer ud i kriminalitet, kan være misbrug i form af stoffer eller

alkohol. Når nogle begynder på et misbrug får de brug for penge, og de penge kan de ikke skaffe

uden det bliver i form af kriminalitet. Det kan også bare være fordi de ikke har så mange penge, og

ikke har et arbejde at de kommer ud i kriminalitet.

Ungdoms- og voksen kriminalitet er gerne forskelligt. Nogle unge bruger kriminaliteten, som et

stykke legetøj, fordi de keder sig og mangler noget fornuftigt at tage sig til, mens nogle voksne

bruger den som en nødvendighed. Voksenkriminalitet er gerne målrettet og præcis. For de voksne

er det produktet altså eksempel en masse penge, der tæller. Men blandt unge er det selve

processen.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

I nogle tilfælde kommer mennesker ud i kriminalitet fordi de føler sig svigtet af samfundet, og de

mangler nogle til at lytte til dem. Dette føre så til kriminalitet i form af mangel på dette og i form

af hævn overfor samfundet.

Former for kriminalitet

Der findes mange forskellige former for ungdomskriminalitet.

Der findes vold, røverier, biltyverier, trusler, hæleri, chikanerier, smugleri og snyderi i form af

oplysningerne til socialforvaltningen og til statens uddannelsesstøtte. Men der er også de ting som

de laver fordi de keder sig eller skal have accept fra andre, som blandt andet hærværk og skrive

graffiti på togvognene og mure – noget som voksne synes er fuldstændig meningsløst. For nogle

unge er det konkurrencen og spændingen, der driver dem og ikke selve udbyttet.

Vold er en kriminalitet, der bliver set mange steder. På gaden, i byen om aften og natten, mellem

venner, i skolerne osv. Man kan komme gående en hel almindelig eftermiddag og møde vold på

gaden, dette er efterhånden blevet en almindelig ting at se. I nattelivet er vold også blevet en del

af det almindelige. På diskotekerne ser man ofte volden træde frem. Det kan både være mellem

venner, men også mellem fremmede. I dag skal man blot sige hej eller se forkert på en, før han går

hel amok og bruger vold som en beskyttelse. I skolerne er volden også blevet set, unge der ikke

enes, bruger vold som en løsning.

Røverier er set som en almindelig kriminalitet. Røveri kan være at stjæle fra en butik eller fra en

anden person. Biltyveri er også en kriminalitet som er almindeligt hos unge, når de skal fra de ene

sted til et andet, og mangler transport er der mange der stjæler en bil, de gør det også bare for

underholdningens skyld. Så stjæler de en bil og kører rundt i den, hvorefter de efterlader den som

da de tog den, eller de brænder den. Der er mange unge der synes det giver et kick at stjæle en bil,

hvor efter at kører rigtig stærkt på motorvejen, derfor bruger nogle unge også biltyveri, som en

overskridelse af deres grænser. Nogle gange bruger de også biler til handel. De stjålne biler kan

blive brugt til at blive lejet ud til kørsel af andre. I nogle af banderne/grupperne, kan de yngste får

lov til at købe sig til en tur i bilerne.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Trusler er også en helt almindelig kriminalitet set hos unge. De bruger den til en slags selvforsvar.

Hvis de føler sig trådt over tæerne, kan de finde på at true personen. Hvis de laver et biltyveri og

der er et vidne som har set det, bruger de trusler, som en beskyttelse, for at vidnet ikke skal

sladre.

Hæleri er også en almindelig ting blandt kriminelle unge. De laver indbrud i et hjem, hvor de

stjæler tv, computere og hvad der ellers har værdi og kan sælges videre. Så har man dem

opbevaret et sted, og så bliver de solgt videre. Det er også hæleri når man køber vare der er

stjålet.

Der er også en del unge som snyder i form at statens udannelsesstøtte, de opgiver for eksempel,

at de har adresse et sted længere væk, så de kan få flere penge. De går ind og laver nogle

oplysninger om, om dem selv. Dette er også en kriminalitet, en kriminalitet som kan have alvorlige

konsekvenser. Der er også en del unge, som går uden uddannelse og så melder de sig ind på en

håndværkeruddannelse, for blot at tage et grundforløb og på den måde har de scoret en nem

måde at komme til penge på, igennem statens uddannelsesstøtte.

Baggrunden for bandekriminalitet

Nu vil jeg analysere baggrunden for bandekriminalitet blandt rockere og 2. – og 3

generationsindvandrere.

Rockerne startede med at samle sig, for at dyrke deres lidenskaber for motorcykler og for at finde

et fællesskab uden for det etablerede samfund. De starter med at leve livet frit, og er gode

kammerater. Det hele handler om at være parat til at stille sig op for sine kammerater og forsvare

sin klub. Når det så er sagt, så begynder de at komme i konflikt med andre bander, om blandt

andet narkomarkeder og prostitution.

Nye medlemmer i klubberne bliver nøje valgt, og der kan gå op til ti år før de er rigtig medlem af

klubben. Før man er rigtig medlem af klubberne, skal man gøre noget grænseoverskridende og

noget som de andre fra banden, synes er sejt og som giver respekt, f.eks. skyde en fra de modsatte

rockerklubber. Rockerne bytter tjenester og oparbejder gæld, økonomien er i det hele taget

baseret på en sort økonomi, den tjener de blandt andet på narko handel og prostitution handel.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

I rockerklubberne er man også inddelt i hierarkier, som medlemmerne kan bevæge sig op

igennem. Man starter helt fra bunden og bevæger sig så op gennem rangen ved at lave forskellige

former for kriminalitet.

Rockerne gør oprør mod andre rocker klubber, dette kan skyldes mange forskellige grunde, nogle

af grundene kan være snak om at stjæle medlemmer fra andre klubber. Det kan også handle om

hashmarkeder, hvor nogle af klubber stjæler markederne fra de andre osv. Alle de oprør, er

klubberne så begyndt at gøre i det offentlige rum med skyderier og knivstik. Desværre er det bare

ikke altid de rammer de skyldige og så går det udover en uskyldig der går på gaden.

Rockerne ser sig selv som store gutter med en masse respekt, den får de blandt andet for deres

udseende. De er gerne iført læder tøj og med rygmærker. Nogle guldhalskæder og så kører de på

dyre motorcykler eller i dyre biler, som er købt for de penge som de har indtjent ulovligt.

Rockerne er fredelige til at starte med men efterhånden, som de bliver mere kendte og møder

andre rockere fra andre klubber, går det løs. De tier hinanden op, de tager hinandens

narkomarkeder. Pludselig er der bandekrig mellem klubberne. Det der startede med en ellers

fredelig klub bliver hurtig vendt til slagsmåls broderskab. I dag ved du hvad du melder dig ind i, når

du går ind i en rockerklub. Førhen var det for freden og for at etablere sig fra det danske samfund.

I dag ved du at du melder dig ind i slagsmål, problemer med politiet, altså at du kommer ind i

kriminalitet.

2. generationsindvandrere er dem som rejser/flygter hertil som små og vokser op her i landet.

Baggrunden for 2. generationens bandekriminalitet, har flere forskellige grunde. En af dem kan

være noget med det sociale forhold at gøre, dem som ikke har et arbejde eller er fattig, er mere

fristet til at lave kriminalitet, ikke at det kan retfærdiggøres af dårlige, sociale vilkår, men det er en

uomgængelig årsagsforklaring. Naser Khader

har blandt andet også kommet med en anden

forklaring, dette som bliver kaldt ”immigrationsmekanismen, når man er flygtet eller udvandret til

et land, tager det tid, inden man føler sig som en del i det. Derfor føler man sig ikke ansvarlig over

Naser Khader (1963), født i Damaskus, Syrien. Kom til Danmark i 1974. Har læst økonomi på Københavns universitet,

og blev færdig som cand. Polit. 1993. Blev valgt ind i folketinget i 2001, Naser Khader udtrådte af liberal alliance i 2009

og meldte sig ind i de konservative.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

for det samfund, som overfor sit eget hjemland”, har jeg blandt andet læst i ”Den hårde kerne –

om bander og kriminelle grupper af unge af Per Straarup Søndergaard (1998, s. 112).

En del betragter ikke Danmark som deres land, så hvorfor skulle de være ansvarlige overfor det.

Man kan sætte det op på denne måde at, jo mere man har pakket sin kuffert ud, jo større

ansvarlighed føler man overfor sit nye hjemland. Det kan også være fordi mange af 2.

generationsindvandrere føler sig sat ud på sidelinjen. Der er flere som ikke gider integrere sig i det

danske samfund, for gang på gang bliver de afvist. De ønsker om normalitet, om at blive elsket og

værdsat for deres præstationer ligesom alle andre, men da det er som om at dette tog allerede er

kørt fra perronen, har de mere eller mindre en god grund til at komme ud i kriminaliteten.

Ofte finder man nogle af 2. genrations bander i centre osv. Dette skyldes de mangler et sted at

kunne opholde sig, og når politiet så kommer for at flytte dem, kan de have et mindre had til

politiet, dette kan også have noget at gøre med at hadet til politiet er nedarvet, de kommer fra

lande hvor politiet er en del af et diktaturstyre og derfor optræder hårdhændet. Der er også de

perioder hvor de unge føler sig svigtet eller overset af deres forældre, så søger de gerne ud til

deres bander og får accept og forståelse hos dem

3. generationsindvandre, er dem som er født i Danmark og opvokset i Danmark men har 2.

generations forældre. En af grundene til at de laver bandekriminalitet, kan have noget at gøre med

diskrimination, danskerne giver ikke plads til 3. generationsindvandrerne, diskotekerne spænder

stadig ben for dem og arbejdspladserne har stadig svært ved at give plads og tro på at de kan være

lige så god arbejdskraft som en dansker kan være. Diskrimination fører 3. genrationsindvandrere

til at føle sig som sort hul, hvor man ikke er nogen overhovedet. ”At være psykisk død – som i en af

H. C. Andersens figurer: Manden, der ingen skygge havde – står for disse unge som en virkelig

stærk gru”, dette har Benny Lihme blandt andet sagt i hans bog ”Det kulørte akvarium, artikler om

unge, kriminalitet og bander” (2002, s 18). Han mener når man føler sig som ingenting, savner

man tryghed, den tryghed kan man finde der hvor der andre der har det på samme måde. Derfor

finder de sig nogle grupper/bander, og på den måde føre det længere ud til kriminalitet. Når der

ikke bliver taget godt imod en, føler man sig til side sat, og det er også en grund til at komme ud i

Per Straarup Søndergaard – Dern hårde kerne – om bander og kriminelle grupper af unge. 8000 Århus C, udgivet

1998, s. 12

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

kriminalitet. En start på at komme ud i kriminalitet, er allerede set i skolerne. Da lærerne ikke er

uddannet i at lære dansk fra sig som et andet sprog, her opgiver mange 3. generationsindvandrere

allerede, de føler sig dårlige i forhold til deres klassekammerater og på den måde skubber de sig

længere og længere ud fra det sociale. Så søger de mod andre med samme baggrund og så ender

de ofte i bander/grupper.

Rockere, 2. – og 3. generationsindvandrere, har vel alle tre en ting til fælles at de kommer ud i

kriminaliteten. De alle tre starter med at komme ind i en gruppe/bande enten med fred eller med

en hvis bekendtskab til kriminaliteten. Rockerne kommer gerne ind i en bande bevidst med at de

kommer ud i kriminalitet, førhen var det grundet freden og for at etablere sig uden for det danske

samfund. I dag er man gerne bevidst om at man kommer ud i slagsmål med andre rockere, ofte

kommer de op at slås med fremmede klubber, fordi de tager hinandens narkomarkeder. Rockerne

laver meget salg med narko og prostitution. 2. – og 3. generationsindvandrere ligner lidt hinanden

med hensyn til kriminaliteten. De føler sig begge diskrimineret og føler trang til at gøre oprør. De

føler at danskerne ikke vil hjælpe dem og byde dem indenfor, mens rockerne føler for frihed,

beskyttelse af hinanden og at hjælpe. Når rockerne prøver at gøre det, fører det ofte ud i

kriminalitet da der gerne kommer indblanding af fremmede rockere og grupper. Der er gerne

diskussioner om ”dem og os” og magt, ære og retten til forskellige lokalsamfund. Rockere kommer

ikke ud i kriminalitet grundet svigt fra samfundet, dette er mere pres fra andre rockere og andre

bander. 2. – og 3. generationsindvandrere kan godt komme ud i kriminalitet grundet pres fra

samfundet, de føler en svigt og kommer ind i en bande og på den måde kommer ud i

kriminaliteten. For det meste er rockernes kriminalitet noget med narkohandel og prostitution,

mens 2. – og 3. generationsindvandrere er ude i form at stjæle biler osv. selvfølgelig kan man ikke

generalisere dette, da det er vidt begreb.

En ting der er sikkert, indvandrerne laver ikke kriminalitet, på grund af deres religion. Alle

retninger indenfor islam fordømmer nemlig alt kriminalitet, alt det som at lyve, svindle, stjæle,

snyde og bedrage haram

. Det vil altså sige at det er forbudt i deres religion. Så er man en

rettroende muslim, kan man ikke samtidig være kriminel, og udover religionen betyder traditioner

meget for de mennesker, som der er flygtet eller der er indvandret til Danmark. Specielt ære og

Haram betyder at det er forbudt, ifølge koranen

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

skam har af stor betydning i deres religion. Laver et familiemedlem nemlig kriminalitet, laver han

skam over sin familie, de familier kan så finde på at sige til deres bekendte, hvis et medlem er i

fængsel, at han bare er ude at rejse. Så det er hverken i religionen eller i traditionen at man kan

finde begrundelser for indvandrernes kriminalitetsfrekvens

Det kan samfundet gøre

Vi kan hurtig blive enige om at det er bedre at forebygge end at behandle. Specielt fordi det er

billigst samfundsøkonomisk set. Det forebyggende arbejde kan foregå på mange niveauer og

rettes mod en enkel person eller mod grupper. Vi kan starte med en forebyggelse, hvor man

undgår, at problemerne i det hele taget opstår. Hvis samfundet sikrer, at børnefamilierne har

optimale forhold, så de har tid og råd til at være sammen og lave ting sammen. En anden mulighed

kunne være at samfundet sikrer, at ungdomsarbejdsløsheden er mindst mulig. Samfundet kunne

også sikre at der er uddannelses pladser til alle. Samfundet skal sikrer at dagsinstitutioner med

flere, har tid til de enkelte børn. Samfundet skal sikre at der ikke er flere børn i klasserne, i

folkeskolen end at lærerne kan følge nøje med i det enkelte barns udvikling.

Men man kan også risikere at man kommer for sent, så må man sikre sig, at problemerne ikke

udvikler sig yderlige. Det kan man gøre blandt andet med de sociale myndigheder, hvis de bliver

sat på sagen straks at barnet/unge har lavet kriminalitet.

Når først man er blevet kronisk kriminel, er der ikke så mange der tror på at man kan få dem ud af

det igen, men her gælder det om at undgå at de bliver endnu mere kriminelle, derfor skal

samfundet fastholde dem i forskellige behandlingsforløb. Her kan man eventuel sende

barnet/unge i forskellige alternative projekter, som skoleskibet på langfart. På den måde kan de

samtidigt være under tilsyn af offentlige myndigheder.

For at få indvandrerne til at begrænse kriminalitet, kunne man blandt andet få dem bedre

integreret i samfundet. For der er ingen tvivl om at de føler sig udenfor. Der er mange indvandrere

der føler sig dårligt behandlet og sat udenfor. Spørger man de unge, svare de ofte at de bare vil

have et arbejde og et sted at være. Men igen her, det er bedre at forebygge end at behandle. Den

primære forebyggelse går ud på at sørge for at unge generelt har det godt.

Per Straarup Søndergaard – ”Den hårde kerne – om bander og kriminalitet”, 8000 Århus C - udgivet 1998, se s. 112

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

De skal trives i skolerne, og have gode fritidstilbud og så er det vigtigt at der bliver grebet ind, hvis

de unge får problemer. Dog mener jeg også at det er vigtigt, at kontakten til de unges forældre

udbygges og bliver forbedret. Jeg tror også det ville blive en del bedre hvis, personalet i

fængslerne og den frie kriminalforsorg efteruddannes, så de kunne blive bedre til at tackle de unge

med en anden etnisk baggrund.

Samarbejde er også en vigtig del af det med at forebygge. Samarbejde mellem forskellige instanser

er et vigtig begreb, hvis man vil bekæmpe gruppedannelser blandt de unge. Hvis

ungdomsskolerne, politi og kommuner ikke har tillid til hinanden, kommer vi ingen vegne. Men

indser de at de ikke kan takle problemerne selv, og sammen kan de en hel masse, så kan de nå et

langt stykke.

En god ting til at få de unge til at slippe kriminaliteten, er at der skal laves flere klubber, hvor alle

unge og også dem der er over 18 år, skal kunne være.

Der er blandt andet lavet flere opholdssteder, for unge som er uanbringelige. Dog er der flere af

stederne hvor man bliver smidt ud af samme grund som man kommer ind. Dette er forkert. Her

bør der i stedet tages ansvar og give en hjælpende hånd. Et sted hvor de værdsætter dette er

”Solhaven”, Solhaven er et opholdsted hvor de hjælper de unge kriminelle. Her er de ansatte sat til

at have et ansvar og ikke til en bestemt antal timer. Det nytter jo ikke noget hvis en ung har brug

for en ansat, og den ansatte først er der om 14 dage, derfor er dette en god løsning

En anden ting, der kunne hjælpe ville være at skære bistandshjælpen væk. Der findes mange

eksempler på unge, der kan tjene mere ved at få bistandshjælp end de gør ved at gå på arbejde. Så

går de nemlig hjemme og keder sig, og så er den nærliggende underholdning nemlig kriminalitet.

De vender op på nat og dag, de står først op ved en tre tiden om eftermiddagen, og det nytter jo

ikke. Tog man bistandshjælpen væk, skulle de være ude af deres senge ved en syv tiden. De unge

der er problemer med skulle, have chancen for at sendes langt væk. Nogle af dem ville have godt

af at kommer på efterskole og højskole, få nogle nye venner som var fornuftige.

Per Straarup Søndergaard – ”Den hårde kerne – om bander og kriminalitet”, 8000 Århus C – udgivet år 1998, se s. 84

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Selve retssystemet måtte også meget gerne tage lidt hårde fat, når det gælder de unge og

kriminalitet. De slipper lidt let igennem. Nogle år i fængslet med computer, fjernsyn og

vægttræning er ikke en straf, det er mere et hotelophold betalt.

Danskerne har en tendens til ikke at sige tingene direkte, i stedet kontakter vi hurtig professionel

hjælp, som boligforeningen, politiet eller advokaten. I stedet for at tage en snak med personen

som er indblandet. Vi blevet meget mere tandløse og konfliktsky. Vi har snakket så meget om

igennem tiden, at vi skal komme hinanden ved. Det er et stort problem, at danskere helst undgår

at få kontakt med indvandrere. Møder en gruppe indvandrere nogle danskere i byen, skynder

danskerne sig hen på det modsatte fortov. Den ignorance er med til at få 2. – og 3.

generationsindvandrere til at føle sig udstødt i et samfund som faktisk ikke vil kende sig ved dem.

Når så de ikke kan bruge deres forældre som rollemodeller, fordi de er arbejdsløse og dårligt

integreret, har de unge kun hinanden og deres grupper at kunne spejle dem i.

En af de mest effektive kriminalitets bekæmpelser ville jo helt klart være at give indvandrerne et

arbejde. For på den måde vil de unge opleve, at de gør nytte, de kommer ind på hovedsporet og

væk fra de små kriminelle sidespor. De ville få en slags værdighed og danskerne ville måske finde

ud af at der ingen grund, ville være for at være bange for indvandrerne. Når så de unge

indvandrere engang selv får børn, vil deres børn se op til deres forældre, da de klare sig rigtig godt.

I modsætning til i dag, hvor 2. generationsindvandrere mener at de ikke kan lære noget af deres

forældre.

Gruppedannelser kommer hele tiden og de ændre sig, men kun ved at der er en hurtig indsats og

ved et tæt samarbejde med klubber og sociale myndigheder kan vi få taget fat om det onde, inden

det helt udvikler sig til mere etablerede kriminelle grupper.

Alt dette med indvandre politik, er et emne der trænger sig på, da samfundet er båret af dem, der

kommer ind og betaler skat. Dansk folkeparti siger stop til indvandring, de ønsker en begrænsning.

Dansk folkeparti mener at et velfærdssamfund ikke kan bestå, hvis der er mange, der ikke tager de

rigtig uddannelser, kommer ud i job og lærer sproget.

Liberal Alliance mener at indvandrere burde først have ret til lægehjælp og andre velfærdsydelser,

når de har betalt skat i Danmark i syv år. De mener at folk er meget velkomne i Danmark, så længe

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

de kan de kan finde et arbejde og forsørge sig selv. Men når så de bliver syge eller arbejdsløse, skal

de ikke belaste de offentlige kasser.

I Danmark har vi åbne grænser, dette er et problem da kriminelle og flygtninge så kan rejse på

kryds og tværs af vores grænser. Derfor er man nødt til at lave ordninger, der styrker grænserne,

asyl og indvandrepolitikken i EU. Der er flere eksempler på hvordan dette skulle lykkes, blandt

andet kunne man kunne styrke EU’s ydre grænser, så kontrollen skærpes så sikkerhedsniveauet

kunne opretholdes ideelt. Man kunne opstille ens regler for hvad der forstår ved en politisk

flygtning. Så kunne man måske undgå de situationer hvor et EU land giver asyl og et andet ikke

gør. En anden ting der kunne gøre det bedre, ville være at EU skulle gennemgå listen over

visumregler for tredjelandes borgere, man skulle vedtage en lov, så man kunne tilbage sende

flygtninge. Lave flere regler, der kunne formindske salget af menneskehandel og hæve straffen for

ulovlige indrejsninger og ophold. EU skal bekæmpe ulovlig indvandring og forsøge at få en samlet

politik om det. Der har været et synspunkt fremme om, at man gennem det økonomiske

samarbejde kunne fremme velstaten i de lande, som mennesker flygter fra, og dermed hindre

ulovlig indvandring til EU.

Konklusion

Jeg kan nu hermed konkludere at, der findes forskellige former for kriminalitet men ikke bare

former, der findes også mange forskellige grunde til at nogle begår kriminalitet. Der er flere der

bruger kriminaliteten i form af tryghed, kedsomhed, nødvendighed osv. Dog er der forskel på

voksne og unges kriminalitets vaner, det er bevidst der er flere voksne som bruger kriminaliteten

som en nødvendighed, mens der er flere unge der bruger den i form af kedsomhed og at opnå

respekt fra andre. Der mange former for kriminalitet, blandt andet er der vold, hæleri, røverier,

biltyverier, snyderier i form af snyd med udannelsesstøtten.

Men bag alt dette her ligger der nogle grunde for at rockere, 2. – og 3. generationsindvandrere

kommer ud i bandekriminalitet.

Rockerne er i dag bevidst om at det er kriminalitet de kommer ud i, dog førhen blev de samlet for

at etablere sig uden for det danske samfund og få fred. Dette er dog bare blevet til en kriminalitets

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

begivenhed. Dette kommer med blandt andet uenigheder med andre klubber og rockere,

forskellige former for at stjæle hinandens narkomarkeder osv.

Der findes også flere grunde for at 2. generationsindvandrere, kommer ud i bandekriminalitet.

Nogle af dem har blandt andet noget at gøre med det sociale. F.eks. dem som ikke har et arbejde

eller er i gang med uddannelser fristes nemmere til kriminalitet. Der er også en del 2.

generationsindvandrere som føler sig sat ud på sidelinjen, og det gør at der er flere som ikke

ønsker at integrere sig i det danske samfund, da de hver gang prøver, bliver de afvist. De ønsker

blot at blive værdsat for deres præsentationer ligesom alle andre, men da de ikke får den har de

nemmere ved at komme ud i kriminaliteten.

En af grundene for at 3. generationsindvandrerne kommer ud i bandekriminalitet, kan have noget

at gøre med diskrimination. Danskerne giver ikke ordentlig plads til 3. generationsindvandrerne,

diskotekerne og arbejdspladserne hjælper dem ikke særligt meget. Og når man nu føler sig som

ingenting, mangler man tryghed, og den tryghed kan man finde hvor andre, har det på samme

måde. På den måde finder de sig nogle grupper/bander, og så bliver de ført ud i kriminaliteten.

Men dog er der ting samfundet kan gøre, for at hjælpe af med alt den kriminalitet der nu er.

Samfundet kunne blandt andet sikre børnefamilier havde råd og tid til at være sammen og lave

ting sammen. Samfundet skulle sikre at der ikke var flere elever i klasserne i folkeskolerne, at

lærerne skal kunne følge med i hver en elevs udvikling. dog må man også være klar når de er

blevet kriminelle, sikre at det ikke bliver værre. Blandt andet skal de sociale myndigheder sættes

på sagen med det samme, der er blevet lavet noget kriminelt. Men der er også andre alternative

projekter, som at sende dem på skoleskibet. For at begrænse indvandrernes kriminalitet, kunne

man hjælpe dem til at blive bedre integreret i det danske samfund.

Jeg mener hvis samfundet tog fat i nogle af de problemstillinger her, så ville man kunne gøre

meget mere for undgå kriminalitet. Hvem ved hvordan det ser ud om nogle år? Hvis der blev gjort

en stor indsats kunne vi skærpe en del af kriminaliteten.

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

Litteraturliste

Søndergaard, Per Straarup: Den hårde kerne – om bander og kriminelle grupper af unge. DK –

8000 Århus C, 1998. Forlaget: CDR

Jappe, Erik: Børne- og ungdomskriminalitet. Århus, 1998. Forlaget: Kolibri

Lihme, Benny: Det kulørte Akvarium – artikler om unge, kriminalitet og bander. København, 2002.

Forlaget: Hans Reitzels

Kragh, Ambro: Englenes gerninger. Danmark, 1997. Forlag: Nordisk forlag AS, Copenhagen

Røgilds, Flemming: De udsatte – bander, kulturmøder og socialpædagogik. Danmark, 2004.

Forlaget: politisk revy

Materiale fra internettet

Bay, joi - Rockere og bikere kæmper om mandighed og omdømme

http://videnskab.dk/content/dk/samfund/rockere_og_bikere_kamper_om_mandighed_og_omdomme

Benttin, Frank – bliver jeg det næste ofre, der skal havne på kirkegården?

http://frankbentin.wordpress.com/2009/03/07/bliver-jeg-det-n%C3%A6ste-ofre-der-skal-havne-pa-

kirkegarden/

LF 211 08/09. Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.

http://sik-lw.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?docId=lfob2

2. generationsindvandrere dårligere i skolerne

http://arkivwww.da.dk/nyhed/agenda/frontpageagenda/2003/2003-10/5.htm

Rockerne mod ”indvandrerne”

http://nbpp.wordpress.com/2009/03/07/rockerne-mod-indvandrerne/

Rockerne samler støttegrupper i ny klub

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/03/28/103331.htm?rss=true

Politisk retorik deler danskere og indvandrere op i ”dem og os”

http://hum.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/2009/februar/retorik/

[navn fjernet] Gymnasium og HF Kriminalitet

DF siger stop til indvandring

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/08/04/132055.htm?rss=true

Færre indvandrere får offentlig støtte

http://www.denmarkonline.dk/1/2010-43-faerre-indvandrere-far-offentlig-stotte

Indvandrepolitik samt grænsekontrol

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/fokuseuropa/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=137077

Bryd fødekæderne til bander

http://www.bandekonference.dk/stopbandernu.html

Haram og islam

http://www.religion.dk/artikel/357072:Guide--Hvad-er-halal-og-haram

Haram og religion

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=haram

Naser Khader

http://www.khader.dk/flx/om_naser_khader/baggrund/