[navn fjernet] projekt D.5.05.10
1.b
1
Kriminalitet blandt unge
Problemformulering
Hvilke former for kriminalitet begår de unge, og hvorfor og hvordan bliver de unge en del af det
kriminelle miljø.
Kriminalitet i Danmark
Kriminalitet er begåede ulovlige handlinger. Der findes mange forskellige former for kriminalitet,
de typiske eksempler på overtrædelser af straffeloven er tyveri, røveri, vold, voldtægt og mord.
Det er svært at vide omfanget af kriminalitet, da mange overtrædelser aldrig opdages. Da de ikke
kan opklares, ikke bliver registreret, eller er skjulte. Medierne fortæller ofte de mest
opsigtvækkende, som viser billeder af konfrontationer mellem politi og forbryder. Det kan være
bankrøveri med anvendelse af vold eller trusler om vold efterfulgt af dramatiske politijagter. Det
kan være voldtægter, som har frygtelige bivirkninger for de kvindelige ofre, som ofte er meget
unge. I slutningen af 1999 i hele Danmark er der registreret omkring 30 gadebander med ca. 900
medlemmer. Derud over kan man regne med en masse medløber som deltager i de forskellige
aktiviteter, der mest består i tyverier, røverier, vold og hærværk på åbengade. Der sker en stor del
kriminalitet i hverdagen, som er vanskelige at få øje på. Som færdselsovertrædelser og skatte-
og moms, som foregår på mange måder.
Teorier for kriminalitet
Der er i tidens løb blev formuleret biologiske, psykologiske og sociologiske redegørelser for hvem der bliver
kriminelle og hvorfor.
Biologiske teorier:
Den italienske læge Cesare Lombroso påstår at forbrydere adskiller sig fra de andre mennesker via
fremtrædende fysiske kendetegn, som kunne måles og iagttages. Hans teori opterede med datidens
fremherskende positivistiske videnskabssyn, hvilket betyder at der blev lagt vægt på, at kendsgerninger,
tilvejebragt ved iagttagelser, måling og vejning skulle være baggrunden for al videnskab. Han forsøgte
[navn fjernet] projekt D.5.05.10
1.b
2
yderligere at definere særlige forbrydertyper ud fra målinger af bl.a. kraniets form og størrelse. Specielt
fastgjorde han individer med lille kraniekapacitet, lav vigende pande, fremspringende ansigtstræk og
overudviklet kæbeparti.
Med videre prøvede han at sammenligne med Darwins teorier, at fremhæve kriminalitet som et arveligt
tilbageskridt, en såkaldt atavisme.
Psykologiske teorier:
Her tager man udgangspunkt i individets psyke og individets personlighed. Man formoder at visse individer
begår kriminelle handlinger og at de har tendens til at gøre det, idet de er psykisk disponerede for det. Den
østrigske nervelæge, Sigmund Freud udformede en personlighedsteori som var delt op i 3 lag: Det(id), jeg
og over-jeg. Formentlig ved vi ikke noget om det´et er ubevidst og jeg´et dannes tidligt i barndommen, når
barnet kan finde ud af at skelne mellem sig selv og omverdenen samt oplevelserne af lyst og ulyst. Over-
jeg´et er den del af personligheden der består af de etiske og normmæssige forestillinger som dannes
gennem opvæksten. Det er også den del der er med til at regulere vores lyster og drifter i forhold til
omverdenen. Hvis personlighedsteorien af en vis årsag ikke er blevet gennemført som den burde, kan det
forstås at individets driftsimpulser tager over som ender med kriminelle handlinger uden anger el.
samvittighed. I visse tilfælde anbringes kriminelle på psykiatriske afdelinger for en helbredelse af deres
sygelige kriminalitetstilbøjelighed i stedet for en ordentlig straf. Der er tale om individer der lider af svære
psykiske lidelser bl.a. skizofreni, hvor personen påstår at høre stemmer der tvinger ham/hun til at begå
kriminelle handlinger, eller tvangshandlinger som fører til alvorlig kriminalitet.
For at generalisere på forklaring af kriminalitet skal der komme endvidere andre forklaringer såsom
samfundsmæssige el. de sociologiske.
Sociologiske teorier:
Her snakker vi om menneskets adfærd og handlinger i grupper og på samfundsniveau, så vi går væk fra
individniveau til gruppeniveau. Men der er stadigvæk en forbindelse til det psykiske, da socialisationen
(lære af normer) foregår i grupper og familie. Der er især også lagt vægt på primærgruppernes betydning.
Disse er typisk grupper hvor der er tæt kontakt mellem gruppens medlemmer med samt følelsesmæssige
relationer. Man føler at der er fællesskab i gruppen, man siger ”vi” om sig selv og gruppen som bliver en del
af ens identitet. Eksempler på primærgrupper er familien, kammeratskabsgruppen el. fodboldholdet.
Grunden til at mange unge begår kriminalitet er lidt svært at vurdere, men en af faktorerne er at man ikke
får nok kærlighed af skolen el. familien. Andre typiske årsager er omgangskreds. Vennerne kan få den svage
[navn fjernet] projekt D.5.05.10
1.b
3
til at gøre noget som personen ellers ikke ville have gjort, men fordi at han ikke ses stærk nok i familien
eller i skolen, vil han alligevel gøre det for at opnå en status i gruppen. De vil være lige så smarte som de
andre der kaldes for ”de ældre” og ser dem som et forbillede. Sædvanligvis er unge i en alder som har
svært ved at styre sig selv og kan foretrække hurtige beslutninger som senere hen kan påvirke livet, og det
er fordi at de gerne vil opleve spænding og adrenalin for at selvhævde sig for sine venner.
Grunde til unge ender i kriminalitet
I forhold til tidligere bliver børn passet mere af det offentlige. Derfor har forældrene mindre
indflydelse på deres barns opdragelse. De er typisk på arbejde fra 8 – 16, og derefter er trætte.
Dette medfører mindre tid med børnene, og der bliver tale om mangle på kærlighed. Et barn har
brug for kærlighed, og føler sig alene i verden, når forældrene ikke har tid til deres barn. Når de så
bliver ældre ender det dårligt. De har ikke nogle at udtrykke sig overfor, hvis der sker noget med
dem, og har svært ved at kommunikerer med deres forældre på den rigtige måde, da de ikke
rigtige ’kender’ hinanden. De søger derfor denne kærlighed hos andre, og finde personer, som de
har nemmere ved at kommunikerer med, og personer som de ’kender’ bedre. Sammen giver de
hinanden støtte og ender med at lave små problemer da de intet har at lave. Disse små handlinger
ender for det meste med store kriminelle handlinger. De unge kan også ende i disse vendekredse
ved at have problemer der hjemme såsom forældreskænderier. Mange forældre finder først ud af
deres barn er endt forkert når politiet ringer på dørklokken.
Vennekredsene som mange af unge ender i, giver en meget dårlig indflydelse, når de søger disse
kredse af mangel på kærlighed. For så tænker de se ikke om, før de træder indenfor hos dem. Men
kan være heldig og støde i venner, som trækker en den rigtige vej. Men disse unge har problemer
der hjemme, og føler en trang til nogen at snakke med, og ender udenfor. Udenfor finder man
som regel folk, der intet har at lave, som kan betjenes for unge med problemer der hjemme. I
samfundet er der blevet åbnet en masse klubber, og grupper så unge kan hænge ud et sted, hvor
de bliver holdt øje med af voksne. Ulemperne ved disse klupper er, at voksne ikke er uddannet nok
indenfor unge, med psykiske problemer, og børnene hænger ud med flere unge med samme
baggrund.
For unge nu om dage, er det vigtigt at have en status mellem venner. De føler ikke uddannelse
giver nogle status, men at alle har respekt overfor dem, og at de er beskyttede nok, så der intet
[navn fjernet] projekt D.5.05.10
1.b
4
sker dem. Byerne bliver af unge delt op og afgrænset, så de unges plads bliver, af andre unge fra
andre byer, afgrænset. Deres hjemby, er stedet de hænger ud, og hvis der komme andre
uvedkommende, som ikke er velkomne, er det i orden med tæsk. Denne ’regel’ har de fleste unge
taget til sig, og følger. Ingen skal bestemme over dem, derfor kommer samfundets regler dem
ligegyldige. Samtidig med at de føler alle, som er samfundet, familien og voksne, er i mod dem.
Men når først den ene unge, bliver en del af vennekredse på denne måde, går det grueligt galt. For
så har de nogle der holder af dem og beskytter dem, og dem vil de gøre alt for. I disse grupper af
venner, finder man en del gruppepres, og er man imod, bliver man deres fjende. Er man først en
del af deres gruppe, kan man ikke komme ud, uden konsekvenser. Det er så her de unge ender i
kriminalitet, alle gør alt for alle.
Mange unge ender også i kriminalitet af årsager som mobberi, hvor de er mobbeofre. Det er ikke
kun dem som mobber, der er i farezonen for at ende i kriminalitet. Også ofrene har stor risiko for
at begå kriminelle handlinger. Dem som er aggressive og mobber andre, har en større risiko for
senere at blive indblandet i problemer i form af kriminalitet. Mobberne bliver ramt på andre
områder end mobbeofrene. De er mere ud afreagerende og har symptomer på dårlig trivsel som
pjækkeri fra skolen, socialt dårlig tilpasning, oftere tilfælde af kriminalitet og dårligere
uddannelsesforløb
Fængselsophold til unge
Unge som har nået lavalderen, 15 år, skal kunne får den samme dom som en voksen. Da denne
alder blev bestemt, ved at man mente, børn selv kunne tage ansvar som en på 15 år, og dermed
skulle bruge voksne principper. Derfor giver man unge fra 15 år og op denne samme straf som
man giver voksne. Man vurderer straffen til de kriminelle ud fra, hvad de har begået. Alligevel
giver man en principiel straf i forhold til de kriminelles alder. Eksperter mener at fængsling, eller
straf som de voksne, giver dårlig indflydelse på de unge. Derfor vil de have en anden form for straf
til de unge, selvom man i dag i samfundet adskiller unge mellem 15-20 år fra voksne. Statistikker
viser at 80 % af alle kriminelle, som fængsel, faktisk ender i et kriminelt miljø igen.
I Danmark har man fået indført institutioner til kriminelle unge, for ikke at sætte dem side om side
med de voksne forbrydere. Institutionerne skal sørge for at de kriminelle, har mulighed for at
[navn fjernet] projekt D.5.05.10
1.b
5
komme i arbejdsmiljøet og dermed også få en uddannelse. De unge bliver alt afhængig af deres
forbrydelse, sat i forskellige kategorier fra 1 – 4, hvor man også skal gå med fodlænke fra type 1 til
3. Mulighederne indsnævres, jo højere de er oppe af kategorierne, og hvilke fodlænke man får på.
Problemet ved disse institutioner er, at man ikke har nok af dem. For man får flere og flere unge
ud i det kriminelle miljø. Derfor bliver regeringen nød til at sætte dem ind i spjældet med de
voksne forbrydere.
De straffede unge kriminelle
Som sagt har vi i samfundet en stor udbredelse af kriminelle, hvor unge er en stor del af det. Disse
unge kriminelle bliver fængslet, da deres gerninger er imod loven. Men som følge her af oplever
man, at de unge ender i det igen. Politikerne har villet sænke den kriminelle lavalder ned til 14 år,
da flere og flere børn under 15 år begår kriminalitet. De mener at de har fortjent at være bag
tremmer. Men da forslaget kom, var mere en halvdelen af befolkningen i mod forslaget. Dette
forslag ville ikke hjælpe nogen og slet ikke de unge mener eksperter. Da unge for det meste ender
i et kriminelt miljø af psykiske årsager, såsom for lidt kærlighed, problemer der hjemme eller
gruppepres osv., har det ikke nogen speciel god virkning, ved at sætte dem bag tremmer.
Årsagerne forvrænges, og de bliver ’mere’ kriminelle af at være sammen med kriminelle, som er
hårde forbrydere. Det er her man skal tage fat i de unge, og hjælpe dem ud af det kriminelle miljø.
Da mange af de unge, som sagt, ender i forbrydelse ved problemer der hjemme, og der ude osv.,
synes fængslet at være et feriested for dem.
Inge Bryderup har skrevet en bog om de kriminelle, og har fået konkluderet en del om de unge.
Mange af e unge har brug for en pause i deres liv, da det i det hele taget kører meget hurtigt for
alle unge. Men en del af disse unge, har blandt andet ikke nogle at tale med eller har problemer i
skole el. lign. Derfor søger de vennekredse som kan accepterer dem, da de har brug for denne
accept. Disse vennekredse, som hænger ud udenfor, består af unge med samme problemer.
Sammen begår de kriminalitet og ender i flere problemer.
Hvis disse unge ikke søger et fællesskab, begrund af deres problemer, føler de sig usynlige og vil
frem i samfundet. Desværre ender de uheldige/uvidende galt.
[navn fjernet] projekt D.5.05.10
1.b
6
Uanset hvad får de unge i begge situationer en dom. For det meste en fængselsstraf. Når, først
disse unge kommer ud, og bliver en del af et kriminelt miljø, er det svære for dem at komme ud
igen. Hvis de før de kom i fængslet havde nogle venner, der påvirkede dem dårligt, ville de heller
ikke kunne skille sig af med disse. For deres venner er blevet en del af deres liv, et liv hvor de har
brug for disse venner. Vennerne har hjulpet de unge kriminelle til at få det ’bedre’. De unge finder
ud af at man i fængslet, giver hele livet en stop. I fængslet er alt overskueligt for de unge. Et sted
hvor de kan komme væk fra alle deres problemer, og bare sidde og lave ingen ting. De opfatter
ikke et fængselsophold som en straf, men et sted hvor alt er fredeligt og roligt. Derfor ville en
strengere dom ikke kunne hjælpe de unge og det ville ikke kunne formindske kriminalitet, men
tværtimod mener eksperter. For at kunne få disse unge ud af dette miljø, skal man gå ind og
hjælpe dem fra deres problemer, som er årsagen til de ender i kriminalitet.
De fleste af disse unge kriminelle fortsætter deres liv som kriminel. Mens det kun er 20 % som
forandrer sig på vilkår af at have været i fængsel.
Litteraturliste
http://www.berlingske.dk/danmark/kriminelle-unge-faar-en-chance-mere
http://www.retsreformnu.dk/Retsreform/15_18year.htm
http://www.information.dk/207031
http://www.berlingske.dk/danmark/faengsler-er-rugekasser-unge-kriminelle