”Kristendom og en moderne dansk virkelighed.” s. 7-28
HVAD ER KRISTENDOM?:
Kristendommen er en trosreligion, handlingerne kommer i anden række ift. tanken,
mennesket ophører med at koncentrere sig om hvilke gerninger der kan sikre hendes frelse (do ut
des). Jesus er nødvendig da mennesket ikke er i stand til at leve et retfærdigt liv og vor frelse
STX 3.g
omhandlede det ydre, mens Jesus prædiker at ”it’s what’s inside that counts!” Go Ricki. Ens for
Moses og Jesus: Moses med stentavlerne fra bjerget (typisk åbenbaringssymbol) og Jesus’ lov fra
bjergprædikenen.
Martin Luther King kritisere stærkt hans samtid for, at man kan købe sin plads i himmelen.
Gud mener ikke at man er et godt mennekse bare fordi man donere penge – da mange gør det for
opmæksomhed – navn i avisen osv.
Det vigtigste bud i kristendommen (ifølge King + jesus)
DET DOBBELTE KÆRLIGHEDSBUD (Lovens/moseloves hovedsum:)
1) Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte
2) Næstekærlighed: Du skal elske din næste som dig selv (Jesus i bjergprædiken)
Matin L. King mener at man kan man overholde næstekærlighed kommer resten af sig selv, og det
er det vigtigste.
Næste = alle du møder på din vej
Mother Teresa = ”Der er en Jesus i alle mennesker”
Moses= profet = talerør
Forskellige tilgange til troen:
Fundamentalisme: = tror på alle ord i bibelen = tager det meget bogstaveligt = alle svar findes deri.
Ikke – fundamentalister: = Gennem fortællingerne skal man selv finde meningen, gennem alt dette
finder man meningen i tilværelsen.
Kulturkristen: = Tilslutter sig troen fordi den er en del af dansk kulturarv.. Fokusere ikke så meget
på trosindhold, men mere på det som en tradition.
Når vi læser diverse ting om kristendom skal vi altid huske at de skrevet mange år
efter det skete, altså er de præget af forfatterens egne ideer og fortolkninger, og selvfølgelig samf
på de givende tidspunkt.
DE TO FORSKELLIGE OPFATTELSER AF FRELSEN:
- Syndernes forladelse, hvilken man opnår ved at modtage tro og dåb.
- At finde en mening med tilværelsen og således slippe fra den altomgribende angst
(eksistentialisme!)
Sekularisering:
Kristendommens funktion som altdominerende kulturfaktor mindskes. Kristendom og dagligdag
afskilles, kirke og stat adskilles.
Kreationisme:
Når ensidige individer hævder at Skabelsesberetningen har den sammen videnskabelige værdi og
troværdighed som f.eks. Darwins evolutionsteori, eller videnskabelige teorier om jordens tilblivelse.
Ateisme: (Konsekvensen af Sekularisering)
(Freud, Marx, Nietzsche) Ugudelighed, benægten af en Guds eksistens og af en virkelighed der
overskrider den fysiske verdens rammer.
Privatisering:
Selvom der er færre som er medlem er folkekirken, er der en stigen tilgang til kristendom som
religion… fordi den i dag er blevet privatisere og foregår i det private.
Marx: Religion = et socialt undetrykningmiddel.. I stedet for at ville ændre sine dårlige
materialistiske vilkår nøjes man med løftet om et bedre ”liv” efter døden. Opium for folket = gør
folk sløve, de kan ikke se deres samf klart.
Nietzsche: Religion er de svages pagt mod de stærke fordi religioner altid prædiker af tegn på
svaghed er idealer (ydmyghed, selvudslettelse, tolerance, tilbageholdenhed, dyd, næstekærlighed,
hensyntagen).
Freud: Gud er en faderskikkelse, Gud er et overjeg hvis normer og værdisæt indarbejdes i det
enkelte menneskes samvittighed og hindrer mennesket i at tænke fordomsfrit og selvstændigt, men i
stedet søger mennesket faderskikkelsen anerkendelse og frelse og tager derfor ikke ansvar for eget
liv og handlinger = mangel på selvstændighed og styrke= svaghed.
Kristendommen endnu ikke uddød – du, der er jo herre mange svage mennesker i verden, ca. 90% i
hvert fald.
DET PLURALISTISKE OG MULTIKULTURELLE SAMF:
Pluralistisk samf = religionerne lever side om side.
Bla bla bla bla osv. osv. osv.……
FOLKEKRIKEN:
Folkekirken = Bekendelsesgrundlag = evangelisk – luthersk.. Folketinget bestemmer
- dog ikke em statskirke.
• Mange syntes at folkekirken ikke passer til vore moderne verden… Grunden til at den er
sådan = stabilitet, tryghed, alt forandre sig hele tiden, men folkekirken kan man stole på….
Bullshit
• Vores kirke fokusere på ordet og forkyndelsen, minus sansning og oplevelser.
• Evt. handel mere om mennesker imellem end om Gud.
Poul Nyrup – kirken = en behandler.
Religionshåndbogen s. 214-229
Tidslinje, Jesus liv ligger mellem romernes besættelse af Israel og romernes ødelæggelse af
Jerusalem. Kong Herodes var romersk lydkonge fra 37 f.kr. til 4 f.ker. og deres forlængede arm, han
dør og Judæa bliver overtaget af hans søn der imidlertid bliver fjernet pga. klager om grusomhed og
Judæa bliver en provins direkte under Rom. Overklassen bestod af en håndfuld storgodsejere
(storkøbmænd, pengeudlånere og ypperstepræsterne) der boede i byerne og havde forvaltere ansat
ved godserne. Forvalterne såvel som familiebrugene, håndværkere med eget værksted, handlende
med egen butik udgjorde middelklassen (lavere middelklasse fiskere), mens den store underklasse
var landarbejdere og mange bare arbejdsløse (jf. oprør i 66 e.kr – jødisk krig.) og nederst i
samfundet en stor gruppe tiggere og subsistensløse. Udover alm. skat: Tiende til det gejstlige organ:
Tempelskatten.
Under Pontius Pilatus – Jesus korsfæstes
RELIGIØSE FORHOLD:
Det jødiske selvstyre arrangeret i små lokale råd à 21 i de jødiske byer, mens Jerusalem havde det
store råd à 71 ”Synedriet” der besad den rådgivende, belærende, lovgivende, dømmende og
udøvende magt. Synedriet var opdelt i de ældste (af de fornemme familier), ypperstepræsterne og de
skriftkloge. Sidstnævnte bestod igen af saddukæerne ( Konservativ, modvilje mod alt nyt.
Modstander af oprørsbevægelsen j. f Krig 66 – 70, pro romerne. Acceptere kun love fra de fem
mosebøger, minus tro på opstandelsen, 70 forsvinder dette parti) og farisæerne. Farisæerne de mest
indflydelsesrige i middel- og underklasse, folkets åndelige vejledere. Navnet = de udskilte.
Overholder alle regler, som egentlig kun er tilment præster. En helt fjerde gruppe var essæerne der
levede i cølibat i ørkenen, dualisme, lys og mørke, ventede på to Messias’er gejstlig af Arons slægt,
og kongelig af Davids slægt.
Zeloterne var en jødisk oprørsbevægelse mod romerne, ivrige og yderliggående – en anden jødisk
oprørskbevægelse der i øvrigt begik kollektivt selvmord var sikarierne.
INDGANGSVINKLER TIL DET NYE TESTAMENTE
1. Den historisk-kritiske forskning.
Evangelierne læses som historiske kilder, man forholder sig kritisk overfor den
fortolkningsmæssige problem og herudover har man beskæftiget sig med forskellige
problemer i 1800 f.eks.: Mattæus, Markus og Lukas indbyrdes litterære afhængighed
da der er fyldt med ligheder imellem de tre, men man er kommet frem til at Markus-
evang. er det ældste som sammen med talekilden begge de andre har haft adgang til.
Talematerialet findes ikke i Markus-evang. De tre evang. er nedskrevet mellem 70 og
80 e.kr., mens Johannes evang. er endnu senere.
Så er der formhistorikernes resultater der omhandler hvilke af Jesu ord der ældst, skr.
eller mdt. eller legender eller myter etc. Formhistorikerne betragter evangelisterne
som samlere af det overleverede materiale.
Endelig har vi den redaktionshistoriske skole hvor man studerer evangelistens rolle,
deres respektive ideer og motiver om Jesus og hans handlinger.
2. Den socialhistoriske eller materialistiske tilgang.
Marxistisk indgangsvinkel, samf. er klasseopdelt, frigørelse fra kapitalejernes
undertrykkelse af arbejderne osv. Gud er ik neutral tager parti for de svage og
undertrykte. Man skal både fortolke og forandre verden.
3. Den psykologiske tilgang.
Freud og Jung: Konflikt, symbol pg det ubevidste. teksterne udtrykker menneskelige
konflikter der bearbejdes vha. religiøse symboler, der tilfører psyken energi og sprog
og da disse symboler både er bevidsthedens og det ubevidstes sprog, er de som sådan
med til at bevidstgøre det ubevidste.
4. Den litterær-poetiske tilgang.
I det evang. er fortællinger er der også fortolkning af begivenheder involveret og der
er derfor også et fiktionsaspekt i dem og litterær-poetiske fremgangsmåder som i
Markus evang. uden en absolut begyndelse og en absolut slutning, og desuden hersker
metaforenes sprog.
5. Den feministiske tilgang.
Læser evang. med fokus på hvor der er tendens til oprør imod den patriarkalske
tradition, læser biblen som cyklisk, alt i sammenhæng, naturens kredsløb osv. Som
reaktion mod denne opstår en fundamentalisme, læser biblen helt bogstaveligt
Forkyndelsen om Jesus
Judas forråder Jesus pga. enten pengene, Satan der fór i ham eller pga. skuffede
forventninger til Jesus som en politisk fører der skulle befri Israel, Jerusalem fra Romernes klør.
Jesus arresteres af jøder udsendt fra Synetriet – anden beretning var der også romere med, i hvert
fald en var bevæbnet. Skildringen af Synetriets forhør af Jesus lægger skylden på jøderne, en
tendens der fortsætter i Pilatus’ forhør af ham. Pilatus tænker Jesus uskyldig, det understreges i NT
at Jesus går frivilligt i døden for at opfylde Guds vilje. Hvorfor skulle Jesus lide hvis han ikke anså
sig selv for en politisk messias? I NT er svaret at Jesus er som profeten Esajas’ ”Lidende tjener”.
Det er kvinder der er vidner til både korsfæstelse, begravelse og genopstandelse både som en tom
grav og tilsynekomster ingen så Jesus gå ud af sin grav!, men teksterne prøver ikke at bevise
opstanden da troen på denne er en bærende kraft i kristendommen.
Jesus og hans disciple udøvede 1. Hjemløshed 2. Familieløshed (alle troende er
familie) 3. Afstandtagen fra ejendom og rigdom. 4. Ikke-vold eller værgeløshed.
I bjergprædikenen siger Jesus ”I har hørt at der er sag til de gamle..., men jeg siger
jer...” – altså en række nye bud der dækker en række af menneskelivets områder: Aggression
(forbud modsat slå ihjel skærpes til forbud mod at hade selv sine fjender), Seksualitet
(ægteskabsbrud er ikke længere blot forbudt ved udførelse, men også tanken herom),
Kommunikation (GT: ikke falsk vidnesbyrd mod sin næste, Jesus: absolut sandfærdighed altid) –
det er syndernes tilstedeværelse i tanken der er det væsentlige og her er roden til udførelsen, roden
må derfor fjernes før den synlige synd kan undgås (= buddhismen).
Løgstrup mener at vi da vi har magt over hinandens liv derfor også har ansvaret herfor, men
bjergprædikens krav er uopfyldige og dog samtidig symbol på at vi har brug for Guds nåde, og
desuden viser de vejen til en kristen utopi.
Fortolkning af ”Lignelsen om den barmhjertige samaritan”
Jerusalem er allegori for Paradis, Jeriko for himlen hvilket vil sige at lignelsen handler
om menneskets gang fra verdens/livets begyndelse (paradis) til verdens/livets fuldendelse, røverne
er djævlen og hans sataniske engle, præsten og leviten er loven og profeterne, samaritaneren er
Jesus, herberget er kirken og de to denarer er dåben og nadveren. Pointen i lignelsen siges historisk-
kritisk at være næstekærlighed alene og ikke at have flere lag da disse lignelser var
hverdagsfortællinger.
Den nyeste lignelses forskning er dog ikke enig i en lignelses ensidighed og en pointe opbygning,
men ser i stedet lignelsen som:
- En metafor, en helhed og ikke en sammenligning hvor der skelnes klart mellem sag og
billede; det metaforiske udtryk er til syvende og sidst uoversætteligt.
- At kunne have flere pointer (f.eks. samaritaneren og ikke blot næstekærlighed, men også
samfundskritisk og et ord om Gud...)
- Da lignelserne kan have flere pointer, bliver de også straks mindre entydige og mere
gådefulde (sennepsbønnen)
Altså lignelserne stiller spørgsmål til os snare end at besvare dem. Ny generation selv tage stilling
til hvad de betyder i dag,
Jesus ”under-virksomhed”
Dette ses som en opfyldelse af profetierne i Esajas hvor der ordret er opremset hvad
Jesus langt senere bedriver, men det eneste egentlige under der tros på er troens under og syndernes
forladelse.
Paulus
Paulus( ham som forfulgte kristne til han så Jesu og blev så selv kristen, sener en ag
apostlene) var den første teolog der tolker hvad betydning Jesu liv, død og opstandelse har haft. De
første kristne menigheder var som jødiske kulter der opfyldte alle de jødiske skikke og dertil føjede
dåben (indgangsriten) i stedet for den jødiske omskæring, (overgangsriten konfirmation i stedet for
bar mitzv?) Teoretisk ser Paulus lighed mellem socialklasser, nationer og køn NOT se side 229 for
henvisninger til Biblen! Han døde ved halshugning
Kristendom. og mod. dansk virk. s. 54-61:
SKABELSEN (af Første Mosebog 1,1-2,4, ”Kristendommen osv.” s.54-55)
Der var mørke, tomhed indtil Gud skabte lys og resten af verden inkl. mennesket skabt i ”vort
billede så de ligner os” og til sidst hviler han. Rettere. 1 dag = Lys og mørke 2 dag = hvælving som
skilte vandet = himmelen. 3 dag= havet og landet. 4 dag = skaber grønt, planter osv. 5 dag = måne
og sol. 6 dag = dyr, mennesket. 7 dag = hvilede, derfor søndag.
GENESIS (Skabelsen)
1. VERSION - skabelsen
2. VERSION - syndefaldet
GUDEBILLEDE:
- skabende ord
almægtig (men hviler alligevel
på 7 dagen),
Transcendent, befaldene
Lovgivende, dømmende
Udøvende, straffende.
Mere menneskelig
Mennesket samtidigt, og i
Forskel på mand- kvinde
Manden er blevet overlegen
MENNESKESYN:
Guds
Billede.
Her er de bare mennesker
Nysgerrig, kender først nu
forskel på godt og ondt.
Nu er de Adam og Eva
NATURSYN:
Mennesket hersker over naturen
(her har vi ret til at
herske/ødelægge)
Mennesket skal arbejde for
deres føde – hersker ikke
længere.
Naturen skal respekteres
(indianerne)
SYNDEFALDET (af Første Mosebog 3,1-24, ”Kristendommen osv.” s.55-57)
Slangen frister Eva til at spise af kundskabens træ der byder Adam og de indser begge at de er
nøgne og dødelige, de gemmer sig for Gud der opdager hvad der er sket og forbander slangen og
sætter fjendskab mellem denne og kvinden og begges afkom (arvesynden), kvinden forbandes med
svangerskabets smerter ” du skal begære din mand og han skal herske over dig” og manden med
strabadser for at skaffe føden. ”Nu er mennesket blevet som en af os” da de kan kende rigtigt fra
forkert osv., men de bliver smidt ud af edens have bl.a. så de ikke spiser af Livets træ og bliver
udødelige.
Syndefaldet skal bruges til: At forklare at der er konsekvenser, og at kvinden er årsagen til al ulykke
på jorden ( patriarkalsk samf.) Brugt til at samf kunne fungere.
LOVGIVNINGEN ( af Anden Mosebog 20,1-21, ”Kristendommen osv.” s.57-58)
(Under israelitternes udvandring fra Egypten med Moses i spidsen)
1. Du må ikke have andre Guder end mig.
2. Du må ikke have noget gudebillede.
3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
4- Hold sabbatdagen hellig.
5. Ær din far og din mor.
6. Du må ikke begå drab
7. Du må ikke bryde et ægteskab.
8. Du må ikke stjæle.
9. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
10. Du må ikke begære din næstes hus, hustru, træl, okse eller andet af hans ejendom.
Folk råber og skriger og siger til Moses af Gud ikke må tale direkte til dem for så dør de (for stærk
mana), men Moses siger at de ikke skal være bange og selv nærmer han sig mulmet hvor Gud var.
Gud vil have at man skal frygte ham (deraf alle specialeffekterne) så man ikke synder
( syg i hovedet)
Hvis du synder straffer han hele din slægt.
ROMERBREVET (af NT 1,1-17 + 5,1-21, ”Kristendommen osv.” s.58-59)
1. Forkynder evangeliet, alle kan være med, ”Den retfærdige skal leve af tro”.
2. Stolte af Guds herlighed og vores trængsler der skaber udholdenhed. Synden kom ind i verden
gennem et menneske og der af død til alle. Nåden kom gennem Jesus Kristus den retfærdige og kom
således til alle ligesom synden.
FØRSTE KORINTERBREV (NT 15,1-28, ”Kristendommen osv.” s.60)
Forkynder evangeliet: Kristus dødede for vores synder og genopstod senere og blev set af kvinder,
mængden, Jacob, alle de andre apostle og endelig Paulus selv hvorved han kom til at tro
(Saulus/Paulus har før forfulgt den kristne kirke).
DE DØDES OPSTANDELSE (”Kristendommen osv.” s.60-61)
Il faut at tro på opstandelse for de døde, hvis man er kristen. Ligesom alle dør med Adam, gøres alle
levende med Kristus, alt er underlagt Gud, alt bortset fra ham er underlagt død, Gud er i alt og alle.
”Kristendom og en moderne dansk virkelighed.” s.82-100:
Tekst 17: cecilie robow: historie - myte
Tiden efter Jesus koncentrerer sig i Biblen om Paulus er den første egentlige teolog og dannelsen af
de første kristne menigheder. Opfattelse af bibelske tekster kan både forstås udfra den dominerende
version og den alternative version.
1. Den dominerende version.
Her opfattes de bibelske tekster som historiske kilder hvor der altså må læses
bogstaveligt for at forstå den historiske kerne, dog har ikke alle passager i Biblen
samme historiske korrekthed. Tiden omkring Jesu liv består af hændelser der ligger
tilbage i tid, men ligeledes kunne finde sted i dag. Det gamle testamente ligger så
langt tilbage i tid at historisk præcision er yderst vanskelig, men beretninger om f.eks.
skabelsen og syndfloden kan opfattes som historiske beretninger og som sådan søges
sandsynliggjort. Den dominerende version er at tro på hvad der står skrevet i Biblen,
af Jesus overvandt den biologiske død og andre naturlove.
2. Den alternative version.
Her opfattes beretningerne i Biblen ikke som historiske kilder, men som bestående af
et religiøst, poetisk og symbolsk sprog. Budskaberne er universelle og selvom
fremstillet i en bestemt tidskontekst, kan de reformuleres til et hvilket som helst
tidspunkt. Opstandelsen forstås som et spirituelt billede på evige ideer.
TEKST 18: TROELS PEDERSEN: JESUS ÅR 2000
Opfattelser af Jesus:
- Den apokalyptiske, dommedagsprofet, ses i sin samtidige kontekst og hans handlinger
snarere end de overleverede Jesus-ord.
- Jesus som en slags omvandrende kyniker i overensstemmelse med den græske filosofskole
”kynismen”, en halvfilosof der gør op med de traditionelle goder (rigdom, social position
mm.)
Søgning efter materiale af etisk værdi i NT som f.eks. i Bjergprædikens dobbelte kærlighedsbud, en
masse om Løgstrup og om man kan elske sine fjender og være altruistisk.
Tekst 19: Villy sørensen: hævn eller nåde
Tekst skrevet af en som ser religionen udefra. En kritisk debattekst. Teksten er skrevet historisk.
Afsenderen vil tydeligvis gerne ligge op til en debat, mener at hævn er noget som er gået i arv i hele
vores historie. Jesus er ikke opstandelsen – han er meget mere – det dobbelte kærlighedsbud osv.
Gud er ikke en hævngud det er mennesket som vil hævne.
Kristendommen bygger på jødedommen, men hvorfor GT hører med til den kristne bibel: ”Den
kristne opfattelse var jo at alt i det gamle testamente profetisk pegede frem mod Jesus Kristus og at
kristendommen var den sande opfyldelse af den gamle pagt – en opfyldelse som de kristelige jøder i
deres forhærdelse ikke havde del i. Udtryk for kristeligt storsind var det ikke.” De gamle profeter
der forkyndte evangeliet truede og skræmte, Jesus fremelskede troen. Profeternes Gud var en
hævngud i overensstemmelse med det generelle gudebillede i GT.
Tekst 20: markus evang. kaldelsen og den nye familie.
Johannes Døber i ørkenen der døber alle fra Jerusalem og Judæa i Jordansfloden. Jesus ankommer
og bliver døbt af Johannes Døber og bliver så af ånden drevet ud i ørkenen hvor han bliver fristet af
satan.
Johannes ryger i fængsel, Jesus-forkynder evangeliet.
Jesus kalder alle der gør Guds vilje for sin bror, søster, mor etc.
Tekst 21: gerd theissen: konfilkter i kapernaum
Andreas vandrer rundt, besøger en fiskerhytte, barnet er sygt, venter på Jesus, Hanna fortæller
historie om Jesus hvor blødende kvinde rør ved hans klæder fordi hun TROR at det vil helbrede
hende, hun helbredes, Jesus mærker kraft forlade ham (mana) og fortæller den syge at hendes tro
har helbredt hende. Hanna fortæller vider om mirakler hvor Jesus har helbredt og Mirjam bliver
mere og mere håbefuld. Disse fortællinger giver folket håb og styrke til livet. Faren kommer hjem
og undlader at fortælle dårlige nyheder da Mirjam har det bedre og da der er kommet et brev med
penge fra sønnen. Andreas vil arrangere at Hippokrates, en læge, bringes til Mirjam, men faderen
vil ikke bruge sin få penge de skal leve for og betale skat med til det, men Andreas lover at betale.
Nogle slaver og faderens ældste søn gå ned til båden og sejler af sted for at hente lægen, hvorefter
sabbatlysende tændes hjemme i fiskerhytten hvor der lidt efter bliver banket på døren og klaget over
at de arbejder på en sabbat og situationen bliver forklaret hvilket giver anledning til en diskussion
om man må bryde sabbatreglerne og om dette tilfælde er ”yderste nød” og det afsløres at de to er
henholdsvis farisæer og essener. Mirjam indskyder at også Jesus har helbredt på en sabbat og beder
sin moder Hanna om at fortælle historien om Jesus der helbreder den visne hånd i synagogen på en
sabbat hvortil de besøgende kommenterer at det ikke handler om helbredelse, godt eller ondt, men
om at vente til efter sabbatten og barnet Mirjam kommenterer at sabbatten er skabt for menneskets
skyld og ikke omvendt, og at menneskets liv derfor er mere værd end sabbatten.
Næst kommer problematikken da Hippokrates er hedensk og at han rør ved en jøde er altså et brud
på renhedspåbuddene hvilke man tager mere seriøst på landet end i byen. Jesus om
renhedsbuddene: ”Hvad der gør mennesket urent er hvad der går udfra dette og ikke ind i dette
udefra.” og dernæst går Mattathias amok og citerer fra Matt. 23,25-27 om farisæer der er hyklere og
som kalkede grave: Pæne udenpå og fuldt af alskens urenhed indeni.
Tekst 22: markus evang. tegn på gudsriget
”Tegn på Gudsriget”: Jesus siger til den lamme at hans synder er ham tilgivet, og farisæerne tænker
at det da kun er Gud der kan tilgive, lidt efter helbreder Jesus dem lamme.
Noget med apostlene der udrettet en masse og folkemængden der følger efter alle mulige
lederaspiranter og Jesus ser medlidende på flokken af får uden hyrde og han vil lære dem en masse
ting. De bliver sultne og Jesus mætter alle 5000 med to fisk og fem brød.
Tekst 23: viggo mortensen: den krumbøjedes historie
Gendigtning af Lukas 13,10-17 fra den handicappedes synsvinkel.
Tekst 24 – mattæus evang. festmåltid osv. jesus fortæller
• Invitere til fest, alle har sagt ja, men de kommer alle med dårlige undskyldninger. Herren i
huset bliver meget gal, siger til tjeneren, at han skal gå ud og finde mennesker, for han vil
ikke holde fest uden mennesker. Tjeneren går ud og finder de fattige og de syge og invitere
dem, men der er stadig ikke nok, så han går ud og finder flere, for herren vil ikke have at der
skal være plads til dem som fortrød.
• Lignelse = metaforer. Formål = Budskab om Guds rige forkyndes til alle
• Når man får en invitation takker man ja med det samme el. nej. Man skal ikke tænke over
det = livet for kort.
• De rige som var inviteret fra starten = farisæere, de tror at lige meget hvad kommer de i
himmelen, fordi de følger Moseloven 100 %
• Altså tror at de altid har en plads lige meget hvad .- men alle skal gribe chancen når den er
der
• I stedet for farisæerne får de fattige og syge en chancen og de griber den.
• Løsriv sig fra alt som binder en, koncentrere sig om det dobbelte kærlighedsbud
Tekst 25: markus evang. gudsrigets betingelser:
• Ingen er god undtagen en = Gud
• Godt at man overholder alle bud, men dette er ikke nok. Man skal også skille sig af med alt
– dette er svært hvis man er rig. ” Det er lettere for en kamel er komme igennem et nåleøje,
end det er for en rig at komme ind i Guds rige.”
• Dette kan disciplene ikke forstå, for hvem kan så blive frelst??? ”For mennesket er det
umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”
• Dette kan disciplene heller ikke forstå, vi har jo givet afkald på alt, hvad får vi igen? De vil
få det hundrededobbelt igen i evigt liv i himmelen.
Tekst 26: mattæus evang. Bjergprædiken
Lykkeprisninger til de fattige, de sørgende, og alle de andre ringe stillede der skal få rådet bod på
uretfærdighederne.
Jesus er kommet for at opfylde GT’s lov – ikke nedbryde den.
Om vrede: Ikke kun den der handler er skyldig også den der føler – ligesom i Buddhismen og det
sammen gælder en hver anden af synderne.
Bønner er private - som forholdet mellem jer og Gud.
Gør mod andre som de skal gøre mod jer.
I skal elske jer selv og jeres fjender og Gud.
Tekst 27: lukas evang
Den barmhjertige samaritaner.
Tekst 28: erik clausen: en healers død
Jesu død fra en journalistisk iagttager.
Tekst 29:esajas bog: herrens lidende tjener
GT, Esajas’ bog: Herrens lidende tjener der til forveksling kunne minde lidt om Jesus, forudses at
komme på jorden: Lidelsernes mand (very Buddha...!) Han helbreder, bærer vores lidelser for os og
han knuses til sidst og hans liv var bragt som skyldoffer, han bærer på deres synder, han hengav sit
liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere.
- Jesus der bliver omtalt, hvordan han tog alle vores synder.
- Offerlammet = Guds lam/Agnus Dei = Jesus i Nye Testamente i Gamle testamente : Herrens
lidende tjener.
Tekst 30:lukas evang.: vandringen til emmaus
• Man blev altid henrettet/tortureret uden for selve byen. P.g.a dødsmanaén, man ville
ikke have at byen blev inficeret med forbryderes dårlige mana.
• Fortællingen foregår på en Søndag, Påskemorgen – den 3 dag – OPSTANDELSEN
• Da man gik ind i graven, var han væk, og der var en engel. Stene foran graven var
væk og vagterne besvimede.
• Man ville jo gerne have set Jesu rejse sig fra graven, men dette vil være imod
religionen, MAN SKAL TROR BLINDT.
• Man skal tror på opstandelsen ellers kan man ikke kalde sig kristen.
• Hvis man havde set det, så ville man vide det, men dette er ikke viden det er tro.
• Alle mennesker får tilgivelse, da Jesu dør på korset han tager alle mennesker synder
på sig, ellers kunne vi ikke blive rene, p.g.a Adam og Eva og syndefaldet.
Opstandelsestroens opståen: To disciple går og taler om Jesu død osv. og Jesus (den genopståede)
slår dem følgeskab og spørger hvad samtalen drejer sig om, de to fortæller om kvindernes syn osv.
De spiser sammen og Jesus velsigner brødet, de to genkender ham og han bliver da usynlig for dem,
de vender tilbage til de andre og deler deres oplevelse.
Tekst 31: johannes sløk: af her og nu – og det evige liv
Skal man frygte døden, og i så fald hvad ved døden? Hvad sker der når man dør? Eksempel med
kejseren i Nattergalen, Det evige liv – når vi ikke gang kan slå tiden på en weekend ihjel. Det evige
liv er NU’et.
Tekst 32 Apostlenes gerninger: omvendelsen: paulus
Paulus var oprindelig lovtro farisæer og deltog i forfølgelsen af de kristne. Han havde
en vision om Jesus opstandelse. Da det sker bliver han selv kristen. Han havde tre lange
missionsrejser til Lilleasien og Grækenland. Han bliver fængslet og overføres til Rom hvor han dør
en martyr død under Nero. Paulus er den første kristne teolog, der tolker, hvad betydning Jesus liv,
lidelse, død og opstandelse har, og det er uden nogensinde at have kendt Jesus under hans jordiske
liv.
Paulus – dengang Saulus – får en åbenbaring fra Jesus der spørger hvorfor Saulus forfølger ham og
derefter beder ham om at gå ind til byen hvor han Saulus, vil få videre instruktioner hvor han eea.
og så bliver han døbt.
• Dem som høre til vejen = de kristne ( Johannes evang. Jesu siger : ”Jeg er vejen,
sandheden, livet” Dem som følger vejen = dem som følger Jesus
• Saulus = Paulus = de kristnes forfølger = forfølger Jesu.
• Saulus får en vision i L. 18 og han bliver blind.
• Saulus er et redskab
• Ananias helbreder hans øjne, overførsel af mana. Saulus bliver døbt og bliver til
Paulus en apostle som blindt følger Jesu
• De først kristne gør noget forkert ifølge Paulus. De gør for mange ting udadtil, men
er man ikke ren inden i er det lige meget, væk med de ydre ting. Dette nævner Jesus
også i Bjergprædiken.
Alt dette = Paulus egne ord, egne fortolkning, han har aldrig mødt Jesus. Jesus og Buddha har ik
selv efterladt noget skriftligt.
Note: Angst = mod noget ikke konkret Frygt = mod noget konkret
Tekst 33 : apostlerne gerninger: talen på areopagos
Paulus forkynder Gud overfor Athenienserne, nogle sluttede sig til Paulus bl.a. Dionysos.
Tekst 34: apostlernes gerninger: apostelmødet i jerusalem
Omskæring, Peter taler om Gud og at farisæerne ikke skal være efter de kristne og Paulus og
Barnabas fortæller om deres oplevelser med åbenbaringer.
Tekst 35: galaterbrevet: kritus eller omskærelse
Omskæring symbol på tro, så man afskærer sig fra Jesus når man lader sig omskære... bla bla: Det
dobbelte kærlighedsbud: ”Du skal elske din næste som dig selv”.
”Kristendommen og en moderne dansk virkelighed” s.182-188,
TEKST 54. JENS FORMAN: EN FOLKEKIRKE – TO EVANGLIER.
De to forskellige slags kristne i den danske folkekirke.
1. De investeringskristne – Do ut des = jeg giver for at du skal give
(investere med tro, gerninger for at sikre sig plads i det guddommelige).
Mener at der på dommedag skal trækkes skel mellem tilhængere og modstandere,
Guds kærlighed er ikke ubetinget, men retfærdig og frelser kun dem der har taget
imod hans fremstrakte hånd. Minimumskravet er dåb og kirkegang, noget for noget do
ut des, opfylder man ikke dette er der tilintetgørelse og fravær af guddommelig
herlighed. Disse bliver også kaldet de traditionelle kristne
2. De provokationskristne.
Der er intet skel mellem mennesker, Guds kærlighed er ubetinget, alle er Guds børn
og bliver det til evig tid. Jesus kors har betalt alles gæld selv de raffinerede egoister do
ut des/ investeringskristne. Disse bliver også kaldt de radikale kristne.
Lignelsen om det mistede får hvor hyrden (gud eller Jesus) går ud for at tilbagebringe det
forvildede får, mens han lader de resterende alene i ødemarken. Provokationskristne vil sige at det
siger om Gud han ikke vil miste et eneste menneskeliv og til slut til dommedag vil fåreflokken være
100% intakt. De investeringskristne vil i stedet for hyrden (Gud eller Jesus) fokusere på det
forvildede får (det fortabte menneske) og uddrage den lære at mennesket hele livet igennem bliver
opsøgt af Jesus og kirken, men tilbuddet om frelse skal modtages og fastholdes, ellers må man face
tilintetgørelsen.
Til mange lignende tekster vil den provokationskristne spørge: ”Hvordan er Gud?” og svarer
”Ubetinget kærlig og tilgivende.”, mens den investeringskristne vil spørge ”Hvordan bliver
mennesket frelst?” og svare ”Ved at være rettroende.”
NT vrimler med tekster der udtrykker investeringskristens synspunkt, men provokristne hævder at
det er Jesus og ikke Biblen der er kristendommens kerne.
Provokristne ser i barnedåben at selv det lille barn der intet har gjort sig fortjent til modtages i Guds
rige da frelse alene er betinget af Guds nåde og kærlighed.
Investeringskristne anerkender dåben, men den er kun af værdi hvis den følges op af konfirmation,
kirkegang.
Kristendom og en moderne dansk virkelighed : etik osv
TEKST 4
Skulle man evt. interessere sig for Gud? Forfatteren svarer selv at der er brug for fastholdelse af det
gode (areté, jf. Sokrates), offensiv andre-rettethed, Sokr. mener at det er bedre at lide end at gøre
uret. Hvorfor interessere sig for det? – fordi der ikke er andre bud på markedet, bortset lige fra
Nietzsche, Marx og Freud. (LÆS TEKST IGEN)
TEKST 37
Lindhardt: ”Religionens opståen eller grunden herfor er uvis, men funktionen er klar; at forklare
tilværelsen, fylde livet med indhold og mening, at sikre og betrygge eksistensen, at garantere
fremtiden – alt hvilket leveres gennem diverse myter afhængig af religionen. Religioner er udtryk
for menneskets selvforståelse (eller det modsatte + vildfarelse og elementær angst der har rod i
uvidenhed). Bla bla bla, glæde sig over livet. Skelner mellem lov og evangelium. (LÆS TEKST
IGEN)
TEKST 38
Kun kristendommen har betingelsesløs frelse, i andre religioner skal man gøre sig fortjent til den
hvilket giver en form for frihed og uforpligtelse livet igennem hvilket kunne være grunden til den
danske holdning til religion, kristendom og kirke. (LÆS TEKST IGEN)
TEKST 40
Tre kristne grundholdninger til mødet med andre religioner: Skal kristendommen ”besejre” de andre
religioner? Er der ingen frelse udenfor troen på JC? Har alle religioner samme kerne og er det
derfor mere underordnet hvilken du er knyttet til? En opfattelse udtrykker at JC er til stede i alle
eller mange andre religioner, desuden kunne alle religioner komme med en lignende påstand, da de
har så mange fællestræk i forvejen. Kristendommens grundprincipper Næstekærlighed,
barmhjertighed og tilgivelse.
TEKST 40
At forene forkyndelsen med reinkarnationen (buddh. og hindu.): Vil reinkarnationenstanken få
sammen skæbne som Darwins teorier om evolution og ideen om jorden som rund? Øh, nej.
Opstandelse = opstandelse af sjælen, ikke kroppen? Som i Jesu opstandelse. Stor lighed mellem
karmalæren og Jesu forkyndelse.
TEKST 41
”Religionerne” s. 13-20
Xenofanes Diel: en arts guder er spejlbilleder af dem selv blot med få modsatte
egenskaber der fungerer som idealer for arten selv (udødelighed f.eks.).
Platon: Love (jf. Moseloven og Jesu åndelige råd/lovgivning) er lavet af de svage, flertallet, der
søger at beskytte sig selv mod de stærke ved at fastsætte normer, værdier, dyder og synder der
passer til deres evner.
Ateismen udsprang af fremgang i den teknologiske udvikling, industrialiseringen og den magt
mennesket dermed fik over alt andet (natur, andre arter, hinanden) der fik mennesket til at
forespørge sig om ikke netop det selv var det højeste væsen, og ikke Gud. Hvor Xenofanes ville
fjerne Gudernes menneskelige træk med det formål at øge deres troværdighed, ville Feuerbach sige
at Guderne burde afspejle og faktisk afspejler hvad ideal mennesket har på det pågældende
tidspunkt (hvilket måske også er afhængig af hvem der laver religionen).
Marx: Feuerbach har med denne teori endegyldigt havde afsløret religionsfænomenet. Verdens
elendighed er motiv for skabelsen af en religion der er lig en flugt ind i ”det hinsides” alene fordi
virkeligheden er uudholdelig... for de svage, samtidig kan de stærke få gavn af den da de vha. denne
kan holde de svages revolutionstræng nede ved at fastholde deres fokus i det hinsides i stedet for at
de undertrykte svage vender blikket mod verdens elendighed.
Nietzsche: Religionen er de svages sammenslutning mod de stærke og frie. De konstruerer værdisæt
og ideelle dyder som medlidenhed, barmhjertighed, næsteekærlighed osv. så de ikke bliver trampet
på at de stærke som de således (i det de svage er i overtal) forsøger at undertrykke med religionen,
og humanismen er blot endnu en genudgivelse af religion (der dog til alle tider i det den er de
svages påfund, vil være humanistisk).
Kristendommens Billeder s.68-82
• Hvorfor må man gerne afbillede gud + Jesus i nogle grene af kristendommen? Han har jo
selv sagt det i ”lovgivningen” /moseloven.
ANTROPOMOFISME = menneskelignende guder
ANTROPOS = menneske
TRANSCENDENS = udenfor vores fatteevne det guddommelige/gud er evig og uforanderlig i
modsætning til menneskenes verden/fænomenverdenen.
Første Mosebog kap 1 ”Han skabte os i hans billede” dvs. han ligner os, så mener nogle at man godt
må lave billeder.
Jesus på korset er det som er blevet afbilledet mest fordi lidelses historien er den vigtigste, fordi
hvis man ikke TROR på opstandelsen er man ikke kristen.
Jesu regnede ikke med at han ”lavede” en religion. Religionen opstod først efter opstandelsen.
I gamle dagen blev prædiken holdt på latin, så det almene folk kunne ikke forstå hvad præsten
sagde men kunne derimod følge historierne på væggene hvor de var afbilledet.
fig. 42. og 43 :Indtoget i Jerusalem skitseret palmesøndag..: Jesus træder ind, jøderne antager ham
for messias og hylder ham. Disciplene = dem med glorier.
Nadveren fig. 44.: Påskelammets blod var ved udvandringen fra Egypten tegn til dødsenglen om at
gå jødernes hus forbi, det ugærede brød en allegori for det nye rensede liv, da jøderne ved
udvandringen måtte lade den gærede surdej blive tilbage. Jesus lægger anden symbolik i måltidet:
Legeme og blod.
fig. 45.: Getsemane Have Platon-ish.
osv. osv. osv. osv.