Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Diagnoseprojekt.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

Diagnoseprojekt

Andet 2. år

Redderhold 4Rev03

5. Skoleperiode - Afleveres 30/1 2004

Synspunkterne i opgaven er elevernes egne og ikke nødvendigvis udtryk for Social- og

Sundhedsskolens eller EUC- Vest`s holdninger.

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse s. 1

Problemformulering s. 2

Indledning s. 3

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom s. 4

Lungerne s. 4

Hoste og slimproduktion s. 5

Lungeemfysem s. 6

Komplikationer s. 7

Patientgruppen s. 8

Behandling s. 9

Akutbehandling s. 10

Konklusion s. 12

Litteraturliste s. 13

Problemformulering.

Da vi i ambulancen ofte kører med ældre patienter, som har fået stillet

diagnosen KOL eller kronisk bronkitis vil jeg undersøge, hvad sygdommen gør ved

lungerne og iltoptagelsen. Samt hvad vi som reddere kan gøre, når vi bliver kaldt ud til

akutte patienter med åndedrætsbesvær.

Indledning.

Min hustrus mormor er for kort tid siden afgået ved døden. Hun havde et

langt sygdomsforløb med mange indlæggelser, der det seneste år blev hyppigere og

længere. Hun var ryger og havde diagnosen KOL.

Da KOL, kronisk bronkitis eller rygerlunger er en sygdom vi ofte møder,

vil jeg se på denne sygdom.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

KOL og kronisk bronkitis er en vedvarende sygdomstilstand i luftveje og

lungerne, som medfører åndenød, hoste og opspyt af slim.

Symptomerne på KOL og kronisk bronkitis er ens, dog kan kronisk

bronkitis optræde uden luftvejs obstruktion og vil i så fald ikke betegnes som KOL.

Diagnosen kronisk bronkitis stilles først, når patienten har haft hoste og hostet slim

op i min. 3 måneder om året i mindst 2 efter hinanden følgende år. Symptomerne ved

KOL er udover hoste og slimproduktion også åndedrætsbesvær (dyspnø). Idet KOL

ligner en del andre lunge- og hjertesygdomme, kan det være nødvendigt med

røntgenundersøgelse, pusteundersøgelse, EKG og blodprøver for, at stille den

korrekte diagnose.

KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom, kronisk betyder at åndenød,

pibende vejrtrækning, hoste og opspyt er tilstede det meste af tiden. Obstruktiv

betyder, at der er øget modstand i luftvejene. Da sygdommen næsten altid er

forårsaget af tobaksrygning, benævnes sygdommen også ”Rygerlunger”.

For at forstå, hvad sygdommen gør ved åndedrættet og optagelsen af ilt,

er det vigtigt, at kende lidt til luftvejene og lungernes opbygning.

Lungerne.

Lungerne består af millioner af små luftfyldte blærer (alveoler). Her sker

transporten af ilt og kuldioxid til og fra blodet. Luften trækkes ned gennem

luftvejene af det undertryk der opstår i lungerne når vi hæver brystkassen og

sænker mellemgulvet (diafragma), dette er en aktiv proces. Udåndingen sker ved, at

mellemgulvet og ribbensmusklerme slapper af. Derved falder brystkassen igen

sammen og luften presses ud, dette er en passiv proces.

Lige før lungerne deler luftvejene sig i 2 hovedgrene (bronkier), en til

hver lunge. Bronkierne er på indersiden beklædt med en tæt skov af fimrehår (cillier)

med slimproducerende celler imellem. Slimen opfanger urenheder i luften og

fimrehårene transporterer den snavsede slim op til svælget. Den rensede

indåndingsluft suser videre ned i bronkierne, som i lungevævet deler sig i talrige

gange til mindre og mindre bronkioler. Bronkiolerne fører indåndingsluften det sidste

stykke ud til den funktionelle del af lungerne, de ca. 300 mil. alveoler. Den iltholdige

luft fylder alveolesækkene som små balloner. Rundt om hver eneste alveole løber et

kapillærkar, dvs. et ultratyndt blodkar. Iltindholdet i lungekapilærerne er meget lavt,

da ilten i blodet er brugt af kroppens celler. Det lave iltindhold gør, at ilten siver fra

de iltholdige alveolesække over i lungekapillærerne, for derved, at udligne

koncentrationsforskellen. En sådan spontan transport af et stof fra høj mod lav

koncentration kaldes diffusion. Samtidig med diffusionen af ilt sker der en diffusion

af kuldioxid den modsatte vej. Kuldioxiden slipper derved med udåndingsluften ud af

kroppen.

Hoste og slimproduktion.

Hosten og den øgede slimproduktion skyldes, at bronkiernes slimhinder

irriteres. Dette skyldes, hvis sygdommen er fremprovokeret ved rygning, at

tobaksrøgens tjæreindhold, efterhånden ødelægger den tætte skov af fimrehår som

findes i luftrøret og i bronkierne. Tjæren får hårene til at krølle sammen som

svedent græs. Fimrehårene kan oftest ikke gendannes. Et øget antal af

slimproducerende celler sammen med det generende stof formaldehyd, som findes i

røgen, provokerer slimhinderne til at producere mere slim. Da fimrehårene ikke

længere kan transportere den snavsede slim op medføre det, at slimen (ekspektorat)

vil fylde bronkierne op. Dette giver anledning til hoste og opspyt af klart, hvidt eller

gult ekspektorat. Samtidig giver den øgede slimproduktion risiko for infektion i

luftvejene, idet det står og ”koger” i bronkierne. Irritationen af slimhinden kan på

længere sigt medføre åndedrætsbesvær, da slim og de tykkere slimhinde delvist

blokerer bronkierne. Efterhånden ødelægges bronkiernes vægge. Der dannes arvæv

og luftvejene forsnævres, vejrtrækningen vil høres som pibende, hvæsende eller

rallende med besværet udånding. Da det er vanskeligt at trække vejret igennem

forsnævrede luftveje, vil dette føles som åndenød. Patienten får en dårligere iltning

af blodet, som viser sig som cyanose. (Blåfarvning af huden som først observeres på

læber og negle, hvor huden er tynd pga. ophobning af CO2.)

Patienter der har haft kronisk bronkitis eller KOL i flere år, kan få en

karakteristisk rød/blå ansigtskulør, som bl.a. skyldes en overproduktion af røde

blodlegemer. Overproduktionen skal ses som en kompensation for, at kroppen igennem

længere tid har lidt af generel iltmangel. –Også her spiller rygning ind, da tobaksrøg

indeholder kulilte. Dette stof binder sig ca. 300 gange nemmere end ilt til

hæmoglobinet i de røde blodlegemer og derfor er kroppen nødsaget til, at producere

flere røde blodlegemer samtidig med, at pulsen og blodtrykket stiger for, at få

transporteret ilten rundt.

Lungeemfysem.

Ofte vil forandringer i bronkierne medføre, at de små lunge blærer

(alveolerne) bliver ødelagt i disse tilfælde betegnes sygdommen også som ”for store

lunger” (emfysem). Ved lungeemfysem nedbrydes alveolevæggene, hvorved alveolerne

forstørres. Denne forandring bevirker, at alveolerne bliver mindre elastiske, hvorved

luften får sværere ved at komme fra alveolerne til bronkierne. Samtidig ses også en

vis blære dannelse i alveolevæggene, hvilket kan formindske luftens

gennemstrømningshastighed i alveolerne.

Ofte er den samlede lungekapacitet uændret, men en større mængde luft

bliver i lungerne ved udånding (det døde rum). Dette betyder, at udvekslingen af O2

og CO2 forringes og det væsentligste symptom ved lungeemfysem er

respirationsbesvær (dyspnø). Ved dyspnø kan det være nødvendigt ubevidst eller

bevidst, at patienten tager hjælpemusklerne i brug (hals-, ryg og bugmuskler).

Respirationen bliver derfor meget anstrengende for patienten. Der er forskellige

grader af dyspnø, som det fremgår af figuren på denne side.

Komplikationer.

Ved KOL er der en stor risiko for tilstødende komplikationer. Disse kan

f.eks. være akutte infektioner, vægttab og svækket hjerte. Den nedsatte funktion af

fimrehårene øger risikoen for infektion i bronkierne og lungerne, fordi virus og

bakterier ikke, som normalt bliver transporteret op og ud af luftvejene. Samtidig er

de store slimmængder ideel grobund for mikroorganismer. Derfor rammes KOL

patienter ofte af lungebetændelse (phneumoni), akutte luftvejsinfektioner og

influenza. Feber er et klassisk symptom på, at patienten er ramt af en akut infektion.

Underernæring ses ofte hos KOL patienter (40–50 %) og begynder

patienten først, at tabe i vægt er prognosen med hensyn til overlevelse dårlig.

Således er den forventede livslængde efter påbegyndt vægttab hos en patient med

KOL ca. tre år. Både kronisk underernæring og underernæring under akut sygdom

fører til betydelige ændringer for lungefunktionen. Når muskelmassen svinder,

mindskes mellemgulvsmuskulaturen (diaphragmamusklen) tilsvarende. Ligeledes vil

underernæringen have en negativ indflydelse på immunforsvaret.

Hjertets funktion svækkes ligeledes ved langvarig lidelse i lungerne. Den

nedsatte lungefunktion bevirker, at blodet får vanskeligere ved at passere lungerne,

hvorved blodtrykket stiger i lungearterierne. Dette bevirker, at højre hjertehalvdel

vokser for, at kunne pumpe blodet videre mod det høje blodtryk. På længere sigt vil

det forstørrede hjerte miste sin pumpeevne og højresidigt hjertesvigt er således

også en hyppig komplikation til kronisk lungelidelse.

Patientgruppen.

Det er ikke tilfældigt, at KOL er bedre kendt som rygerlunger. Tobakken

har skylden i 80 – 90 % af alle tilfælde af KOL. Der er dog stor individuel forskel

mellem rygernes risiko for at udvikle sygdommen. Nogle rygere får sygdommen efter

relativ få års rygning (10 – 20 år), mens andre kan ryge hele livet uden, at få nogle

ryger relaterede sygdomme. Dog stiger risikoen for, at få rygerlunger jo mere man

ryger. Risikoen er størst hos dem der har røget længe, således har en storryger ca.

10-20 gange større risiko for at udvikle KOL end en person der aldrig har røget.

Arbejdsforhold kan også spille en rolle for udviklingen af KOL. Hvis man

arbejder et sted med meget støv, røg eller dampe, er der øget risiko for KOL. Flere

undersøgelser af folk som arbejder i meget ”støvede erhverv”, som f.eks.

kulminearbejdere, har dog vist at selv store mængder støv er mindre farlige end

rygning. Den almindelige luftforurening pga. udstødning fra biler og industri, spiller

dog kun en mindre rolle her i Danmark.

Passiv rygning har næppe nogen betydning for udvikling af KOL i

voksenalderen, men kan hos børn give anledning til øget risiko for akut bronkitis og

astma.

I Danmark har ca. 200.000 personer KOL i varierende sværhedsgrad.

Rygerlunger vil som regel ikke ses hos personer, der er under 50–60 år gamle og

rammer oftere kvinder end mænd. Sygdommen forårsager ca. 23.000

hospitalsindlæggelser hvert år resulterende i mere end 150.000 sengedage og

omkring 3.500 dødsfald.

Rygning er dog ikke skyld i alle tilfælde, Alfa 1-antitrypsinmangel kan også

give KOL. Sygdommen er arvelig og fortrinsvis sjælden og skyldes en manglende evne

til at danne proteinet Alfa 1-antitrypsin. Alfa 1-antitrypsinmangel kan måles ved en

blodprøve.

Behandling.

Totalt rygestop er det vigtigste, der kan hindre, at sygdommen forsat

udvikler sig. Få måneder efter et rygeophør vil man se aftagende hoste og opspyt hos

de fleste. Men det vigtigste ved rygeophør er, at man stopper ødelæggelsen af

lungerne.

Ud over rygestop er der en række andre faktorer der kan minimere

generne ved KOL. Men skal, så vidt muligt undgå, at opholde sig steder med meget

røg, os og støv, herunder passiv rygning. Desuden kan det evt. være nødvendigt, at

være opmærksom på, om man på jobbet er udsat for luftforurening, pludselige

temperaturskift og om man udsættes for koldt eller vådt vejr. Kostomlægning og

øget væskeindtag kan også hjælpe. Desuden er det afgørende, at holde sig i gang med

gåture eller anden let motion for, at forbedre lungefunktionen.

Patienten vil oftest også bruge medicin dagligt, det vil typisk være et

luftvejsmuskel-afslappende middel med kortvarig- eller langvarig virkning, som f.eks.

Bricanyl eller Salbuvent, der som regel gives på inhalator eller hvis patientens

lungefunktion er meget dårlig gives det på maske (spacer).

Hvis patientens lungefunktionen er så nedsat at iltoptagelsen konstant er

utilstrækkelig, kan det være nødvendigt at iltbehandle permanent. Dette gælder

både under indlæggelse og i hjemmet.

Akutbehandling.

Når vi som reddere kommer ud til patienter, med KOL eller kronisk

bronkitis, i forbindelse med et anfald af vejrtrækningsbesvær, er det af meget stor

betydning for patienten, at vi optræder med ro og myndighed. Patienten har brug for

at mærke en professionel holdning således, at han kan føle sig tryg ved at ”overlade”

situationen til ambulance behandleren. Vi skal optræde sikre og oplyse ham om, hvad

vi kan gøre for at hjælpe, samtidig indhenter vi yderligere informationer om hans

sygdom. –Kender han sygdommen? –Hvor længe har han haft den? –Er dette

anfald sværere end de andre? –Får han medicin? –Har han taget sin medicin i dag?

–Virker den dårligere end den plejer? Der gives hvis nødvendigt iltbehandling (40 %

Venturi) til patienten. Respirationen skal nøje overvåges og der kan evt. skiftes til

Venturi 28 %. Man skal dog, udover overvågning med pulsoxymeteret, være

opmærksom på en evt. kuldioxid ophobning (cyanose). Desuden påvirker beroligende

midler (f.eks. stesolid, morfinlignende stoffer og alkohol) respirationscenteret og

dæmper respirationen.

Der måles puls, blodtryk, EKG, respirationsfrekvensen tælles og hvis

muligt måles patienten peak-flow. Hvis patienten har forlænget udånding og en puls

under 150, må der gives salbutamol (2,5 ml. ventoline). Salbutamol må dog ikke bruges

hvis patienten har en pibende og rallende vejrtrækning. Behandlingen med Salbutamol

vil afslappe musklerne i bronkierne og derved lette vejrtrækningen. Effekten

indtræder 5-10 minutter efter inhalation af medicinen og holder sig i op til 4-6 timer.

Når patienten er dyspnø, vil han ofte selv lejre sig således, at han får den mest frie

respiration. Patienten skal lejres med mest muligt plads i brysthulen. Dette gøres ved,

at lejre ham siddende på båren eller i en stol, evt. med armene placeret på tæpper

foran eller til siden. Det er dog altid patienten selv, der kan mærke hvilken stilling

der er mest behagelig.

Hvis patienten begynder. at blive træt og derfor ikke har kræfter til, at

hoste eller tale er dette vigtige kendetegn på, at patienten er meget dårlig og i

overhængende risiko for at få respirationsstop. Der vurderes i hvert enkelt tilfælde,

hvilken kørselsform der skal køres til hospitalet.

Konklusion.

Rygerlunger eller KOL er en sygdom som desværre sjældent bliver

opdaget i tide, da den kommer snigende over flere år. Den har stor fysiologisk,

psykologisk og pskyko-social betydning for patienten, da denne ikke længere selv kan

klare mange dagligdags gøremål. Men også samfundsøkonomisk spiller KOL ind idet de

mange indlæggelser, lægebesøg, assisterende hjemmepleje og medicinudgifter på

ingen måde bliver dækket af de afgifter der er på tobakken. Taget i betragtning af

de advarselsmærkater der i dag er på cigaretpakkerne, og den oplysning der er

omkring røgens farlige virkning er det foruroligende, at så mange stadig ryger og

mange unge begynder.

Litteraturliste.

Sygepleje og sygdomslære 2. udgave Munksgaard Danmark

Lungesygdomme 3. udgave Munksgaard Danmark

Rygning og lungesygdomme 1995 Tobaksskaderådet

Anatomi og fysiologi 3. udgave Munksgaard Danmark

Basisbog i medicin & kirurgi 2. udgave Munksgaard Danmark

Lærebog i ambulancetjeneste Bind I Falck Redningskorps

Lærebog i ambulancetjeneste Bind II Falck Redningskorps

Ram på biologien 1. udgave Nucleus

Internettet: