Kumaré analyse
Religion
Kumaré – analyse
”Kumare” er en dokumentarfilm fra 2011 instrueret af Vikram Gandhi. Dokumentaren handler om
Vikram selv, og hans eksperiment der går ud på, at gøre sig selv til guru. Dette gør han ved at lade
sit hår og skæg gro ud, ændre sin tøjstil til noget indisk inspireret og ved at snakke med en falsk
indisk accent. Vikram rejser til Arizona for at sprede den filosofi han selv har fundet på for at få
samlet sig nogle ”følgere”. Han fremstiller sig selv som troværdig og helt igennem positiv, og tager
ingen penge eller noget som helst som gengældelse for hvad han gør. Efter et godt stykke tid,
hvorpå han har fået samlet sig nogle faste følgere, afslører han sit sande jeg. Dette resulterer i
blandet reaktioner fra følgerne, men hovedsageligt stadig positive.
Kumarés selvopfunden religion har i Ninian Smarts 7 dimensioner både punkter den opfylder godt,
og punkter der er svære at sætte ord på. For eksempel er der utrolig meget af den rituelle og
praktiske dimension, hvor vi både oplever Kumaré chanten(oo ah ey
1
), en form for rensning
(blessing
2
som det bliver kaldt) og det han kalder ”blue light meditation”. Derimod er der ikke
rigtigt en etisk og juridisk dimension. Der er hverken nogle etiske regler eller retningslinjer at
stræbe efter. Det nærmeste man kan nævne til denne dimension vil være, at han som guru mener, at
vi skal få styr på os selv ved at være vores egen guru. Og dette er ikke engang karakteriseret som en
”norm”.
Kumaré opfylder også andre dimensioner ret godt end bare den rituelle. Han fortæller om Kumarés
første lærer, som havde navnet Vikram. Han havde en simpel familie, med en far som var
medicinmand og en mor ved navn Jyoti, som betyder lys. Denne Vikram blev lærer for mange
mennesker, og han var den eneste som ikke vidste, at han selv var en lærer. Det er selvfølgelig en
kort fortælling, som mangler mange af de karakteristika der fylder en hel mytisk og narrativ
dimension ud, men det ændrer ikke på at vi får en fortælling om hvor Kumaré stammer fra. Og
udover dette hører vi kort om ”Kumaré Sutra
3
”, som nok er Kumarés form for bibel.
1
Ses ca. ved 38:35
2
Ca. ved 25:03
3
Ca ved 11:10
Kumaré analyse
Religion
Han fortæller hvor han stammer fra, som er en by ved navn Halicash i Indien. Dog fortæller han at
de ikke ligefrem reklamerer for det sted, så der er åbenbart ingen religiøs tilknytning til stedet. Han
fortæller dog senere, at hellige steder findes de steder man selv føler er hellige. Det er en illusion at
tro, at det sted man befinder sig er bedre end et andet. Får man yogacenteret indeni sig, får man det
med tiden også rundt omkring med sig andre steder.
4
Dette kan måske nævnes under den materielle
dimension, da man selv er et helligt sted.
Udover dette er han som forbillede alene om at sprede sin lære. Han leder disse øvelser, som godt
kan anses som prædikener, hvilket passer inden for den dogmatiske og filosofiske dimension. De
sidste to dimensioner er der ikke så meget at sige til.
En dybere analyse af Kumaré findes ved at bruge nogle religionsanalytikeres metoder og
inddelinger til at karakterisere og beskrive religionen. Herunder vil det være relevant at komme ind
på Ernst Troeltschs typologisering, Wallis’ typologi, Beckfords model og Lofland-Stark
modellen.
Hvis vi kigger på Ernst Troeltschs typologisering har vi 4 inddelinger: Kirke, denomination, sekt
og kult. Disse 4 adskiller sig fra hinanden ved deres forskellige meninger om henholdsvis omverden
og andre religioner.
Anerkendelse af samfund
Denomination Kirke
Anerkendelse Fornægtelse af
af andre andre religioner
religioner Kult Sekt
Fornægtelse af
samfundet
4
Ca. ved 44:29
Som det kan ses af figuren til
venstre deler ingen af disse
inddelinger fuldstændig
samme meninger. Men hvad
passer bedst til Kumaré? Der
er ikke nogen tegn på, at
Kumaré har nogen problemer
med anderkendelse af andre
religioner. Han besøger
nogle miljøforkæmpere
hvilket kan tyde på en form
for fornægtelse af omverden
men dette er i en så mild
Kumaré analyse
Religion
grad at man ikke kan mene der er en direkte fornægtelse af omverden. Ergo er Kumaré en
denomination.
Inden for Roy Wallis’ typologi finder vi tre forskellige måder en religiøs bevægelse kan forholde
sig til omverden på. Groft oversat kan en religion enten fornægte omverden, bekræfte omverden
eller forsøge at tilpasse sig omverden. Blandt disse mener jeg Kumaré passer ind ved det at tilpasse
sig omverden. Kumaré ligger meget vægt på, at den enkelte persons liv skal stimuleres og være i
fokus, hvilket kendetegner denne måde at forholde sig til omverden.
Beckfords model beskriver den indre og ydre dimension af en religion. Den ydre dimension
fokuserer på de måder en religiøs bevægelse som helhed kan forholde sig til omverden på, og den
indre dimension fokuserer på de enkelte medlemmers forskellige bindinger til omverden og til
bevægelsen.
Den ydre dimension af Kumaré kan beskrives som værende meget løs. Som Beckford fremhæver,
kan en religiøs bevægelse både tilbyde tilflugt (refuge), fornyelse (reform) og personlig udvikling
(release). Herunder tilbyder Kumaré hovedsageligt personlige udvikling:
Inden for Kumaré afholdes der små kurser hvor der undervises yoga, der bliver individuelt
diskuteret problemer mellem individerne og det hovedsagelige er at få det godt og blive et positivt
velfungerende menneske. Som Beckford beskriver, er nogle kun interesseret i dette tilbud, hvilket
Kumarés følgere hovedsageligt kun er. Disse mennesker har hovedsageligt brug for release frem for
refuge og reform.
Inden for den indre dimension af Kumaré ses kun det Beckford beskriver som klient (client) og
måske tilhænger (adept). Klient beskrives ved et medlem, der kommer til en religiøs bevægelse med
det formål at søge visdom, terapi, venskab eller lignende, hvilket er hvad tilhængerne af Kumaré
gør. Det er ikke til at sige om enkelte af medlemmerne af Kumaré overskred grænsen til at være
tilhænger, som beskrives ved at personen i høj grad retter sit liv efter bevægelsen, men det er ikke
udelukket at set skete.
Lofland-Stark modellen beskriver omvendelsen af en person fra ikke at være, til at være et
religiøst medlem af en gruppe. Herunder benyttes 7 veje til omvendelsen, og af disse omvendelser
er der nogen der kan tildeles mere vægt end andre, da det kommer an på hvad man taler om. Inden
for Kumaré ligger størstedelen af vægten ved, at de religiøse løsninger i forvejen giver mening for
vedkommende. Disse råd Kumaré giver følgerne giver mening for dem i deres liv, hvilke er meget
Kumaré analyse
Religion
vigtige for omvendingen af dem. Udover det henvender de sig til den religiøse bevægelse ved at
opsøge Kumaré og hans arrangementer og de knytter sig følelsesmæssigt til Kumaré.
Nu tager vi f.eks. et af medlemmerne af Kumaré: Toby. Hun som arbejder som dødstaf-advokat.
Hun fortæller, at hendes arbejde er utrolig hårdt og hun har svært ved at betale sine regninger. For
en person som hende er det meget oplagt at søge efter religion, da hun er i et kritisk punkt i sit liv
og har brug for noget trøstende og støttende i hendes hårde hverdag.
Jeg er personligt utrolig fascineret af denne dokumentar, og havde nogle gange svært ved at tro på,
at disse mennesker naturligt havde fået dette forhold til Kumaré. Ligeså meget som jeg er fascineret
af den, synes jeg også det er forkert at lege med skrøbelige menneskers følelser på denne måde. Det
hele er jo en kæmpe løgn, og disse mennesker er ikke hvilke som helst mennesker; det er mennesker
der har brug for støtte og guidning i deres liv som han bugstavligt tager i røven ved at fylde deres
hoveder med en masse lort. Det skal så siges i enden, at Vikram Gandhi er en meget vis mand, og
faktisk fik hjulpet mange af disse mennesker, hvilket vender perspektivet rundt… Og jeg tror også
han skal føle sig meget heldig over, at han fik alle de positive reaktioner til sidst ved ”the
unveiling”. For jeg ville personligt have følt mig meget snydt.