
Dualismen og materialismen og kunstig intelligens.
Kunstig intelligens er et fag inde for datalogien, som beskæftiger sig med at få mekaniske
ting til at ”tænke”. Det har hid til ikke endnu været mulig at få maskiner til at tænke og
opføre sig som os, vi står over for det dualistiske problem, som Descartes beskriver det
med at et levende dyr og et mekanisk dyr, vi kan ikke se forskellen på dem de mangler
begge to, fornuft og sjæl. Da vi mener at dyr ikke har nogen sjæl.
Det modsatte får man at se hvis man skaber en mekanisk robot af en menneske, har det
levende menneske stadig ting som det kunstige menneske ikke kan f.eks. ikke have
fornuft og sprog(tale) den handler ud for de ting som, der er proppet i den, og ikke ud fra
instinkter og fornuft.
Men alligevel selv om en maskine ikke har nogen fornuft og kan tænke. Så ser den
dualistiske teori det som at begge metafysiske teorier har ret i deres pointer som de
kommer med. Det eneste problem der er, er med sjæle og legemet.
f.eks. hvis man slår sin finger så arbejder sjælen og legemet sammen om fingeren,
normalt vil man beskrive disse to substanser som to lukkede systemer, men nu når man
har slået sin finger bryder legemet den fysiske lov om energi, og sender energi fra
kroppen ud i sjælen.
Fordi det per definition kan disse to ting vidt forskellige substanser, som ikke nogen
sinde er enige om noget, på nær når de bryder de fysiske rammer, og synkronisere sig i
forhold til hinanden.
René Descartes berømte dualistiske teori beskrev det meget godt med at den såkaldte
knoglekirtel i hjernen til det center for den mystiske udveksling mellem sjæl og legemet.
Og problemet bliver bare større i at knoglekirtlen selv er et fysisk objekt i hjernen, som
man mener at være udvekslingscenteret.
Materialismen
De to ting der bliver diskuteret om er materialismen og dualismen, materialismen er den
mest populære af de teorier inde for videnskabsmiljøet, fordi den netop beskæftiger sig
med at de naturvidenskabelige forskelle indenfor den eneste virkelighed, som eksisterer
(naturen).
Problemet med den her teori er at ethvert psykisk fænomen skal betragtes som en illusion
og skal afskrives, på den måde at f.eks. ”Et menneskes oplevelse af værdi og oplevelser
ikke kan bunde sig i nogen virkelighed, men skal udelukkende opfattes som en proces i
hjernen.
Demokrit kom med teorien om at alt bestod af atomer, dvs. atomer + det tommer rum =
sjæleatomer.
Det bestod i at alt var bygget op af atomer, hvis man skar et æble over delte atomerne sig
lige til begge sider, så ved at skære æblet over påvirker vi noget andet, f.eks. hvis vi løber
en tur, var det som om at luften bestod af en masse atomer, og hvis man løb skubbede
man atomerne for an sig, og der ved påvirker man en anden person hvis man løber imod
en fordi man skubber atomerne foran sig.
Han beskrev det som at hardware i en computer er legemet og softwaren er sjælen.