Dualismen og materialismen og kunstig intelligens.
Kunstig intelligens er et fag inde for datalogien, som beskæftiger sig med at få mekaniske
ting til at ”tænke”. Det har hid til ikke endnu været mulig at få maskiner til at tænke og
opføre sig som os, vi står over for det dualistiske problem, som Descartes beskriver det
med at et levende dyr og et mekanisk dyr, vi kan ikke se forskellen på dem de mangler
begge to, fornuft og sjæl. Da vi mener at dyr ikke har nogen sjæl.
Det modsatte får man at se hvis man skaber en mekanisk robot af en menneske, har det
levende menneske stadig ting som det kunstige menneske ikke kan f.eks. ikke have
fornuft og sprog(tale) den handler ud for de ting som, der er proppet i den, og ikke ud fra
instinkter og fornuft.
Men alligevel selv om en maskine ikke har nogen fornuft og kan tænke. Så ser den
dualistiske teori det som at begge metafysiske teorier har ret i deres pointer som de
kommer med. Det eneste problem der er, er med sjæle og legemet.
f.eks. hvis man slår sin finger så arbejder sjælen og legemet sammen om fingeren,
normalt vil man beskrive disse to substanser som to lukkede systemer, men nu når man
har slået sin finger bryder legemet den fysiske lov om energi, og sender energi fra
kroppen ud i sjælen.
Fordi det per definition kan disse to ting vidt forskellige substanser, som ikke nogen
sinde er enige om noget, på nær når de bryder de fysiske rammer, og synkronisere sig i
forhold til hinanden.
René Descartes berømte dualistiske teori beskrev det meget godt med at den såkaldte
knoglekirtel i hjernen til det center for den mystiske udveksling mellem sjæl og legemet.
Og problemet bliver bare større i at knoglekirtlen selv er et fysisk objekt i hjernen, som
man mener at være udvekslingscenteret.
Materialismen
De to ting der bliver diskuteret om er materialismen og dualismen, materialismen er den
mest populære af de teorier inde for videnskabsmiljøet, fordi den netop beskæftiger sig
med at de naturvidenskabelige forskelle indenfor den eneste virkelighed, som eksisterer
(naturen).
Problemet med den her teori er at ethvert psykisk fænomen skal betragtes som en illusion
og skal afskrives, på den måde at f.eks. ”Et menneskes oplevelse af værdi og oplevelser
ikke kan bunde sig i nogen virkelighed, men skal udelukkende opfattes som en proces i
hjernen.
Demokrit kom med teorien om at alt bestod af atomer, dvs. atomer + det tommer rum =
sjæleatomer.
Det bestod i at alt var bygget op af atomer, hvis man skar et æble over delte atomerne sig
lige til begge sider, så ved at skære æblet over påvirker vi noget andet, f.eks. hvis vi løber
en tur, var det som om at luften bestod af en masse atomer, og hvis man løb skubbede
man atomerne for an sig, og der ved påvirker man en anden person hvis man løber imod
en fordi man skubber atomerne foran sig.
Han beskrev det som at hardware i en computer er legemet og softwaren er sjælen.
Dvs. at sjælen og legemet er nød til at arbejde sammen, selv om det overskrider loven om
energi, fordi for at få ting ind på harddisken, er vi nød til at have noget software, og for at
havde noget software, skal vi have noget hardware at ligge det på.
En anden filosof som beskæftigede sig med dette var Allan Turing han var materialist,
Turing opfandt en testen som var en måde at afgøre om maskiner udviser intelligens på
menneskeligt niveau, uden at man på samme tid er nød til at definere, hvad menneskelig
intelligens så reelt er for en størrelse.
Det kan man se i imitationsspillet:
Spille gik ud på at en mand og en kvinde blev placeret i hver sit lukkede rum, nu skulle C
som er en tilfældigperson(udspørger) finde ud af hvem der er kvinden.
A som er manden skulle få C til at tro at det var ham der var kvinden, og han måtte gerne
lyve, B var kvinden, og C skulle helst tro at det her er kvinden. Nu erstatter de så manden
A med en computer, som skal svare for ham, det bevirkede ingen
ting, C gættede lige mange gange rigtigt som forkert, om det var en
computer eller det var et mennesker der stod på A’s plads.
Denne her test gik ud på at computeren skulle vise at den var lige så
klog som mennesket.
Materialismen siger også at sindet sidder i hjernen, men hvordan kan
det det, når hjernen er i sindet?
Idealismen
Det idealistiske metafysiske standpunkt er den konstante modsætning til materialismen,
den hævder at den fysiske virkelighed slet ikke eksisterer. F.eks. kan det hævdes at ud fra
en socialkonstruktivisme, som der bemærker at alt videnskab er et fælles projekt, og at
alle observationer altid er observationer i nogens bevidsthed.
Det bevirker at materialismen bliver opfanget som noget der er en reflekterende kraft af
den psykologiske tendens til en bevidsthed, om at han/hun åbenbart ikke kan blive bevist
om sin egen eksistens.
Så problemet med den Idealistiske teori er at den fysiske virkelighed faktisk lader som
om, den eksisterer uafhængig af vores bevidsthed.
Idealismen bygger også på alle vores sanser, f.eks. hvis vi tager et æble vi skaber os hele
tiden nogle nye indtryk af det, til at starte med opfatter vi æblet som har en form, en lugt,
en farve, hvis vi bider i det har vi lige pludselig et nyt indtryk af det, med den nye lugt,
smag, og lyd af bidet.
Alt dette her er en Teori fra George Berkeley om at være bevist om sammenkoblingen af
alle sanse indtrykkene som vi får.
Dette bevirker at vi er nød til at have et objekt for at kunne sanse, f.eks. har vi en person
som sanser en stol. Stolen den er årsagen til at vi sanser den, og virkningen er den
sansning vi har gjort af den.
Ved at sanse og opfatter en bevidsthed af ånd, sjæl og jeg. Har man sanset et væsen hvor
det væsen har ideer om hvad han har sanset/oplevet.
Kunstig Intelligens
Den kunstige intelligens har man opdelt i (strong AI) og (weak AI) den stærke intelligens
bygger på forestillingen om at computere teoretisk set vil kunne udvikle bevidsthed
svarende til menneskets. En blød kunstig intelligens bygger mere beskedent på at
computere i fremtiden vil blive i satan til at simulere alle aspekter, af menneskets
intellektuelle evner.
Og via det skulle den kunne simulere, kunstigintelligens som mennesker tror at de
vitterlig har intelligens. Dette kan beskrives med Turing testen, som viser at computeren
kan simulere intelligens, selv om en computer mangler de subjektive karakterer som er i
den menneskelige forståelse.
Denne snak om kunstig intelligens tog den amerikanske filosof John Searl op, og forsøgte
at illustrere med tankeeksperimentet ”The Chinese Room”
Dette skulle være et modargument til diskussionen om hvorvidt en maskine/computer kan
have skabt nogen form for kunstig intelligens. Han tager udgangspunkt i Turing Testen,
som han kan konkludere på ud fra at en maskine har opnået intelligens i form af
indlæring og sansning.
For at slå helt fast hvad kunstig intelligens er, er det en kunstig intelligens
programmering som finder sted på to grundlæggende måder at tænke på, disse to måder
er inddelt i to undergrupper. Den første gruppe er programmer der opfører sig som
mennesker. Dvs. systemer der kan tænke logisk og systemer der opfører sig logisk.
Man har delt den kunstige intelligens op i 4 kategorier. Som er fletter sammen af tænker,
opføre, humant og logik.
Typer af kunstig intelligens
Humant
Logik
Tænker
Tænker Humant
Tænker Logisk
Opføre
Opføre sig Humant
Opføre sig Logisk
Peter kemp’s De 6 niveauer: Opfattelse af ting
1. Percepektionsniveauet:
En computer kan ikke percepere dvs. den har ingen sanser og oplevelser.
Hverken primære eller sekundere egenskaber er et perceptionsredskab.
2. Viljeniveauet:
Pc’en vil ikke noget(vil ikke have noget magt over noget) er et vilje redskab.
Problem: har mennesket en fri vilje(determinisme – indeterminisme)
3. Sprogniveauet:
Kemp er enig med Sealve: menneskets sprog er intentionelt.
Pc’en vil følge ordene, den har ikke semantik.
4. Erkendelsesniveauet:
Erkender sig selv og andre eksisterer.
Udtrykker kun vores erkendelse.
5. Følelsesniveauet:
Pc’en har ikke følelser.
Den skaber selv tiltrækning eller frastødning ”behov strøm”
Den føler ikke (lykke, lyst og smerte)
Pc’en har ikke fysiologiske behov eller psykisk.
6. Det etiske niveau:
Pc’en kan ikke skelne mellem ”rigtig og forkert” ”god og ondt”
Den har ikke ansvar over for nogen.
Vi mennesker er:
Perciperende, villende, sproglige, erkendende, følende og etisk væsener.