Kunstig Intelligens
- 1 -
Kunstig intelligens
Lars Jespersen & Kenneth Jacobsen
Informations teknologi
Ole & Bent
HTX 1. år
Kunstig Intelligens
- 2 -
Indholdsfortegnelse
Problemformulering 3
Indledning 4
Kunstig intelligens og kunstig liv 5
Definition af intelligens 6
Mennesket overgået af maskine 7-8
Kunstig intelligens i nærmeste fremtid 9
Konklusion 10
Kunstig Intelligens
- 3 -
Problemformulering
Hvad er kunstig intelligens og findes det, har det stor indflydelse og på
hvilken måde det påvirker vores hverdag nu og i fremtiden, vil kunstig intelligens
nogensinde overgå menneskets intelligens?
Kunstig Intelligens
- 4 -
Indledning
Vi er på vej ind i en fremtid, hvor menneskets intelligens og evner vil
blive slået på alle punkter af computere, og hvor den eneste måde, vi kan få
medindflydelse er, at smelte os sammen med computerne
Den kunstige intelligens mod den biologiske hjerne eller mennesket mod maskine er
modsætninger der altid har fascineret og skræmt menneske siden teknologiens indtog.
Derfor er det vigtig, at vi finder ud af hvad vi vil med fremtiden, og ikke på et
tidspunkt, ønsker os tilbage i tiden, på grund af vores forkerte opfattelser om
fremtiden.
Det situation ville flere forskere ikke havne i og har derfor funderet over
problematikken og forsøgt at finde forskellige måder, hvorpå vi kan udnytte
fremtidens formodede teknologi.
Mennesket har længe haft mange negative science fiktion forestillinger om fremtiden.
En af dem har vel altid været at mennesket en dag ville blive til en mellemting
mellem en robot og et rigtigt menneske. Men måske ville det slet ikke være så
negative, som mange gør det til.
Kunstig Intelligens
- 5 -
Kunstig intelligens og kunstig liv
Velkommen til universet af menneskelige robotter, intelligente insekter
og kunstige figurer designet til at flyve rigtige fly.
Forskere i kunstig intelligens og kunstigt liv, de markerer deres levevis
ved at kopiere og genbruge systemer fra den biologiske videnskab. Kombinationen af
menneskelig intuition og den eksplosive udvikling på computerområdet har udformet
et samfund af individer, som ta’r udgangspunkt i den menneskelige intelligens og
miljø.
Kunstig intelligens var et formål til at knække fejdens koder i anden
verdens krig. Det er lavet til at overgå menneskes intelligens ved, at følge faste lister
af regler som er programmerede ind i en computer.
I dag kender man bedst denne fremgangsmåde fra skabelsen af Deep Blue,
computeren som slog verdensmesteren i skak fra 1997.
Men denne strategi har store grænser, for det virker uvirkeligt at lave
noget der bare ligner menneskes intelligens. I stedet for, har en ny bølge af kunstig
intelligens langsomt kommet ind på mareredet. Det afhænger af en stor samling
komplekse opgaver styrede af en simpel komponent. Fx netværker af kunstige hjerne
celler som kan lære og genkende mønstre. Allerede nu kan visse netværker, rådgive
og gi finansielle råd til firmager om hvordan de skal investere deres penge og hjælpe
læger med at give diagnose til fx kraft.
Kunstig liv fokusere ikke så meget på menneskes biologi, men på
biologien stærkeste sider. Det har allerede udviklede sig til mange sære ting som,
robotter der arbejder i hold, maskiner der udvikler sig og kunstige figurer der lære,
alder at kende, trække været og at dø. Biologer studere udvikling i kunstige verdner,
computer er produceret af skadelige virus ved kunstige immun systemer. På Oxford
er et hjerte blevet ar millioner af software celler, det viser lægerne mere om medicin
end noget almindelig hjerte noget sinde ville have gjort.
Kunstig Intelligens
- 6 -
Definition af intelligens
For at forklare den klassiske kunstige intelligens, er vi også tvunget til
at spørge: "Hvad er intelligens egentligt?" Der er skrevet og sagt meget om
intelligens, og fælles for alle disse udtalelser er, at man har yderst
svært ved at blive enige. Ordet "intellekt" (latin: intellectus) betyder
fornuft, tænkeevne eller erkendelse, hvilket er afledt af ordet
intelligere, som betyder forstå. Vi har altså at gøre med et
forståelsesmæssigt begreb, dvs. det at forstå eller at fatte. Evnen til at
forstå ting og deres sammenhæng er i større eller mindre grad en medfødt
evne, som således udvikles gennem hele menneskets levealder. Lidt mere
praktisk kan man sige, at menneskets evne til at forstå og opfatte er et
udtryk for kompetencen (potentialet) til at løse forskellige
problemstillinger, til at tilegne sig ny viden og til at tænke (dvs.
intelligens).
Vi forstår, at intelligensen er evnen til, at kunne bearbejde et problem
fra flere sider og finde en løsning ved hjælp af erfaringer og bevidstheden
til abstrakt tænkning. Vi møder "problemer" hver dag, hvor vi skal træffe
beslutninger, og hele tiden finde den bedste løsning. Når vi f.eks. skal
spise, skal vi finde ud af, hvad man skal starte med, hvilken kartoffel
skal man først skære i stykker? osv.
Et eksempel på intelligens?
Hvis det er intelligens, så kan vi finde intelligens mange steder. En hund
ser en solsort på en græsplæne, den ved af erfaring, at det ikke kan betale
sig at styrte imod den, for så flyver den. Hvis det har regnet, ser den
efter om trappen ned til græsplænen er for glat til, at den hurtigt og
lydløst kan komme på tæt hold. Den ser om, der er andre fugle i nærheden,
der kan advarer. Den føler, hvor vinden kommer fra. Til sidst tager den en
beslutning. Man kan i dette eksempel sige, at hunden energisk bruger sin
færdighed til at bearbejde et problem fra flere sider, inden den kom frem
til en løsning. Men man kan sige, at det ikke er ægte intelligens, for
hunden lever bare på sine instinkter, der fortæller den, hvad den skal
gøre, hvilket den husker fra forrige forsøg. Mennesket er langt bedre til
at kombinere gamle erfaringer og situationer, til den perfekte løsning på
et problem.
Kunstig Intelligens
- 7 -
Mennesket overgået af maskinen
Forskere har længe forsøgt at efterligne det biologiske neurale netværk og
hjernens egenskaber. (På et punkt har computeren allerede overhalet enormt,
nemlig regne og tal funktionen. Maskinen har i mange år været langt bedre
end mennesket til de traditionelle beregningsopgaver.) Men der er endnu
ikke bygget et, der er så godt som hjernens. I et neutralt netværk kaldes
neuronerne knudepunkter, der tilsvarende er forbundet indbyrdes som
hjernens neuroner. I starten er forbindelserne lige dårlige, men bliver
bedre jo mere netværket lærer, altså det samme princip som hjernen.
Definitioner på kunstig intelligens
Artificial intelligens (AI) betyder på engelsk kunstig intelligens også
forkortet KI
Kunstig intelligens drejer sig om at få computeren til at udvise
intelligens. Alan Turing var på et tidspunkt træt af spørgsmålene om
maskiner egentligt kunne tænke, og foreslog dem omformuleret til, at
maskiner med kunstig intelligens skulle kunne klare en bestemt prøve eller
test, Turings test. En anden stor matematiker Minsky definerede tilsvarende
kunstig intelligens som videnskaben om at få maskiner til at gøre ting, som
ville kræve intelligens. Andre har en mere psykologisk vellydende
opfattelse: Kunstig intelligens er studiet af mentale evner ved brug af
computermodeller. Meningen er i hvert af disse eksempler, at forskningen i
kunstig intelligens er fri til at vælge sine midler, så længe resultatet
bliver intelligent performans, altså resultatet kunne lige så vel være
biologisk som mekanisk. Et leksikon skriver, at kunstig intelligens er
intelligente færdigheder udøvet af en maskine, og det har været vanskeligt
at nå tilfredsstillende resultater, såsom at skabe et datamatprogram, som
er i stand til at foretage problemløsning generelt. Derfor blev der
udviklet ekspertsystemer eller videnbaserede systemer, hvor problemløsning
knyttes til bestemte vidensområder. Leksikonet skriver tilsvarende, at det
neurale netværks indlæring minder langt mere om menneskets, men er til
gengæld baseret på processer, som man endnu ikke helt forstår.
Det neurale net
Når vi lærer noget, ophobes lærdommen i hjernen, og hjernens volume
udvides, omend det er meget lidt. Hjernen er utrolig god til at sammensætte
og komprimere viden på de mest besynderlige måder, via det biologiske
neurale netværk. Det man kalder knudepunkter i det neurale netværk, svare
til hjernens neuroner. Alle hjernens neuroner er forbundet indbyrdes. Hos
en baby er forbindelserne meget svage, og når så den lærer noget, bliver
Kunstig Intelligens
- 8 -
forbindelserne stærkere og stærkere. Jo flere gange og bedre det går, jo
stærkere er forbindelserne. Hvis babyen f.eks. skal lære at kravle, vil de
første forsøg mislykkes, og forbindelserne vil blive ændret til den måske
kommer op på alle fire. Derefter tager babyen måske det første skridt og
falder. De neuroner der er forbundet, forbliver med en stærkere forbindelse
end fra starten.
Alan Turing
Alan Mathison Turing blev født i London den 23. juni 1912. Som barn
var han meget optaget af blomsternes form, og grundlagde senere en teori om
biologisk mønsterdannelse. Han startede sin karriere med matematik på
Cambridge Universitet i 1931.
Under anden verdenskrig, var Turing med til at bryde tyskernes Enigma
koder. Koderne brugte tyskerne til deres kommunikationssystem til u-både
for, at viderebringe deres viden om de fjendtlige skibes positioner. Mange
mener, at vi stadig ville være besat og under "Nazi-styre", hvis det ikke
var for Turing. Alan Turings enorme viden som matematiker og logiker, gik
desværre tabt, da han allerede som 41 årig i 1954 blev drevet til selvmord
(hvilket uofficiel betvivles af nogle: de tror snarere, at han blev myrdet
på grund af sin stærke involvering i de allieredes efterretningstjenester
under den kolde krig) efter at være blevet "dømt" for homoseksualitet af
den britiske regering. Dengang blev det, at være bøsse anset som lige så
slemt som at være kommunist. Alan Turing lavede en test,
Turing-testen forløber på følgene måde: man spærrer henholdsvis et menneske
og en maskine ind i hvert deres rum, hvorefter al kommunikation foregår per
maskinskrevet tekst, via terminal og lignede, for at udelukke indflydelse
fra de fysiske forskelle imellem mennesket og maskinen. Dommeren udenfor,
som taler med dem begge, skal afgøre hvem der er menneske og hvem maskine.
Hvis en maskine består prøven, må den betragtes som "intelligent" (hvis et
menneske ikke består og dømmes som værende en maskine, så... ja, det er
endnu uklart hvad der så sker.)
Turing-testen har inspireret mange computereksperter til at forsøge sig med
et program, som kan simulere en menneskelig samtale og klare testen. Der
findes endda en årlig tilbagevendende konkurrence, hvor et dommerpanel
bliver sat til at teste seks computere og to mennesker.
Kunstig Intelligens
- 9 -
Kunstig Intelligens i nærmeste fremtid
Kan neurale netværk overvåge EDB?
Nyt avanceret fremskridt indenfor computerteknologi. Neurale net skal
overvåge EDB-styresystemer.
Man arbejder hårdt på at udvikle et nyt sikkerhedsprogram til styresystemer
af interne Edb-net i firmaer og virksomheder. Programmet skal bruges til at
overvåge forskellige Edb-systemer, og ved hjælp af tidsdimentionen "lære"
sig selv, hvornår noget plejer at gå galt og advare brugeren i god tid.
Dette kan måske sikre en vigtig server der plejer at gå ned i særlige
situationer, eller eksempelvis et knudepunkt i firmaets interne Edb-net,
der blokeres, når trafikken opfører sig bestemt.
Hvordan kan programmet lære sig det?
Programmet lærer at takle sådanne situationer udfra erfaringer og
løsninger. Den kan selv optage intelligens udfra tidligere løsninger på et
problem og belyse det fra flere sider. På denne måde vil den næste gang
bruge forrige beslutning til at udarbejde et bedre resultat. Computeren vil
langsomt ophobe intelligens (kunstig intelligens) og dermed har vi fat i
spørgsmålet om computeren nogensinde vil komme til at tænke selvstændigt.
Ny computerteknologi indefor lægeverdenen
Man forsøger at forbedre teknologien i den lægevidenskabelige verden.
Man kan ved hjælp af computeren komme meget tæt på det menneskelige legeme.
Computeren simulere (efterligner), med hjælp fra en højteknologisk dukke,
menneskets krop, og give lægestuderende en mulighed for at prøve en
krisesituation uden fare for mennesketab. Dukken skal ligne mennesket så
meget som muligt, så man har udarbejdet lunger, hjerte, samt man fylder
"maven" med en spand frisk svinekød inden rollespillet igangsættes. Dukken
får beskeder fra computeren, der igangsætter en stress situation.
Rutineoperationen kan på denne måde udvikle sig til en sand gyser, men uden
at resultatet bliver fatalt. Det er så virkeligt at flere tilskuere af
demonstrationen er besvimet, og man arbejder på at gøre det endnu bedre,
med puls i håndled og menneskelige lyde. Hele øvelsen optages på video så
man bagefter kan gennemgå handlinger og pådrage en vis erfaring.
Ikke nok med at kurset reducerer fra et år af en læges uddannelse til godt
og vel tre dage, men man kan også bane vejen for et medicinsk
eksporteventyr i millionklassen. Hvis det lykkedes for producenterne at
"masseproducere" denne computer og dukke, kan det give et enormt potentielt
marked (hele markedet). Men der er ingen tvivl om at udviklingen kan redde
mange menneskeliv.
Kunstig Intelligens
- 10 -
Konklusion
Computere udvikler sig utroligt hurtigt, men vil de mon nogensinde
komme op på en hastighed som den menneskelige hjerne? Det var et af de mange
spørgsmål vi spurgte os selv om, da vi startede med opgaven. Efter at have diskuteret
spørgsmålet i lang tid, kom vi til den konklusion, at hvis mennesket lever om 100 år
tror vi, at vi til den tid har lavet computere eller netværk, som er lige så kraftige som
den menneskelige hjerne. Spørgsmålet er så, om det er en fremtidsudsigt vi skal se på
med bekymring. Vi tror det næppe, da computeren allerede har overtaget mange af
menneskets funktioner. Mange ting i vores dagligdag har allerede i dag indbygget
små processorer, som enkelte eksempler kan nævnes videoen, mikroovnen,
fjernsynet, telefonsvarer, stereoanlæg, legetøj.
Vi er også gået så langt som til at indoperere en computer: Hjertepatienter får i mange
tilfælde indsat en pacemaker til at regulere hjerteslaget. Det vil altså sige, at
computeren allerede nu har overtaget nogle af menneskets funktioner, hvor de er
istand til at styre funktioner og reagere på forskellige påvirkninger.