Kvalitativ kodning af ordførertaler fra første behandling af lovforslag L 45

Kodning af ordførertaler fra første

behandling af lovforslag L 45

Her finder du Studiekompassets kodning af fire ordførertaler fra første behandling af lovforslag L 45. Kodningen er

en del af et eksempel på, hvordan man laver indholdsanalyse i samfundsfag. Du kan læse selve eksemplet

samt få en udførlig forklaring af, hvordan man laver en indholdsanalyse på siden om indholdsanalyse i vores

kompendium om kvalitativ analyse

Nedenfor kan du se både den åbne og den lukkede kodning.

Åben kodning

Ordfører

Birgitte Josefsen (V)

I Venstre prioriterer vi sundhedsområdet højt, og derfor har vi også støttet op om regeringens linje og er

glade for, at det har kunnet lade sig gøre at finde 5 mia. kr. mere til sundhedsområdet. Det betyder så

alligevel ikke, selv om vi prioriterer det højt, at vi ikke skal ind at kigge på, hvordan vi disponerer de

økonomiske midler. Derfor er det i forbindelse med genopretningspakken besluttet, at man skulle kigge

på, hvordan man kunne prioritere på sundhedsområdet og her også være med til at få dansk økonomi

på ret køl, kan man sige. Det indebærer, at man går ind og siger, at vi skal prioritere i forbindelse med

behandlingen i forhold til kunstig befrugtning.

Det er sådan i dag, at man i det offentlige sundhedsvæsen kan få gratis hjælp til kunstig befrugtning;

det gælder barnløse ægtepar, par, enlige og lesbiske. I forbindelse med regeringens

genopretningspakke blev sundhedsområdet som sagt ramt og skulle finde 200 mio. kr., og det er så det

her område, det er faldet på.

I Venstre er vi i den situation, at vi som sagt prioriterer sundhedsområdet højt, vi har haft mange

overvejelser om den prioritering, men vi er også af den holdning, at vi ikke vil ind at prioritere på

områder, hvor det handler om folks liv og førlighed. Det indsnævrer jo handlemulighederne, og nu står

vi så med første behandling af et forslag, som betyder, at vi går ind og kigger på den skattefinansierede

kunstige befrugtning.

Lovforslaget er nu udformet på en sådan måde, at den eller de, der er barnløse og søger hjælp, fortsat

får vederlagsfri udredning og diagnosticering, og når man kommer til selve behandlingsforløbet, skal

man til at se på egenbetaling.

Lovforslaget indebærer også, at der bliver en egenbetaling på sterilisation og refertilitetsbehandling.

Her har man muligheden for selv at vælge, om man løbende vil købe prævention, eller om man vil

betale engangsudgiften til en sterilisation.

Så vi lægger åbent det her forslag på bordet med udgangspunkt i, at det handler om økonomi, og vi har

sagt ja til at støtte op om forslaget.

Kommenterede [KP1]: Prioritering

Kommenterede [KP2]: Går op i sundhed

Kommenterede [KP3]: Går op i sundhed

Kommenterede [KP4]: Prioritering

Kommenterede [KP5]: Dansk økonomi på ret køl

Kommenterede [KP6]: Praksis i dag

Kommenterede [KP7]: Prioritering

Kommenterede [KP8]: Går op i sundhed

Kommenterede [KP9]: Prioritering

Kommenterede [KP10]: Prioritering

Kommenterede [KP11]: Gratis udredning

Kommenterede [KP12]: For brugerbetaling

Kommenterede [KP13]: For brugerbetaling

Kommenterede [KP14]: Vælge selv

Kommenterede [KP15]: Økonomi

Ordfører

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Regeringen vil med dette lovforslag spare 200 mio. kr. i vores offentlige sundhedsvæsen, der er kernen

i vores velfærdsmodel, ved at indføre brugerbetaling for en bestemt gruppe mennesker, en bestemt

gruppe patienter, nemlig dem, hvis sygdom medfører, at de har svært ved at blive gravide. I

Socialdemokratiet bakker vi modsat regeringen og Dansk Folkeparti helhjertet op om den frie og lige

adgang til sundhedsvæsenet – ikke bare for livstruende lidelser, men også, som det siges i

sundhedsloven, og jeg citerer: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt

at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Citat slut.

Den røde tråd for os Socialdemokrater i forhold til dette forslag er, at det skaber mere ulighed. Det er

økonomisk kortsigtet, det er dumt, og det er utrolig uansvarligt i forhold til dansk økonomi. Det er synd

for de unge mennesker, der brændende ønsker sig at få et barn, men som ikke vil have råd til det, og

det er også synd for deres forældre, som aldrig vil opleve at blive bedsteforældre.

Regeringens blå tråd er imidlertid, at der nu skal tages de første skridt hen imod et brugerbetalt

sundhedsvæsen. De mange arbejdsgiverbetalte og private sundhedsforsikringer, som regeringen har

arbejdet aktivt for med skattefradrag, for at de få kan få, skal nu aktiveres. Dette er en prøveballon, så

der kan komme mere senere hen. Derudover er forslaget uigennemtænkt og sjusket og bør laves om,

det viser alle høringssvarene, der er blevet indsendt, og som enstemmigt er imod dette lovforslag.

Det er et historisk brud med den frie og lige adgang til sygehusbehandling, der sikrer, at syge

mennesker kan blive behandlet på de offentlige sygehuse, uanset hvad de fejler og hvad de tjener.

Ufrivillig barnløshed kan være resultatet af en bred vifte af sygdomme hos både manden og kvinden,

som bl.a. skyldes tidligere underlivsbetændelser, hormonforstyrrelser, arvæv i underlivet, f.eks. efter

blindtarmsbetændelse, og svært nedsat sædkvalitet – alt sammen ting, som folk er uden skyld i, og

som de ikke selv har kunnet gøre for.

Forslaget betyder, at almindelige mennesker med almindelige indkomster får svært ved at betale for de

dyre behandlinger, og det er dumt. Det vil også betyde, at antallet af børn, der bliver født i de

kommende år, vil gå ned. Det siger alle eksperter, og alle erfaringer fra udlandet viser det også.

I Danmark har vi brug for flere børn og ikke færre. I 2004 indførte Tyskland en 50 pct. selvfinansiering

af barnløshedsbehandling, som tidligere havde været fuldt offentligt finansieret, og konsekvensen var

en halvering af antallet af barnløshedsbehandlinger udført i Tyskland. De nye tal fra Nordisk Statistisk

Årbog i 2010 viser, at det danske fødselstal allerede er det allerlaveste i Norden og ligger på bare 1,8

barn pr. kvinde. Det betyder, at vi som danskere ikke kan reproducere os selv, og at vi i de kommende

år får endnu mere brug for indvandring for at sikre os, at vi kan blive ved med at holde skindet på

næsen, bevare væksten i det danske samfund og betale for vores velfærd.

Forslaget er en politisk prioritering, ikke en nødvendighed, som vi har hørt her i dag. Det er en del af en

genopretningsplan, der sparer 200 mio. kr. på sundhedsområdet. Men til sammenligning koster

fradraget for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer statskassen ca. 700 mio. kr. årligt – et tal, der

stiger år for år, i takt med at flere og flere sunde og erhvervsaktive borgere får tilbudt

sundhedsforsikringer på deres arbejdsplads. Indførelsen af brugerbetaling på de offentlige sygehuse er

dermed ikke en nødvendighed, men et politisk valg.

Behandling for barnløshed kan ikke sammenlignes med adoption. Ifølge regeringen er det kun rimeligt

at indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning, for det er jo heller ikke gratis at adoptere. Her tror jeg,

at regeringen lidt glemmer, at den selv har været med til – sammen med alle partier i Folketinget, så

vidt jeg husker – at indføre tilskud til adoption, fordi det netop var så dyrt, og det er jo ikke bare ved

adoption af ét barn, også ved adoption af andet og tredje barn.

Kunstig befrugtning er derimod en behandling af syge mennesker. Det er adoption ikke, og i fremtiden

vil der være færre børn i denne verden til adoption. De mange børn, der i sin tid kom fra Korea til

Danmark, ser vi ikke mere, og hvorfor ikke det? Fordi Korea i dag har udviklet sig. I dag giver Korea

selv tilskud til, at man kan få kunstig befrugtning, og det er absurd at henvise til adoption, når det

handler om, at folk skal behandles for deres sygdom, der handler om dårlig fertilitet.

Kommenterede [KP16]: Velfærd

Kommenterede [KP17]: Sygdom

Kommenterede [KP18]: Lige adgang

Kommenterede [KP19]: Lige adgang

Kommenterede [KP20]: Loven

Kommenterede [KP21]: Ulighed

Kommenterede [KP22]: Økonomi

Kommenterede [KP23]: Medlidenhed

Kommenterede [KP24]: Brugerbetalt sundhedsvæsen

Kommenterede [KP25]: Sjusket

Kommenterede [KP26]: Brud på lighed

Kommenterede [KP27]: Ulighed

Kommenterede [KP28]: Sygdom

Kommenterede [KP29]: Ingen skyld

Kommenterede [KP30]: Ulighed

Kommenterede [KP31]: Færre børn

Kommenterede [KP32]: Ekspert

Kommenterede [KP33]: Erfaring fra udlandet

Kommenterede [KP34]: Færre børn

Kommenterede [KP35]: Erfaring for udland

Kommenterede [KP36]: Lave fødselstal

Kommenterede [KP37]: Vækst

Kommenterede [KP38]: Råd til velfærd

Kommenterede [KP39]: Prioritering

Kommenterede [KP40]: Ikke nødvendigt

Kommenterede [KP41]: Politisk valg

Kommenterede [KP42]: Sygdom

Kommenterede [KP43]: Sygdom

Jeg vil sige til allersidst, at det er unge mennesker, det her går ud over. Det er unge mennesker, vi har

brug for i det danske samfund, det er unge mennesker, som ser fremtiden i øjnene, og som brændende

ønsker sig en familie. Jeg synes, det er uansvarligt, og jeg synes, det er synd for de her unge

mennesker, der så brændende ønsker at få et barn og rent faktisk forsøger det. I dag har vores

sundhedsvæsen faktisk omkring 70 pct. chance for at give dem det barn, de så brændende ønsker sig,

med de behandlinger, vi tilbyder i dag. Det er fuldstændig åndssvagt at fremsætte forslag, der skal

forhindre det, og jeg synes, det er synd for deres forældre, der aldrig vil opleve at blive bedsteforældre.

Socialdemokraterne kan under ingen omstændigheder støtte dette lovforslag, og vi vil tage initiativer til

at ændre det, så snart vi kan. Tak for ordet.

Kommenterede [KP44]: Går udover Danmarks unge

Kommenterede [KP45]: Uansvarligt

Kommenterede [KP46]: Medlidenhed

Kommenterede [KP47]: Medlidenhed

Kommenterede [KP48]: Imod brugerbetaling

Ordfører

Jonas Dahl (SF)

Tak for det. Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt et lovforslag om brugerbetaling på

fertilitetsbehandling, men det er sket uden tanke på konsekvenserne for patienterne og for landets

fremtidige samfund. Lovforslagets ophavsmænd mødte end ikke op til den høring, som blev afholdt

sidste mandag, hvor samtlige fremmødte organisationer fortalte om deres betænkeligheder.

Lovforslaget vil medføre en marginalisering og en diskriminering af en befolkningsgruppe, og det finder

vi fra SF's side helt uacceptabelt. Derfor kan det heller ikke være nogen overraskelse, at vi fra SF's side

ikke kan tilslutte os lovforslaget.

Regeringen har fremført et argument om, at infertilitet ikke er en sygdom. Men det passer jo ikke, og

det har vi også fået ordførerne til at bekræfte tidligere i dag. Det er en anerkendt sygdom af WHO, og

barnløshed er ofte betinget af sygdomme såsom PCO og endometriose.

Fertilitetsbehandling er derfor at sidestille med al anden dansk sygehusbehandling, og i Danmark er

grundprincippet, at sygehusbehandling er gratis. Det er dette grundprincip, regeringen og Dansk

Folkeparti nu rører ved. Regeringen og Dansk Folkeparti piller altså ved en af de grundpiller i det

danske sundhedsvæsen, som har været bærende igennem rigtig mange år. En patientgruppe er

udvalgt og rammes uhensigtsmæssig hårdt af lovforslaget. Ikke alene skal selve behandlingen være

brugerbetalt, men tilskudsgrænsen til medicin stiger også til 15.000 kr. Det er diskriminerende. Det er at

diskriminere en specifik gruppe så pludseligt at ændre på reglerne. Det går direkte imod

sundhedsloven, hvor der står om tilskud til medicin, citat :

Tilskuddet sikrer, at ingen patient af økonomiske grunde skal afstå fra relevant behandling med

lægemidler. Citat slut.

Desuden er jeg i tvivl om, hvorvidt det lever op til EU's gennemsigtighedskrav.

Lovforslaget vil skabe enorm social ulighed. Nu bliver sygdomsbehandlingen ikke bestemt af behovet

for behandling, men snarere af patienternes pengepung. De velstillede kan få børn, mens de mindre

velstillede forbliver barnløse. Det er for os at se fuldstændig uacceptabelt, at der ikke er lige ret og lige

adgang til sundhedsvæsenet. Som det blev sagt ved den omtalte høring, hvor regeringen glimrede ved

sit fravær: Hvor skal dankortautomaten sættes op på sygehuset i fremtiden? Ønsker vi virkelig et

samfund, hvor en gruppe skatteydere holdes uden for sundhedsvæsenet? Og ikke mindst må man

spørge sig selv, efter Venstres ordfører i dag sagde, at man jo ikke kunne udelukke andre områder på

sigt: Betyder det, at den næste gruppe er kræftpatienter, der skal betale for deres kemoterapi, eller

diabetikere, der skal have to job, fordi deres tilskud til insulin bliver fjernet?

Vi kan også kigge på de erfaringer, der har været med et lignende lovforslag i landene omkring os.

Tyskland indførte i 2004 brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Det medførte et fald, faktisk en

halvering, i behandlingerne, og dermed må man jo også prøve at spørge: Hvad kan man opnå, hvis

man sammenligner disse tal med danske forhold? Vi ved, at i Danmark kommer 10 pct. af børnene til

verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Hvis nu halvdelen af disse børn ikke vil blive født de

kommende år, svarer det til, at børnetallet reelt set vil falde med 5 pct. Det er trods alt en ganske

klækkelig del. Jeg føler mig overbevist om, at konsekvenserne vil ramme Danmark. Om det bliver 50

pct. eller 40 pct., er, som fru Birgitte Josefsen også sagde, svært at forudsige, men vi kan trods alt lytte

til nogle af de erfaringer, der har været i landene omkring os, og i bl.a. Tyskland har erfaringerne været

stærkt negative.

Til omtalte konference var bl.a. dr. Mark Connolly inviteret. Han påviste, at børn undfanget ved

fertilitetsbehandling langtfra er en byrde for samfundet rent økonomisk, og at de sådan set ikke er

dyrere end andre børn på længere sigt. De behandlingsudgifter, der skal til for at bringe et barn til

verden i dag, giver et reelt positivt afkast, når barnet er lidt over 38 år, og udgifterne til et barn, der er

undfanget på normal vis, giver afkast fra 38. år. Det vil sige, at der reelt set er få måneders forskel på,

hvorvidt et barn bliver en økonomisk gevinst for det danske samfund. Dermed må man også undre sig

over, hvad baggrunden har været for, at regeringen har fremsat det her forslag, som netop rammer

skævt, socialt skævt, men det er også alt for kortsigtet, fordi det på lang sigt vil være ganske bekosteligt

Kommenterede [KP49]: Konsekvens for patienter

Kommenterede [KP50]: Konsekvens for landet

Kommenterede [KP51]: Marginalisering og

diskriminering

Kommenterede [KP52]: Imod brugerbetaling

Kommenterede [KP53]: Sygdom

Kommenterede [KP54]: Lige adgang

Kommenterede [KP55]: Brud

Kommenterede [KP56]: Diskrimination

Kommenterede [KP57]: Loven

Kommenterede [KP58]: EU

Kommenterede [KP59]: Ulighed

Kommenterede [KP60]: Erfaring fra udlandet

Kommenterede [KP61]: Færre børn

Kommenterede [KP62]: Konsekvenser for landet

Kommenterede [KP63]: Erfaring fra udlandet

Kommenterede [KP64]: Ekspert

Kommenterede [KP65]: Ulighed

for det danske samfund, ikke mindst fordi børnetallet vil falde, og ikke mindst fordi vi rent faktisk ved, at

børn er en rigtig god investering og det er en rigtig god forretning for statskassen.

Vi har en udfordring i Danmark. Vi ved, at der er mangel på arbejdskraft i fremtiden, og hvordan skal

små generationer kunne løfte vores velfærdssamfund? Det spørgsmål stiller vi tit og ofte, og derfor er

det også fuldstændig absurd, at regeringen i dag fremsætter lovforslag, hvor man vil sænke børnetallet

yderligere, og hvor konsekvenserne for velfærdssamfundet vil være endnu mere markante end ved den

allerede førte politik. Når regeringen taler om at spare, burde den måske spørge sig selv, om den

virkelig har råd til at spare på fremtidige generationer. Her og nu vil staten måske spare penge, men på

længere sigt vil det være økonomisk katastrofalt. Det er ærlig talt simpel sund fornuft.

Fra udlandet ser man tit og ofte op til den danske velfærdsmodel, og verden over er der udtrykt

bekymring for, at den gode danske sundhedsmodel bliver tabt på gulvet. Vi kan bl.a. se det på

forskningsområdet. Forskningen er en vigtig del af det danske sundhedsvæsen, men hvem vil mon i

fremtiden ønske at deltage i forsøg inden for kunstig befrugtning, hvis det er noget, man har sparet op

til igennem mange år og nu endelig har råd til en behandling? Har man garanti for behandlingens

kvalitet, hvis man deltager i et forsøg? Det ved man reelt set ikke, og derfor er det da klart, at der er par

i dag, der ønsker at benytte sig af kunstig befrugtning, som vil frafalde at deltage i forskningsprojekter

ene og alene med det udgangspunkt, at de ikke føler, at det er risikoen værd. Hvad nu, hvis de skal

betale for endnu et forsøg efterfølgende?

Konklusionen er kort og godt, at dette lovforslag frarøver en gruppe mennesker deres rettigheder i

besparelsernes hellige navn, og når staten reelt vil tabe penge på det, hvordan kan man så

retfærdiggøre det fra regeringens side? Vi kan sådan set sagtens diskutere, om det er en menneskeret

at få børn, men det er nu engang en ret i Danmark at blive behandlet for sygdom, og det er en

hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Derfor er lovforslaget et historisk brud på princippet om lige ret og

fri adgang til sundhedsydelserne, og derfor kan vi fra SF's side absolut ikke bakke op om lovforslaget.

Kommenterede [KP66]: Dyrt på lang sigt

Kommenterede [KP67]: Økonomi

Kommenterede [KP68]: Mindre velfærd

Kommenterede [KP69]: Rettigheder

Kommenterede [KP70]: Økonomi

Kommenterede [KP71]: Sygdom

Kommenterede [KP72]: Rettigheder

Kommenterede [KP73]: Ulighed

Kommenterede [KP74]: Imod brugerbetaling

Ordfører

Vivi Kier (KF)

Vi har været igennem en verdensomspændende økonomisk krise, som også har påvirket Danmarks

økonomiske situation. Det betyder, at også Danmark har været nødt til at gennemgå alle sine

udgiftsområder. En ansvarlig regering skal sikre, at der er økonomisk balance, og derfor har vi været

nødt til at skulle betale krisens regning. Det betyder konkret, at vi nu prioriterer anderledes i

sundhedssektoren, hvorfor vi nu lægger brugerbetaling på fertilitetsbehandling, på sterilisation og på

den medicinske behandling forud for den egentlige fertilitetsbehandling.

Jamen er det rimeligt, spørger mange. Set i lyset af den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser

generelt og set i lyset af presset på økonomien må jeg sige, at jeg finder de beløb, der nu skal betales

for disse ydelser, rimelige. Men samtidig erkender jeg, at det altid er svært at skulle indføre betaling for

noget, som hidtil har været gratis. Ser man på de par, der vælger en adoption, jamen så skal de også

betale et beløb for at gennemføre en adoption, og set i det lys kan man jo godt forsvare brugerbetaling.

Jeg anerkender, at det har været en rigtig svær, men nødvendig beslutning at indføre brugerbetaling på

det her område. Nogle mennesker, der ikke af naturens vej kan få børn, har ofte en fysisk lidelse som

baggrund. De mennesker har altså en sygdom, men vel at mærke en sygdom, som ikke forhindrer dem

i at leve et helt almindeligt liv; en sygdom, som ikke medfører tab af erhvervsevne; en sygdom, som

bestemt kan være rigtig svær at leve med, men som ikke forhindrer helt almindelige livsaktiviteter.

Jeg forstår godt, hvis ikke alle synes lige godt om det her lovforslag. Men jeg må sige, at som

ansvarlige for landets økonomiske situation har vi været nødt til at gøre det nødvendige, nemlig rette op

på økonomien. Det er aldrig nogen let opgave at fratage mennesker gratis ydelser, men jeg vil til slut

gerne pege på, at regeringen fortsat prioriterer sundhedsområdet højt. Således tilføres der 5 mia. kr.

ekstra fra 2011 til 2013, men alligevel har det været nødvendigt at prioritere, og prioritering er jo netop

det, vi som politikere er valgt til.

Fra konservativ side kan vi derfor tilslutte os lovforslaget. Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg faktisk

bliver en lille smule gal og bliver nødt til at reagere. Jeg har stor, stor respekt for alle mine kolleger

herinde på Christiansborg, og når jeg tropper op til alt det, jeg overhovedet kan nå at troppe op til, og

oppositionens medlemmer ikke kommer, kunne jeg aldrig drømme om at sige, at det er, fordi de ikke

interesserer sig for emnet. Så siger jeg, at vi faktisk er et meget hårdtarbejdende folkefærd.

Jeg synes, det er helt urimeligt, at SF's ordfører kan stå og tage de ord i munden, at vi andre ikke gider

troppe op til en høring, som vi ikke er taget i ed på at ville deltage i. Jeg synes også, jeg har behov for

at sige, at den 25. oktober, hvor jeg rigtig gerne ville have været med, sad jeg altså og forhandlede

satspulje på socialområdet. Vi er altså nogle stykker, der har mange andre arbejder, og det ved jeg

også oppositionen har. Men hvis det skal være tilgangen fremover, at man skal opføre sig så uartigt,

synes jeg, det er mangel på kollegialt venskab i det her Folketing.

Kommenterede [KP75]: Økonomi

Kommenterede [KP76]: Prioritering

Kommenterede [KP77]: For brugerbetaling

Kommenterede [KP78]: Økonomi

Kommenterede [KP79]: Sygdom

Kommenterede [KP80]: Ikke liv og førlighed

Kommenterede [KP81]: Økonomi

Kommenterede [KP82]: Går op i sundhed

Kommenterede [KP83]: Prioritering

Kommenterede [KP84]: For brugerbetaling

Lukket kodning

Ordfører

Birgitte Josefsen (V)

I Venstre prioriterer vi sundhedsområdet højt, og derfor har vi også støttet op om regeringens linje og er

glade for, at det har kunnet lade sig gøre at finde 5 mia. kr. mere til sundhedsområdet. Det betyder så

alligevel ikke, selv om vi prioriterer det højt, at vi ikke skal ind at kigge på, hvordan vi disponerer de

økonomiske midler. Derfor er det i forbindelse med genopretningspakken besluttet, at man skulle kigge

på, hvordan man kunne prioritere på sundhedsområdet og her også være med til at få dansk økonomi

på ret køl, kan man sige. Det indebærer, at man går ind og siger, at vi skal prioritere i forbindelse med

behandlingen i forhold til kunstig befrugtning.

Det er sådan i dag, at man i det offentlige sundhedsvæsen kan få gratis hjælp til kunstig befrugtning;

det gælder barnløse ægtepar, par, enlige og lesbiske. I forbindelse med regeringens

genopretningspakke blev sundhedsområdet som sagt ramt og skulle finde 200 mio. kr., og det er så det

her område, det er faldet på.

I Venstre er vi i den situation, at vi som sagt prioriterer sundhedsområdet højt, vi har haft mange

overvejelser om den prioritering, men vi er også af den holdning, at vi ikke vil ind at prioritere på

områder, hvor det handler om folks liv og førlighed. Det indsnævrer jo handlemulighederne, og nu står

vi så med første behandling af et forslag, som betyder, at vi går ind og kigger på den skattefinansierede

kunstige befrugtning.

Lovforslaget er nu udformet på en sådan måde, at den eller de, der er barnløse og søger hjælp, fortsat

får vederlagsfri udredning og diagnosticering, og når man kommer til selve behandlingsforløbet, skal

man til at se på egenbetaling.

Lovforslaget indebærer også, at der bliver en egenbetaling på sterilisation og refertilitetsbehandling.

Her har man muligheden for selv at vælge, om man løbende vil købe prævention, eller om man vil

betale engangsudgiften til en sterilisation.

Så vi lægger åbent det her forslag på bordet med udgangspunkt i, at det handler om økonomi, og vi har

sagt ja til at støtte op om forslaget.

Kommenterede [KP85]: Økonomi (for)

Kommenterede [KP86]: For brugerbetaling.

Kommenterede [KP87]: Økonomi (for)

Kommenterede [KP88]: Ikke liv og førlighed

Kommenterede [KP89]: For brugerbetaling

Kommenterede [KP90]: For brugerbetaling

Kommenterede [KP91]: For brugerbetaling

Kommenterede [KP92]: Vælge selv

Kommenterede [KP93]: Økonomi (for)

Kommenterede [KP94]: For brugerbetaling