Side 1 af 14
Mit overemne er kvindebevægelsen i 1970’erne. Jeg går i dybden med Rødstrømpebevægelsen,
men samtidig ser jeg også overordnet på, hvordan kvinder udenfor bevægelsen, blev påvirket
STX 1.g
Jeg har valgt emnet: ”Kvindebevægelsen i 1970’erne”, da jeg synes, det lyder meget
spændende at beskæftige sig med, hvordan kvinderne fik den ligestilling, de har i dag. Dette er
noget, jeg er påvirket af, fordi jeg selv er en pige, og derfor måske ville have levet som husmor,
hvis ikke det havde været for oprørerne, der kom i tiden lige omkring slutningen af 1960’erne
og starten af 1970’erne.
Jeg har også valgt emnet, fordi det er et punkt i historien, jeg har en meget lille viden om, da
det for mig altid bare har været naturligt, sådan som ligestillingen ser ud nu, fordi jeg er født
efter den tid, og derfor vil jeg lære meget af at arbejde med kvindebevægelsen.
Problemformulering:
Hvad er den historiske baggrund for kvindebevægelsens opkomst i starten af 1970’erne, og
hvad kom bevægelsen til at betyde for kvindelitteratur i perioden (1970’erne)?
• Jeg vil starte med at gøre rede for, hvad Rødstrømpebevægelsen stod for, og hvordan de
kom frem med deres budskaber.
• Derefter vil jeg vurdere, hvad grunden kunne være til, at kvinderne markerede sig
stærkt lige på dette tidspunkt.
• Jeg vil analysere, hvordan kvinden og kvindeligheden blev udtrykt gennem litteraturen
og i denne forbindelse undersøge, hvordan Jette Drewsen
1
udtrykker sig om dette
gennem sin skønlitterære roman: ”Hvad tænkte egentlig Arendse?”.
• Til sidst vil jeg se på, hvilken betydning kvindebevægelsen har haft for det Danmark, vi
lever i i dag.
Grunden til, at min problemformulering ser således ud, er at jeg gerne vil vide grunden til, at
Rødstrømpebevægelsen netop træder i karakter lige på dette tidspunkt. Jeg vil også gerne vide,
hvad Rødstrømpebevægelsen egentlig var, hvordan den kom til at påvirke andre kvinders
tankegang, og hvordan medlemmerne selv oplevede denne tid. Jeg vil også se på, hvor meget
den egentlig har påvirket de midaldrende kvinder, der lever den dag i dag.
1
Dansk forfatter (1943-), der var med til at skabe et gennembrud for dansk kvindelitteratur i 1970’erne.
Side 2 af 14
Rødstrømpebevægelsen
Jeg vælger at starte med at redegøre for, hvad Rødstrømpebevægelsen var. De var starten på
den nye kvindebevægelse, og er en gruppe, der har fået meget stor betydning for samfundets
ændring fra 1970’erne og helt frem til i dag.
Dannelse af Rødstrømpebevægelsen
Rødstrømpebevægelsen opstod i foråret 1970, da nogle feminister gik et optog gennem Strøget
i København. Dette var bestemt som en demonstration mod kvindernes rolle i samfundet. De
ville ikke længere betegnes som husmødrene, der var underlagt manden. De smed
brysteholdere, falske øjenvipper, hofteholdere og andre lignende ting, der gjorde dem kunstige.
Midt på Rådhuspladsen smed de det hele i store affaldssække, hvor der stod: ”Hold Danmark
ren!”.
Der var også flere kvinder i denne periode, der nægtede at betale mere end 80 % for deres
busbillet, da dette svarede til kvindernes løn i forhold til mændenes for samme stykke arbejde.
Rødstrømpebevægelsen fik inspiration fra andre organisationer i den vestlige verden. Og
navnet, ”rødstrømper”, stammer fra den amerikanske gruppe ”Red Stockings”, der kom fra
New York. I modsætning til den tidligere kvindebevægelse blåstrømperne, som lå på
højrefløjen, lagde rødstrømperne grundlag for den nye feminisme med en radikal og
venstreorienteret holdning. Deres mål var ikke ligestilling med mændene, men
kvindefrigørelse. Samtidig opstod rødstrømperne også af følger fra Studenteroprøret, som fandt
sted i slutningen af 1960’erne.
Det var ikke sådan, at rødstrømperne var én gruppe, som samledes og diskuterede. De var delt
op i små basisgrupper på ca. 10 stk., hvor formålet var, at alle kunne komme til orde og
fortælle, hvad de havde i tankerne. På denne måde blev det ikke sådan, at der hele tiden var
nogle, der tog ordet, og andre bare sad og lyttede og gjorde, hvad der blev sagt. For dette var
netop en af de ting, rødstrømperne kæmpede mod. Kvinder skulle ikke føle sig undertrykte og
være bange for at sige deres mening hverken i hjemmet hos manden eller blandt andre
kvinder.
2
Tre hovedpunkter på dagsordenen
Alle kvinder i den vestlige verden, inklusive rødstrømperne, kæmpede for fri abort. De mente,
at kvinderne selv skulle kunne bestemme over deres egen krop, dette blev kaldt den seksuelle
2
Kvindebevægelsens hvem∙hvad∙hvor. Redigeret af Inga Dahlsgård. Politikens forlag, 1975, side 219-222.
Side 3 af 14
frigørelse. Kvindernes demonstrationer kom til at give pote i 1973, hvor der blev indført fri
abort i Danmark.
Ligelønnen mellem mænd og kvinder var en længere proces. Det var mænd der sad på i de høje
poster, og kvinderne skulle bare have et lille job ved siden af, da det ikke var deres ”job” at
forsørge en familie. Derfor var der også en grund til at mændene tjente flere penge end
kvinderne for udførelse af helt samme arbejde.
Kvinderne demonstrerede også mod at gå ind i samarbejdet EF, dette var de dog ikke alene om,
det var alle de grupper, der lå på venstrefløjen, og dette havde også en sammenhæng med
studenteroprøret. Grupperne mente, at hvis Danmark blev en del af EF, ville vi blive slettet fra
verdenskortet, da Danmark er en meget lille nation, og det ville være de store lande som
Frankrig og Tyskland, der ville bestemme der hele.
3
Udtryksformer
Måden, rødstrømperne kom frem med deres holdninger på, var gennem demonstrationer,
foldere, litteratur og skuespil. Alt i alt tog de rigtig mange metoder i brug for at påvirke
samfundet. Samtidig var deres formål også at åbne øjnene hos mange af de kvinder, som ikke
var aktive modstandere af samfundet. Dem, som stadig gik derhjemme efter, at de var blevet
gift og havde fået børn, dem som var underlagt manden.
Femølejren:
Bevægelsen fik en stor del af sine tilhængere gennem sine kvindeø-lejre. Den mest kendte ø-
lejr var Femølejren, som første gang blev holdt i sommeren 1971. Det var en lejr, hvor alle
kvinder var velkomne. Drenge måtte også komme med, dog kun hvis de var under 13 år.
Denne lejr blev brugt som et eksperiment på, at kvinder sagtens kan klare sig selv uden en
mand som forsørger. Dens formål var at samle en masse kvinder lige meget, hvilken klasse i
samfundet de kom fra. Den ville styrke kvindefællesskabet.
4
Det lykkedes også, og mange kvinder blev aktive og meldte sig ind i basisgrupper, efter de
havde besøgt lejren.
”Det var ikke selve lejren, som alene fik mig til at blive rødstrømpe, det var nok
alle de ting, som var gået forud.”
5
3
Kvindebevægelsens hvem∙hvad∙hvor, 1975, side 224-225. Og Rødstrømpebevægelsen, KVINFO:
http://www.kvinfo.dk/side/1047/ og Nyt kvindeoprør, KVINFO: http://www.kvinfo.dk/side/1044/
4
Dallerup, Drude: Rødstrømperne 1. Gyldendal, 1998, side 192-194.
5
Citat af Eva Thune Jacobsen fra bogen: Kvinder og kvindebevægelsen. Tiderne skifter, 1974, side 139.
Side 4 af 14
Her kan vi også se, at det ikke kun var lejrene, der fik kvinderne til at blive medlemmer, men
dette åbnede deres øjne, og de tænkte over ting, der måske ikke havde haft nogen stor
betydning tidligere.
Samfundet op til 1970’erne
Fra 1950’erne og op til ca. 1970’erne skete der en drastisk ændring i samfundsmønsteret mod
et forbrugersamfund. Ved at kvinderne fik udearbejde, og familierne dermed fik to
indtægtskilder, blev drømmen om eget hus, bil og charterrejser realiseret. Der havde ikke
tidligere været brug for kvindens indtægt, da hun gik hjemme og passede børn og ordnede alt
det huslige.
I efterkrigstiden grundlagde Socialdemokratiet den moderne velfærdsstat. Deres hovedmål var
fuld beskæftigelse, social tryghed og en udjævning af klasseskellene. Nogle kvinder blev
optaget af dette, også fordi kvinderne efterhånden gennem tiderne var blevet mere politisk
bevidste. De mente, at det med udjævning af klasseskellene også gjaldt i hjemmene mellem
mand og hustru.
6
Op gennem 1960’erne var der langt flere kvinder, der begyndte på en uddannelse, end der
havde været tidligere. Det var normalt, at kvinden opgav sin drøm, når hun blev gift. Dette var
mange kvinder utilfredse med, men de indrettede sig efter det, for sådan var samfundet nu
engang.
I 1960’erne skete der en ændring af kvindernes rolle på arbejdsmarkedet. Tallet af
udearbejdende kvinder steg, pga. opsvinget
7
i 1960’erne, som medførte, at der simpelthen var
behov for det. De fleste kvinder var ufaglærte og fik en mindre løn end mændene, selvom de
udførte samme arbejde.
Lønnen fra hustruen var et supplement til mandens, da denne medførte, at de kunne løfte
levestandarden i familierne.
Der skete en mekanisering af husholdningen, hvor familierne begyndte at få maskiner som
vaskemaskine og husholdningsartikler til at klare det huslige arbejde. Det førte også til, at flere
husmødre kom på arbejdsmarkedet og blev økonomisk uafhængige af manden, da de nu havde
deres egen indtægt til at forsørge sig selv og børnene.
”Det er nødvendigt at fastslå, at lige så nødvendigt for kvindefrigørelsen det er, at
kvinden er et økonomisk selvstændigt menneske, lige så mange ulemper er det
6
Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid. Gyldendal, 2000, side 247.
7
Definition: En kraftig fremadskridende, positiv udvikling.
Side 5 af 14
for hende og børnene behæftet med – i hvert fald i visse samfundslag – at være i
arbejde”. (citat fra socialrådgiveren og socialisten Hanne Reintoft i 1972.)
8
Det var godt, at kvinderne begyndte at tjene penge, men det var samtidig hårdt for dem, fordi
de kom væk fra deres børn, som de ellers var vant til at tilbringe al deres tid med. Børnene kom
i institutioner, som der åbnede mange af i denne periode, og dette tog selvfølgelig hårdt på
kvinderne i starten.
Fordi kvinderne fik deres egen indtægt, førte dette også til flere skilsmisser, da de begyndte at
kunne klare sig selv. Det gamle familiemønster, hvor man levede sammen til sin død blev
ødelagt, da mange kvinder ikke havde lyst til at være afhængige af manden.
Samtidig blev der født færre børn efter p-pillen kom på markedet i 1966, og den frie abort blev
indført i 1973.
Vurdering af kvindernes markering
Det kan vurderes ud fra disse oplysninger, at der er flere faktorer til grund for, at kvinderne
markerede sig stærkt lige i starten af 1970’erne.
Nogle af de væsentligste grunde kunne være, at hjemmene blev mekaniseret, så der ikke
længere var brug for kvindernes arbejde derhjemme, da de havde maskiner, der klarede det for
sig.
Samfundet blev et forbrugersamfund, så derfor var kvinderne nødt til at tjene nogle penge, så
familierne kunne få det til at løbe rundt. Da de blev nødt til at træde ind på arbejdsmarkedet,
var der nogle kvinder, der begyndte at undre sig over, hvorfor de ikke fik samme løn som
mændene, og hvorfor de i ægteskabet skulle være afhængige af manden. Der var mange tanker
i omløb hos kvinderne i denne periode. En anden faktor kunne være, at kvinderne begyndte at
blive mere politisk bevidste og begyndte at interessere sig for, hvordan samfundet var indrettet.
I det hele taget satte den store samfundsændring en masse tanker i gang hos kvinder, men de
var jo afhængige af manden, så derfor turde de ikke gøre noget oprør. Mange tænkte i hvert
fald ikke på det. Men alligevel førte det til, at der i 1970, var nogle kvinder der samledes og gik
i demonstration gennem Københavns gader, fordi de ikke længere kunne ignorere den måde,
samfundet udformede sig på. Dette blev starten på den nye kvindebevægelse bestående af
feminister.
8
Bryld, 2000, side 250.
Side 6 af 14
Kvindelitteratur i 1970’erne
1970’erne blev starten på den nye kvindelitteraturs gennembrud.
Kvindebevægelsen var en stor opmuntring til kvinder om at komme ud med, hvordan de så på
den virkelighed, de levede i. Størstedelen af litteraturen blev bevidst skrevet med en kvindelig
synsvinkel, af kvinder og om kvinder. Bøgerne blev også anmeldt af kvinder, og der opstod
tilmed kvindeforlag. Denne litteratur gik ud på at beskrive en kvindesituation i form af f.eks.
interviews og selvbiografier.
Dette gjorde, at også amatører kunne udgive mindst én bog nemlig den, der var en beretning
om deres eget liv. Bøgerne var af meget svingende kvalitet, og derfor blev mange glemt efter
denne ene udgivelse. Dog var der også kvinder som Vita Andersen, Dea Trier Mørch, Bente
Clod og Jette Drewsen, der siden har fået en plads i litteraturhistorien.
9
Jette Drewsen debuterede med romanen: ”Hvad tænkte egentlig Arendse?” i 1972 på et
tidspunkt i sit liv, hvor hun selv var blevet alenemor. Denne roman satte gang i den nye
kvindelitteratur, som netop startede i 1970’erne. Senere er hun blevet en kendt forfatter og har
udgivet mange bøger og vundet flere priser for sine værker. Hendes tidlige romaner er skrevet i
psykologisk realisme.
10
Analyse af ”Hvad tænkte egentlig Arendse?”
Bogen, jeg har valgt at analysere, er skrevet af Jette Drewsen i 1972 og hedder ”Hvad tænkte
egentlig Arendse?”. Dette er en skønlitterær tekst, hvilket gør at den ikke kan bruges som en
historisk kilde, men udelukkende som en subjektiv fortolkning af denne historiske situation.
I romanen følger man hovedpersonen Ursula, som er hjemmegående familiemor, og man ser,
hvordan hun bliver påvirket af, at der er en bevægelse i samfundet, som går mod de normer,
der er herskende i hjemmene. Vi ser, hvilke tanker hun gør sig med hensyn til sin rolle i
familien, og hvordan hun og hendes nære veninder oplever den langsomme ændring i
familiemønsteret. Ursula ville oprindelig være fotograf men gav afkald på denne drøm, da hun
blev gift og fik børn.
Man kommer tæt på hovedpersonen Ursula, da romanen er skrevet i førsteperson og derfor har
en jeg-fortæller. Vi hører om hendes tanker og om hendes syn på tilværelsen i den lille familie.
9
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje. 2. udgave. Gads forlag. 2003. Side 377-378.
10
Richard, Anne Birgitte: Dansk kvindebiografisk leksikon – Jette Drewsen. KVINFO, 2003. Besøgt d. 17.05.09.
http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/507/origin/170/
Side 7 af 14
Der er også meget direkte tale, hvor vi hører hvordan de snakker til hinanden, hvilket er med til
at gøre, at der er en vis sammenhæng mellem fortælletid og fortalt tid i de pågældende
situationer. Den direkte tale er et spændende træk, da man kan høre, hvor meget respekt Ursula
har for sin mand i starten af romanen, eller modsat, hvor lidt respekt hendes mand, Esben, har
for hende. Hver gang hun siger eller gør noget, som ikke passer Esben, slår han hende uden at
tænke over det, fordi han skal vise, at det er ham, der bestemmer.
”Esben satte sig op i sengen, kravlede over mod mig, slog mig hårdt på begge
sider af hovedet. Derefter flåede han sin pyjamas af, skubbede mig ned i sengen og kneppede
mig hurtigt og voldsomt.”
11
Man kan dele romanen op i tre hovedafsnit, da teksten fokuserer på nogle bestemte faser i
Ursulas liv. I første del får man indtryk af, hvad hendes rolle er i familien.
”Michael skulle være i børnehave om en halv time, og jeg måtte nok hellere tage
Louise med, når jeg fulgte ham derhen. Hun kunne sikkert ikke sove, til jeg kom
tilbage.”
12
I andet afsnit er det ved at være jul, og Ursula får bekræftet, at hendes mand ikke er på ferie
med nogen venner, men at han er hende utro med sin sekretær. Hun lader som ingenting
overfor ham, men det sætter tanker i gang hos hende. Disse tanker bliver ikke mindre
forstærket, da hun møder sin søster til nytår. De er meget forskellige i deres livsform. Susanne,
Ursulas søster, lever meget frit. Hun har fået en illegal abort
13
, men samtidig overvejer hun at
få et barn med en mand, hun lige har mødt. Dog på den betingelse af, at hun ikke skal være
hjemmegående.
”Jamen, jeg vil da ikke have ham installeret sådan for evigt, selv om jeg får et
barn med ham. Hans sure sokker skal i hvert fald aldrig blive mit problem.”
14
I sidste afsnit kommer Ursulas oprør, hvor hun smadrer sin mands kontor. Selvom hun ikke
bryder familien og går sine egne veje og derfor ikke får noget specielt ud af sit oprør, kommer
hun frem med sit budskab om, at hun også vil have noget at skulle have sagt. Det kan så
diskuteres i slutningen af bogen, om hun får opfyldt sit budskab.
Ursula er en typisk dansk familiemor på dette tidspunkt. Hun tager sig af alt det huslige og
lever af sin mands indtægt. Hun er ked af at have opgivet sin karriere inden for foto. Hun elsker
sine børn, Michael og Louise, og er meget kærlig og beskyttende over for dem. Hun prøver at
11
Drewsen, Jette: Hvad tænkte egentlig Arendse?. Gyldendals Tranebøger, 1972. Side 18.
12
Drewsen, 1972. Side 7.
13
En ulovlig abort, som man kunne blive straffet for.
14
Drewsen, 1972, side 56.
Side 8 af 14
holde sammen på familien, men kan ikke holde til det, da hun føler, at hendes mand
modarbejder hende.
Esben er Ursulas mand og far til hendes børn. Han har succes i sit job på universitetet og er i
gang med at skrive en bog. Han har en affære til sin sekretær Anette, som er niece til en af
familiens nære venner. Han opfatter Ursula som et kønsobjekt.
Susanne er lillesøster til Ursula. Hun lever et meget frit liv og tager p-piller efter at have fået en
illegal abort.
15
Hun vil ikke være afhængig af en mand og vil derfor selv tjene sine penge.
Ursula ved ikke, hvad hun skal synes om denne livsform.
”Jeg var altid lidt usikker over for min lillesøster … Måske var det fordi, hun
realiserede noget af det, jeg selv havde drømt om.”
16
Historien foregår i samtiden, hvor man oplever en typisk dansk familie, der lever i en forstad,
og hvor manden arbejder inde i byen. Historien fremstår oprigtigt, og det ville ikke være
umuligt, at denne situation kunne være fremkommet i virkeligheden.
Historien er skrevet på et tidspunkt, hvor mange kvinder var påvirket af kvindebevægelsens
budskaber. Denne roman skal vise, hvordan Jette Drewsen opfattede familiemønsteret i en
familie, der ikke havde Rødstrømpebevægelsen tæt inde på livet. Dog kan man se, at Ursula
tænker over sin position i familien og bestemt ikke føler sig tilfreds med den.
”Jeg har det jo godt på så mange måder. Men alligevel er det, som om alting er
amputeret ved mig.”
17
Vi ser et klart bevis på, at dette oprør som foregik i Danmark ikke kun påvirkede de få kvinder,
der var medlem af en basisgruppe, men at det også kom ud til den brede befolkning. Ved at
vise Esbens svagheder beskriver Jette Drewsen den mandlige karakters selvforståelse. Da
denne roman fik rigtig gode anmeldelser og blev et hit på bogmarkedet, viser det, at Ursula nok
ikke var den eneste kvinde i den situation. Formålet kunne være, på en indirekte måde, at få
kvinder til at se, hvilken verden de levede i. Dermed kunne de identificere sig med
hovedpersonen i romanen.
15
P-pillen blev frigivet i Danmark i 1966
16
Drewsen, 1972, side 55.
17
Drewsen, 1972, side 16.
Side 9 af 14
Kvindebevægelsens betydning for samfundet i Danmark i dag
For at finde ud ad, hvilken betydning, den nye kvindebevægelse har haft for det Danmark, vi
lever i i dag, vil jeg primært tage udgangspunkt i nogle statistikker. Statistikkerne viser noget
om andelen af kvinder på arbejdsmarkedet i lederpositioner, ligeløn med mændene, og om
benyttelsen af den fri abort for i dag. Jeg vil kigge på, hvor stor indflydelse,
Rødstrømpebevægelsen har haft på samfundet i dag, og på om der i det hele taget er sket en
større ændring, siden rødstrømperne markerede sig i starten af 1970’erne.
Her ser vi en tabel, der viser ledere i kommunerne fordelt på køn og stilling fra 2007:
Hvor mange kvinder og mænd er der ansat i følgende ledelseskategorier?Gennemsnit andel kvinder og mænd i
Antal og %
Topchefer
Chefer
Øvrige ledere
Alle ansatte i kommunerne
Mænd
540 – 78 %
2.054 – 57 %
8.351 – 36 %
23 %
Kvinder
148 – 22 %
1.562 – 43 %
14.901 – 64 %
77 %
18
Vi kan se ud fra denne tabel, at der stadig er forskel på mænd og kvinder, når det gælder job.
Langt størstedelen af topcheferne i kommunerne er mænd, og sådan har der været altid. Vi kan
også se, at når vi kommer til de lavere chefposter, er stillingerne mere lige fordelt. Der er flest
kvinder, der besætter de øvrige lederposter, som f.eks. børnehaveledere.
Med hensyn til ligeløn, udgjorde kvindernes løn i industri og service kun 81 % af mændenes i
2006, hvilket var det samme som i 1970’erne.
19
Så her kan vi se, der ikke er sket nogen
ændring overhovedet.
Vi kan se, at i og med, at der er kommet så mange kvinder på arbejdsmarkedet, har
Rødstrømpebevægelsen opnået den ønskede økonomiske uafhængighed af manden. Det er en
meget lang proces, de fik sat i gang, og langt fra alle deres mål er blevet opfyldt - i hvert fald
ikke endnu.
Der er knapt så mange, der benytter sig af den frie abort i dag, som der var efter indførslen
midt i 1970’erne. Tallet ligger i dag på ca. 15.000 aborter årligt mod 28.000 i 1975.
20
Retten til
fri abort betyder, at kvinder ikke er tvunget til at gennemføre en graviditet, hvis de ikke mener
at kunne tage sig af barnet. Før 1973 var det sådan, at kvinderne følte sig fanget, da deres
fremtid blev bestemt for dem, hvis de blev gravide.
18
Ligestillingsredegørelser for kommuner, regioner og stat 2007. Ligestillingsafdelingen. Side 9. Besøgt den
01.06.09. http://www.ligestillingidanmark.dk/files/Andre/HovedRapport.pdf
19
Samfundsstatistik 2008. Redigeret af Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen og Niels Knap. Columbus. 2008.
Side 34.
20
Legale aborter og den generelle abortkvotient Sundhedsstyrelsen. Besøgt den 01.06.09.
http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=108
Side 10 af 14
Side 11 af 14
Konklusion
Jeg kan, ud fra mit arbejde med dette emne og søgen i bøger og på internettet, konkludere
følgende:
Rødstrømpebevægelsen opstod i starten af 1970’erne som udbrud af Studenteroprøret og med
inspiration fra andre kvinder i den vestlige verden. De var en gruppe af kvinder, der var
utilfredse med deres position i samfundet. De kæmpede for kvindefrigørelsen, og nogle af
deres vigtigste mærkesager var:
De ville have indført fri abort, så kvinder havde mulighed for at bestemme
over deres egen krop.
De ville have ligeløn med mænd for at undgå kønsdiskrimination, hvor
mændene tjente mere end kvinderne for samme arbejde.
De var imod Danmarks medlemskab af EF, da de frygtede, at Danmark
skulle blive en lille plet på verdenskortet underlagt de større lande.
Rødstrømpebevægelsen kom frem med deres budskaber igennem demonstrationer, foldere,
bøger osv. De oprettede også ø-lejre for kvinder for at få så mange tilhængere som muligt.
Jeg kan vurdere, at store ændringer i samfundet blev et startskud på kvindernes oprør og
dermed var den historiske baggrund for kvindebevægelsens opkomst i 1970’erne.
Da hjemmene blev mekaniseret med elektriske husholdningsartikler, var der ikke længere så
stor brug for kvindernes arbejde i hjemmet. Samtidig fik vi et forbrugersamfund, hvilket betød,
at familien havde brug for en ekstra indtægtskilde, for at få økonomien til at løbe rundt. Fordi
kvinderne, i denne periode, begyndte at blive mere politisk bevidste, begyndte de automatisk at
interessere sig for, hvordan samfundet var skruet sammen, og mange kvinder brød sig ikke om
samfundets indretning.
Kvindebevægelsen kom til at betyde det, for kvindelitteraturen, at mange kvinder fik lyst til at
fortælle, hvordan lige præcis de oplevede hele situationen. Derfor blev der udgivet mange
bøger i perioden af kvinder, der enten skrev en selvbiografi eller et interview af en anden
kvinde. Det var samtidig i 1970’erne, der brød en helt ny kvindelitteratur frem, som en del
kendte forfattere, som Bente Clod og Jette Drewsen, var med til at starte.
I Jette Drewsens roman møder vi hovedpersonen Ursula, der har droppet sin karriere efter hun
fik børn. Selvom hun ikke siger det direkte, kan man godt fornemme, at forfatteren ikke synes,
kvindens rolle i familien er retfærdig. Hun sætter manden i den bestemmende rolle og viser,
hvor usikker hovedpersonen er på sig selv. Drewsen viser en side af hele situationen fra en
Side 12 af 14
persons vinkel, der ikke var aktiv i en basisgruppe, og det giver et godt blik på, hvordan Jette
Drewsen selv følte, det var at være kvinde i starten af 1970’erne.
Kvindebevægelsen har haft den betydning for samfundet i Danmark i dag, at de fik gennemført
retten til fri abort, hvilket kvinder stadig benytter sig af, når de ikke ønsker at få børn. Den har
også haft den betydning, at kvindefrigørelsen, økonomisk set, er realistisk, fordi de fleste
kvinder får en uddannelse og kommer på arbejdsmarkedet. De er ikke længere økonomisk
afhængige af en mand, der tjener penge til husstanden. De har nu deres egen indtægt. Dog har
kvinderne ikke fået opfyldt alle deres mål. Der er stadig ikke opnået ligeløn mellem mænd og
kvinder. I industri og service er kvindernes løn f.eks. stadig 81 % af mandens, som er det
samme, som i 1970’erne. Desuden er størstedelen af lederposterne i firmaer stadig besat af
mænd.
Side 13 af 14
Side 14 af 14
Litteraturliste
Primær litteratur:
Drewsen, Jette: Hvad tænkte egentlig Arendse?. Gyldendals Tranebøger, 1972.
Sekundær litteratur:
Bøger:
Arnfred, Signe, Lilus Bisgaard, Lisbeth Dehn Holgersen, Eva Thune Jacobsen, Kirsten
Justesen, Toni Liversage, Birthe Marker, Elisabeth Rygård, Ninon Schloss, Camilla Skousen,
Hanne Vangsgaard: Kvinder og kvindebevægelsen. Tiderne skifter, 1974.
Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid. Gyldendal, 2000.
Dahlerup, Drude: Rødstrømperne 1. Gyldendal, 1998.
Dansk Litteraturs Historie, bind 0. Redigeret af Klaus P. Mortensen og May
Schack. Gyldendal. 2007. Side 282-284 af Erik Svendsen.
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje. 2. udgave. Gads forlag. 2003.
Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor. Redigeret af Inga Dahlsgård. Politikens forlag, 1975.
Samfundsstatistik 2008. Redigeret af Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen og Niels Knap.
Columbus. 2008.
Internetsider:
Legale aborter og den generelle abortkvotient Sundhedsstyrelsen. Besøgt den
01.06.09. http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=108
Ligestillingsredegørelser for kommuner, regioner og stat 2007. Ligestillingsafdelingen. Side 9.
Besøgt den 01.06.09. http://www.ligestillingidanmark.dk/files/Andre/HovedRapport.pdf
Nyt kvindeoprør. KVINFO. Besøgt d. 18.05.09. http://www.kvinfo.dk/side/1044/
Richard, Anne Birgitte: Dansk kvindebiografisk leksikon – Jette Drewsen. KVINFO, 2003.
Besøgt d. 17.05.09. http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/507/origin/170/
Rødstrømpebevægelsen. KVINFO. Besøgt d. 18.05.09. http://www.kvinfo.dk/side/1047/