[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
1
Abstract.
In this paper I have made a report of the 1970’s women liberation, including their aims and
resources. I have also compared the 1970’s women liberation with today’s, including today´s
aims and resources. Finally I have made an analysis and interpretation of selected short stories
from Dorrit Willumsens short story collection “The day I became Honey Hotwing” particular
concerning how today’s women liberation comes to view. The paper is based on information
gathered in books about the women liberation, the society after Second World War and books
about sociology and the contemporary society. Furthermore I have also used the internet to
gather information and double check that all information is correct. I have based my paper on
statistics concerning the social heritage, domestic duties, salary differences and women’s
position in the elite of the society.
STX 3.g
and women, however Denmark has definitely improved over the last 30 years. Through the paper
I have also come to the conclusion that women today have better opportunities for letting there
voice be heard today than in the 1970’s. This means that women today have even more
opportunities to change the society than they had before. The most important conclusion I have
reached is that it’s crucial that women gain more top leader positions, if this happens men and
women will be more equal, not only in the work perspective but also in the society and life in
general.
Indledning.
Vi har alle hørt historier om rødstrømpebevægelsen, om hvilke ting de kæmpede for, og hvordan
de opnåede det. Men nu efter mere end 30 år, en masse debatter og aktioner senere, er der så
endelig kommet ligestilling i vores liberale Danmark, eller har problemerne bare taget ny form,
og er der overhovedet sket noget? Det er dette, som jeg vil prøve at finde ud af i min opgave. I
den samfundsfaglige del vil jeg redegøre for 1970’ernes og nutidens kvindekamp, herunder mål
og midler, og så vil jeg benytte den viden til at sammenligne de to perioders kvindekamp. Jeg vil
benytte mig af diverse statistikker til at få et overblik over, hvorvidt ligestilling rent faktisk er
tilstede på det danske arbejdsmarked og i hjemmet.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
2
I den danskfaglige del vil jeg analysere og fortolke to noveller i Dorrit Willumsens novelle
samling ”Den dag jeg blev Honey Hotwing”. Afslutningsvis i denne del af opgaven vil jeg se,
hvordan nutidens kvindekamp kommer til udtryk igennem de to udvalgte noveller.
Jeg håber gennem opgaven at få et klart overblik over, hvorvidt mænd og kvinder er ligestillede
og hvis ikke, på hvilke punkter. Endvidere håber jeg på at komme frem til, om der er fremgang
eller tilbagegang med hensyn til ligestilling, og hvilke muligheder og planer, individet, staten og
samfundet har for at forbedre situationen.
1) Redegør for kvindekamp i 1970’erne, herunder kvindebevægelsens mål og midler.
Optakt til 1970´ernes kvindekamp - beskrivelse af samfundet i 1950 – 60’erne
For at forstå baggrunden for kvindekampen i 1970´erne er det interessant at kigge på de vilkår,
der eksisterede i samfundet i 50´erne og 60´erne. Under 2. verdenskrig begyndte kvinderne at
hjælpe til på arbejdsmarkedet, da der var stærkt behov for øget arbejdskraft. I 1945, da krigen var
slut, blev en lang række kvinder spurgt, om de gerne ville blive med at arbejde eller om de
foretrak at gå tilbage til hjemmene. Svaret var klart, at 4/5 af alle kvinder ønskede at fortsætte på
arbejdsmarkedet
1
. Dette var ikke hvad mænd i USA og Europa ønskede at høre, de havde håbet
på, at kvinderne længtes efter at komme hjem til kødgryderne og rengøring
2
.
I datidens samfund var kvinder ikke ligestillede med mænd, kvinderne blev nærmest set som
mændenes ”hjælpere”. Der var meget få love til at beskytte kvinderne, og når man først blev gift,
var det forventet, at man var hjemmegående. Skilsmisse var dengang ikke socialt acceptabelt, og
vilkårene var svære for en fraskilt kvinde. Kvinder, som levede i 1950’erne, blev tilskyndet til at
se på deres hjemmegående pligter som deres karriere. Manden skulle vartes op, og der skulle
holdes styr på de huslige pligter, der var på denne måde simpelthen ikke tid til et arbejde uden
for hjemmet. Reklamer fra dengang afspejler tydeligt dette mønster, ofte var det en kvinde, der
stod og viste den nye tørretumbler frem. Også børn fik via tegneserier et tydeligt billede af,
hvordan deres voksne liv ville komme til at se ud. Drenge blev fremstillet som eventyrlystne,
1
Macdonald, Fiona: ”Kvinder 1, en verden der forandrer sig, ”. 2000 – Belitha Press Limited – England.
2
Macdonald, Fiona: ”Kvinder 1, en verden der forandrer sig, ”. 2000 – Belitha Press Limited – England.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
3
stærke og modige, og piger blev fremstillet som nogle, der havde let ved at græde, når de mødte
modstand
3
.
Op gennem 1960´erne spirede imidlertid flere oprørsbevægelser, herunder ungdomsoprøret, hvor
unge satte spørgsmålstegn ved tidens orden, og den måde at leve sit liv på, som deres
forældregeneration havde valgt.
Rødstrømpebevægelsen, hvad var deres ideologi?
Når man hører ordet kvindekamp, tænker man straks på rødstrømpebevægelsen, da det var dem,
der var forrest i kampen, hvad angår kvindernes rettigheder. Navnet rødstrømperne er direkte
oversat fra Redstockings, som var navnet på den førende amerikanske bevægelse inden for
kvinderettigheder
4
. Navnet Redstockings dækker over flere forskellige betydninger, og hænger
sammen med begrebet Bluestockings, som kendetegnede en intelligent, veluddannet kvinde i det
18. århundrede
5
. Dette begreb sat sammen med farven rød, som man ofte forbinder med
revolution, dannede navnet på den nye kvindebevægelse. Man kan godt sige, at det at skifte fra
blåt til rødt afspejlede den politiske drejning, som de nye oprørsgrupper havde taget.
I starten (tidlige 70’ere) begyndte der at opstå en række grupper med aktivister, oftest af unge
studerende, disse grupper havde hver især deres egne navne, men hurtigt lærte de at samarbejde
og på den måde kom der en overordnet betegnelse for grupperne ved navn Rødstrømperne
6
.
Rødstrømpebevægelsen var politisk, den var venstre orienteret, og fik en del inspiration fra
kommunismen, hvor blandt andet det klasseløse samfund er defineret. «Ingen klassekamp uden
kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp»
7
sådan lød bare et af
Rødstrømpebevægelsens mange slogans.
Kvinderne i Rødstrømpebevægelsen kæmpede for flere forskellige ting, men deres mest kendte
er kampen for kvindernes position i samfundet, de ville frem i lyset på den politiske scene og på
arbejdsmarkedet, men de ville også ændre samfundets syn på kvinden. Deres overordnede mål
3
Macdonald, Fiona: ”Kvinder 1, en verden der forandrer sig, ”. 2000 – Belitha Press Limited – England.
4
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196
5
http://en.wikipedia.org/wiki/Blue_Stockings_Society_(England)
6
http://www.kvindekilder.dk//Y01/menu1.htm
7
Lilja, Britt: ”kvindekampens døtre”. 2007 – DR – Danmark.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
4
var altså kvindefrigørelse samt kvindernes rettigheder, og rødstrømpernes mål var udover at
ændre lovene i samfundet, også at ændre samfundets måder at tænke og leve på
8
. Udover disse
overordnede rettigheder var der en række mærkesager, som rødstrømperne kæmpede for nogle
rørte sig omkring den enkelte kvindes rettigheder til at bestemme over sin egen krop og
eksempelvis have ret til fri abort. Andre kampe var rettet mod arbejdsmarkedet, hvor
eksempelvis kampen for lige løn for lige arbejde var en stor og profileret sag. Andre
mærkesager, som der også blev lagt meget vægt på, var kampen i hjemmet, - hvorfor skal
kvinden vaske tøjet, lave maden og gøre rent, bare fordi ”sådan har det altid været”?.
Datidens rødstrømpebevægelse i 1970´erne levede i et samfund, hvor det ikke var en naturlig
sag, at begge køn havde lige rettigheder. I Danmark får kvinderne først valgret i 1915, men dette
betyder ikke, at hele verden er på samme udviklingstrin, i Schweiz opnår kvinder først stemmeret
i 1971
9
, hvilket siger noget om, hvilken verden det er kvinder lever i, og rødstrømpebevægelsen
gør oprør mod i 1970´erne.
Hvilke typer var med i Rødstrømpebevægelsen?
De første rødstrømper kendetegner også de mest ”almindelige” rødstrømper, det var ofte unge,
selvfølgelig kvindelige, da intet andet var tilladt, studerende og oftest også kvinder med en god
uddannelse, altså nogen der vidste lidt om samfundet, og nogen der kunne se, hvor galt det stod
til. Noget andet der følger med, når du er ung, er iveren for at udrette noget og gøre en forskel,
dette var selvfølgelig i allerhøjeste grad også tilfældet ved de unge medlemmer af
rødstrømpebevægelsen. Flere af de navne Ulla Dahlerup, Karen Jespersen, Lene Bro, som var
med i de første aktioner er blevet kendte i Danmark, og flere af dem har virkelig haft lysten og
drivet til at gøre en forskel. For mange har dette også haft den effekt, at flere af dem har valgt at
gå ind i politik efter deres tid i rødstrømpebevægelsen og er på den måde forblevet kendte
forkæmper navne.
Hvordan forsøgte de at opnå deres mål og hvad var samfundets reaktion på dette?
8
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196
9
. Lilja, Britt: ”kvindekampens døtre”. 2007 – DR – Danmark.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
5
Rødstrømpebevægelsens første aktion fandt sted den 8. april 1970. Dette var en aktion, der fik
opmærksomhed og pressedækning, som ingen af de 12 der deltog, havde troede de ville få. De
havde to mål med dagen, og derfor havde de også delt aktionen op i to dele. Deres første mål var
at protestere imod kvinden som et sexobjekt, der hele tiden skulle købe nyt tøj og accessories for
at kunne være med i ræset. Det anden punkt bestod i at oplyse om ligeløn, da det ikke kunne
passe, at manden får mere i løn, bare fordi han er mand.
Første del af aktionen bestod i, at 12 unge studerende rødstrømper havde klædt sig ud som en
flok ”duller”, altså de havde valgt at benytte sig af alt for meget make-up, parykker, store røde
filthatte og uden på deres tøj, havde de anvendt store bh’er, som var stoppet med balloner.
”Dullerne” gik ned af strøget iført deres udklædning og med pressen og tilskuere sværmende om
dem, imens de råbte slogans som: ”Før var jeg ingenting, nu er jeg gift med chefen”.
Endestationen var Rådhuspladsen, hvor de stoppede deres udklædning ned i poser med
påskriften ”hold Danmark rent”. At smide deres udklædninger ud, skulle ses som et
renselsessymbol, bagefter gik de tilbage igennem strøget med nye slogans som: ”Rejs jer
kvinder”, og ”kvinder kræver ligeløn”.
Anden del af aktionen bestod i at tage ud til Tuborg bryggeriet, hvor der arbejdede en hel del
kvinder, som alle fik mindre i løn end manden ved siden af. Her blev der diskuteret ligeløn med
arbejderne og delt løbesedler ud til dem, som var interesseret, også dette blev filmet og kom i
TV.
10
Næste store aktion fandt sted den 1.maj 1970, altså ca. 3 uger efter den foregående aktion. Med
Karen Jespersen
11
i spidsen og nogle rødstrømper bag hende, forsøgte de at ”erobre” ordet ved et
møde, der blev afholdt på Rådhuspladsen. Mødet blev transmitteret på TV, og det var LO
12
-
formanden, der skulle til at tale til folket, rødstrømperne blev gelejdet væk, og de valgte i stedet
at benytte sig af deres medbragte løbesedler og megafoner til at informere om ligeløn.
Den tredje store aktion, der fandt sted, er en af de mest omtalte, den 10.maj valgte cirka 25
rødstrømper at stige ombord på en bus, men de nægtede at betale fuld pris for billetten, da de
10
http://www.kvindekilder.dk/pdf/kilde197.pdf Interview Lisbeth Dehn Holgersen (rødstrømpe som deltog i
aktionen).
11
Karen Moustgaard Jespersen (født 17. januar 1947 i København) er cand.mag., forfatter og velfærdsminister i
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III.
12
LO varetager især politiske og overordnede overenskomstmæssige opgaver.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
6
heller ikke fik fuld løn. Rødstrømperne nægtede at forlade bussen og blev på dette grundlag
anholdt af politiet og båret ud, dette var blot nogle få af de utallige aktioner, der har været om at
få ligeløn (se bilag nr. 1). Denne aktion kan på en måde godt sammenlignes med Rosa Parks
13
sagen, hvor en sort amerikansk kvinde nægtede at rejse sig fra sit bus sæde for en hvid mand og
på den måde blev set som borgerrettighedsbevægelsens moder.
Rødstrømpebevægelsen benyttede sig meget af basisgrupper, det var her en mindre gruppe
kvinder kunne få lov til at udtrykke deres meninger om samfundet og tage deres mål og livets
uretfærdigheder op til diskussion
14
. En basisgruppe bestod oftest af en gruppe på måske 10
kvinder, og disse basisgrupper var med til at skabe livet i hjemmet politisk, da det var her,
kvinderne kunne tale om kvindens rolle i hjemmet. Basisgruppen har været en god grobund for
ændring af kvindernes position i hjemmet, da der var meget støtte at hente i disse grupper, og på
den måde følte kvinderne sig mere sikre, når der skulle diskuteres i hjemmet, hvem der skulle stå
for hvilke pligter i hjemmet. Altså fik kvinderne en følelse af, at de ikke var alene om at føle sig
undertrykt på hjemme fronten.
Hvad kickstartede kvindekampen i 1970’erne?
Det er svært at sige, hvad det egentlig var, der satte kvindebevægelsen i gang, men et godt bud
ville være, at der var en masse forskellige faktorer, der spillede ind. I 1967 legaliseres
pornografien og det samme sker med billedpornografien i 1969, dette hænger godt sammen med,
at rødstrømpernes første aktion fandt sted i 1970, hvor den omhandlede udstilling af kvinder som
sexobjekter.
I efterkrigstiden var kvinder som sagt begyndt at komme ud på arbejdsmarkedet og flere og flere
unge kvinder begyndte at tage uddannelser. På en måde kan man sige, at det gik op for kvinderne
i 50’erne og 60’erne, at de var lige så værdifulde som mændene på arbejdsmarkedet, men i denne
tid var det stadig sådan, at ud over kvindens job skulle hun samtidig tage sig af arbejdet i
hjemmet, altså havde hun i realiteten to jobs. Her igen er to vigtige faktorer, som medvirkede til
13
"farvet" amerikansk syerske, der blev et forbillede for borgerrettighedsbevægelsen i USA. Hun blev arresteret den 1.
december 1955 i Montgomery, Alabama, fordi hun nægtede at opgive sin siddeplads i en bus til fordel for en hvid
mand.
14
http://da.wikipedia.org/wiki/Basisgruppe.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
7
at få startet kvindebevægelserne, for hvorfor skulle kvinder have mindre i løn, når de vidste, de
kunne det samme som manden? Og hvorfor skulle kvinder tage sig af alt i hjemmet, når manden
lige så godt kunne tage noget af slæbet? Disse tre faktorer, samme uddannelse, mindre i løn og
dobbelt arbejde, må siges at være dem, der har spillet den største rolle i at kickstarte kvindernes
kamp om deres rettigheder.
2) Sammenlign 1970’erns kvindekamp med nutidens kvindekamp, herunder mål og midler.
Udviklingen af samfundet fra 1970´erne til i dag.
Kvinder har i dag præcis de samme valgmuligheder indenfor uddannelses verdenen som mænd
har. Men er dette ensbetydende med, at de har den samme frihed som mænd og de samme
muligheder som mænd, når de er færdig uddannet? På trods af, at det er mere end 30 år siden, at
rødstrømperne stod ude foran Tuborg fabrikken og talte om ligeløn er manglende ligeløn stadig
et alvorligt problem i vores ellers så liberale Danmark.
I følge Anthony Giddens
15
lever vi i dag i en moderne verden, med en konstant udvikling også
kaldet senmoderniteten. Samfundets udvikling påvirker i høj grad den kendte kvinderolle, hvor
en omdefinering af krav og muligheder er til stede. ”En række af de forandringer, der
kendetegner det moderne velfærdssamfund, kan også i Giddens’ forstand betegnes som
udlejringsprocesser. Tidligere, mens kvinderne endnu var hjemmegående, blev eksempelvis
børneopdragelsen og plejen af de ældre i højere grad varetaget af familien. I dag varetages disse
funktioner af det offentlige i form af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, plejehjem osv. I takt
med velfærdsstatens udbygning i efterkrigstiden er der altså sket en ”udlejring” af en række
pleje- og omsorgsfunktioner fra familien til velfærdsstaten.”
16
.
Denne ”udlejring” giver kvinderne helt andre muligheder for at frigøre sig fra hjemmet end
tidligere. I vores samfund i dag handler det om at finde en balance, som det også gør i så mange
andre ting. For kvinder er den vigtigste balance at finde den mellem arbejde og familie, for
15
Anthony Giddens, Baron Giddens (født 18. januar 1938) er en britisk sociolog, han anses af mange for at være en af
de mest prominente nyere bidragydere inden for sociologi.
16
Jacobsen, Benny – Juul, Søren – Laursen, Erik – Rasborg, Klaus: ”Sociologi og modernitet”. 1998 – Columbus og
forfatterne – Danmark.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
8
selvfølgelig kommer forøgelsen af jobmuligheder ikke uden en pris, nu skal man pludselig til at
tage stilling til en hel masse forskellige ting, som kommer til at afgøre resten af ens liv. Hvis man
både vil have en god karriere og en familie, der er tid til, hvordan skal man så balancere dette?
Skal man vælge at gøre karriere som ung, og så satse på familie senere? Eller den anden vej
rundt? Selvfølgelig er det svært med alle disse spørgsmål, men i modsætning til tidligere, er det
nogle spørgsmål, som kvinder KAN stille sig selv, fordi de i dag har en reel valgmulighed.
Samtidig med dette mener Anthony Giddens, at det der også kendetegner moderniteten er, at folk
er meget opmærksomme på sig selv, og tænker meget over hvilket signal de sender til
omverdenen, dette omtaler han som ”øgede refleksivitet”
17
. Øget refleksivitet er noget som man
både kan se i nutidens kvindekamp og i 70’ernes kvindekamp, den gang valgte rødstrømperne
for eksempelvis næsten aldrig at smile når der blev taget billeder til nyhederne og aviser, dette
skulle udtrykke seriøsitet, da de mente det de stod for.
Den sociale arv.
Det er ikke kun kvindekamp i 1970’erne og i dag, der bryder normerne i samfundet, også
betydningen af den sociale arv er under forandring. Dette er med til at vise, hvordan samfundet
er under en konstant udvikling, i flere aspekter, både i 1970’erne men sandelig også i dag.
Samfundet i dag er fyldt af muligheder, der findes næsten ingen begrænsninger og i princippet er
der intet til hinder for, at skraldemandens datter kan blive højesterets dommer eller astronaut.
Men er dette reelt tilfældet her i vores højt udviklede samfund? Eller er det fortsat som i det
gamle feudalsamfund, hvor man blev landmand, fordi ens far var det, eller hjemmegående fordi
ens mor var det. Selvfølgelig skal det ikke forstås ordret, men er det sådan, at hvis ens forældre
er akademisk uddannet, så bliver man også dette? Eller hvis de har en erhvervsuddannelse er det
så hyppigst at gå i deres fodspor? Og er der forskel på unge drenge og piger i forbindelse med
den sociale arv?
Bilag nr. 2 viser den sociale arv inden for to generationer, og hvor stor en rolle den spiller. Det er
tydeligt at se, at den sociale arv bliver mindre betydningsfuld. Hvis vi kigger på landbruget, kan
man se, at i generationen fra 60-93 år blev 65 % landmænd, hvor deres forældre også havde
17
Jacobsen, Benny – Juul, Søren – Laursen, Erik – Rasborg, Klaus: ”Sociologi og modernitet”. 1998 – Columbus og
forfatterne – Danmark.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
9
været det, og kun 10 % fik en KVU
18
, MVU
19
eller en LVU
20
. Hvis vi så kigger på næste
generation fra 30-44 år, kan man se, at kun 15 % blev landmænd, altså et fald på 50 %, hvilket
må siges at være et meget stort dyk. Endvidere har 34 % i denne generation valgt at tage en
KVU, MVU eller en LVU altså et spring med næsten 25 %. Alle disse tal siger noget om den
udvikling, Danmark har gennemgået på bare det ene generationsskift. Og det er netop dette
generationsskift der er interessant, for det er deres forældre der har været mellem 30 år og 44 år i
1970’erne. Bilag nr. 3 viser hvor mange unge mænd og kvinder, på 25 år, der ikke har taget eller
er i gang med en uddannelse på givne tidspunkt. Hvis vi vælger at fokusere på de unge der har
forældre uden en uddannelse efter folkeskolen, kan man se en klar fremgang generelt. 67 %
kvinder har nu valgt at tage en uddannelse, hvorimod kun 58 % mænd har formået dette, altså
næsten 10 % færre. Dette går igen hele tabellen, hvilket vil sige at unge kvinder er betydeligt
bedre til at bryde den sociale arv end mænd.
Hvilke mål opnåede kvinderne?
Kvinderne har altså i dag samme adgang til uddannelse som mænd, og de har i princippet samme
muligheder for at gøre karriere. Men hvad med arbejdsdelingen i hjemmet? Er der sket
forandringer også på dette område? Det har faktisk været muligt at finde statistikker over, se
bilag nr. 4, hvem der står for husarbejdet i hjemmet, hvor man tydeligt kan se, at
arbejdsfordelingen i hjemmet stadigvæk ikke er ligeligt fordelt. Det skal selvfølgelig siges, at det
ikke var muligt at se om havearbejde talte med i denne figur, da det ofte er sådan, at det er
manden, der står for det mere fysisk hårde arbejde såsom at klippe hækken og slå græsset, - i
hvert fald hvad jeg ved af. På modellen kan man se, at kvinden rundt regnet laver 1,5 gang så
meget husarbejde som manden. Dette har naturligvis betydning for den mulighed kvinden reelt
har for at gøre karriere på lige fod med manden.
Kigger man på antallet af vielser og skilsmisser (statistik ses på næste side) fra 1975 til 2005 er
også her et tydeligt tegn på, at samfundet er i forandring og at der er sket en udvikling i retning
af, at kvinder i dag ikke er nødsaget til at have en mand for at kunne klare sig. Kvinder i dag kan
”stå på deres egne ben”, hvis man kan sige det sådan. Det kan man se på antallet af vielser, der er
18
Kort videregående udannelse.
19
Mellemlang videregående udannelse.
20
Lang videregående udannelse.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
10
foretaget, og her kan man se, hvordan rødstrømpebevægelsen klart har overbevist kvinder om, at
de ikke behøver en mand for at kunne klare sig. Hvis man kigger på tallene fra år 1975 til år
1980, er der på bare fem år foretaget 5334 færre vielser.
Men efter dette enorme fald stiger tallene ligeså støt frem til år 2000, hvorefter det svinger lidt
frem og tilbage. Også antallet af skilsmisser er steget i perioden. Nu til dags er en vielse med
løftet om ”til døden os skiller” mere blevet ”til livet os skiller”. Folk har ingen kvaler ved at
blive skilt, da der ikke bliver set ned på det, som der gjorde før i tiden, og kvinderne kan klare
sig selv økonomisk.
21
Karrierekvinden som begreb
Kvinder i dag defineres ofte som enten karrierekvinder eller hjemmegående. Karrierekvinden
bliver ofte fremstillet som en kvinde, der ikke har andet i sit liv end arbejde, og da hun har
”fravalgt” børn, kigger man måske på hende som en med manglende følelser og uden det
moderlige instinkt. Kvinder, der vælger familie frem for alt, bliver på den anden side set som en,
der har meget kærlighed at give af, men bliver måske, af karrierekvinder i hvert fald, set som en,
der ikke havde noget andet valg, altså mangel på evner. Den mest typiske karakter, man møder,
er kvinden, der prøver at jonglere med begge ting på samme tid. Dette er ofte en svær vej, da der
skal tages en masse valg og fravalg hen ad vejen, og det er vigtigt at finde en balance. Andre
mennesker er ofte meget hurtige til at dømme, og på den måde kan kvinden enten risikere at få et
ry som en ”dårlig” mor, der forsømmer sine børn, eller som en medarbejder, der ikke lever op til
sine forpligtigelser på arbejdet.
Karrierekvinden er et forholdsvis ”nyt” begreb, der er kommet på banen inden for de sidste
årtier, og hun kæmper stadig for sin plads i et mandsdomineret samfund. Kvinderne kæmper for
21
Arbo-Bähr, Henrik – Christensen, Allan – Knap, Niels: ”Samfundsstatistik 2007” – Columbus – København.
Årstal
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2003
2004
2005
Vielser
31782
26448
29322
31513
34736
38388
35041
37711
36148
Skilsmisser
13264
13593
14385
13731
12976
14381
15763
15774
15300
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
11
at komme på banen og spille en større rolle på arbejdsmarkedet, ikke mindst kæmper de om at få
ligeløn, men de kæmper også for at få flere kvindelige ledere. I år 2004 overhalede kvinderne
mændene, når det kom til at tage MVU og LVU, men på trods af dette er der stadig en meget lav
procentdel kvindelige topledere i danske firmaer.
22
Manglen på kvindelige ledere.
Det er ikke kun i Danmark, der er få kvindelige ledere, og hvor man anser dette for et problem.. I
Norge har man vedtaget en lov, der omhandler kønskvotering i bestyrelser, hvor der skal være 40
% kvinder i bestyrelsen i aktieselskaber inden en bestemt dato ellers kan firmaerne risikere at
blive lukket ned
23
. Denne lov har selvfølgelig som de fleste andre love både en positiv effekt
men samtidig også en negativ effekt. Den positive effekt er, at der kommer flere kvindelige
bestyrelsesmedlemmer og øget fokus på manglen af kvindelige ledere, men den negative effekt
er, at mange vil se på de kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som nogle der er blevet valgt, ”bare
fordi der skulle vælges nogle kvinder”.
Problemet med den lille andel kvindelige ledere er, at det er mænd, der sidder på langt de fleste
af lederposterne, og de har en tendens til at vælge en af deres ”egne” frem for at gå nye veje og
prøve noget ”nyt” ved at vælge en kvinde. På denne måde kan man sige, at det er en ond cirkel,
der bare vil blive ved og ved med at køre i ring, indtil der aktivt bliver gjort noget ved problemet.
Der er flere ting staten og befolkningen kan gøre for at komme problemet til livs, det ene er
lovændringer, som det Norge har valgt at gennemføre, hvor staten er på banen og indfører nye
love. Dansk Industri (DI)
24
og hjemmesiden kvinfo.dk har taget et andet initiativ for af
frivillighedens vej at få flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer. DI og kvinfo.dk har oprettet et
forum, som hedder ”Women on Board”, hvor kvinder der er interesserede i bestyrelsesposter kan
lægge deres CV, og her kan virksomheder, der er medlemmer af DI, kigge efter mulige nye
emner og kontakte dem den vej igennem.
Kvindelige ledere i staten vs. det private arbejdsmarked.
22
Ligestillingsafdelingen: ”Fakta om ligestilling 2006” – Reproff Print – København.
23
http://borsen.dk/executive/nyhed/145847/newsfeeds_rss/
24
Organisationen for erhvervslivet.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
12
Det er interessant at undersøge, om der er forskel på antallet kvindelige topledere i den private
sektor og den offentlige sektor. Hvis man kigger på bilag nr. 5, ser man, at i den private sektor er
der kun 4,4 % kvindelige topledere i Danmark, hvilket betyder at 19 ud af 20 topledere er mænd.
Dette hænger godt sammen med påstanden om, at mænd vælger andre mænd, når de skal
rekruttere ledere. Hvis vi ser på den offentlige sektor, som vi kan se i bilag nr. 6, ser man nogle
helt andre tal, her er der ca. 20 % kvinder i topleder positioner, altså ca. hver femte leder er
kvinde. Selvfølgelig er ingen af disse tal på nogen måde optimale, hverken set ud fra et
ligestillings synspunkt og heller ikke ud fra den betragtning, at samfundet ikke udnytter det
potentiale, der findes i den ene halvdel af befolkningen. I forhold til andre EU lande placerer
Danmark sig klart i bund
25
. Dette er ikke tilfredsstillende, da Danmark ellers altid plejer at være
forrest i kampen, når det drejer sig om at udvikle et demokratisk og liberalt samfund. Danmark er
nødt til at blive aktiv, hvis vi vil blive ved med at beholde dette ry.
Nutidens kvinders mål.
Man må sige, at kvindekampen har ændret sig siden 1970’erne, og forholdene for kvinder er
bestemt blevet forbedret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at rødstrømpernes mål er opnået,
faktisk langt fra. Nogle af vilkårene er blevet kraftigt forbedret, men der er stadig meget plads til
forbedring. Et eksempel er den meget omdiskuterede ligeløn, her har jeg vedlagt et bilag, nr. 7,
hvor man kan lønforskellen mellem mænd og kvinder i år 2005, i den kommunale – statslige –
og private sektor. Man kan se, at kvinderne er kommet langt siden 1970’erne, men det er stadig
langt fra noget der ligner ligeløn, specielt i den kommunale og private sektor. Den statslige
sektor er bedre med, grunden til dette er højst sandsynligt, at der bliver holdt bedre øje med den
statslige sektor, end der gør i de to andre. Fordelingen af arbejdet i hjemmet er ligeledes
forbedret, men stadig ikke ligeligt fordelt. Det er fortsat kvinder, der tager den største del af
arbejdet i hjemmet, om det så er mændenes skyld, at de ikke vil tage en større del, eller om det er
kvinderne, der fortsat ønsker at påtage sig den større del er et udestående. Man kan forvente, at
arbejdet i hjemmet vil blive mere og mere ligeligt fordelt efterhånden som flere og flere kvinder
får de samme positioner som mænd i arbejdslivet.
25
http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/36/.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
13
Den nuværende kvindekamp har altså stadig nogle af rødstrømpernes mål, men hertil er der
kommet nogle nye, som for eksempel kampen for flere kvinder som ledere. Flere af den
nuværende kvindekamps mål er altså en overbygning af 1970’ernes mål. Midlerne har ændret sig
en del, selvfølgelig er pressen stadig i spil, men eftersom vi lever i en højteknologisk verden,
som er tilgængelig for næsten alle, er det blevet muligt at udtrykke sin holdning, uden at det skal
”igennem” pressen først. Kvinder og mænd, der har lyst til at ytre sin utilfredshed angående
manglende ligestilling og andre spørgsmål, kan benytte sig af for eksempel forums via
internettet, hvor de kan diskutere med andre fra hele verden frem for bare med de 5-10 samme
piger fra basisgruppen. På denne måde kan der udveksles ideer og løsninger med personer, der
gennemgår det samme måske endda i en anden samfundsform. Denne diskussionsmetode er også
med til, at alle kan deltage i debatten frem for bare dem der tør, da det for nogle kan være lidt
skræmmende at skulle marchere ned af strøget med en BH fyldt med balloner.
3) Analyser og fortolk udvalgte noveller i Dorrit Willumsens novellesamling ”den dag jeg
blev Honey Hotwing” med særligt henblik på en vurdering af, hvordan nutidens
kvindekamp kommer til udtryk.
Jeg har valgt at arbejde med to noveller fra ”den dag jeg blev Honey Hotwing”, som er en
novelle samling fra år 2005 skrevet af Dorrit Willumsen. Den første novelle hedder ”Intelligente
fødder” og er på 22 sider. Den omhandler en pige ved navn Simone, som er flyttet til New York,
hvor hun bor i en luset lejlighed og arbejder illegalt i et rejsebureau. På jobbet arbejder hun
sammen med en anden dame ved navn Janet, som går meget op i astrologi. Simones tante, Nelly
fra Nakskov, kommer på besøg, og Simone deltager i en masse klassiske NY aktiviteter, også
dans som tanten er meget dygtig til. Uheldigvis dør Nelly den sidste dag.
Tekstens tema er at finde sig selv, det er det Simone prøver at gøre ved at flytte til NY. Teksten
er skrevet, så den er kronologisk, og den er selvfølgelig episk, hvilket begge er kendetegn for en
novelle. Historien foregår som sagt i NY, hvor Simone bor i en lille et- værelses lejlighed, hvor
hun er plaget af mus og kakerlakker. Rejsebureauet, som Simone arbejder i, beskrives ikke
direkte som et lille sted, men der er flere indikationer af, at dette er tilfældet. For eksempel bliver
der sagt: ”Måske besøgte han personaletoiletterne, som de delte med en møbelforretning og et
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
14
kunstgalleri”
26
, dette tyder på, at det ikke kan være så stor en butik, hvis de ikke engang har
deres eget toilet. En anden indikation af dette er, at der kun er to ansatte, i hvert fald hvad man
ved af - Simone og Janet. Den sidste indikation i retning af et lille sted er, at de har valgt at hyre
Simone på trods af en manglende arbejdstilladelse, dette er ikke noget større firmaer kunne finde
på at gøre, da det er en stor chance at tage.
Sproget er meget lige til og enkelt, der bliver ikke brugt mange fremmedord, og sætningerne er
meget korte. Sproget er meget beskrivende for eksempel bliver: ”Endnu en nat lå Simone på sin
luftmadras med vattæppet trukket op om ørerne som værn mod sin tantes snorken. Egentlig var
det en yndig bratschagtig snorken. Meget tryg og let”
27
. På nogle punkter bliver der leget en
smule med sproget i novellen, for eksempel hedder teksten ”Intelligente fødder”, tante Nelly,
som beskrives som lykkelig har lette og smukke bevægelser, når det kommer til fødderne,
hvorimod Simone får krampe i benene hver nat, når hun sover, fordi hun ikke kan finde ud af at
ligge korrekt. Altså kan det ses som om, at det er fødderne, der betegner hvorvidt man er lykkelig
eller ej.
I starten får man kort noget at vide om Simones baggrund, men ellers er resten af fortællingen i
nutid. Simone er en ung kvinde, der har valgt at prøve lykken i NY, da hun altid har elsket den
by, som hun har set på film. Simone bliver ikke beskrevet som nogen særlig attraktiv kvinde,
men derimod lige det modsatte. Da Simone første gang møder sin arbejdsgiver, er dette
beskrevet således: ”Indehaveren havde set op og ned ad hende og sukket, inden han havde bedt
hende sætte sig ved computeren. Hendes færdigheder var ikke imponerende, hendes negle let
afbidte, og hendes hår var fladt”
28
. Det er ikke fordi, at man hører om mange positive ting, der er
sket i hendes liv, det eneste man hører, som kan tyde på, at hun har haft en form for et
nogenlunde interessant liv førhen, var, at der havde været en kæreste, men han var rejst til
Afrika. Noget andet, som også har fyldt meget af hendes liv før i tiden, var en kat, som ikke
kunne komme med til NY, og derfor måtte den aflives. Ellers hører man ikke noget om, at det
26
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark - Side 12 linje
15.
27
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark - Side 21 linje
10.
28
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark - Side 8 linje
25.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
15
har været specielt hårdt for hende at efterlade alt derhjemme og flytte om på den anden side af
Verden. Hvilket måske også tyder på, at hun ikke har haft det for godt derhjemme.
Simone virker ikke særlig eventyr lysten, på trods af, at hun er flyttet til NY. En dag spørger
Janet hende, om hun vil med i biografen, men dette afslår hun, for så i stedet at sidde derhjemme
og lave ingenting. Simone virker ikke som en, der lukker mange mennesker ind i sit liv, selv da
Nelly dør, som ellers er familie, virker det ikke som om Simone er specielt påvirket, hun
begynder ikke engang at græde. Som hun ellers gjorde i flere dage, da hun havde fået aflivet sin
kat.
Janet er Simones kollega, hun går meget op i astrologi, og det virker som om, hun er fuldt
overbevist om, at det hun kan se passer, for eksempel udbryder hun: ”Jeg vidste det, du bør slet
ikke bo i NY. Hollywood ville være meget bedre for dig”
29
. Janet bliver beskrevet som Simones
modsætning. Janet bliver betegnet som elegant, og inde i sig selv synes Simone, at Janet minder
om en gepard. Nelly er Simones tante, som bliver fremstillet som en ældre dame stadig med
meget livsmod og udstråling. Nellys livsglæde kommer til syne, da Simone og Nelly tager ud for
at danse: ”I det øjeblik de træder ind i salen, føler Simone, at alle blikke rettes mod dem. Nej,
ikke mod hende selv. Men mod den gamle kvinde, der fører sig frem med duvende hofter og lette
skridt.”
30
. Desværre sover den ældre dame ind den sidste dag, på trods af at man ikke hører noget
om, at hun lider af nogen form for sygdom.
Den næste novelle, jeg har valgt at arbejde med, hedder ”den dag jeg blev Honey Hotwing”
ligesom selve novellesamlingen. Novellen er på 21 sider. ”Den dag jeg blev Honey Hotwing”
omhandler en ung pige på 21 år, som arbejder på en cafe. Hendes store drøm er at blive ligesom
stjernen Honey Hotwing, dette prøver hun at opnå, ved at gå klædt som hende, synge som hende
og ligne hende i alle aspekter, - hun går endda så langt som at opbygge et alkohol- og
stofmisbrug. I starten har hun kæreste, men de har det ikke så godt sammen og ender hurtigt med
at gå fra hinanden. Man hører også om hendes møder med flere profeter, der har skikkelser som
bumser, hun møder på Hovedbanegården.
29
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark – Side 10 linje
6.
30
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark - Side 24 linje
26.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
16
Hun drømmer jævnligt, at hun kører bil på trods af, at hun intet kørekort har. En dag vågner hun
op til, at det banker på døren, det er politiet, og hun bliver anholdt for at have kørt uden kørekort
og under indflydelse af amfetamin, og hun ender op i fængsel. Nogle dage senere vågner hun
igen, står op og går udenfor, hvor hun nu befinder sig på landet omringet af fans.
Sproget er meget lig ”Intelligente fødder” enkelt og meget forståeligt. På nogle enkelte punkter
bliver der også i denne novelle leget lidt med ordene, for eksempel går kylling meget igen i
novellen. Hendes drømme stjerne hedder Honey Hotwing, og det sted, hun arbejder, er en
chicken cafe, og hun skriver sin egen sang, hvor hun siger, at hun er en engel uden vinger, der er
landet blandt kyllinger. Dette kan måske være et symbol for den hjælpeløshed, hun føler. Men
det er hele novellen igennem uklart om tingene, som hun taler om, faktisk sker, eller om det er en
drøm, eller hun bare er i en eller anden form for druk/stof rus. Men på samme tid er sproget igen
meget beskrivende, man får mange sanseindtryk for eksempel: ”En af dem er en meget stor og
ulækker mand. Han sidder og gnasker de der kyllingevinger. Brusk og knogler knaser mellem
hans tænder, der ellers ville være ret pæne, hvis han bare ikke var i undertrøje”
31
. Her får man
helt følelsen af, at man selv er der, og kan se manden for sig.
Hun lever fattigt, dette kommer klart til syne i denne sætning: ”Jeg har fået lavet hårextension”
32
”det kostede næsten 3000 kr. Og jeg måtte tage et banklån”
33
. Endvidere bliver det også sagt, at
hun skriver dagbog, hvor hun noterer alle de drikkepenge, hun modtager. Hun bor i en lejlighed
inde i byen i en opgang, hvor der også er børnefamilier, så det kan ikke være ungdomsboliger.
Der hersker stor tvivl om hovedpersonens korrekte navn, til politiet siger hun, at hun hedder
Janne Thisen, de siger så, at hun hedder Hanne, dette giver hun dem så ret i, men efter dette siger
hun så, at hun ikke kunne huske det, fordi hun altid går under ”Honey Hotwing”. Hanne stræber
efter sin egen definition af ydre skønhed, og dette må ske på alle bekostninger også på hendes
helbreds. Det at hun prøver på at opnå en anden identitet, tyder stærkt på, at hun har lavt
31
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark – Side 179
linje 11.
32
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark - Side 177
linje 9.
33
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark - Side 177
linje 14.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
17
selvværd, hvilket også stemmer godt overens med, at hun stiller sig tilfreds med en kæreste i 11
måneder vel vidende, at hun er stærkt utilfreds med ham på mange forskellige punkter. Hun siger
også direkte: ”Når jeg er blevet Honey Hotwing, vil jeg være i stand til at elske mig selv”
34
.
Hanne er ikke en person med meget temperament og følelser, dette kommer til udtryk flere
gange i teksten, blandt andet er der et tidspunkt, hvor hun bliver ”smækket” i numsen af en
kunde, hvorefter hun intet siger, men bare kigger ondt på ham. Heller ikke romantikken har
præget hendes liv, det ser man efter kæresten er smuttet, og hun siger: ”Der har heller aldrig
været romantiske rejser eller candellight-dinner med grillbøffer og is.”
35
.
Der er flere andre personer med i novellen, men ingen som har en større betydning for Hannes
liv. Honey Hotwing symboliserer Hannes drømmeidentitet, det er hendes mål at ende som Honey
Hotwing. Honey Hotwing bliver fremstillet som den perfekte person i følge Hanne, på trods af at
man hører om hendes stof- og alkoholmisbrug, som de fleste andre mennesker ville anse for
negative ting. Honey Hotwing bliver ikke beskrevet som nogen særlig smuk person eller en
særlig god sanger, hvilket måske er en af grundene til, at Hanne har valgt at se op til hende. For
på den måde kan der være en reel chance for, at Hanne kan ende med at ligne Honey Hotwing.
En anden ting som kendetegner Honey Hotwing er, at hendes kalender altid er fuldt booket,, det
kan være, at Hanne ser dette som noget, der er værd at opnå, da hun måske føler at en fuld
booket person, er det samme som en person, som alle elsker og med meget indhold i livet.
De to noveller lægger sig meget op af hinanden, derfor kan man også godt tillade sig at slå dem
sammen, når man skal vurdere, hvordan de spiller ind i nutidens kvindekamp. Da vi
beskæftigede os med spørgsmål 2 angående nutidens kvindekamp, var vi meget inde på hvilke
valg, der skulle tages i livet, og hvilken identitet man ville opnå med disse valg. Samtidig var vi
også inde på frygten for at tage de forkerte valg og leve et kærlighedsløst liv. Disse to punkter er
også dem, som skinner mest igennem i de to noveller, hvor begge de unge piger er på identitets
søgen, hvilket er på bekostning af kærligheden. Kærlighedsløse tilværelser er noget som Dorrit
Willumsen næsten altid skildrer i sine noveller
36
.
34
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark – Side 178
linje 25.
35
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 – Gyldendal – Danmark – Side 178
linje 20.
36
http://www.litteratursiden.dk/sw3961.asp
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
18
Både i ”Intelligente fødder” og ”den dag jeg blev Honey Hotwing”, søger hovedpersonerne efter
en form for lykke ved at gå deres egne veje. Dette er også et kendetegn for nutidens kvinder, som
også prøver nye veje af, som førhen ikke har været tilgængelige. Begge piger er bange for ikke at
opleve et lykkeligt liv, og derfor vælger de at jagte noget som måske er uvirkeligt. I ”Intelligente
fødder” vælger Simone at blokere for omverden og på den måde også slippe for at blive såret,
men samtidig mindsker hun chancerne for at opleve kærlighed og eventyr. Det samme sker på en
lidt anden måde i ”den dag jeg blev Honey Hotwing”, hvor hovedpersonen i sin desperation efter
at få en anden identitet, kommer til at blokere for de eneste mennesker, som faktisk holdt af
hende.
I nutidens kvindekamp står valget ofte på, om man skal vælge familie eller sine karriere drømme
og i hvilken rækkefølge. I de to noveller, specielt ”den dag jeg blev til Honey Hotwing”, har de
taget valget, og de valgte en form for ”karriere” (livet i NY og sangstjerne), hvilket var på
bekostning af familie, kæreste og venner. Selvfølgelig er begge disse noveller ekstreme
eksempler på, hvad der kan ske, hvis man ikke kan finde ud af at vælge rigtigt, men de er værd at
have med i sine tanker, når man funderer over, hvilket pres der er på nutidens kvinder.
Konklusion.
Efter at have skrevet denne opgave, er jeg kommet frem til, at der endnu ikke er ligestilling i
Danmark, men der er sket betydelig fremgang. En anden ting, som jeg er kommet frem til er, at
1970’ernes kvindekamp meget ligner den vi har i dag, mange af målene er de samme, hvorimod
midlerne har ændret sig en smule. Vi kan på mange måder også hente løsninger fra dengang. I
1970’erne formåede rødstrømpebevægelsen at få ændret en hel del ting ved at gå på gaden og på
den måde skabe opmærksomhed om problemet. I dag er der endnu flere midler til rådighed for
befolkningen til at udtrykke sig, så der er ingen undskyldning for, at kvinder og for den sags
skyld også mænd, ikke kan få rettet op på det, de finder uretfærdigt.
Det jeg ser, som et af de vigtigste punkter at forbedre, er at få flere kvindelige ledere, på den
måde kan kvinderne få mere indflydelse og være med til at skabe ligestilling. Hvis dette sker, vil
en masse af de andre områder også automatisk følge med. Det kan man se på for eksempel det
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
19
huslige arbejde, hvor fordelingen bliver mere og mere lige, efterhånden som kvinden arbejder
udenfor hjemmet på lige fod med mændene. Forventeligt vil kvinders bidrag til hjemme arbejdet
komme til at ligne mere og mere mænds. Jeg kan ikke sige, hvilken løsning der er den bedste for
at skabe ligestilling, men jeg synes, at det initiativ kvinfo.dk og DI har taget ved at oprette en
hjemmeside for kvinder, der gerne vil have bestyrelsesposter er et godt bud. Jeg synes, at man
skal passe på med at lovgive på området,, som for eksempel Norge har valgt at gøre, da det
hurtigt kan komme til at virke som om, kvinderne bliver valgt, fordi de skal vælges, frem for på
baggrund af deres evner og kompetencer. Men en ting er sikkert, det vigtigste, som man kan
drage lære af fra 1970’erne, er, at det ikke nytter noget at forholde sig passiv, hvis man vil have
ændret samfundet. Får man ydermere mobiliseret også mændene i ligestillingsproblematikken og
formår at gøre ligestilling til et samfundsmæssigt problem frem for den enkelte kvindes problem,
så vil man have et meget bedre udgangspunkt for at ændre tingenes tilstand.
Litteraturliste.
Bøger:
Jacobsen, Benny – Juul, Søren – Laursen, Erik – Rasborg, Klaus: ”Sociologi og
modernitet”. 1998 – Columbus og forfatterne – Danmark.
Lilja, Britt: ”kvindekampens døtre”. 2007 – DR – Danmark.
Macdonald, Fiona: ”Kvinder 1, en verden der forandrer sig, ”. 2000 – Belitha
Press Limited – England.
Willumsen, Dorrit: ”Den dag jeg blev Honey Hotwing” novellesamling. 2005 –
Gyldendal – Danmark.
Internetsider:
http://borsen.dk/executive/nyhed/145847/newsfeeds_rss/.
[navn fjernet] SRP 08 18 December 2008
3. Æ [navn fjernet] Gymnasium Kvindekamp Samfundsfag A – Dansk A
20
http://da.wikipedia.org/wiki/Basisgruppe.
http://en.wikipedia.org/wiki/Blue_Stockings_Society_(England).
http://www.kvindekilder.dk//Y01/menu1.htm.
http://www.kvindekilder.dk/pdf/kilde197.pdf.
http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/36/.
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196.
http://www.litteratursiden.dk/sw3961.asp.
Rapporter:
Ligestillingsafdelingen: ”Fakta om ligestilling 2006” – Reproff Print – København.
Statistikker:
Arbo-Bähr, Henrik – Christensen, Allan – Knap, Niels: ”Samfundsstatistik 2007” –
Columbus – København.
Danmarks statistik.
Ligestillingsafdelingen - December 2006 - Fakta om ligestilling 2006
Underskrift: