Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk udenfor arbejdsmarkedet

Side 1 af 19

Udviklingsprojekt 6. semester - KF07 december 2009

- Med fokus på ressourcer, barrierer og kultur

Gruppe 1

Side 2 af 19

Indholdsfortegnelse

Indledning:………………………………………………………………………..

Problemstilling:……………………………………………………………………

Metodeafsnit:………………………………………………………………………….

Målgruppe:…………………………………………………………………………….

Problemanalyse:……………………………………………………………

Teori:…………………………………………………………………………………..

1. Ressourcer og barrierer:……………………………………………………

2. Kollektivisme/ individualisme:………………………………………..

3. Bourdiu, habitus, felter og kapitaler………………………………………...

4. Socialrådgiverens arbejde med målgruppen…………………………………..

Konklusion:…………………………………………………………………………

Udviklingsdel- Projekt.............................................................................................

Projektets etablering og drift:…………………………………………………………

Bilag:……………………………………………………………………………

1. interviewguide (målgruppen)……………………………………………..

2. (Projekt Stafetten)…………………………………………………

3. interviewguide( lærer på DSH)……………………………………………..

4. interviewguide( socialrådgiver/sagsbehandler Jobcenter)……………………

Transskriberet interviews………………………………………………………………

Litteraturliste:…………………………………………………………………………

Side 3 af 19

Indledning

Danmarks statistik bank viser, at der især er en lav beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder med

anden etnisk baggrund end dansk. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er

kun 40 % af kvinderne i arbejde mod 73 % blandt etniske danske kvinder.

Gennem undersøgelser og diverse rapporter er vi blevet gjort bekendt med, at kvinder med anden

etnisk baggrund end dansk har en vilje og en grundlæggende motivation for at komme i arbejde,

men en lang række forskellige barrierer hæmmer dem. Dels er det prioritering af familieliv - og

arbejdsliv, holdninger til forskellige jobs, for meget arbejde i hjemmet og manglende opbakning fra

familien

. Desuden kan arbejdsmarkedets rummelighed være begrænset til at imødekomme

kvindernes problemstillinger, her tænker vi bl.a. på deres sprogbarrierer og beklædning.

Derfor finder vi det i gruppen interessant, at arbejde videre med denne problemstilling ved at gøre

brug af kvantitative og kvalitative undersøgelser. Det er gruppens formål, at få både fag personer og

kvindernes vinkel på problemet og hvordan eventuelle barrierer kan afhjælpes og på denne måde,

vil vi udarbejde et projekt, der kan løse denne problematik.

Dette fører os frem til følgende problemstilling:

Hvilke barrierer har kvinder med anden etnisk baggrund der er udenfor arbejdsmarkedet?

Hvilken hjælp kan vi bidrage med for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet

1. Kvinderne udenfor arbejdsmarkedet – ressourcer, ønsker og fremtidsperspektiver?

2. Hvordan kan indsatsen forbedres i forhold til denne målgruppe?

Metodeafsnit

I dette afsnit vil vi gerne redegøre for vores metodiske valg samt vores fremgangsmåde med henblik

på at belyse praksis og vores problemstilling. Vi er inspireret af den socialkonstruktivistiske

tænkning, da denne tilgang hævder, at det er i den daglige interaktion med andre mennesker, at

viden konstrueres. Samfundsmæssige forhold anses med andre ord for, at være resultat af individers

- og gruppers definitioner.

www.nyidanmark.dk

www. http://www.vifin.dk/pdf_er/Kvindeundersøgelse_færdig_rapport_web.pdf

Side 4 af 19

Den hermeneutiske tilgang vil også være meget brugbar ift. vores målgruppe, da denne

forståelsesramme lægger vægt på tolkning. Ifølge den hermeneutiske tilgang giver det ikke mening,

at forsøge at bruge naturvidenskabens metoder i samfundsvidenskaben, da det der undersøges, i

sidste instans altid vil være tænkende individer med fri vilje. Hermeneutikken lægger altså op til at

menneskets livssituation må forstås ud fra helheden og omvendt samt relation i den respektive

kontekst. Ved denne fortolkning har vi altid en bestemt forventning om, hvad det betyder - en slags

forforståelse.

Indsamling af data og kritisk refleksion

I dette afsnit vil vi gerne præsentere vores genstandsfelt samt redegøre for vores valg af

dataindsamlingsmetode. For at undersøge praksis, har vi ladet os inspirere af semistrukturerede

interviews, som dataindsamlingsmetode, der senere skal danne grundlag for vores problemanalyse.

For at afdække praksis har vi valgt at gennemføre to kvalitative semistrukturerede interviews med 2

fag personer i 2 forskellige organisationer uafhængige af hinanden (FOA/KLS og Jobcenter

Musvågevej). Vi er godt klar over, at denne måde at indsamle data på, ikke vil give et

repræsentativt billede af den sociale praksis, som vi har til hensigt at afdække. I stedet for har vi via

vores kvalitative semistrukturerede interviews haft til hensigt, at få indsigt i, på hvilken måde de

forskellige fag personer tilskriver mening og betydning i deres arbejde eller erfaringer med

målgruppen.

Inden projektets start blev vi inspirerede af en rapport ” Kvinder med anden etnisk baggrund end

dansk uden for arbejdsmarkedet i Vejle – ressourcer, fremtidsperspektiver og barriere” udgivet af

Videnscenter for Integration i 2007 af stud.scient.adm. Karen Nielsen Breidal. Undersøgelsen

beskriver ressourcer, fremtidsperspektiver og barrierer blandt kvinder med anden etnisk baggrund

uden eller med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet i Vejle. Undersøgelsen består af både

kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvor især den kvalitative del er meget interessant og

brugbart i forhold til problemstillingen om vores målgruppe. Her er der fokus på kvindernes egen

vinkel på problemstillingen, hvor der bl.a. indgår deres barriere, ressourcer og fremtidsperspektiver.

Derudover har vi haft kontakt med projektleder Mimi Bargejani som har stået for Projekt Stafetten.

Projekt Stafetten var et nyskabende samarbejdsprojekt om uddannelse og job indgået mellem

FOA/KLS og Københavns Beskæftigelsesråd gennem hele året 2008. Projektet handlede om at

kombinere jobrotation med integrationsstillinger, hvor 12 fastansatte medarbejdere på 8 plejehjem

Side 5 af 19

uddannede sig til (hospitals)serviceassistenter. Mens 25 kvinder med udenlandsk baggrund og på

kontanthjælp uddannedes til vikarer, så de kunne gå ind og udføre plejemedhjælpernes

arbejdsopgaver på plejecentrene. Vi synes projekt Stafetten er relevant og spændende, idet den

fortæller os lidt om, de langtidsledige kvindernes vej til arbejdsmarkedet og de dilemmaer der fulgte

med, samt hvordan kvinderne oplevede selve projektet.

Ift. forvaltning og myndighedsrollen har vi haft kontakt med Jobcenter Musvågevej med

socialrådgiver Helle Nørgaard. Gennem Helle Nørgaard blev vi præsenteret for socialrådgiverens

handlemuligheder i forhold til vores målgruppe og målgruppens sociale problemer.

Derudover har vi interviewet 2 lektorer fra Den Sociale Højskole, Adam Johansen og Ulla Nielsen,

som kunne bidrage med erfaringer og teorier i forhold til målgruppen, samt det sociale arbejde med

målgruppen.

Til sidst har vi interviewet 2 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, uafhængige af

hinanden bl.a. i forhold til alder, etnicitet, kvalifikationer mm, for at få deres vinkel på

problematikken og udefra deres historier og behov, vil vi i vores projekt forsøge, at etablere en

indsats der er målrettet og har et langsigtet mål.

Gennem vores indsamling af data og undersøgelser, vil vi i problemanalysen redegøre og analysere

vores problemstilling, hvor vi finder det interessant, at inddrage Bourdieu og hans begreber om

habitus, kapitaler, felter og symbolsk magt samt Marianne Skyttes brug af livssyn og livsformer og

hvilken betydning, påvirkning og dilemmaer det har for målgruppen, når de er i mødet med et

individualistisk samfund.

Målgruppen

Vi har i vores projekt valgt at skrive om kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som er

uden for arbejdsmarkedet. Vores målgruppe vil være en bred gruppe, der rummer flygtninge,

indvandrere og familiesammenførte fra ikke-vestlige lande

. Der er tale om ufaglærte kvinder, som

har manglende eller næsten ingen arbejds- eller uddannelses erfaring hverken fra oprindelseslandet

Vestlige lande: EUs 27 lande, Island Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og

Vatikanstat Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande

Side 6 af 19

eller i Danmark. Kvinderne har deres egne familier, hvor de enten er hustruer med børn eller enlige

med børn. Det kendetegnende for disse kvinder er, at de er husmødre og er langtidsledige.

Vores målgruppe vil være kvinder som ønsker om at komme på arbejdsmarkedet. En del barrierer

og forhindringer er med til at holde dem tilbage fra, at deltage i samfundet på lige fod med andre

borgere. Undersøgelsen

om etniske minoritetskvinder udenfor arbejdsmarkedet peger på at

målgruppens barrierer for, at opnå ordinær beskæftigelse ofte er sociale problemer såsom

manglende opbakning, prioritering af familieliv, etnicitet, usikkerhed, sprog, kultur og kønsroller.

Men væsentligste af alle, systemets manglende forståelse og indsigt i målgruppens problematikker.

Undersøgelser viser at vores målgruppe ryger ind og ud af kontanthjælpssystemet, og mange bliver

ikke fastholdt i ordinært beskæftigelse og uddannelse

Derudover synes vi det er vigtigt, at understrege vigtigheden af, at ikke omtale kvinderne med

anden etnisk minoritetsbaggrund som en homogen gruppe med ensartede ønsker, muligheder og

behov. Selvom der er fælles karakteristika, adskiller kvinderne sig også fra hinanden på mange

områder, f.eks. nationalitet, alder, ophold, kvalifikationer mm.

Med udgangspunkt i Vejle Kommunes undersøgelse vedr. kvindernes narrative historier og vores

egen undersøgelse, vil vi i vores projekt beskrive, kvindernes oplevelser af barrierer og muligheder i

forhold til deres situation og sociale integration i Danmark. Dette vil henlede os til, hvordan vi som

socialrådgivere kan understøtte kvindernes ressourcer, så deres sociale integration styrkes.

Problemanalyse

Vores målgruppes primær problemstilling er, at de har manglende indflydelse på væsentlige dele af

deres egen livssituation. Formålet med problemanalysen er, at få større forståelse for vores

målgruppens problemstillinger og derfra nå frem til et handlingsforslag, der kan bidrage til en

forandring i relation til målgruppens problemstillinger.

Vores empiri peger på at kvinderne har lysten og ressourcerne til at opnå ordinær beskæftigelse,

men at en række barrierer hindrer dette. Eksempelvis konkluderes i rapporten ’Kvinder med anden

” Kvinder med anden etnisk baggrund uden for arbejdsmarkedet i Vejle- ressourcer, fremtidsperspektiver og barrierer”. Rapport: Karen Nielsen

Breidahl

Videnscenter for Integration • April 2007

Projekt Stafetten

Side 7 af 19

etnisk baggrund end dansk udenfor arbejdsmarkedet i Vejle’

centrale barriere som sprog og

manglende kompetencer for at opnå beskæftigelse.

Senmoderniteten er bl.a. præget af en individualiseringsdiskurs, hvor den kulturelle frisættelse

sætter individet i centrum og individets selvansvar og muligheder for frit at forme sit eget liv.

Mennesket i dag har et hav af valgmuligheder og er sin egen lykkesmed. Oven i de frie muligheder,

er det væsentligt at tænke forhold som eksempelvis etnicitet, klasseforhold, køn, uddannelse og

beskæftigelse, disse faktorer er med til at påvirke individets handlemuligheder, og det kan enten

være i en negativ- eller positiv retning. Som tidligere nævnt, er vores målgruppe marginaliseret på

flere områder, herunder etnicitet, køn, klasse, økonomiske trange kår, hvilket kan føre hen til

undertrykkelse af disse kvinder. I kraft af deres etniske minoritetsvilkår kan de opleve fordomme og

udstødelse, qua deres sproglige, kulturelle og sociale karakteristika, der opfattes som upassende

eller uønsket i et dansk samfund. Eksempelvis har vi den omdiskuterede tørklæde problematik, som

for mange kan anses som manglende kendskab til danske normer og værdier.

Vores målgruppe har som regel en anden livsform, hvor det traditionelle kønsrollemønster

praktiseres. Mange af kvinderne går hjemme og passer hjem og børn, mens manden er familiens

forsørger. Denne livsform medfører manglende deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket kan opfattes

uhensigtsmæssigt i et samfund hvor individfokus er højt. Dette at manden er alene forsørger, kan få

kvinderne til at føle sig mindre værd og undertrykt

grundet deres lave socioøkonomiske status. Et

andet migrationsvilkår er, at kvinderne har et begrænset netværk de kan trække på, da flere har

forladt deres familier og omgangskreds i hjemlandet, hvilket kan føre til social isolation.

Ifølge Marianne Skytte kan det være problematisk at leve efter et kollektivistisk livssyn, når man

lever i et individualistisk samfund. Det kollektivistiske og individualistiske livssyn er en model til at

belyse forskellene på blandt andet børneopdragelsesværdier og – normer i den kulturelle

kompleksitet i samfundet i dag. Modellen kan også øge opmærksomheden på, at nogle

minoritetskvinder i institutioner, skoler og på andre arenaer, kan risikerer at møde normer - og

værdi sæt, der er fundamentalt forskellige og ganske uforenelige med de normer og værdier,

minoritetskvinder socialiseres til i familiære miljø.

http://vbn.aau.dk/fbspretrieve//Kvindeunders__gelse_f__rdig_rapport_web.pdf s. 156

”Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk uden for arbejdsmarkedet i Vejle Kommune– ressourcer,

fremtidsmuligheder og barrierer.

Marianne Skytte – Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Side 67-72.

Side 8 af 19

I det kollektivistiske livssyn er familien opbygget hierarkisk. Her er det faderen, der er den øverste i

hierarkiet. Hvis faderen ikke er til stede, overtager den ældste søn faderens styring af familien.

Dernæst kommer familiens andre børn og moderen til sidst. De beslutninger hvert enkelt individ i

familien tager, er på bekostning af resten af familien. I det kollektivistiske livssyn er man glad og

lykkelig, hvis det går familien godt. Dette er i modsætning til det individualistiske livssyn, hvor alle

familiemedlemmer er lige. Her er det op til det enkelte familiemedlem at skabe egne værdier og

normer. Det enkelte familiemedlem vælger selv hvilken måde at leve- og tage beslutninger på. Hvis

det går ud over nogen, er det kun den enkelte. Det er ikke noget som ødelægger familiens ære. I det

individualistiske livssyn er man lykkelig og glad, hvis det går en selv godt.

Når man opvokser i de to forskellige livssyn, skal man huske at tænke på, at den etniske

minoritetskvindes identitet kan blive påvirket af at skulle agere i de to livssyn. Dette kan gå ud over

minoritetskvindernes tilknytning til arbejdsmarked, samt tilknytning til det kulturelle miljø de

befinder sig i.

Målgruppens kapitaler på individniveau: Barriere og ressourcer

Etniske minoritetskvinder er ikke en homogen gruppe, men mangfoldig med forskellige baggrunde

og forudsætninger, hvorfor følgende barrierer og ressourcer ikke skal opfattes som generelt. Det

følgende vil være nogle opmærksomhedspunkter i forhold til arbejdet mod beskæftigelse for etniske

minoritetskvinder, hvor vi benytter informanternes påpegninger fra vores primære og sekundære

empiri.

Bourdieus begreb om kapitalerne handler om de ressourcer som vi mennesker besidder og kan

drage nytte af i de omgangskredse hvor vi færdes (felter). Økonomisk kapital er adgang til penge og

materielle goder, hvor vores målgruppe ofte har lav økonomisk kapital. Det kan hænge sammen

med at familielivet for etniske minoritetskvinder mere eller mindre præges af det traditionelle

kønsrollemønster, hvor manden har tradition som familiens forsørger. Derfor vil kvindernes familie

ofte være forsørget af en indtægt eller offentligt, hvor der yderligere er kommet økonomiske

stramninger ved bl.a. 450timers reglen. Dermed vil dette ofte for vores målgruppe have betydning

for bl.a. muligheder for boligområde og forbrugsgoder, som er vigtig i forhold til eksempelvis

helbred samt muligheder for et ressourcestærkt socialt netværk. Kulturel kapital indbefatter

uddannelse, dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for at aktører kan begå sig i

Marianne Skytte – Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Side 67-72.

Side 9 af 19

samfundets højere kredse, (dominerende felter) fx uddannelsessystemet. Vores målgruppe mangler

ofte kulturel kapital såsom uddannelse og sprogfærdigheder, hvilket kan være en barriere for at

opnå ordinær beskæftigelse. Til gengæld besidder de som ressourcer, kulturel kapital via deres mere

eller mindre præget kollektivistiske livssyn. Dette i form af større grad empati, solidaritet,

ydmyghed, og respekt for fællesskabet. Social kapital refererer til den værdi man har i kraft af sit

sociale netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe. Social og kulturel kapital kan

investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt. Vores målgruppe vil ofte have lav grad

social kapital grundet deres migration til Danmark, hvor de er rejst fra deres netværk. Grundet den

lave kulturelle kapital kan det derfor være svært for målgruppen at opnå ordinær beskæftigelse, som

ville styrke deres økonomiske kapital og dermed muligheder for deltagelse i netværk blandt

dominerende felter. Udover de tre kapitalformer er der symbolsk kapital, som ikke er en kapitalform

i sig selv, men er det, de tre andre kapitalformer bliver til, når de anerkendes som legitim værdi i et

specifikt felt. Symbolsk kapital er anerkendelse i kraft af de øvrige kapitaler som giver den legitime

magt i et givent felt. Derfor vil det for vores målgruppe ofte være svært at opnå anerkendelse i et

felt, som kan være alt fra børnehaven, lokalsamfund, arbejdspladsen mv. i kraft af deres samlede

lave symbolske kapital.

De felter som vores målgruppe primært begår sig indenfor vil ofte være indenfor den familiære

sfære alt efter hvor traditionelt familiemønsteret er og bestemt af kulturelle normer. Kvinderne vil

ligeledes kunne bevæge sig indenfor felter som daginstitutioner og skoler i forhold til deres børn og

ligeledes indenfor det offentlige system. Her vil kvinden ofte have svært ved at begå sig idet hendes

habitus vil være mere eller mindre præget af, hvor bekendt hun er med det danske system, værdier

og normer. Kvindernes habitus vil bære præg af hendes samlede læringserfaringer livet igennem og

dermed have værdier og normer fra hjemlandet, som igen i samspil med det omgivende samfund vil

danne nye erfaringer og handlings rum. Habitus er dermed noget som udvikles over en længere

proces og bygger på de relationelle erfaringer for hvordan man agerer i forskellige sociale

sammenhænge. Her kan det være svært for vores målgruppes habitus som kan have radikalt

anderledes kulturbaggrund, at vænne sig til en habitus i et individualistisk samfund. (evt. et citat?)

Derfor er det vigtigt at beskæftigelsesindsatsen er langsigtet for vores målgruppe, da habitus formes

over en længere proces som sammen med nye og gamle læringserfaringer skal tilvænnes en måde at

agere på et individualistisk præget samfund.

Side 10 af 19

Socialrådgivernes arbejde med målgruppen

I mødet med forvaltningen og samfundet bliver vores målgruppe kategoriseret udefra forforståelser

og karakteristikker. Denne stigmatisering kan gå hen og medfører den konsekvens, at de etniske

minoritetskvinders ressourcer og potentialer bliver overset og ikke brugt. Hermed kan de etniske

minoritetskvinder blive stemplede eller stempler sig selv (Goffmaan) og føler skam og mindreværd,

fordi kvinderne ikke kan leve op til samfundets normer om at bidrage og tage et ansvar. Disse

undertrykkende faktorer medfører, at kvinderne får en følelse af manglende indflydelse på egen

livssituation.

I interviewet med socialrådgiver Helle Nørgaard fra jobcenteret på Musvågevej og gennem en fra

gruppens observation i praktikperioden, fandt vi ud af, at flere og flere forvaltninger er blevet

specialiseret. Under bistandsloven, var det almindeligt, at en socialrådgiver kunne arbejde i en

afdeling med mange forskellige arbejdsområder. Som ansat skulle man derfor sætte sig ind i mange

forskellige opgaver og love. I forbindelse med den nye strukturreform fra 2007, blev der oprettet

jobcentre der udelukkende skulle beskæftige sig med den arbejdsmarkeds rettet indsats. En borger

ender derfor tit med, at skulle opsøge flere socialrådgivere, da man i mange tilfælde har flere

forskellige problemstillinger. Det er arbejdet der er i fokus og har borgeren andre problemer end

ledighed må man videre til en anden forvaltning og søge hjælp. En borger har ofte mange

forskellige problemstillinger og har derfor også mange forskellige socialrådgivere. Dette synes vi er

et problem for de etniske kvinder. Delvist fordi de ikke kender systemet så godt, og fordi der ikke er

en tovholder om deres sag.

Vi vil derfor i vores projekt sørge for at der er nogle socialrådgivere ansat der skal anvende

helhedssynet omkring alle kvindernes ressourcer og problemer, så de på denne måde kan give en

grundig råd og vejledning. Vi mener at en socialrådgiver med sin faglighed og sociale kompetencer

er god til at få et overblik over klientens hele situation. Vi tænker at socialrådgivernes arbejde med

de etniske kvinder skal variere mellem individuelt klientarbejde hvor den narrative fortælling bliver

anvendt. På den måde får socialrådgiveren indblik i kvindernes egen historie og kan bedre hjælpe

med en målrettet indsats. En rundbordsamtale kunne også komme på tale efter behov. Det vigtigste

er at socialrådgiveren skal give den rette støtte og hjælp så kvinderne bedre kan koncentrere sig om

at yde en indsats i gennem projektet, så de få de kompetencer og ressourcer der skal til for at klare

sig på en arbejdsplads eller uddannelse.

Side 11 af 19

Konklusion

Det har været vores intention med udviklingsprojektet, at komme tættere på kvindernes eget syn på

oplevelsen af muligheder og barrierer i den eksisterende integrationsindsats og i forhold til

kvindernes vej til arbejdsmarkedet. Pga. den korte tid vi har haft til projektet, har det været svært at

komme i kontakt med flere kvinder og komme i dybden med henholdsvis kvindernes personlige

ressourcer og på emner, der relaterer sig til deres privatliv. Vi har været meget glade for de 2

interviews med målgruppen og vi har fået rigtig meget ud af interviewerne, bl.a. med de

professionelle, samt den sekundære empiri og den teori, vi har anvendt, men vores ønske var, at

komme i kontakt med flere kvinder, og på den måde ikke læne os så meget op ad den sekundære

empiri, men mere vores egen ”forskning” på området.

”hvis bare de (danskerne) giver os en chance, så vil alt være godt. Bare en chance”…siger Samia

Vi har igennem vores projekt påvist, at vores målgruppe møder mange barrierer i forhold til at få

opfyldt deres drømme. Især i forhold til uddannelses – og arbejdsmarkedsønsker, føler nogle af

kvinderne sig direkte modarbejdet både af det sociale system, men også mange gange på

hjemmefronten. Det kan betyde for mange af kvinderne, at de kommer til at tro mindre på, at de har

mulighed for at nå deres mål for fremtiden.Vi mener på baggrund af vores undersøgelse at kunne

konkludere, at det er nødvendigt i bevidstgøre kvinderne om egne ressourcer samt understøtte disse.

Der er mange områder, som kunne være relevant at støtte kvinderne, men det område som vi

gruppen synes kunne være væsentligt at arbejde på, er tilknytningen til uddannelses- og

arbejdsmarkedets område, hvilket også er kvindernes ønsker.

Side 12 af 19

Projekt

Gennem vores undersøgelse, kan vi konkludere, at mange etniske kvinder besidder nogle

ressourcer, der bliver set bort fra, da fokusset bliver lagt på deres barriere og problemer bl.a. pga.

kvindernes kulturelle baggrund, samt at der bl.a. i jobcenter ikke er rummelighed til, at se kvindens

liv ud fra et helhedsperspektiv, hvilket er med til at forringe kvindens mulighed for at blive

fastholdt i et arbejde.

Vores projekt er rettet mod at give de kvinder, der er motiverede, en mulighed for at tage sig en

uddannelse, og på denne måde blive en del af samfundet.

I vores projekt vil vi væk fra fokusset ”den korteste vej til arbejdsmarked” og have fokus på en

varig fastholdelse i arbejdsmarked. Det skal stå klart at vores projekt er et projekt, der har fokus på

en varig fastholdelse i arbejde.

For at opnå varig fastholdelse vil vi i vores projekt gøre brug af helhedssynet, narrative fortælling,

opfølgning, tolk, frivillige mentorer, tværfagligt arbejde, undervisning, virksomheds praktik og

indsatsen vil ligger på individ niveau.

Vi vil følgende dybe hver for sig, hvorfor vi inddrage de nævnte metoder i vores projekt.

Helhedssynet: Vi ønsker at gøre brug af helhedssynet, fordi vi mener, at skal man opnå en varig

beskæftigelse, er det væsentligt at vi har fokus på helheden af kvindens liv. Undersøgelser peger på

at overser vi dele af borgernes liv kan dette være med at borgerne ikke opnå en varig beskæftigelse

eller ikke få tildelt den rette hjælp.

Vi mener at det er vigtigt, at de socialrådgiver der bliver ansat, at de forstå betydningen af at brug

helhedssynet som en metode i arbejdet over for disse kvinder. Undersøgelser påpeger at

sagsbehandlerne i kontakt med kontant hjælps modtager ”afgrænser sig fra at tale om netværk,

familie og klientens økonomiske forhold”.

Dette skal vi undgå i vores projekt og i stedet indbyde

via brug af helhedssynet, at kvinderne kan fortælle om hele deres livssituation.

Opfølgning: Vi ønsker at have opfølgning på 2 niveauer. Det første er at når kvinden kommer i

arbejde at projektet ikke vil afskærer hende. Projektet skal være rustet at kunne have opfølgning

med kvinden det første 1 år hun er i arbejde. Den anden opfølgning vil være imens kvinden fysisk

er tilknyttet projektet. Hver 4. mdr. vil en mentor snakke med kvinden om hendes vurdering af

projektet. Derefter vil socialrådgiverne modtage denne vurdering og få kendskab til, hvis der skal

iværksættes andre foranstaltninger over for denne kvinde.

Undervisningen: I dette projekt vil der være obligatorisk fag som samfundsfag, matematik og

dansk. Dernæst vil der være tema uger eller valgfag som Det danske arbejdsmarked struktur og

psykologi, og Ernæring og idræt.(jeg har ikke skrevet ned hvad vi blev enig om, om det skulle være

valgfag eller tema fag, samt frivilligt eller ej at gå til dette)

Det magtfulde møde mellem system og Klient skrevet af Frank Ebsen og Jens Guldager. Kapitel 3 side 66 linje 13-36.

Det magtfulde møde mellem system og Klient skrevet af Frank Ebsen og Jens Guldager. Kapitel

Side 13 af 19

Undervisningen fungerer således, at de er i 3 mdr. på skolebænken fra kl. 09-14. Dernæst kommer

de i praktik i 6 uger. I 1½ vil kvinderne veksle imellem skole og praktik/arbejde.

Undervisningsforløbet vil blive afsluttet med en opgave, der omhandler deres refleksioner om

arbejde og projektet. ( Vi har heller ikke talt om hvornår undervisningen stopper, så jeg har bare

slynget noget ind)

Tolk:

Frivillige mentorer: Vi mener at en mentor ordning vil være en stor hjælp for kvinderne.

Mentorerne vil være studerende fra Den Sociale Højskole København. Deres opgave vil bl.a. være,

at hjælpe kvinderne med at evaluere projektet, hjælpe kvinderne med at komme ud til deres

praktiksted eller arbejde. Når kvinderne ikke længere er fysisk tilstede i projektet vil det også være

mentoren som kvinden henvender sig til, hvis hun får brug for hjælp. Mentoren fungerer også som

en hjælp for de ansatte socialrådgivere med at indhente oplysninger fra de forskellige forvaltninger.

Mentoren vil være der og hjælpe kvinden når hun starter i projektet og til kvinden slutter

Socialrådgiver: Der skal naturligvis være socialrådgiver med i projektet. Vi mener at det er vigtigt

at disse socialrådgivere kender til metoden helhedssynet. Hver socialrådgiver vil få tilknyttet 6

kvinder, hvor det er deres funktion at støtte kvinderne med de helt basale spørgsmål som systemet

medfører. De får rollen i at være tov trækker i de forskellige forvaltninger for kvinden. Her tænkes

på, at de forskellige forvaltninger er blevet specialiseret, så det kan være svært for kvinden at finde

ud af hvor hun skal henvende sig. Dette vil socialrådgiverne i vores projekt hjælpe med. Vi vil også

være myndige med at udbetalte penge til kvinde, hvis det vil hjælpe hende til at blive fast holdt i et

arbejde eller gennemføre projekt. Det kan bl.a. være at kvinden har brug for penge til klippekort for

at komme til praktik sted eller økonomiske hjælpe til at betale husleje.

Tværfagligt arbejde: Vi vil i projekt have ansat, lære, jobkonsulentere, socialrådgivere, psykolog og

socialrådgiver studerende som mentor. Dette er en nødvendigt forudsætning for projektet og samt

vil det give et forskellige syn på, hvordan vi bedste kan hjælpe kvinderne

I dag er vores felt som socialrådgiver udsat for specialisering. Vores uddannelse er bred, men når vi

bliver færdig udannet ender vi i et arbejde, hvor specialisering hersker. Derfor ønsker vi at der også

imellem socialrådgiver opnå tværfaglighed ved at socialrådgiverne kommer fra forskellige

forvaltninger. Er man ”fagidiot”, altså har man kun specifik viden om et enkelt område eller få dele

af et enkelt område, mangler man evnen til at se helheden.

Derfor skal vi gøre brug af metoden

helhedssyn, er det også en forudsætning for vores projekt at vi gør brug af interne tværfagligt

arbejde. Vi er også bevidst om at via. vores samarbejde med forvaltningerne vil eksternt samarbejde

også forekommer. Her tænker vi at Rundbordssamtalen kunne være en metode.

Narrative fortælling: Narrative terapi er ikke som metoden f.eks. arbejdsevne/ressource profil. Der

er ikke en manualiseret fremgangs måde, hvor der stå hvilken nogle områder man skal gennemgå

Kirsti Lauvås og Per Lauvås. Tværfagligt arbejde s. 35- 35.

Side 14 af 19

med borgen.

Derfor supplementerne den Narrative metode godt til vores metode Helhedssynet og

derfor ønsker vi at psykologerne gør brug af Narrativ terapi, hvis der er kvinder som har brug for

psykologisk behandling.

(Jeg har lidt besvær ved denne her, da vi ikke fik talt om det var psykologerne der skulle bruge

denne metode eller om det var socialrådgiverne. Derfor har jeg gættet lidt om, hvorfor og hvem der

skal gøre brug af narrative metode/fortællinger i vores projekt. Vi har i vores F1 litteratur ikke

nogen bestemt artikel, der omhandler Narrative metoder. Jeg har så læst 1 artikel i F2 i vores

kompendium fra 6 semester. Jeg har ikke kigget alt vores F2 litteratur igennem så derfor, hvis I

andre ved hvor der stå noget er det super)

Virksomheds praktik: For at få kvinderne endnu mere afklaret til at kunne vare tage et arbejde vil vi

have praktik forløb på forskellige virksomheder. Praktik forløbende vil vare???, De virksomheder vi

vil have kontakt med vil være Plejehjem, hospitaler, Føtex og institutioner.

Udannelse praktik: Mange af kvinderne skal også have muligheden for at vider uddanne sig og for

at gøre dem bedste muligt klare til dette vil vi have lavet aftaler med at uddannelse steder, som

pædagog studiet, enkelt hf fag på VUC, Den sociale højskole og Københavns universitet. På disse

uddannelse steder vil der være elever med anden etniske baggrund end dansk som vil bruge en uge

på at vise dem rundt, tag dem med til undervisning og fortælle dem om studiet livet, når man har en

anden baggrund end dansk. ( bare lige en ide jeg fik)

Indsatsen på individ niveau: Vi har et fokus på individ niveau. Vi ønsker dette fordi vi vil styrke

den enkelt kvindes ressourcer i at kunne fast holde det arbejde hun ønsker. Vi er klare over at vi i

vores projekt ikke kan undgå også at arbejde på gruppe niveau og samfundets niveau, men vores

fokus er på individ i vores projekt.

At starte på projekt Power

Kvinderne vil blive henvist til os ved at de forskellige forvaltninger henviser dem. Det er derfor

vigtigt til vi har gjort os bemærket over for de forskellige forvaltninger.

Kvinden vil underforløbet, hvor hun er tilknyttet til os være på forrevalidering og undgå dermed

kontanthjælps betegnelse, samt at blive økonomisk berørt af 450 reglen, hvis hun er gift. Derud over

vil kvinden skulle til en afklarings samtale og tage en dansk test, da Projekt power skal undersøge

om kvinden passer ind i projektets mål. Dette vil være en socialrådgiver som laver

afklaringssamtalen med kvinden. Bliver kvinden optaget få hun tildelt en mentor og dvs. bøger. Der

vil blive lavet en handlings plan om hvilken del mål og hvilket slut mål kvinden vil opnå.

Michael White. Kort over narrative landskaber side 11

Side 15 af 19

Projektets mål

•

Del mål er at alle kvinderne får færdig gjort 9 klasse og en afklaring af deres ressourcer

og barriere.

•

At kvinderne få et job og at projektet har givet dem nogle succes oplevelser. Og har

kvinderne været isoleret der hjemme, at denne isolering er blevet brudt (lige en ny ide).

Vurdering af projektet

For at vurdere projektet ønsker vi at sende et spørgeskema ud til de kvinder, der har brugt projekt

og se på hvor mange der er kommet i job.

Hvad skal det være offentlig, privat eller frivilligt.

Offentlig: Det fordele.

Vi mener at vores projekt ville være bedst som offentligt. Vi er blevet gjort bekendt med at der i de

offentlige forvaltninger er et begrænset helhedssyn og at det tværfaglige er kompliceret. Vi mener

derfor at skal vi gøre dette bedre er det også en forudsætning at projektet er i det offentlige regi.

Kvinderne er også bekendt med det offentlige i forvejen og derfor vil muligvis føle s

Der er ikke helhedssyn i det offentlige og derfor tager vi det offentlige for at genskabe dette. Det

tværfaglige bliver forbedret. Nemmer tilgængeligt for kvinderne de kender det, de ved hvor

kommunen er. Nemmer sags arbejde ang. indhentning af oplysninger.

Fysisk placering på kommunen eller afdeling?

Offentlige ulemper:

Vi skal passe på at vi ikke overtager kvindernes sag. Doxa, og afhængige af meget hjælp altså

kvinderne. Der mange som ikke vil se vores tilbud i at de gå hjemme Vi fanger ikke dem uden for

systemet, måske svært at få fagfolk til projektet, hvis konkurrence fra det private. Organisatoriske

rammer, økonomiske rammer,

Side 16 af 19

Fagfolk tilknytning.

Socialrådgiver

Jobkonsulenter

Undervisere

Psykologer

Mentor

Socialrådgiver studerende.(frivillige eller ej)

Indsats niveauer

Hvorfor ønske vi individ? Vi ønsker et individ syn på kvinderne, da vi vil styrke den enkelt kvindes

ressourcer i at fast holde et arbejde. Vi vil hjælpe den enkelte person sin egne håb om fremtiden.

Hvordan kommer vi ind på Gruppe niveau: der i projektet vil de bl.a. have undervisning sammen

om derfor vil et gruppe niveau være muligt ikke at komme ind på.

Hvordan vil vi komme ind på samfund: Det er jo i samfundets interesse at kvinderne kommer ud, så

derfor vil det automatisk også berøre samfundet. Både økonomisk, isolation.

Tværfagligt samarbejde:

I selvprojektet vil vi allerede opnå tværfagligt interne. Eksternt vil vi komme til at kommunikere

med de forskellige forvaltninger.

Mål med projektet.

At får et varigt arbejde og giver dem nogle succes oplevelser. Vi vil styrke deres selvtillid.

Delmål

Færdig gjort 9 klasse, afklaring af deres ressourcer og barriere.

Hvordan vurdere vi vores projekt?

Vi kan sende spørgeskema ud til kvinderne og høre om hvad de syntes. Og se hvor mange der har

fået et job.

Side 17 af 19

Kvindernes liv / forsørgelse under projektet?

For revalidering, så undgå de bl.a. 450 timer reglen.

Projektets indhold.

Afklaringssamtale på jobcentret

Handleplan på jobcenter/jobplan

Indstilling på jobcenter

Introduktions dage.

9 klasse, dansk, samfundsfag, matematik og dansk. Obligatoriske, læren om det dansk arbejdsplads

et kursus 3

Valgfag: Motion,

Projektets varighed. 2 år

Veksling

Kludder:

Vi skal have en optagelse prøve. Egner de sig til projektet.

DSH fagforening

Mentoren tager med til samtaler. Altså opfølgninger på kommunen.

Diskussion af om det så skal være en etniske socialrådgiver. Dilemma

De frivillige kan evt. være med etniske baggrund.

Hvorfor er det altid at etniske kvinder kommer på kursus og ernæring og sport.

De skal bare lige kommer ind ogsaa vil man jo godt ansatte.

Hvordan kan vi sikre varig og ikke den korsteste.

Skriv i indledning det under da os at ved alt den brug af jobcenter og lab loven at de stadig ikke er

kommet i arbejde. denne metoder vi har gang i nu virker tydeligvist ikke.

Side 18 af 19

Vi ser med vores egne briller og derfor bliver vi blinde. Derfor er et tværfagligt samarbejde total

nødvendigt for det sociale arbejde.

Hvad vi høre og forstå er forskelligt og derfor vil vi også hjælpe forskelligt

Drift og etablering

Side 19 af 19

Litteraturliste

www.nyidanmark.dk

www. http://www.vifin.dk/pdf_er/Kvindeundersøgelse_færdig_rapport_web.pdf

Projekt Stafetten

Marianne Skytte – Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Side 67-72