Side 6 af 12
!!
Efter 1890 fulgte et par år med tilbagegang, som følge af mange afviste lovforslag. Hver gang Fol-
ketinget havde godkendt et lovforslag, blev dette nedstemt i Landstinget. Mange kvindesagsorgani-
sationer gik i sig selv, da medlemstallet faldt, og Dansk Kvindesamfund stod dermed tilbage som
den eneste kvindesagsforening. I 1898 forelagde den danske indenrigsminister et lovforslag om valg
til Borgerrepræsentationen
13
, uden at nævne kvinders valgret. Dette fik kvindesagstilhængere til at
stifte en ny forening, hvis eneste formål var at sikre kvinderne kommunal og politisk valgret.
I 1908 bar den lange kvindekamp endelig frugt. Kvinderne fik tildelt kommunal valgret, men valg-
retten til Rigsdagen manglede dog stadig. I 1909 blev en kvinde ved navn Julie Arenholt valgt ind
på Københavns Rådhus. Om dette skriver hun: ”I min glæde over sejren blandede sig en ængstelse
for de pligter, jeg havde påtaget mig. Jeg indså nemlig, at ansvaret for det arbejde, der de kommen-
de fire år skal gøres af de kvindelige repræsentanter, ikke vil komme til at hvile på os alene, men på
alle kvinder. Vores eventuelle dumheder, vore mangler og begrænsninger vil blive vurderet, som
kvinders mangler.”
14
Kvinders styrker og svagheder blev nu, i form af repræsentanter, sat til offent-
ligt skue, så det var nu, at de skulle vise hvad kvinder var i stand til, inden for politik.
Efter at den kommunale valgret var nået, gik kvinderne efter valgret til Rigsdagen. Ifølge tidsskrif-
tet Kvinden og Samfundet fra 1909, som er et blad der blev udgivet af Dansk Kvindesamfund til
opgave at skabe debat og oplysning om kvinders stilling i Danmark, så var det urimeligt at det sta-
dig kun var mænd der måtte stemme til Rigsdagen: ” Mændene skal vælge de Mænd, der skal raade
for Landet i den nærmeste Fremtid, - som om Danmarks Befolkning kun bestod af Mænd! Hvor
urimelig og uretfærdig denne Ordning end hidtil har maattet forekomme, saa er den dog nu, da
Kvinderne er kommunale Vælgere og har vist sig dette Hverv fuldkomment voksne, endnu langt
mere urimelig og uretfærdig end nogensinde før.”
15
Det var samme type argument, modstanderne af
kvinders valgret brugte, for ikke at give kvinder valgret og valgbarhed til kommunalvalgene: ”Så vil
kvinderne kræve mere, nemlig ret til at stemme om de nationale spørgsmål - måske endda selv blive
valgt ind i Folketinget.”
16
Og de havde ret. Kvindesagsforkæmpere blev ved med at forsøge at på-
virke politikere og offentligheden, til det til sidst lykkedes. I 1915 blev en ny grundlov vedtaget, og
som led heri blev der givet fuld valgret og valgbarhed til alle kvinder.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
13
!Er Københavns øverste politiske myndighed og sætter rammer for udvalgs opgaver!
14
Knudsen (2009) s. 75
15
Ukendt (1909) Kvinden og Samfundet
16
Knudsen s. 76!