[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
1
Indholdsfortegnelse
Indledning …………………………………… Side 2
1800-tallets England …………………………………… Side 2
Kvinders forhold i England …………………………………… Side 3
Seksualmoral og dyd …………………………………… Side 5
Bevægelsen for retslig skilsmisse …………………………………… Side 6
David Copperfield …………………………………… Side 9
Referat …………………………………… Side 9
Analyse …………………………………… Side 10
Diskussion …………………………………… Side 16
Konklusion …………………………………… Side 17
Underskrift …………………………………… Side 18
Litteraturliste …………………………………… Side 19
Bilag …………………………………… Side 21
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
2
Indledning
Jeg har valgt at arbejde med kvinders rolle i ægteskabet og samfundet under dronning Victorias
styre i England (1800-tallet).
Som indledning vil jeg ved hjælp af et historisk overblik beskrive den stadig udviklende
industrialisering og urbanisering, der foregik i England. Jeg har brugt historiske kilder om
ægteskab, tekster om seksualmoral og dyd til at redegøre for middelklassekvindernes rettigheder og
rolle i samfundet. Jeg har kortfattet givet en redegørelse for underklassens kvinder, for at
underbygge en dybere redegørelse af middelklassekvinderne. Endvidere har jeg brugt en engelsk
lovbog til at illustrere samfundets udvikling til et mere moderne samfund, hvor kvinder, får mere at
skulle have sagt med tiden. Jeg har analyseret kapitlerne 43, 44 og 48 fra romanen ”David
Copperfield” og derudover brugt analysen og redegørelsen til videre diskussion om hvordan kvinder
kan leve op til de normer og krav, der bliver stillet til dem. Jeg vil ikke komme ind på hvad der
historisk set ellers skete i verden på denne tid og jeg vil heller ikke undersøge under- og
overklassens rolle i samfundet.
1800-tallets England
1800-tallets England var præget af industrialisering, urbanisering og et stadig mindre landbrug.
England – og resten af Europa led af en krise i 1840’erne. Arbejdsgiverne pressede lønningerne i
bund og satte arbejdstimerne op. På den måde kunne de få en større profit, og flere varer, men
befolkningen havde pga. de lave lønninger pludseligt en meget ringe købekraft. Infrastrukturen blev
betydeligt bedre, da jernbanen blev indført, hvilken også hjalp til med at mindske krisen, da man så
var bedre i stand til at eksportere varer som bomuld, kul og jern. I 1850 havde man allerede ca.
10.000 km jernbane i England
1
. Styret i England var et konstitutionelt monarki, hvilket betød at
dronning Victoria ikke havde fuld magt over England, men hun var bundet til en forfatning med
parlamentet. Parlamentet havde det kendte tokammersystem: Overhuset, hvor højadelen og kirken
tilhørte, og Underhuset hvor lavadelen og borgerskabet hørte til. Det var kun højadelen der havde
stemmeret i starten og ved hjælp af en række love blev stemmeretten udvidet i 1884, så den tildeltes
1
Verdens Historie 2, side 104
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
3
de fleste voksne mænd, og senere kvinder. Englands styre udviklede sig til moderne
parlamentarisme
2
. Herefter skulle begge kamre stemme, før at et lovforslag kom igennem.
Befolkningens levestandard blev bedre med tiden, og i 1850 var dødelighedsraten faldet stort i
forhold til tidligere undersøgelser. Lægevidenskaben fandt bakterier som sygdomsgrund og bedre
og sundere ernæring kom efter en mere effektiv produktion af forplejningsmidler.
Kvinders forhold i England
Det victorianske samfund er opkaldt efter dronning Victoria, der blev født i 1819 og kom til magten
som 18årig i 1837. Dronning Victoria regerede i en tid, der ikke kun var præget af industrialisering
og urbanisering, men som også var præget af politisk, videnskabelig og militær fremgang.
Lovforslag blev vedtaget: ejendomslove, forbedringslove
3
, ægteskabslove m.m.. Samfundet blev
mere moderne, lægevidenskaben fik stor succes i opdagelse af bakterier
4
, bilen, skrivemaskinen,
flyvemaskinen, dampskibet og fotografiet blev opfundet, for at nævne de vigtigste. Derudover blev
det engelske imperium fordoblet i størrelse blandt andet med kolonier i Afrika og Indien
5
. Dronning
Victoria var en god og dygtig regent. Fordi hun var en kvinde brugte hun sin magt efter
premierministerens råd.
Middelklassens familieform ændrede sig i 1800-tallet. Den gik fra at huse både bedsteforældre,
forældre, børn og andre slægtninge til kun at huse forældre og børn – og som en ny ting, også
middelklassens tjenestefolk. Arbejderklassens kvinder arbejdede ligesom mænd, dog langt fra på
lige fod med mænd. Kvinder og børn var lavtlønnede og havde mange arbejdstimer om dagen.
Arbejdsgiverne var glade for børn og kvinder, da de kunne udføre næsten samme stykke arbejde
som en mand, for billigere arbejdskraft. Kvinderne i arbejderklassen var dog ikke fritaget det
huslige arbejde. Havde de hjem og en mand, var det stadig kvinderne, der ved siden af deres
fuldtidsjob, var nødsaget til at tage sig af det huslige såsom madlavning, rengøring, børnepasning
m.m.. Middelklassen var forargede over denne måde arbejderklassen levede på
6
. Middelklassens
kvinder var hjemmegående. Den rigere middelklasses kvinders ungdomsår mindede på nogle
punkter meget om deres liv efter ægteskabet. Forskellen var dog at de nu havde fået en mand de
2
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Parlamentet
3
Modern Britain, side 175
4
Verdens Historie 2, side 98
5
Kings and Queens, side 128
6
Verdens historie 2, side 69
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
4
skulle opvarte, respektere og leve under. De havde råd til husholderske, som tidligere nævnt var
med at gøre kvindernes liv ensartet både før og efter ægteskabet. Husholdersken stod for alle de
huslige pligter, som arbejderklassens og den mere fattige del af middelklassens kvinder selv stod
for. Dette betød, at de hjemmegående kvinder ikke behøvede at sørge for andet end at
husholdersken gjorde sit arbejde godt nok, og sørge for at hendes mand var tilfreds. Kvinderne
havde derfor meget fritid, de kunne bruge på ’egne’ lyster (Dog inden for respektable rammer i det
victorianske samfund) såsom at spille klaver, synge og spille fjerbold
7
.
Det skal forstås at kvinderne i det victorianske samfund var undertrykte. I nogle ægteskaber var det
værre end andre. Man kan diskutere om der var tale om direkte undertrykkelse eller om det i
virkeligheden bare var samfundets krav til den victorianske kvinde, og at den direkte undertrykkelse
så kom fra husbondens side.:
”… The household was hers to rule, whereas in fact, man was born to command and women to
obey.”
8
I ægteskabet var der udover de huslige pligter og arbejde en stadig stor rollefordeling. Et kendt
ægteskab fra 1800-tallet var Thomas Carlyle og Jane Welsh. De blev gift i 1826, og i 1866 døde
Jane Welsh. De skrev breve til hinanden før de blev gift, da de var rigtig gode venner allerede
dengang. Mens de var gift skrev de også breve til hinanden, når Carlyle var på rejse. Til sidst i deres
ægteskab fører Jane en dagbog med hendes dybe ulykke over Carlyles stigende opmærksomhed til
en anden kvinde. Carlyle samlede alle de breve, de skrev til hinanden samt Janes dagbog til
udgivelse efter hendes død. Dog ændrede han i Janes breve, så de ikke er lige så muntre og lige så
fyldt med den selvironi, der karakteriserede Jane. Det gør kilden til en manipuleret førstehåndskilde.
Kilden er dog stadig troværdig, da pointen i brevene stadig er de samme, selvom det komiske er
blevet skåret ud. Et uddrag fra et brev sendt fra Thomas Carlyle til Jane Welsh, før brylluppet:
”I predict that we shall be the finest little pair imaginable! A true-heartet dainty lady-wife; a sick
and skulky, but diligent, and not false-heartet or fundamentally unkind Goodman …”
9
Hvis Jane kun fik lov til at være trofast og fiks, hvordan kunne hendes del af ægteskabet så blive
særlig let for hende? Hvorimod husbondens ret, var at være sygelig og mut – og ikke
grundlæggende uvenlig, men uvenlig til en vis grad. Selv i Englands regents ægteskab, var dronning
Victoria undertrykt:
”Her husband had taught her to be a conscientious public servant …”
10
7
Parallel Lives, side 41 og Verdens Historie 2, side 128
8
Parallel Lives, side 42
9
Parallel Lives, side 43
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
5
Altså havde hendes mand, Prins Albert, lært hende at være en betænksom hersker. Det var ikke en
egenskab hun ifølge samfundet, var i stand til at lære sig selv. Dog var dronning Victoria en speciel
karakter at nævne i denne forbindelse, da hun var med til at gøre England til et mere moderne land.
Kvindesynet var tydeligt: Kvinder havde ikke nogen ret til politisk eller kulturel mening om noget –
de var der til at tjene deres forældre, senere hen deres mand, samt passe huset og de kommende
børn. Kvinder havde ikke et valg for hvad de ville udrette med deres liv som sådan. De havde mere
eller mindre to måder at leve deres liv på: Enten kunne de vælge at forblive hjemme hos deres
forældre og passe på dem, når de blev gamle, og vel at mærke leve under deres regler. Ellers kunne
de gifte sig og leve under sin mands regler. Kvinder kunne økonomisk set ikke gøre sig uafhængige
af disse to faktorer og derved udleve eventuelle egne drømme. Lovene i England var baseret på
tanken om, at kvinder ville gifte sig, og at deres mænd ville tage sig af dem. Når en kvinde blev gift
ville hendes formue gå til sin mand. Hvis en kvinde arbejdede efter hun blev gift, gik hele hendes
indtjening også til hendes mand
11
. Selv lægevidenskabens holdning til kvinder var klar: De var
biologisk set kun i stand til at være hustru og mor
12
.
Seksualmoral og dyd
Kvinder skulle under deres fader eller husbond altid være kvindelige. Derudover skulle de have en
seksuel dyd ud over det sædvanlige. Specielt kvinder var nødsaget til at bruge eufemismer til alt
hvad der havde med kroppen at gøre. Dette blev taget til voldsomme ekstremer:
”piano legs – oops, I’m sorry, legs wasn’t ladylike; piano limbs is what i should have written.”
13
Hvis kvinder ikke udviste seksuel dyd, kunne deres mand tage dem til lægen og få løst problemet
der. Lægen, som vidste ’alt’ om kvinders biologi, og dengang mente lægerne at kvinderne ikke
havde nogen seksualitet. Her kan man spørge sig selv om lægerne rent faktisk vidste særlig meget
biologisk om en kvindes kønsorganer, eller om det var samfundets normer, der bestemte hvad der så
skulle ske med kvinden, som ikke udviste seksuel dyd. Lægen måtte for eksempel i mindre seriøse
tilfælde gerne give ubehagelige håndjern til manden, som han kunne give sin kone på, når hun var
alene i deres seng. På den måde kunne hun ikke røre ved sig selv. I mere voldsomme tilfælde kunne
lægen finde på at lave et slags kirurgisk indgreb på kvinden, hvor han fjernede hendes klitoris
14
.
Selvom kvinders kroppe blev ved med at udvise seksualitet var det ikke samfundets og mænds
10
Kings & Queens, side 127
11
http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/Wmarriage.htm
12
Verdens Historie 2, side 126
13
A Women’s History of Sex, side 143
14
A Women’s History of Sex, side 149
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
6
holdning til kvinder og seksualitet, der blev ændret på – nej, det var kvindes krop, der blev opereret
på. Mænd ville aldrig forlange at en kvinde vidste noget som helst om seksuel lyst, da de ifølge
mændene ikke havde nogen. Tvært imod. Derfor ville en klog kvinde, der fik vækket en seksuel
følelse, prøve at benægte denne, og hvis hun ikke kunne det, ville hun ikke sige noget til sin
mand
15
. Noget kvinder ikke forstod sig på, var sex i ægteskabet. Hun måtte og kunne ikke udvise
seksuel lyst men:
”A modest woman seldom desires any sexual grafication for herself, She submits to her husband,
but only to please him; but for the desire of maternity, would far rather be relieved from his
attention.”
16
Hun skulle bukke under for sin mands ønske om sex. Som en anden dukke kunne kvinden ligge dér
og vente til han var færdig med at have sex med hende. Hvis hun viste nydelse, ville hun stride
imod samfundets normer og værdier, og kunne risikere at blive straffet. Men samtidig kunne hun
ikke forstå hendes mands underlige opførsel under sex
17
. Nogle mænd har helt sikkert følt sig
mærkeligt tilpas under sex, da det kun var til for hans skyld, og han var sammen med en som
hellere ville være fri for hans opmærksomhed. I nogle ægteskaber var sex slet ikke indblandet; for
eksempel Jane Welsh og Thomas Carlyle. Det viser sig efter et gynækologisk lægebesøg at Jane
Welsh stadig var jomfru i slutningen af hendes 40’ere
18
.
Eftersom kvinden var mandens ejendom da de var gift, skulle manden også have alle rettigheder
over familiens penge og børn efter en skilsmisse
19
.
Bevægelsen for retslig skilsmisse.
Utilitarismen udviklet af Jeremy Bentham
20
og hans kolleger, mente at ægteskab skulle være intet
mindre end en gensidig enighed, hvilket Bentham også mente at skilsmisse burde være
21
.
I 1857 kom et lovforslag til London om retslige skilsmisser. Før dette lovforslag var skilsmisser kun
forbeholdt overklassens mænd, da de rent faktisk havde råd til at betale en skilsmisse. Skilsmissen
15
A Women’s History of Sex, side 146
16
A Women’s History of Sex, side 143
17
A Women’s History of Sex, side 146
18
Parallel Lives, side 288, note 12
19
Feminism, Marriage, and the Law in Victorian England, side 25
20
Jeremy Bentham, , engelsk filosof og samfundsreformator. Om Jeremy Bentham:
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk_deisme_og_kritisk_filosofi/
Jeremy_Bentham
21
Law and Society, side 382
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
7
foregik før lovforslaget i de kirkelige retssale. Før 1857 var der kun fire kvinder i alt, der kom
igennem med og fuldendte en skilsmisse, hvor ca. femten mænd hvert tiende år fik en skilsmisse.
Det nye lovforslag gjorde det muligt for flere mennesker at blive skilt. Ikke bare middelklassen,
men kvinder kunne nu også ansøge om skilsmisse. Lord Phillimore
22
kom med et yderligere
lovforslag der ville gøre det lettere at få foretaget en skilsmisse. Han mente, at det var for
besværligt, at man først skulle i retten med advokater og en dommer, for derefter at blive godkendt
af parlamentet for at blive skilt
23
. Lord Phillimores lovforslag gik ud på at man gik direkte til sagen:
Skilsmissen blev flyttet til et lukket og mere kontrolleret rum; kun med en skilsmisseadvokat, en
almindelig advokat, en kirkelig advokat og en dommer. På den måde kunne man følge loven til
punkt og prikke, uden at forbryde sig imod kirken, og man brugte nu mundtlige beviser i stedet for
løse meninger på et stykke papir. Man gjorde det også klart for befolkningen at en skilsmisse ikke
var en religiøs handling, men en handling, der var tilladt i loven. Retten og dommeren kunne vælge
ikke at skille folk, af to grunde: 1. Fordi den person, der søgte skilsmisse var den, der var utro,
havde begået incest eller bigami. 2. Unødvendig forsinkelse af papirer og penge. Som det var blevet
sagt af Lord Stowell
24
:
”The parties may live together and find sources of mutual forgiveness in the humiliation of mutual
guilt.”
25
Før en skilsmisse kunne gå igennem skulle det par, der ville skilles – nærmere den utilfredse person
i ægteskabet – ansøge om at få en skilsmisse. Derefter skulle den pågældende person stå klar med
alle nødvendige midler, såsom ægteskabspapirer og penge til advokaten, før ægteskabet og
skilsmissen kunne tages i betragtning.
26
En skilsmisse var en dyr affære. En almindelig
middelklassemand eller kvinde skulle spare op i længere tid, for at få råd til dette. For en skilsmisse,
der ikke blev forsvaret af en advokat, kostede det ca. £40-45 og hvis skilsmissen foregik med en
forsvarende advokat kunne det koste mellem £70-500
27
.
Der var stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til at få en skilsmisse. Hvis en
mand ansøgte om at blive fraskilt sin kone, kunne han ’let’ gøre det – han skulle bare bevise sin
22
Lord Phillimore, (), engelsk advokat og dommer. Om Lord Phillimore:
http://en.wikipedia.org/wiki/Walter_Phillimore,_1st_Baron_Phillimore
23
Law and Society, side 383
24
En velkendt dommer i London. Arbejdede som dommer fra Om Lord Stowell:
http://en.wikisource.org/wiki/1911_Encyclop%C3%A6dia_Britannica/Stowell,_William_Scott,_Baron
25
Law and Society side 388, fodnote 1.
26
Law and Society, side 386
27
Law and Society, side 386
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
8
kones utroskab. Kvinden var sat tilbage med de dårlige kår, hvis hun ville ansøge om skilsmisse;
ikke nok med at skulle bevise at hendes mand havde været utro, men derudover at han også havde
begået voldtægt, incest, bigami eller svigtet sin kone i mere end to år
28
. En mand, hvis kone havde
været ham utro, kunne kræve penge fra konens elsker idet elskeren havde stjålet noget fra
ægtemanden – hans kones intimitet. Dommeren, der afgjorde skilsmissen, kunne også give en dom
til konens elsker, selvom det altid kun blev anset som konens skyld, at hun var utro. En kvinde
kunne ydermere ikke forsvare sig selv som vidne i en sådan sag
29
. Selv hvis konen ikke havde været
sin mand utro, kunne manden ansøge om skilsmisse grundet konens ’utroskab’. Om sagen kom
igennem til skilsmisse eller ej, blev kvinden stadig anset som skyldig af folket
30
.
Fattige kunne få en speciel behandling af deres skilsmisse hvis de kunne bevise, at de ikke var mere
værd i hus, penge og ejendele end £5. Helt indtil 1882 lå raten på £5, hvor de i samme år satte den
op til £25. Denne specielle behandling gik ud på at man droppede retssalen, og gik direkte til
papirarbejdet.
Skilsmissen gav grundlag til folkets debat om kirken og staten. Kirken fik i takt med samfundets og
lovens voksende tiltag, mindre og mindre indflydelse. På trods af at samfundet tager et skridt frem
og laver en ny og, set i lyset af vores tid, mere moderne lov, blev der skabt en stor utilfredshed
blandt de fraskilte folk. Social utilfredshed. En fraskilt mand og endnu mere en fraskilt kvinde
skulle indse og håndtere en hel eller delvis fremmedgørelse fra fællesstuer og spisesteder. Der blev
udvist direkte diskrimination fra gifte par og familie.
Når en skilsmisse blev gennemført var det faderen, der fik alle fordelene såfremt det var konens
”skyld” at de blev skilt – hvilket det altid var, når manden ansøgte om skilsmisse, set fra samfundets
side. Dette gjaldt også rettighederne over børnene i ægteskabet. Hvis det var nødvendig at se på
børnenes velfærd for at se hvor de havde det bedst, blev dette gjort. Dog først efter skilsmisseloven
var oppe og køre. Ellers fik manden alle rettigheder. Dette citat illustrerer hvad der kunne ske efter
en skilsmisse:
”It will probably have a salutary effect on the interests of public morality, that it should be known
that a woman, if found guilty, will forfeit, as far as this court is concerned, all rights to the custody
of or access to her children.”
31
28
Law and Society, side 379
29
Feminism, Marriage, and the Law in Victorian England, side 24
30
Feminism, Marriage, and the Law in Victorian England, side 24
31
Law and Society, side 390
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
9
Feminismen slog for første gang igennem i England, da Caroline Sheridan Norton
32
sendte et
lovforslag til parlamentet om kvinder skulle have ret til at ansøge om varetægt af sine egne børn
under syv år, og adgang til børn under 16 år, efter en skilsmisse. Dette lovforslag gik igennem i
1873 og 1886 med stor succes
33
. Married Women’s Property Act i 1870 og 1882, gjorde det muligt
for alle gifte kvinder, at have (værdifulde) ejendomme i hendes eget navn, uden hendes mands
tilladelse
34
.
David Copperfield
Resumé:
Charles Dickens illustrerer i romanen ”David Copperfield” et ulige ægteskab, der ikke fungerer som
det burde ifølge det victorianske samfunds normer. Hovedpersonen David gifter sig med den yndige
Dora. Ikke af praktiske grunde, men fordi han var forelsket i hende. Det kan man tydeligt se i
Davids stadig større afkald på hans mandlige (set i lyset af den victorianske æra) krav i ægteskabet.
Charles Dickens (Født i 1812 og død i 1870) blev som 22-årig ansat på en avis, med drømmen om
at blive journalist. Men som 24-årig begyndte hans rigtige karriere med gennembrud fra bogen
”Pickwick klubben”. Han skrev store succeser såsom ”Oliver Twist” og ”Et Juleeventyr”.
Dickens blev gift og fik 10 børn, men stoppede aldrig med at rejse. Under en af hans rejser til USA
skrev han romanen ”David Copperfield”. Nogle kritikere betragter Dickens som en ren romantiker,
mens et mere afbalanceret syn, viser ham som en realist, der var påvirket af romantikken. Dette er
især relevant for ”David Copperfield”, da det er en af Dickens især realistiske romaner. Her skildrer
Dickens et ægteskab, hvor alt ikke er lutter lagkage. Problemer, vold og magtsyge bliver alt
sammen vist på en voldsom måde i denne roman. Charles Dickens var en præcis iagttager og havde
et klart blik for detaljer. I hans kunstneriske verden bor der en lang række mennesketyper. Dickens
eget liv, der var fuld af begrænsninger og elendighed, efterlod spor på hans arbejde. Nogen mener at
”David Copperfield” var en selvbiografisk fiktionsroman, da mange af punkterne i ”David
Copperfield” minder om tidspunkter i Dickens eget liv
35
.
Referat:
32
Feminism, Marriage, and the Law in Victorian England, side 24, Caroline Sheridan Norton var en feminist, der sendte
et lovforslag til Parlamentet om at kvinder burde kunne ansøge om varetægt af sine børn efter en skilsmisse.
33
Feminism, Marriage, and the Law in Victorian England, side 26
34
Feminism, Marriage, and the Law in Vicorian England, side 14
35
http://da.wikipedia.org/wiki/David_Copperfield_(roman)
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
10
David Copperfield bliver forelsket i den smukke men naive Dora Spenlow. De beslutter sig for at
blive gift. David er umådeligt glad og kan ikke vente med at bo sammen med Dora. Han gifter sig
med hende og elsker hende højt på trods af hendes uduelighed inden for husførelse, som han på
dette tidspunkt ikke ved noget om. David vænner sig stille og roligt til tanken om at han nu er gift
med den sødeste lille kone. Hvad han ikke forventede, var at hun ikke kunne holde huset eller lave
mad. Derfor får de en husholderske, der ikke kan finde ud af at passe sine pligter til tiden, og som
stjæler fra det nygifte par. David bliver mere og mere utilfreds med hende, og beder derfor sin kone
om at holde øje med husholdersken, så han kan få sin mad til tiden. Konfrontationen fører ikke
noget godt med sig. Til gengæld beder Dora David om at tænke på hende, som sin egen barne-kone.
Da der stadig ikke sker nogen forbedring med hensyn til husholdningen og madlavningen, tager
David tingene i egen hånd og prøver at forme sin kone med alvor og citering af kedelige
dokumenter og bøger. Det lykkedes stadig ikke for David at få sin kone til at få mere karakter og stå
for husførelsen. David fortryder inderligt at han prøvede at ændre sin kone, da han ser hvor
ulykkelig det gør hende. David overgiver sig og stiller sig til en vis grad tilfreds med at
husholdningen er ét stort rod. Dora og David bliver gravide men barnet dør under fødslen. Dora
fejler i at komme sig efter men fra det dødfødte barn. Til sidst i disse kapitler er Dora blevet meget
svag, og skal bæres op ad trappen for at komme i seng.
Dora er en ung og nervøs pige. ”… Little Dora trembling very much, and making her responses in
faint whispers..”
36
Hun opfører sig gennemgående som en umoden lille pige. Hun kommer tit med
bemærkninger som ”Will you mind it if I say something very, very silly? – more than usual?”
37
og ”I
am such a little goose”
38
. Hun bliver beskrevet som en smuk pige, der elsker sin far. Det, at hun
græder over ham, lige efter brylluppet viser, at hun ikke har været klar til at flytte væk fra sin ham
39
.
David er tiltrukket af Doras lillepige-opførsel. Tiltrukket af hendes smukke udseende og hendes
uskyldighed. David er en godhjertet ung mand, der med hans alder prøver at leve op til sit ansvar: ”I
have come legally to man’s estate. I have attained the dignity of twenty-one. But this is a sort of
dignity that may be thrust upon one.”
40
David er glad for at blive gift med den yndige Dora, men
har ingen realistisk idé om, hvordan ægteskabet kommer til at foregå. Han elsker sin Dora og
antyder ikke på noget tidspunkt noget grimt om sin kones opførsel. Til gengæld ved han godt,
36
David Copperfield, side 632
37
David Copperfield, side 647
38
David Copperfield, side 635
39
David Copperfield, side 632
40
David Copperfield, side 626
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
11
hvordan rollefordelingen i et victoriansk ægteskab skal være. Konen skal, hvis hun ikke selv tager
sig af husholdningen, sørge for at husholdersken ordner huset og maden til tiden. Efter ceremonien i
kirken, og de første dage af ægteskabet var lykkeligt startet, begynder tingene så småt at flyde
rundt, og husholdningen ved hverken Dora eller David noget om: ”I doubt wether two young birds
could have known less about keeping house than I and my pretty Dora did.”
41
. Derfor havde de en
husholderske til at ordne alle de ting de ikke selv kunne. Men husholdersken Mary Anne mishagede
familien Copperfield, da hun var en barsk, stor og ubarmhjertig dame af sin bedste alder. På trods af
at Mary Anne hed Perfect til efternavn, var hun langt fra perfekt. Men fordi David og Dora ikke
vidste noget om husførelse, mente de ikke, at de kunne irettesætte Mary Anne.
David var i starten af sit ægteskab med Dora positiv og glad for at have Dora omkring sig, blandt
andet når han kom senere hjem fra arbejde end normalt. Hun ville komme ned og snakke med ham,
mens han spiste. Men stille og roligt går det op for David, at han ikke kan leve i det rod, de har
omkring sig. Derfor konfronterer han Dora; At hun skal holde øje med Mary Anne, så David kan få
sin mad til tiden. Dora begynder at opføre sig barnligt og tegne David i panden med en blyant. Hun
prøvede at kysse ham, og bede ham om ikke at være så alvorlig. Det kunne hun ikke lide. ”It makes
its face so much prettier to laugh.”
42
. Da Dora kan se, at det ikke virker, og David altså gerne vil
igennem med sit krav, begynder hun at skælve, trække sig sammen og bliver tilmed bange for
David. David er fornuftig og prøver at få Dora til at forstå, at det ikke er rart at gå på arbejde uden
at få mad. Men da han ser hvor bange og ked af det hun bliver, prøver han at trøste Dora og få
hende til at falde ned igen. Hans intention var ikke at såre hendes følelser, men bare at få hende til
at forstå, at man ikke kan fungere ordentligt på sit arbejde, hvis man ikke har fået mad.
Karakteristisk for David, fortryder han straks, at han konfronterede sin dejlige kone med dette, og
bliver forvirret over, at hans ord sårede hende så voldsomt: ”But I had wounded Dora’s soft little
heart, and she was not to be comfortet. … I had the concience of an assassin, and was hauntet by a
vauge sense of enormous wickedness.”
43
Ukarakteristisk for Dora, kunne hun godt – på trods af sin
barnlighed, blive rigtig vred på David over hans, ifølge hende, uretfærdige krav: ”I wonder, I do, at
your making such ungrateful speeches”
44
Dog bliver Dora også meget uretfærdig, og drejer alle
Davids fornuftige argumenter til angreb mod hende selv: David: ”I don’t mean to reproach you, my
dear, but this is not comfortable.” Dora: ”Oh, you cruel, cruel boy, to say I am a disgreeable
41
David Copperfield, side 634
42
David Copperfield, side 636
43
David Copperfield, side 637
44
David Copperfield, side 637
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
12
wife!”
45
David giver dog ikke op, da han virkelig gerne vil have en vis enighed med sin kone: ”I am
only trying to show you, my dear, that you must – you really must (I was resolved not to give this
up) accustom yourself to look after Mary Anne. Likewise to act a little for yourself, and me.”
46
Dora
bliver så inderligt ked af det og er helt umulig at fortsætte samtalen med, så David beslutter sig for
at gå en tur, for at klare sine tanker op. Det lykkedes ikke for David at komme igennem med dette
krav, fordi Doras og hans egen personlighed ikke passer sammen, til at kunne tage disse skænderier.
Dora tager det som et personligt angreb, hvis David er utilfreds med noget som helst, der har med
huset at gøre. Til gengæld er hun også dominerende i den forstand, at livet skal foregå på hendes
præmisser; De skal leve et liv, hvor de ikke er alvorlige, men glade, og tonen i huset skal være
ligesådan. Dora ved, at hun ikke er en dannet nok kone til sin mand: ”I wish that I could have gone
down into the country for a whole year, and lived with Agnes … I think she might have improved
me, and I think I might have learned from her”
47
. Men fordi hun så inderligt ønsker at hun og David
– specielt hendes mand – har det godt i huset sammen, vil hun hellere lade som om at husførelsen
går som smurt og føle, at hun er til stor nytte i Davids øjne, end hun vil håndtere sagen og gøre
noget ved det. Hun vil altså meget hellere udleve sit ægteskab som et dukkehus, end at leve med
handlinger, der fører til konsekvenser. David derimod, vil gøre alt hvad han kan, for at hans kone er
lykkelig. Han lader hende endda – efter hendes ønske - holde hans penne, mens han sidder og
arbejder på sit skriveri: ”The remembrance of her pretty joy when I said Yes, brings tears into my
eyes”
48
. Han lærer efterhånden at gå på kompromis med ting, der irriterer ham. Blandt andet med
Doras hund Jip. Den får lov til at ligge på bordet, mens de spiser til aften. Det er David ikke tilfreds
med, men han siger ikke noget, da han på daværende tidspunkt har fundet ud af, at det ikke ville
blive modtaget godt hos Dora. Hendes lille hjerte ville ikke kunne bære, hvis Jip ikke måtte få lov
til at være en del af alt hvad de lavede. Men David er stadig en fast besluttet mand. Hvis han kan,
tager han sig af de ting, han er utilfreds med: ”Thus it was that I took upon myself the toils and
cares of our life, and had no partner in them”
49
. David føler dog et tomrum ved selv at tage sig af
alting. Han belemrer heller ikke Dora med sine arbejdskvaler, selvom han virkelig godt kunne
tænke sig Dora som sin vejleder og kompagnon: ”I was heartly tired of being sagacious and
prudent by myself”
50
45
David Copperfield, side 636
46
David Copperfield, side 637
47
David Copperfield, side 643
48
David Copperfield, side 647
49
David Copperfield, side 646
50
David Copperfield, side 695
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
13
David er langsomt opfattende, og der skal meget bevis til for ham, før han indser, at han ikke kan
ændre på sin kone. Han prøver nemlig igen efter noget tid. Med stadig fortvivlelse over husførelsen
og de gang på gang skiftende husholdersker, prøver han at ændre på Doras ’skrøbelige’ væsen. Men
som hans tante fortalte ham: ”The latter you must develop in her, if you can. And if you cannot,
child, you must just accustom yourself to do without ‘em”
51
. Det går grueligt galt denne gang, da
han har sat for sig at han vil ’forme’ Dora til de egenskaber, han mener, hun mangler. Dette gør han
ved henkastet at komme med kloge bemærkninger, og være brandalvorlig, når Dora var i sit
barnlige hjørne, sådan så det blev ubehageligt for hende, at være barnlig. Dora forstod så småt hvad,
han var ved at gøre og var ved at bryde sammen over sin mands manglende tilfredshed i hende:
”When I let them
52
off, she startet from them … and became a prey to the keenest apprehensions”
53
.
David fejlede i at forme sin kone, fordi hun var fast besluttet om ikke at være andet, end hvad hun
var. Et ord der er meget passende i forhold til Doras personlighed, er et, hun selv beder David at
tænke på hende som; Barnekone. Meningen bag, er at han skal tænke på hende som et barn, han har
til kone. Netop fordi hun ikke kan udrette noget nyttigt i huset. Hvis hun gør noget forkert, eller
hvis han bliver skuffet over hende, når hun fejler i husholdning, skal han tænke at det bare er hans
barnekone. Det gjorde det en smule lettere for David at tænke på sin uduelige kone, når han tænkte
’barnekone’. Dog var David stadig ikke overbevist om at han ikke kunne forme hende, men efter
flere måneder, hvor David fortsat prøver at forme sin kone, går det op for David, at det ikke vil
lykkes ham at rykke på hende: ”… It began to occur to me that perhaps Dora’s mind was already
formed”
54
. Nu da det er gået op for David, at han ikke kan få Dora til at tilpasse sig ham, går det
stille og roligt også op for ham, at han må tilpasse sig Dora. Det gør han også: ”It made my second
year much happier than my first; and, what was better still, made Dora’s life all sunshine”
55
Betsy Trotwood har en vigtig funktion i både Davids liv og i hans ægteskab med Dora. Betsy er
Davids tante, som han holder meget af, og omvendt. Efter Davids første skænderi med Dora, kom
Betsy mens David var ude og gå. Hun kom for at trøste Dora, og da David kom hjem, satte hun sig
ned med ham og guidede ham igennem skænderiet. Hun fungerer som en vedlejer og ven samt
erstatnings mor for David. I al frustration fra Davids side, spørger han hende, om hun ikke kan lære
Dora at få styr på husholdningen. Betsy bliver forarget over Davids mærkelige spørgsmål: ”... How
51
David Copperfield, side 639
52
Her bliver der refereret til de kloge bemærkninger.
53
David Copperfield, side 694
54
David Copperfield, side 695
55
David Copperfield, side 698
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
14
soon it might come between us, or how unhappy I might make our Little Blossom
56
, if I meddled in
anything, a prophet couldn’t say.”
57
. Det går langsomt op for David, at hans ægteskab med Dora
kun er en ting mellem de to. Hvordan deres liv skal formes, kan kun de bestemme; Ikke samfundet,
ikke deres familier og ikke deres venner, men kun dem selv. Betsy tager hjem og efterlader David
med et kys på kinden.
Betsy hjælper til, når hun kan se, at der er brug for hjælp. Hun har også forstået hvordan Doras
personlighed er, og retter sig ind derved. Blandt andet ved altid at benytte sig af bagindgangen hvis
Dora var i stuen, ved at gå meget langt for at hente ting til Dora, som Betsy kunne se, at Dora ville
mangle, ved at kæle med Jip, selvom hun inderst inde ikke kan lide hunde. Betsy ser på Dora som
sin egen datter, hvilket David sætter stor pris på: ”I never saw my aunt unbend more systematically
to any one.”
58
. Hun passer rigtig godt på Dora, fordi hun kan gennemskue at Dora har brug for
meget opmærksomhed – og opmærksomhed på en speciel og barnlig måde; altid sensitivt og
muntert: ”… But she would call out, at the end of the stairs, in a voice that sounded cheerfully all
over the house: ’Where’s Little Blossom?’”.
59
David opdager også i sit andet år som husbond at ordene, ”The first mistaken impulse of an
undisciplined heart”
60
. bliver ved med at spøge, både i hans drømme og i hans bevidsthed. David
forstår pludselig betydningen af ordene, da han forstår, at hans hjertets første impulsive fejltagelse
var, at gifte sig med Dora. Han mener også, at hans hjerte aldrig kunne nå frem til en sådan
erkendelse, hvis det havde været disciplineret – for så havde han ikke giftet sig med Dora. ”There
can be no disparity in marriage, like unsuitability of mind and purpose”
61
. Dette oplever David
meget stærkt eftersom han bar det, han kunne, på sine egne skuldre, og samtidig skulle være
lykkelig: ”I loved my wife dearly, and I was happy; but the happiness I had vaguely anticipated,
once, was not the happiness I enjoyed, and there was always something wanting.”
62
. Davids og
Doras ægteskab lignede mod slutningen mest af alt et far-datter forhold. Dora, der ikke ville sendes
i seng, mens hendes mand skrev sine vigtige dokumenter. David der skåner Dora fra alle hans
problemer, samtidig med han passer godt på hende og sørger for at hun har, hvad hun skal bruge for
at have det godt og være glad.
56
Æbleblomst er et kaldenavn Betsy har til Dora.
57
David Copperfield, side 638
58
David Copperfield, side 648
59
David Copperfield, side 648
60
David Copperfield, side 698
61
David Copperfield, side 698
62
David Copperfield, side 697
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
15
Davids mor, Clara Copperfield, og Dora minder ufatteligt meget om hinanden med deres mangel på
god husførelse og barnlighed. Igennem hele romanen observerer David hvordan de stærke benytter
deres magt på en negativ måde over for de svage. Første gang han ser dette, er da hans mor gifter
sig med mr. Murdstone, og bliver tromlet ned. Clara har det egentligt ikke godt i det ægteskab.
Senere oplever han magtforholdet igen, da han bliver sendt på kostskole til en magtsyg
kostskoleleder, der misbrugte sin magt overfor børnene – som her er de svage. David bruger denne
observation til at forhindre ham selv i at opføre sig så grusomt. Da han gifter sig med Dora og ser,
at hun er skrøbelig, passer han på hende frem for at misbruge sin magt
63
som manden i huset.
Fortællertypen i romanen er en jeg-fortæller. Man følger kun Davids oplevelser og kun hans
betragtninger af omverden. Det gør, at man lettere kan identificere sig med hovedpersonen, da man
læser alle hans tanker og vurderinger af de forskellige situationer, han bliver udsat for. Sproget gør,
at man føler empati med David, og godt kan sætte sig ind i, at han elskede sin kone Dora, men at
hun ikke var den rette for ham, at bruge resten af sit liv med. Man forstår hans handlinger ud fra
hans vurderinger af ægteskabet, som man ellers ikke ville have fået, hvis det ikke var en
førstepersonsfortæller.
Romanen er en dannelsesroman. Dannelsesromaner er kendetegnet ved, at de beskriver en persons
liv, der ender i en afklaret sluttilstand, hvor dannelsen af personens liv er fuldendt. For at
underbygge denne genre, kan man bruge hjemme-ude-hjem modellen, hvilken er oplagt i romanen
”David Copperfield”. Davids liv er turbulent og lige fra barnsben af, er alle autoriteter imod ham.
Han er ’hjemme’ de første syv år af sit liv, da det foregår stille og roligt og uden de store
ændringer. Hans far dør før han blev født, og da han er syv, gifter hans mor sig med en mand ved
gifter sig med Murdstone er David ifølge modellen allerede ’ude’. Dette er Davids første prøvelse i
livet. Murdstone banker David, og en dag da Davids opførsel bliver for meget for Murdstone,
sender han ham på en kostskole, hvor livet ikke bliver lettere. Han flytter tilbage til Murdstone efter
sin mors død, og er nødsaget til at arbejde. Da han får nok af sit liv i elendighed, tager han fra
London, hans hjemby, til Dover for at opsøge sin tante Betsy Trotwood. Her er David stadig ’ude’,
men i en anden fase, da han på den ene side er blevet ældre og mere erfaren, men stadig mangler
sin næste prøvelse, der lyder på at få ny livserfaring, der hjælper ham til at få et godt ægteskab,
hvor der er gensidig lykke. Betsy tager kærligt imod ham og får forældremyndigheden over ham. I
63
Kvinder var underlagt mænd i den victorianske tid.
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
16
hans 21. år, bliver han gift med Dora, som kort efter deres ægteskab dør. Efter en større
sjælesøgning finder David ud af at hans ægte kærlighed er hans livslange ven Agnes, som han ender
med at gifte sig med og få børn med. Her kommer David ’hjem’ igen, da han er afklaret med sit liv,
og befinder sig i en slags kosmos.
Diskussion
Middelklassekvinderne i det victorianske samfund havde en masse krav, de skulle leve op til. Som
børn og unge, skulle de vise deres feminine side frem, ved at bruge eufemismer for alle vendinger,
der havde med kroppen at gøre. De blev ’smidt’ hjemmefra og direkte ind i et ægteskab, og fra den
ene dag til den anden, var der nye krav til dem. Nu skulle de kunne føre husets regnskaber, have
styr og orden i husets ting, stå for indkøb, madlavning, syning og børnepasning. Hvordan skulle de
være i stand til dette, hvis de aldrig har lært det hjemmefra. Hjemme hos mor og far lærte de blot at
synge og spille klaver. I fritiden dyrkede de sport. Medmindre deres mor døde i en tidlig alder, og
de blev nødsaget at tage over for moderens arbejde i huset, eller at deres mor rent faktisk lærte dem
hvordan, ville de ikke være udrustet til et liv i ægteskab og som husmor. Disse egenskaber var
egenskaber de victorianske kvinder selv skulle lære. Dog havde alle unge piger en ældre kvindelig
’vogter’, til at gå med dem, hvis de skulle i parken eller bare gå en tur. De guidede dem til hvordan
man var kvindelig, og hvilken opførsel man ikke skulle udvise. Victorianske kvinder kunne altid
spørge sin ’vogter’, altså tante eller moster, til råds, hvis de var i tvivl om husførelsen.
Noget, der kunne gøre det lidt lettere for middelklassekvinderne at være feminine, var
påklædningen. I de tidligere århundrede har der kun været mode for mænd. Men pludselig kom den
kvindelige figur i centrum for moden, og visse normer skulle overholdes. Damemoden havde meget
at vise over for de undertrykte victorianske kvinder. I 1840’erne blev de store, brede skørter stykket
af en bred vifte af underskørter. Disse skørter var lavet af hestehår, eller blev stivnede med
sukkerrør og polstring.
Kjolens talje var – karakteristisk for tiden - lidt længere end kroppens naturlige talje, med lang
slutning både foran og bagtil. De fleste kjoler var brede ved skuldrene, havde en meget smal
indsnøring i taljen og var brede igen ved sømmen af nederdelen. Dette forstærker den stramt
indsnørede talje. Overdelens skulderlinje sluttede et godt stykke under den naturlige skulder
Figur1
.
I 1856 var det brede skørt nået til den hidtil maksimale bredde, men var stadig fri til at udvide sig
endnu mere. Kjolen var rund i formen og havde en tournure
64
i kjolens bag
Figur2 og 65
. Gennem hele
64
Tournure er en pude eller et stativ båret bagtil under en damekjole; moderne i 1800-tallet.
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
17
den victorianske periode, skal kvinderne gå i kjoler med alt for stramme korsetter. Så det, at en
kvinde iførte sig disse klæder hver dag, og fulgte moden, var en måde at vise sin mand at hun
værdsatte ham og respekterede ham, da en køn kvinde gav manden god status. Kjolen skiftede form
og blev mindre og mindre jo længere man nærmer sig 1900-tallet. Den er stadig lang, men fylder
knapt så meget, da det blev anset for upraktisk, da kvinder blev mere og mere aktive inden for
arbejdsmarkedet. Sport var blevet udbredt i den anden halvdel af 1800-tallets engelske befolkning.
Her kunne mænd og kvinder på lige fod udøve sport i mere afslappede forhold med hensyn til
påklædning
66
. Man havde praktisk og kropsnært tøj til netop den sport, man spillede. Kroppen var
pludseligt i centrum, hvilket man ikke så andre steder – specielt ikke i offentligheden. Men det var
accepteret at bære kropsnært tøj som kvinde, mens man dyrkede sport.
Kun ved at undertrykke sig selv, og sine kropslige lyster, kunne en kvinde have en seksualmoral,
der ikke var seksuel. Men dette kunne også være svært, da kvinder aldrig var blevet lært i at
undertrykke sin seksualitet – for datidens mænd mente jo ikke at kvinder havde nogen
seksualitet(!). Eftersom mænd var autoriteterne i datidens samfund, såsom læger etc., og samfundets
tillid var til autoriteterne, var det svært for kvinder at forstå hvorfor deres kroppe ikke opførte sig
som de burde, og hvorfor de kunne blive ophidsede, når det ikke var ’naturligt’.
Konklusion
De victorianske kvinder fra middelklassen blev undertrykt af samfundets normer. De blev ikke kun
undertrykt i ægteskabet, men gennem hele deres liv, hjemme hos mor og far og ude i
offentligheden. Det skal også siges, at de ikke kun blev undertrykt af mænd, men også af andre
kvinder. Dette sås tydeligt ved kvinder, der bliver skilt, da de blev fremmedgjort og dømt af både
mænd og kvinder offentlige steder. Kvinderne får dog løbende igennem 1800-tallet mere frihed og
indflydelse på deres eget liv ved hjælp af lovens ændringer. Blandt får kvinder ret til at kunne
ansøge om skilsmisse, for derefter at kunne ansøge om forældrerettighederne. Selvom der var
ulighed i ægteskabet, med mandens ønsker i front, var der stadig nogen, der ikke behandlede sin
kone, som var han hende overlegen. David Copperfield i romanen af samme navn, sætter sine egne
krav til side og lærer at leve med de præmisser hans kone Dora har ’sat’ op. Han ser ikke nogen
glæde eller lykke ved at tvinge sin kone til at være en person hun ikke vil. Han ser mere lykke i at
lade sin barnekone være glad med sine egne småbeskæftigelser, mens David holder fornuften og
sine arbejdskvaler for sig selv. Han indser dog, at selvom han elsker sin kone, at deres ægteskab
65
Kilde: http://trulyvictorian.com/history/1855.html
66
Verdens Historie 2, side 128
[navn fjernet] 3.a
Birkerød Gymnasium Studieretningsprojekt Engelsk A, Historie A
18
ikke er ligeligt fordelt, og at David aldrig ville blive helt lykkelig sammen med Dora, da han
manglede hende til at træde i karakter og stå op for sig selv. David ville også meget gerne have
hende som personlig vejleder og trøst, når tingene blev svære på arbejdet så vel som derhjemme.
David bliver mere og mere ensom i sit eget ægteskab, men noget, der holder ham oppe, er hans
kones utvivlsomme glæde.
Middelklassekvinderne kunne leve op til de krav, der blev stillet til dem ved at være feministiske og
bruge eufemismer ved kropslige udtryk. En kvinde kunne også leve op til hendes rolle som kone
blandt andet ved at iføre sig en kjole af modens tid. Hun skulle udvise stor dyd i offentligheden og
en lidt mindre dyd i privathjemmet – blandt andet under sex.
Havde opgavens omfang og krav været større, kunne man lave en yderligere undersøgelse af de
victorianske under- og overklasser samt en dybere analyse af de love, der blev vedtaget i anden
halvdel af 1800-tallet samt feminismens udbrud.
Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig.
Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og
opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug
af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.
Dato: Underskrift:
