6. oktober 2010
2
Beskrivelse af Stevns Klint3
Dannelse af Stevns Klint
Lagene 4
Kridt/Tertiær grænsen…………….…....………………………………………………..……………………………..5
.
Iridium...5
.7
Bonusspørgsmål7
Koldere klima 7
Is ved polerne, landhævning og nedbrydning af kontinenter7
Kraterøvelser8
Teori..
Kysttyper9
Sammenligning af Stevns Klint og Amager Sydvestpynt
Litteraturliste.11
Denne rapport vil omhandle en detaljeret beskrivelse af Stevns Klint, dannelse af klinten med
en oversigt over lagenes alder. Herefter vil jeg komme ind på Kridt/Tertiær grænsen med
teorier for masseuddøen, samt relativ og absolut tid. Efterfølgende vil jeg besvare bonus-
spørgsmålet. Til sidst vil jeg kort gennemgå teorien bag mine opgaver i Excel og sammenligne
de forskellige kysttyper, som vi har besøgt på vores to ekskursioner.
6. oktober 2010
3
Stevns Klint er en ca. 16 km. lang kystklint, som strækker sig mellem Rødvig i syd og Bøgeskov
Havn i nord. På det højeste sted ligger klinten 41 meter over havet, og det er ved Stevns Fyr.
Nederst ved Stevns Klint har vi skrivekridtet, som er det blødeste lag i klinten, og som derfor
også er det lag, som er blevet mest eroderet af havet.
1
Det karakteristiske ved Stevns Klint, er
dens overhængende profil, som også har ført til voldsomme skred, som fx d. 16. marts 1928,
hvor Højerup kirkes kor styrtede ned.
2
Men i dag er der ikke fare for, at kirken styrter ned.
Kysten er nemlig kystsikret ved Højerup Kirke med bølgebrydere, som næsten ophæver
erosionen, og selve kirken er understøttet af betonvægge og jernstivere. Desuden er
bryozokalkens densitet samt flintlagene i den overhængende profil også stabile nok, til ikke at
knække af.
Stevns Klint har derudover også været brugt til forskellig udnyttelse. Bl.a. har bryozokalken
været savet ud til bygningssten, som er blevet brugt i store dele af Østsjælland. Der har også
fundet kalkbrænding sted, og i dag bliver der produceret store mængder skrivekridt derfra.
Dannelsen af Stevns Klint begyndte for 95-65 mio. år siden under kridttiden.
3
Dannelsen skete
da Danmark var dækket af hav med dybder på 100-250 meter, og mens vi havde et subtropisk
eller tropisk klima. I dette hav - som blev kaldt kridthavet, levede coccolitalgerne, hvis
kalkholdige plader sank til bunds og dannede kalklag på bunden af havet. Disse lag blev
sammenkittet til en hvid, løs kalktype, nemlig skrivekridtet, som er Stevns Klints nederste lag.
4
1
Information fra folderen: ”Oplev Stevns Klint” - Stevns Naturcenter
2
Informationer fra: http://www.stevns.dk/page3011.aspx
3
Informationer fra: ”Alverdens Geografi”, side 244
4
Informationer fra: ”Alverdens Geografi”, side 246
6. oktober 2010
4
Jeg har jeg valgt, at lave en illustration over de perioder, som jeg i denne rapport vil
behandle. Nemlig kridttiden, tertiær og kvarter perioden:
Kridttid: Den geologiske tidsalder kridt varede fra 146 til 65 mio. år siden. Som navnet lyder,
er kridttiden karakteriseret ved dannelsen af kalkbjergarter herunder kridt. Under kridttiden
har vi forekomster som kalk, skrivekridt og flint. Kalk og (skrive)kridt består af det samme
grundstof Calciumcarbonat).
5
Kridt er en meget finkornet hvid, afsmittende
bjergart, som består af kalkslam og coccolitter. Da Danmark som sagt var dækket af vand i
kridttiden, og at vi havde et subtropisk/tropisk klima, må det have givet gode levevilkår for
disse coccolitter. I dag dækker kridtet det meste af Danmarks undergrund med en dybde på op
5
Informationer fra: ”Lærebog i Kemi”, side 152
Kridt
Tidsalder:
Mesozoikum
(middelalder)
Epoker:
Ældre kridttid
146 mio. år før nu
Forekomster:
kalk, sand og ler
Yngre kridttid 95
mio. år før nu
Forekomster:
skrivekridt og flint.
Tertiær
Tidsalder:
Kænozoikum (nyere
tid)
Epoker:
N. Paleocæn 65
mio. år før nu
Forekomster:
bryozokalk og flint
Ø. Paleocæn (÷ år)
Forekomster:
sand og ler
Eocæn 54 mio. år
før nu
Forekomster:
vulkanst aske, plastisk
ler, moler og kalk
Oligiocæn 38 mio.
år før nu
Forekomster: ler
Miocæn 23 mio. år
før nu
Forekomster:
ler, sand og brunkul
Pliocæn 5 mio. år
før nu
Forekomster: ler.
kvartær
Tidsalder:
Kænozoikum (nyere
tid)
Epoker:
Pleistocæn 1,8
mio. år før nu
Forekomster:
moræne og
smeltevandsaf-
lejriner
Holocæn 11.000 år
før nu
Forekomster:
klitter, marsk, odder,
tanger og tørv.
6. oktober 2010
5
til 2 kilometers tykkelse.
6
Ved afslutningen af kridttiden faldt havniveauet, og herved uddøde
en stor del af havdyrene og gjorde dermed en afslutning på kridttiden.
Kridt/Tertiær grænsen: For omkring 65 mio. år siden, sluttede kridttiden, da der kom et
markant fald i vandstanden og et fald i den globale middeltemperatur, som udryddede
coccolitalgerne (og andre havdyr), og dermed gjorde en ende på kridtlaget. Kridt/Tertiær er
grænsen, som markerer en masseuddøen, som er en af de største i Jordens historie, hvor 75%
af klodens arter uddør, bl.a. dinosaurerne. Det er fiskeleret som markerer grænsen mellem
Kridttiden og Tertiær tiden. Laget ses som et tyndt mørkt lerlag, der ligger cirka halvvejs oppe
på Stevns Klint. Her ses billeder af Fiskeleret fra Stevns Klint:
Det specielle ved fiskeleret er, at man har fundet et ca. 60 gange så højt indhold af det sjældne
grundstof iridium, i sammenligning med, hvad der burde være på Jordens overflade. Iridium
findes kun dybt i jordens indre og i asteroider. På dette grundlag foreslog den amerikanske
fysiker Luis Alvarez, at masseuddøen kunne skyldes, at der var styrtet en stor asteroide ned
ved Kridt/Tertiær grænsen. Ud fra det kendte indhold af iridium, kunne fysikeren regne ud,
hvor stor asteroiden måtte være. Resultatet blev, at asteroiden skulle være på omkring 10 km. i
diameter. Før denne teori kom på bordet, var det alment kendt, at masseuddøen skyldtes stor
vulkansk aktivitet mellem Indien og Pakistan, som medførte en forurening af atmosfæren.
Alvarez teori manglede dog et krater som bevis. Men i 1991 fik teorien en kæmpe opbakning,
da man fandt de begravede rester af et 300 kilometer stort krater på Yucatan halvøen i den
Mexicanske Golf. Boringer i krateret beviste, at krateret virkelig stammede fra Kridt/Tertiær
grænsen. Men teorien holder dog stadig ikke helt, da dinosaurerne og mange andre
dyregrupper som levede op til Kridt/Tertiær grænsen, allerede et par mio. år før, var godt i
6
Informationer fra: ”Alverdens Geografi”, side 247
6. oktober 2010
6
gang med at uddø. Ud fra de nyeste resultater i dag, ser det ud til, at det var en kombination
mellem 3 væsentlige dele: et faldende havniveau - som fjernede det nederste led i havets
fødekæde, vulkansk forurening i atmosfæren - som påvirkede livet på landjorden og et
meteoritnedslag, som kan have
7
Derudover var Tertiær perioden en meget urolig periode med en betydelig pladetektonisk
aktivitet. Tertiær perioden var også perioden, hvor de fleste af nutidens høje bjergkæder blev
dannet, såsom Alperne og Himalaya.
8
Men her på Stevns Klint, er det eneste, som vi har fra
Tertiær perioden bryozokalk og Flint (epoken Nedre Paleocæn).
Bryozokalk, som også er kaldet limsten, består af kalkskeletterne fra bryozoer (mosdyr), som
levede på havbunden under Tertiær perioden.
I kridthavet levede der også en del svampe, med et meget kieselholdigt skelet. Med tiden gik
disse svampe til grunde og kieselen blev opløst i vandet, og senere hen udskilt som flint. Flint
findes desuden også som fossiler, fx vættelys, søstjerner og muslinger m.m.
Kvartær perioden: På Stevns Klint er det øverste lag fra Kvartær perioden. Det er fra Kvartær
perioden (Pleistocæn), at morænen og smeltevandsaflejringerne blev dannet. Det er under
denne periode, at Danmark har haft en lang række istider. Den sidste istid vi havde kaldes
Weichsel og begyndte for 110.000 år siden og ophørte for ca. 12.000 år siden. På billedet ses
forekomsterne fra Kvartærtidens aflejringer.
Absolut tid: Ved absolut aldersbestemmelse, bliver alderen udtrykt i år eller et interval af år.
Her ved vi altså præcis, hvad nogle lags alder er.
Relativ tid: Ved relativ aldersbestemmelse, fortælles der om fx en aflejring, klippeformation
eller lign, som enten er ældre, yngre eller samtidig med en anden forekomst.
9
Fx er fiskeleret ved Stevns Klint en absolut tid, da vi kender halveringstiden for grundstoffet
Iridium, som er nummer 77 i det Periodiske System.
7
Informationer fra kompendiet: ”En dramatisk grænse”
8
Informationer fra:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Geologiske_perioder/Terti%C3%
A6r
9
Informationer fra: http://galathea3.emu.dk/geologi/alder.html
6. oktober 2010
7
I 1912 blev der fremsat en teori af den tyske videnskabsmand Alfred Wegener om
kontinentaldrift. Teorien gik ud på, at vores nuværende kontinenter tidligere havde hængt
sammen, men var brudt op og var begyndt at drive fra hinanden. Alfred Wegener havde nemlig
som så mange andre videnskabsmænd, iagttaget, at Sydamerikas og Afrikas kystlinjer passede
umådelig godt sammen. Wegener forestillede sig, at kontinenterne tidligere havde været
samlet i et superkontinent, kaldet Pangæa.
Dette superkontinent lå tæt ved Ækvator og havde et tropisk klima. Men da Pangæa for ca. 200
mio. år siden begyndte at gå fra hinanden, drev Danmark gennem millioner af år mod nord.
Derfor blev klimaet koldere ved overgangen til Tertiærtiden (for 65 mio. år siden). Det koldere
klima betød som også tidligere nævnt, at de dyr og alger, som levede under kridttiden uddøde.
Isen ved polerne har også haft stor indflydelse på, hvordan de geologiske lag i Danmark er
blevet dannet. Det ville være katastrofalt for Danmark, hvis isen ved polerne smeltede. I det
tilfælde ville vandstanden stige, og Danmark ville hurtigt blive dækket af vand, da Danmarks
grundfjeld ligger så langt under overfladen. Det faktum, at Danmark skiftevis har været dækket
af vand gør, at man kan se aflejringer fra de fleste geologiske perioder i Danmark.
10
Teori: Udgangspunktet er en hypotese om at jo større meteor (angivet i masse) ved anslag
mod jorden, laver et større krater, end en mindre meteor.
Den kinetiske energi (bevægelsesenergien) er:
Hvor v er stenens fart og m dens masse.
Ligeledes har vi den potentielle energi:
Hvor m er stenens masse og h er højden, hvorfra stenen falder.
g er tyngdeaccellerationen som her i Danmark er:
I dette forsøg arbejder vi med MKS-systemet (meter, kilometer og sekunder).
10
Informationer fra: ”Alverdens Geografi”, side 203-205
6. oktober 2010
8
Idet vi antager, at en sten med en vis potentielenergi (højde) slippes og falder til jorden, vil al
den potentielle energi konvertere til kinetisk energi (farten ved anslaget).
Altså
=
Ved anslaget bruges den kinetiske energi og efterlader et hul/krater.
Idet, at vi i denne model regner med at stenen (meteoren) er en reguler kugle som danner et
cirkulært krater med radios r, regner vi kraterets volumen ud. Derfor er formlen:
Al energien i meteoren er brugt til at lave krateret.
Energi rumfang
I volumen i krateret indgår diameteren i 3. potens. Derfor vil vi emperisk prøve at vise, at
Energi = k diameter³
Hvis vi med regression eller dobbeltlogaritmisk papir kan vise, at funktionerne er lineære, så er
funktionerne en potensfunktion.
6. oktober 2010
9
Amager Sydvestpynt
vs.
Stevns Klint
I Danmark er vi domineret af to former for kyster, nemlig stejlkyster og fladkyster. Af stejlkyster
i Danmark har vi klippekyster og klintkyster. Klintkysten er den mest dominerende
stejlkystform i Danmark, mens at klippekysten kun findes på Bornholm. Af Fladkyster har
Danmark strandvolskyster, barrierekyster og strandengskyster. I Danmark har vi flest
strandvoldskyster.
Amager Sydvestpynt: Amager Sydvestpynt og Stevns Klint er logisk nok meget forskellige
kystformer. For det første, er Amager Sydvestpynt en barrierekyst, med flere strandengskyster
omkring lagunerne. En barrierekyst opstår ved meget flade strandprofileter, hvor bølgerne
fragter sand ind til kysten. Her ophobes det og skaber en undersøisk revle, som løber parallelt
med kysten. Efterhånden vokser ryggen op over havniveau og bliver til en barriere. Mellem
6. oktober 2010
10
denne barriere og hovedlandet opstår en eller flere laguner, som er i forbindelse med havet via
et lagunegreb. Danmarks største barrierekyst ligger i Sydvestjylland, hvor vadehavsøerne
Rømø, Mandø, Fanø og halvøen Skallingen udgår barrieren. Strandengskyster udvikles i rolige
og beskyttede områder parallelt med kysten.
Frontkysten på Amager sydvestpynt er en højenergikyst, hvor der altså er stor energi i
bølgerne. Men lagunerne er derimod lavenergikyster, da de ligger på læsiden og derfor ikke er
belastet med vind og stærke bølger. Lagunens kyst er kendetegnet med en vildt voksende
vegetation.
På Amager Sydvestpynt, har vi næsten ingen sten i modsætning til Stevns Klint. Dette skyldes,
at Amager Sydvestpynt jo ikke har en klint, hvor stenene kan komme fra. Derfor er de eneste
sten på kysten, sten som er blevet transportere via bølgerne. Derfor har vi en del sand og små
sten, da havet ikke kan transportere tungere materialer til kysten.
Stevns Klint: Stevns Klint er en klintkyst. En klintkyst dannes på steder, hvor havets bølger
eroderer landet, så kystlinjen hele tiden rykker tilbage. Stevns Klint er en højenergikyst, da der
er meget gang i bølgerne, og da bølgerne har meget stor indflydelse på kysten. Af sten har
Stevns Klint logisk nok, en masse flintsten, som kommer fra klinten. Flintstenene er runde,
fordi de er blevet slebet og formet af havet gennem millioner af år. Havet har ikke kunne
transportere flintstenene væk, da de i modsætning til kalken er for tunge.
Jeg må altså konkludere, at Amager Sydvestpynt og Stevns Klint er store modsætninger, når vi
taler om kysttyper.
6. oktober 2010
11
Hjemmeside:
http://www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/Sjaelland/StevnsKlint.htm
d. 7. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/G
eokemi/breccie d. 9. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartogra
fi/Geokemi/bjergarter d. 9. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/G
eologiske_perioder/Kridt-Terti%C3%A6r-gr%C3%A6nsen d. 9. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/
iridium d. 9. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartogra
fi/Danmark%2c_Kridt/Stevns_Klint d. 9. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.jordihovedet.dk/artikler/En_dramatisk_graense.pdf d. 9. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.stevns.dk/page3011.aspx d. 10. oktober 2010
Hjemmeside:
http://ing.dk/artikel/107000-konklusion-nedslag-fra-rummet-udryddede-
dinosaurerne d. 11. oktober 2010
Hjemmeside:
http://galathea3.emu.dk/geologi/alder.html d. 11. oktober 2010
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/G
eologiske_perioder/Terti%C3%A6r d. 11. oktober 2010
6. oktober 2010
12
Hjemmeside:
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/
Geomorfologi_og_kysttyper/kyst/kyst_(Kysttyper) d. 13. oktober 2010
Bog:
86-88 og 139-140.
Bog:
-Madsen, G·E·C Gads Forslag, 7. udgave, år 1963, side 152.
Bog:
Geografforlaget, 1. udgave, 1. oplag, år 2005, side 243-253 og 203-205.
Noter fra NV timerne og besøgene på Stevns Klint, Amager Sydvestpynt og Geocenter
(KU)
Udleveret kompendium om kysttyper