Dansk litterær artikel – Analyse, fortolkning, perspektivering af ”Længsel”
1 af 3
R
R
e
e
a
a
l
l
i
i
s
s
m
m
e
e
o
o
g
g
r
r
o
o
m
m
a
a
n
n
t
t
i
i
s
s
m
m
e
e
I denne artikel vil jeg analysere og fortolke Længsel. I analysen vil jeg komme ind på formen,
stilen, billedsproget og forløbet, hvorefter jeg vil tolke og vurdere og herefter perspektivere til
STX 2.g
Digtet er offentliggjort i ”Sang og Sagn”. Af titlen får man en negativ forventning til digtet, da ordet
længsel er negativt ladet.
Digtet består af 4 strofer med hver 8 vers. Stroferne står under hinanden. Der er
enderim, som forekommer i rimskemaet: AC, BD, EG, FH. Man kan f.eks. tage første strofe; sove –
Skove, Røst – Bryst, stille – Elskovstrille, hen – igjen. Disse rim er med til at skabe den metriske
rytme. Man kan finde et enkelt bogstavrim i strofe 2 vers 4, som lyder: ”stille sind”. Det forstærker
beskrivelsen af hovedpersonens længsel, idet man bliver mere opmærksom på ordene og deres
betydning. Han længes efter en kvinde, og derfor beskriver han sit sind som stille.
Sprogets stilniveau er højt;
”Dit billede sagte hensvæved
Paa Nattens Baggrund huldt;
Mit hjerte zittred og bæved
Længsel – og smertefuldt.”
Sproget er naturligvis gammelt, da digtet er skrevet i 1800-tallet, men dog er det forståeligt.
Substantiver som ”Nattergalen”, ”Stjerne” og ”Nattevinden” dominerer og giver digtet dets
stilistiske særpræg. Handlingen er suspenderet, hvilket vil sige, at der er færre verber. Negative
adjektiver som ”dunkle”, ”eensom” og ”smertefuldt” danner i samspil med verberne en vemodig,
men trist stemning. Versene er forholdsvist korte, men til gengæld hænger de sammen således, at
hver strofe kun består af en til to sætninger med punktum.
Der optræder en lang række besjælinger, f.eks. ”Et suk af Nattens Vind”, ”eensom
Stjerne” og ”mit Hjerte brændte”. Herved kan man se det for sig, som Christian Winther beskriver.
Derudover forekommer der også metaforer, f.eks.”Dit Billed sagte hensvæved”, ”Min Tanke jeg
Dig sendte” og ”Dødens bittre Kulde”. Disse får læseren til at tænke ekstra over, hvad der står i
digtet, og hvad det betyder, og de gør sproget mere malende. F.eks. kan man se for sig, hvordan
kvindens billede forsvinder langsomt i mandens tanker, og man kan næsten mærke, hvor kold og
dyster døden føles. Metaforikkens billeder er stort set alle sammen hentet fra naturen. I det hele
taget spiller billedplanet meget på naturen i forhold til realplanet.
Dansk litterær artikel – Analyse, fortolkning, perspektivering af ”Længsel”
2 af 3
Digtet handler om en mand, som ikke kan sove, fordi han længes efter en bestemt
kvinde. Der forekommer to personer gennem brugen af pronominer; et jeg (jeg-fortælleren) og et
dig (kvinden), hvoraf jeg’et taler til kvinden. Jeg’et savner kvinden, som han er forelsket i. Han
fortæller om hans savn, og om hvordan han ser og lytter til naturen, mens han tænker på hende. I
sidste strofe siger han: ”Du tænker vel, jeg har glemt Dig?” Han fortsætter med at sige, at selv når
han dør, vil han stadig huske og elske hende.
Hovedmotivet er en mand, som længes efter sin elskede. Manden er det digteriske jeg,
og hans elskede er dig’et / kvinden. Det overordnede tema er længsel, som man allerede kan se af
titlen. Længsel er en stærk følelse af savn efter noget, som man ikke har. Der er tale om mandens
længsel til kvinden, og da temaet er negativt, er hele digtet til en vis grad præget af disharmoni. Den
triste stemning skabes gennem ordvalget, og man får medlidenhed med manden. Disharmonien
kommer til udtryk gennem et semantisk skema: dunkle, stille, suk, ensom, hensvæved, huldt,
zittred, bæved, længselfuldt, smertefuldt, ak, brændte, intet, kun, kolde, Gravens Rand, bittre.
Digtet er godt, fordi det beskriver, hvor ondt det gør, når man ikke kan være sammen
med sin elskede. Idet naturen inddrages, virker det smukt, skønt det er negativt. Det er en virkelig
følelse, som beskrives, og selvom naturen har noget harmonisk som en nattergal, der synger, har
den også noget disharmonisk som den kolde dug. Ligeså kan virkeligheden være lige så harmonisk,
som den kan være disharmonisk. Budskabet er altså, at kærlighed kan gøre ondt, idet den vækker
længsel, hvis man ikke har den, man elsker.
Christian Winther () er en kendt lyriker fra romantikken. Hans tidlige digte
er præget af den poetiske realismes bestræbelser og harmonisering, mens hans senere digte mere er
præget af en disharmonisk tone. Længsel er fra han sene forfattertid, da det ikke er harmonisk og
idyllisk, men tværtimod trist og negativt. I perioden 1820 – 1850 dukker romantismen op, og der
lægges låg på idyllen og det harmoniske. Tankegangen bliver mere realistisk, deraf poetisk
realisme, og man skriver mere om det særprægede, det pikante og det interessante, som f.eks.
hjemløshed, erotik, det forbudte og det mystiske, som tidligere har været tabuiseret. Motivet kan
f.eks. være en person, som ikke passer ind i det pæne selskab. Man afviser de romantiske ideer om
harmoni og påpeger i stedet splittelsen mellem drøm og virkelighed. Man begynder at tvivle på, om
der er en højere guddommelig hersker. Digtene bliver mere lyriske og poetiske med det følsomme i
centrum og stadig med vægt på naturen.
Længsel beskriver en realistisk følelse, der lægger langt fra det idylliske. Splittelsen
mellem drøm og virkelighed kommer til udtryk, da det digteriske jeg ikke kan være sammen med
Dansk litterær artikel – Analyse, fortolkning, perspektivering af ”Længsel”
3 af 3
den, som han drømmer om; den kvinde, som han elsker. Digtet er lyrisk og meget poetisk, og det
har det følsomme i centrum (hans følelser til hende). Naturen præger digtet i alle strofer, f.eks.
Skove, Vind, Kyst. Naturfænomenerne bruges til at beskrive følelserne i digtet. I starten af 1800-
tallet skriver man udelukkende positive digte, hvor man i dag mest skriver om problemstillinger.
Længsel er et godt eksempel på, hvordan man langsomt begynder at skildre virkeligheden med dens
problemstillinger.