Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
1
Lagerstyring kap. 23
1. Lagerstyring
• Lagerstyring er vigtigt. Mange virksomheder ved ikke hvad og hvor meget de har på lager
og det kan skabe en unødvendig høj kapitalbinding i lageret. Med en effektiv lagerstyring
kan virksomheden sikre en høj logistisk effektivitet ved at kunne:
• Tilbyde kunderne den optimale leveringsservice
• Have lave logistikomkostninger
2. Lagertyper
Der findes fire lagertyper:
• Råvarelager: Lager af de råvarer og materialer der indgår i virksomhedens produktion.
• Komponentlager: Lager af dele, som indgår i produktionen.
• Varer under fremstilling: Lager af halvfabrikata, hvor virksomheden har foretaget en
bearbejdning, men endnu ikke færdigproduceret varen.
• Færdigvarer: Lager af varer, som er klar til at blive distribueret til kunderne.
3. Lagerets funktion
• Typiske årsager til at en virksomhed har et varelager:
• Salgsparameter: Varelageret er med til at sikre kort leveringstid og høj
lagerservicegrad. Kort leveringstid og høj lagerservicegrad har som formål at øge
virksomhedens salg, derfor er lagermotivet at sikre en salgsparameter.
• Mængderabat: Leverandøren kan være villig til at give mængderabat hvis
virksomheden køber ind i større mængder. Dog vil store indkøb medføre større
kapitalbinding i lageret.
• Spare ordreomkostninger: Ordreomkostninger opstår når der afgives en ordre, f.eks.
administrationen af det. Omkostningerne kan spares ved at lave få store ordrer om
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
2
året. Dog vil store ordrer give et større lager og dermed stigende lageromkostninger
(kapitalbinding).
4. Sammenhæng mellem varelager og logistisk effektivitet
5. Lagermodellen
• En lagermodel er en enkel beskrivelse af udviklingen i lagerets størrelse:
• I denne model indgår der et sikkerhedslager. Et sikkerhedslager fungerer som en støtte for
virksomheden. Hvis der f.eks. kommer en uforudset stor ordre eller hvis der er forsinkelser
fra leverandøren vil virksomheden være i stand til at levere alligevel.
6. Optimal indkøbsstørrelse
• Man kan ved forskellige metoder beregne den optimale indkøbsstørrelse. I
beregningen vil der indgå 5 forskellige faktorer (parametre) som er nævnt i denne figur:
• Lagerrenten er et udtryk for virksomhedens lageromkostninger.
• Der indgår også to omkostningstyper ved beregningen:
1. Ordreomkostninger: Opstår når virksomheden afgiver en ordre.
- F.eks. Den administrative håndtering. Det kan være f.eks. indhentning af tilbud hos
leverandøren, registrering af varemangel. Det er ofte lønomkostningerne.
- Beregning af de årlige ordreomkostninger:
Årlige ordreomkostninger = Antal indkøb x Ordreomkostninger pr. indkøb
eller
Årligt forbrug x Ordreomkostninger pr. indkøb / Indkøb pr. gang.
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
3
Det forudsættes at ordreomkostningerne er det samme beløb for hver enkelt ordre.
2. Lageromkostninger: De omkostninger der opstår når en virksomhed har et lager.
- F.eks. Driften af de fysiske lagre (husleje og varme), håndtering af varerne,
kapitalomkostninger (tabt forretning af kapitalen, der er bundet i et lager),
risikoomkostninger i form af forældelse, svind og beskadigelse.
- Beregning af de årlige lageromkostninger:
Årlige lageromkostninger = Gennemsnitslager stk. x Kostpris x Lagerrenten (Lagerrenten i
decimaltal)
- Beregning af gennemsnitslager stk.:
Gennemsnitslager stk. = (Indkøb pr. gang / 2) + Sikkerhedslager (Hvis der er et
sikkerhedslager)
7. Modeller til beregning af den optimale indkøbsstørrelse.
• Tabelløsning
• Grafisk løsning
• Matematisk løsning (Wilsons formel)
• Den optimale indkøbsstørrelse pr. gang: Den mængde hvor summen af lageromkostninger
og ordreomkostninger pr. år er lavest.
• Ordreomkostninger stiger med antallet af indkøb, som taler for at der kun laves få indkøb.
Lageromkostningerne stiger ved indkøbenes størrelse, som taler for at der laves mange
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
4
indkøb. Det kaldes trade off (modsat rettede forhold) og det skal optimeringsmodellerne
arbejde med.
• Modellerne bygger alle på disse forudsætninger:
- Indkøbsstørrelsen er konstant
- Ordreafgivelse sker med faste tidsintervaller
- Forbruget af varer (aftrækket) fra lager er konstant
- Ordreomkostninger pr. indkøb er konstant
- Kostprisen er konstant
- Lagerrenten er konstant
1. Tabelløsning:
• Ved tabelmetoden beregnes ordreomkostninger og lageromkostninger ved forskellige
indkøbsstørrelser, og ved den indkøbsstørrelse der giver de laveste totale omkostninger, er
den optimale indkøbsstørrelse.
• Gennemsnitslager kr.: Gennemsnitslager stk. x Kostpris
• Lageromkostninger: Gennemsnitslager kr. x Lagerrenten
• Ordreomkostninger: Antal indkøb x Ordreomkostninger pr. gang
• I dette eksempel er de totale omkostninger pr. år mindst ved 3100 kr. hvis virksomheden
laver indkøber 4 gange om året. Den optimale indkøbsstørrelse er altså 1500 stk.
2. Grafisk løsning:
• Lageromkostninger, ordreomkostninger og totale omkostninger tegnes i et
koordinatsystem. Der hvor ordreomkostninger og lageromkostninger er lige store dvs.
skæringspunktet mellem de to kurver er der hvor man kan aflæse den optimale
indkøbsstørrelse det optimale indkøb pr. år.
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
5
3. Wilsons Formel:
Formel: Q opt = 2 x F x O
P x R
- Q = Indkøb pr. gang
- F = Forbrug pr. år
- O = Ordreomkostninger
- P = Kostpris pr. stk.
- R = Lagerrenten (i decimaltal)
• Eksempel:
- Forbrug = 6000 stk.
- Kostpris pr. stk. = 10 kr.
- Ordreomkostninger pr. gang = 400 kr.
- Lagerrenten = 20 % af gennemsnitslagerets værdi
- Q opt = 2 x 6000x 400 = 1549 stk.
10 x 0,20
- Ifølge Wilsons formel er den optimale indkøbsstørrelse 1549 stk., hvilket svarer til 3,87
indkøbsordrer pr. år.
- Udregning for indkøbsordrer pr. år: Forbrug
Q opt/ optimal indkøbsstørrelse
• Wilsons formel er altså en hurtig og nøjagtig måde at finde den optimale indkøbsstørrelse
på.
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
6
8. Sikkerhedslager
• Et sikkerhedslager fungerer som en støtte for virksomheden. Hvis der f.eks. kommer en
uforudset stor ordre eller hvis der er forsinkelser fra leverandøren vil virksomheden være i
stand til at levere alligevel.
• Sikkerhedslagerets indflydelse på den optimale indkøbsstørrelse: Sikkerhedslageret har
ikke nogen indflydelse på den optimale indkøbsstørrelse. Et sikkerhedslager vil kun øge de
totale omkostninger, men da de totale omkostninger bliver øget lige meget vil den
optimale indkøbsstørrelse ikke rykke sig.
• Dette er det samme eksempel som den tidligere tabelløsning. I denne tabel er der dog
etableret et sikkerhedslager som gør at alle de totale omkostninger stiger med 1000 kr., da
sikkerhedslageret er på 1000 kr. Det kan ses at etablering af et sikkerhedslager giver højere
totale omkostninger, men at det ikke påvirker den optimale indkøbsstørrelse.
9. Vurdering af indkøbsoptimeringsmodellerne
• Optimeringsmodellerne bygger på en forudsætning om at forbruget af varer er
(nogenlunde) konstant. I virkeligheden vil der dog ofte være større eller mindre variationer
i forbruget. Oprettelse af et sikkerhedslager ses dog som en kompensation for denne
usikkerhed i forbruget. Dvs. at modellerne godt kan anvendes selvom der er mindre
udsving i forbruget.
• Hvis der er tale om store udsving i forbruget bliver det problematisk at anvende
indkøbsoptimeringsmodellerne. Det betyder at modellerne bedst kan anvendes ved et
standardiseret produktsortiment med et rimelig stabilt forbrug. Dvs. at modellerne ikke
kan anvendes ved køb af sæsonvarer som bikinier og solbriller da forbruget ikke er jævnt.
10. Lagerdisponeringssystem
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
7
• Et lagerdisponeringssystem kan man også kalde et indkøbssystem. De tre
optimeringsmodeller bygger alle på forudsætningen at forbruget er jævnt/stabilt. Denne
forudsætning er ofte urealistisk og derfor vil de fleste virksomheder oprette et
sikkerhedslager. Dette afsnit handler om hvordan man kan håndtere denne usikkerhed i
forbruget.
• Der beskrives to lagerdisponeringssystemer:
- Indkøb efter bestillingspunkt
- Indkøb med fast tidsinterval
1. Indkøb efter bestillingspunkt
- Ved indkøb efter bestillingspunkt bliver der bestilt varer, lige så snart lageret er nået ned til
et forud fastlagt bestillingspunkt. Indkøbsstørrelsen pr. gang er konstant. Ved dette
lagerdisponeringssystem vil der som regel være variable/forskellige tidsintervaller mellem
de enkelte indkøbsbestillinger/ordrer.
• Eksempel:
- Bestillingspunkt = 500
- Indløbsstørrelse = 2000
- Leveringstid = 5 dage
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
8
• Eksemplet viser at når lagerbeholdningen har nået 500 eller derunder bestilles der 2000.
• Det viser også at lagerbeholdningen i april når bestillingspunktet 3 gange: D. 6., 18., og 25.
april, hvor der så bestilles 2000. Dvs. at der er forskellige tidsintervaller mellem
bestillingerne.
• I de fleste virksomheder vil dette indkøbssystem være IT-baseret. Forudsætninger for
bestillingspunkt, ordrestørrelse og leveringstid er indkodet i systemet og systemet vil
automatisk rapportere om de varer hvor lagerbeholdningen er nået til bestillingspunktet så
virksomheden kan begynde bestilling hos leverandøren. Nogle IT-systemer kan endda
udskrive ordrer til leverandøren.
• Fordelen ved at foretage indkøb efter et bestillingspunkt er, at der hurtigt kan bestilles
varer hjem, når lageret når ned til bestillingspunktet.
2. Indkøb med fast tidsinterval (periodisk indkøb)
Ved indkøb med fast tidsinterval (periodisk indkøb) gennemføres der lagerkontrol med
faste tidsintervaller, f.eks. hver dag, hver uge eller hver måned. Indkøbsstørrelsen
bestemmes efter forskellen mellem faktisk lager (hvor stort lageret er nu) og et fastsat
maksimumlager. Derfor varierer indkøbsstørrelsen fra gang til gang.
• Eksempel:
- Indkøbsstørrelse = Differencen mellem faktisk lager og maksimumlager på 4000
- Leveringstid = 5 dage
- Lagerkontrol gennemføres hver 7. dag
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
9
• Eksemplet viser at der gennemføres lagerkontrol hver 7. dag: D. 1., 8., 15., 22., og 29 april.
• Fordelen ved at indkøbe med et fast tidsinterval er, at systemet er let at administrere. De
faste tidsintervaller mellem de enkelte indkøb betyder dog at det er et stift indkøbssystem
som kan medføre at man indkøbsmæssigt ikke fra dag til dag kan reagere på et uventet
stort salg, men må vente med at indkøbe varer, indtil man når frem til den fastlagte
indkøbsdato.
• Det skal også siges at indkøb baseret på lagerkontrol med et fast tidsinterval er nemt at
administrere i et manuelt system.
11. Lagerindretning
• Den fysiske lagerindretning (lager layout) betyder meget for, hvor effektivt
materialeflow’et og informationsflow’et kan være.
• Ved fysiske lagre i lokaler bør der undgås besværlige og unødvendige håndteringer. Et
højlager i 2-3 etager bør også overvejes så lagerets areal udnyttes effektivt.
• Den fysiske placering (lokation) af den enkelte vare kan ske ud fra to principper:
- Fast lokation: Den pågældende vare vil have en fast placering, hvilket gør at varen altid vil
være nem at finde. Det er derimod en ulempe at den tomme lagerplads, der opstår,
efterhånden som man sælger fra lageret, ikke kan bruges til at lagre andre varer. Det stiller
et krav om større lagerareal.
- Flydende lokation: De enkelte varers plads varierer, da varerne placeres der hvor der er
hyldeplads. Flydende lokation vil ofte sikre en bedre udnyttelse af virksomhedens
lagerkapacitet. Derimod kræves der et pålideligt/godt registreringssystem baseret på IT, så
virksomheden hele tiden ved hvor varerne er placeret og hvor der er ledig plads.
Enes, Nicoline og Emma, 2.a
Virksomhedsøkonomi kompendium
26.01.11
10