STX 1.g
1.e - Statsministerens nytårstale
12. april 2010
1
Statsministerens nytårstale 2010
Den siddende Statsministers har siden 1946 i forbindelse med årsskiftet fået omkring et kvarters taletid
transmitteret direkte via landsdækkende radio og TV. I år hørte vi således Lars Løkke Rasmussen (LLR) tale
for første gang, efter at han i april 2009 overtog både statsministerrollen og rollen som formand for partiet
venstre efter sin forgænger Anders Fogh Rasmussen, der efter en længere årrække som landsfader
abdicerede til fordel for en post som generalsekretær i Nato.
Jeg kan fastslå talens genre som politisk og rådgivende med udgangspunkt i Aristoteles retoriske
genreinddeling:
Vi hører en politiker, som henvender sig til nationen Danmark i sin egenskab af fungerende statsminister.
Hans tale fremhæver særligt positive elementer fra året der gik og forklarer og retfærdiggør nogle steder
regeringens indsats samtidig med, at vi præsenteres for regeringens overvejelser omkring næste års mål af
både national og international karakter.
Jeg vil analysere talen med henblik på det retoriske, herunder sprog og stilistiske virkemidler, kropssprog,
logos, ethos og pathos og afslutte med en vurdering af, hvordan LLR klarer sig generelt i talen.
LLR har fra starten af sin karriere på statsministerposten, i forbindelse med, at han overtog formandsposten
i Venstre, præsenteret sig ydmygt som ”Lille Lars fra Græsted” uden den store statsmandsglans.
Dette lidt jordnære image fastholdes i nytårstalen både i krops- og talesprog. Når man kigger på LLR under
talen ligner han enhver anden mand. Han sidder let foroverbøjet, hængende over bordet, mens han støtter
sig på albuerne med skuldre, der hænger lidt.
Han er hele vejen igennem talen jovial, dette er et virkemiddel, og det skal måske ligefrem tolkes som en
etablering af hans egen, personlige stil, hans ethos . LLR gør ikke meget for at virke som den store
landsfader, derimod taler han som en statsminister på niveau med det jævne folk.
Statsministeren bruger kun få fremmedord i sin tale. I den indledende del af talen, hvor han appellerer han
til logos og beskriver den økonomiske krise, finder vi et par stykker som ”finansielle system og
infrastruktur”, der dog stadig er ret ukomplicerede.
Den største appel til logos ligger i den objektive, saglige stil i denne del af talen, hvor der anvendes
fagudtryk og vendinger som ”lave renter skaber mere råderum i økonomien, offentlige investeringer, vi
STX 1.g
letforståeligt sprog.
1.e - Statsministerens nytårstale
12. april 2010
2
Generelt bruger LLR en del metaforer i sin tale og de fleste er elementære: ”lange skygger”, ”når røgen har
lagt sig”. En metafor som ”lyspunkter” dukker op i talen et par gange og er et eksempel på jævn sprogbrug.
Hvis han f.eks. havde sagt: ”Det blev et årti med gode konjunkturer og positiv udvikling” i begyndelsen af
talen, i stedet for ”det blev et årti med mange lyspunkter” ville han have slået en helt anden tone an.
Det virker som om, at han enkelte steder prøver at hæve sig lidt og bryde igennem med lidt mere
komplicerede konstruktioner, f.eks. da han omtaler ”grådighedens fristende ansigt”. Det er en egentlig
kombination af to forskellige ting:
- At være fristet af grådighed
- Grådighedens hæslige ansigt
At han kan forkludre denne sætning, med en metafor, som er en smule mere udfordrende end ”lyspunkter”
og ”når røgen har lagt sig”, sætter ham ufrivilligt i et dårligere lys end hvis han helt havde udeladt det.
Forskellige argumentationsteknikker præger LLRs tale og gennemgående er, at de fra selvsikkerhed til
generaliseringer understøtter hans rolle som ”lille Lars”.
Under LLRs omtale af soldaterne i Afghanistan siger han: ”… professionelle og dybt dedikerede mennesker,
der med livet som indsats kæmper i håbets tjeneste”. Han vil med sine ord takke og rose soldaterne, men
opnår med sin gennemgående generalisering af de danske soldater det modsatte end hvis han havde været
mere personlig.
Da han omtaler finanskrisen og dens afslutning udtaler han: ”I en tid vil arbejdsløsheden stadig stige - det er
uundgåeligt” og bruger selvsikkerhed i stedet for argumentation. Det samme gør sig gældende, da han
fremlægger sit mål om, at Danmark skal være en af verdens 10 rigeste lande.
Afsnittet i sidste del af talen, hvor han giver sit læseløfte, er et upræcist og usammenhængende
påfuglekneb: ”Vi bør i fællesskab give børnene … givet dem alle de grundlæggende forudsætninger for det”.
Skal børnene ikke have andre fag end læsning, før de kan læse? Hvordan kan man lære dem at læse via en
læsetest? Må børnene ikke komme videre, hvis de ikke kan læse?
LLR benytter sig også et virkemiddel som nationalfølelsen, dvs. pathos. Det mest markante eksempel i talen
er, hvor han giver sit bud på den Danske Drøm.
”Om et frit, et lige… Danmark”
”Om et respektfuldt og … Danmark”
”Om en trygt Danmark”
Han samler os om Danmark og om et fælles mål. Vi har jo alle sammen Danmark tilfælles - derfor må vi
også alle deles om den danske drøm.
1.e - Statsministerens nytårstale
12. april 2010
3
Det, der adskiller ham mest fra sine forgængere, men også bringer ham på kollisionskurs med regeringens
støtteparti Dansk Folkeparti, er, at han i denne nytårstale henvender sig direkte og personligt til en bestemt
og omdiskuteret befolkningsgruppe som indvandrere.
Med undtagelse af ganske få intellektuelle tilflyttere, er indvandrere generelt blevet set på som en
laverestående befolkningsgruppe, der ikke kan bidrage positivt til det danske samfund.
Nu byder statsministeren dem ikke blot velkommen, han udtaler også, at vi er afhængige af lige netop dem.
Med et enkelt retorisk greb ”for vi har brug for jer alle” ændrer han markant på de signaler, som regeringen
ellers har udsendt for udlændinge-indvandrer-politikken.
Ved første øjekast fremstår talen gennemført og gennemtænkt. LLR kommer godt omkring de aktuelle
problemer i samfundet, drager nogle tilsyneladende logiske konklusioner, som f.eks. ”Vi har en god
folkeskole. Men når den nu er en af verdens dyreste, skal vi også stille større krav” og giver Danmark et håb
om en økonomisk lysere fremtid. Lars holder talen på det niveau som han i forvejen er kendt for, altså ”Lille
Lars fra Græsted”.
Ved nærmere eftersyn opdager man sprækkerne i talen og den fremstår lidt mere overfladisk og upræcis.
LLR mangler konkret indhold, og han referer udmærket på de aktuelle danske problemer, men giver ikke
nogen løsningsforslag, hverken på den økonomiske krise, arbejdsløsheden, COP15 eller integrationen. Det
tætteste han kommer på en løsning er hans noget omtågede ”læseløfte”.
Afsnittet, hvor LLR lover at børnene skal blive bedre til at læse, er et godt eksempel på hans
usammenhængende argumentation, for reelt aflægger han faktisk to løfter, ikke ét som han siger.
Problemet er, at lytteren ikke har mulighed for at skelne mellem årsag og sammenhæng i løfterne. Dette
kan illustreres med Toulmins Argumentations-model.
Løfte nr. 1 - Læseløftet
Påstand: LLR afgiver sit læseløfte - ”Vi skal love dem, at de skal lære at læse - og læse godt”
Belæg: - fordi børn skal kunne læse for at udleve deres drømme
Hjemmel: Børn vil ved hjælp af en ”ubureaukratisk” læsetest i 2. klasse kunne lære at læse
Rygdækning: LLR udtaler, at vi ikke må sende børnene videre før de ”får ro på lærdommen”, da det er
synd for dem, hvis ikke de kan følge med i timerne.
Løfte nr. 2
Påstand: LLR afgiver endnu et løfte: ”før vi dynger dem til i andre fag”
Belæg: For at komme videre i uddannelsessystemet skal eleven bestå læsetesten i 2. klasse
1.e - Statsministerens nytårstale
12. april 2010
4
Hjemmel: ”Da vi har en af verdens dyreste folkeskoler, skal børnene også kunne mere”
Rygdækning: LLR har inviteret alle skolens interessenter til et ”360 graders eftersyn af den danske
folkeskole”
LLR henvender sig i første løfte indirekte til forældreansvarligheden, hvor læseløftet skal sikre deres
fremtid.
En læsetest skal give eleverne ”ro på lærdommen”. Testen bliver fremlagt som ”ubureaukratisk” og
kommer ikke ind på, hvorvidt den skal ændre børnenes muligheder. Derfor er det kun pathos, der holder
argumentet sammen.
I andet løfte er de bærende elementer logos og ethos. Her i form af den økonomiske ansvarlighed og et
planlagt møde på Marienborg.
Her er det uklart, om LLR forestiller sig, at eleverne skal dumpe, eller hvor langt han f.eks. er villig til at gå,
hvis det kræver flere ressourcer for eleverne at nå målet.
Men først og fremmest svækker det LLR’s argumentation, at belægget i det andet løfte er hjemlen i
læseløftet, for det betyder, at lytteren ikke rigtig kan finde rundt i årsagssammenhængen. Man kan også
sige det sådan, at LLR underminerer sit eget projekt, fordi han svækker argumentationen i læseløftet.
Alt efter den enkeltes bekymring for sit barns niveau, kan man enten synes positivt eller negativt om
læsetesten. Dem der vil se det positive er dem, der har børn som er langt fremme i skolen rent fagligt mens
testen vil derimod falde i dårlig jord, hos de forældre, hvis børn er fagligt svage.
Skal jeg give LLR karakter for hans første nytårstale, må det blive et lille 7-tal ”for den jævnt til gode
præstation med en del mangler”. Han viser mod og overblik ved at tackle indvandrerspørgsmålet
anderledes end sin forgænger, men han mangler at give tilhørerne tillid til, at han også har styrken til at
gennemføre sin nytænkning.
LLR mangler at finde sig helt til rette i sin egen stil og skal balancere lidt bedre mellem den letforståelige
retorik og en lidt mere seriøs og tillidsvækkende statsministerfremtoning.
Bilagshenvisninger via links:
Talen live: www.youtube.com
Christian Cocks analyse: www.videnskab.dk/content/dk/samfund/sjusk_med_metaforer_i_nytarstale
Bøger:
Sprog og Tale – mundtlighed i Dansk af Jimmy Zander Hagen (kan findes på google books)