[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag
Side 1 af 4
Grundlovstale: Lars Løkke Rasmussen - 2010
Danmarks tidligere statsminister fra partiet Venstre, Lars Løkke Rasmussen, afholdte d. 6. juni
2010, en Grundlovstale ved Rødding Højskole i Sydjylland. Statsministeren understregede klart og
tydeligt ved sin tale, at Danmark står i en hård økonomisk krise, hvor betydningsfulde
prioriteringer er en nødvendig realitet for de danske statsborgere. Det er derfor en svær og
udfordrende samfundsmæssig situation som Danmark netop står i. Den økonomiske krise fra 2008
står stadig og truer for døren, og der skal derfor handles hurtigt og ansvarsfuldt. Hvis der ikke
handles nu, risikerer danskerne fatale konsekvenser som færre arbejdsplader og høje
rentestigninger. Dette vil ligeledes påvirke boligejerne såvel som de private virksomheder i en
negativ retning - hvilket kan være skadeligt for den ønskende vækst. Krisen berører altså hele
Danmark som én nation - den vedrører alle. Men samtidig understreger statsministeren, at han
har en acceptabel og lempelig plan der kan løse Danmarks økonomiske krise. Men der er en
forudsætning for denne løsning: ”Et samfund, hvor vi samarbejder og har tillid til og respekt for
hinanden”. (Side 3, linje 21).
Et af Lars Løkke Rasmussens overordnede temaer er at gøre op med denne krise og betale
regningen nu. ”Danmark er en åben økonomi, og hvis vi ikke betaler regningen nu, risikerer vi
højere renter og spekulation mod kronen” (..) ”Det må ikke ske”. (..) ”Derfor betaler vi nu regningen
én gang for alle og viser, at Danmark har styr på økonomien (Side 3, linje 10-12). Den daværende
statsminister udstråler en stærk etos- og autoritetseffekt i udsagnet, som samtidig er med til at
fremme forståelsen og sympatien hos tilhørerne, men også hele Danmark. Ligeledes frembringer
Lars Løkkes løsning på krisen, en vis ansvarsfuld politisk holdning hos danskerne. Det kan medvirke
til en betryggende og sikkerhedsmæssig faktor, der kan vække tillid blandt modtagerne - nemlig
det danske folk.
Tæt ved begyndelsen af Grundlovstalen perspektiverer statsministeren tilbage til Jerntæppets fald
i 1989, der senere medførte til Sovjetunionens sammenbrud. Det var dengang Vestens største
trussel, hvor demokratiet var i fare for den stigende kommunistiske udbredelse. Men Vesten og
demokratiet sejrede til sidst mod den sovjetiske stormagt, hvor flere sluttede sig til demokratiets
side. ”Godt nok påstod en klog mand dengang, at historien var slut. Nu var alt for det bedste i den
[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag
Side 2 af 4
bedste af alle verdener” (Side 1, linje 18-19). Lars Løkke benytter et kulturelt og samfundsmæssigt
historisk perspektiv, som er med til at fange modtagerne og skabe en forståelse for Danmarks
krise. Men samtidig tydeliggør Lars Løkke, at der konstant opstår nye trusler uden for Europas
grænser, både politiske og økonomiske. Danmark og danskerne skal og må være udrustede til
denne svære tid. ”Den krise, der har ramt Europa så hårdt, er nærmest gået ubemærket henover
de store nye vækstøkonomier i Asien” (Side 1, linje 13-14). Asiens store økonomier buldrer frem og
skaber en stor vækst og konkurrence. Danmark har svært ved at følge med i denne positive
udvikling og skabe en solid vækst. Men Danmarks statsminister har den løsning der skal til for at
vende denne negative tilbagegang. ”Vi har brug for globalt udsyn og national forandring. Vi har
brug for økonomisk ansvarlighed i såvel den offentlige økonomi som i virksomhederne. Vi har brug
for større virkelyst” (Side 3, linje 22-24). Statsministeren benytter en triade til at slå fast, at
Danmark et nødt til at trække i arbejdstøjet, hvis danskerne altså skal komme nogenlunde
helskinnet igennem krisen. Her begynder statsministeren at opbygge talens nodalpunkt, altså det
helt centrale begreb i talen. Det, at Danmark stadigvæk står midt i en stor økonomisk konflikt.
”Det er ingen hemmelighed, at Danmark har været ude i et stort økonomisk uvejr. Den
internationale krise har ramt os med fuld styrke” (Side 2, linje 16-17). Lars Løkke anvender en død
metafor til at oplyse og klargøre nodalpunktet for danskerne, som er statsministerens målgruppe.
Men trods krisen, stoler Lars Løkke på sin egen regerings politiske udspil og handlemåde. ”Jeg
priser mig lykkelig over, at vi valgte den ansvarlige kurs og lagde til side, da tiderne var gode”.
(Side 2, linje 23). Statsministeren ændrer rollen og betydningen i vi‘et, der før omhandlede
danskerne som et samlet folk. Men i dette citat, afspejler vi’et Venstres og regeringens ansvarlige
kurs. Statsministeren fastslår, at det er sit bagland og parti der har skabt Danmarks ansvarlige kurs.
Lars Løkke benytter altså samtidig Grundlovstalen til at fremme Venstres politiske budskaber og
hensigter.
Statsministerens nodalpunkt er altså at skabe et bedre Danmark på den anden side af krisen. Men
forudsætningen er, at danskerne skal i gang med arbejdet. Alle skal hjælpe til i denne tid. Samtidig
benytter Lars Løkke en ækvivalenskæde, andre begreber og ord som knytter sig til selve
nodalpunktet, igennem hele Grundlovstalen. Det gør sig gældende i begreberne som: økonomisk
selvdisciplin, sparsommelighed, prioritering, mådehold og flid. ”Løsningen på krisen er (..) nemlig
de gode klassiske borgerlige dyder. Mådehold, flid, sparsommelighed, respekt, ambition.” (Side 3,
[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag
Side 3 af 4
linje 19). Disse ord understøtter statsministerens nodalpunkt, som kan fremskønne en forstående
indsigt bland danskerne.
Lars Løkke Rasmussen opbygger samtidig en stærk fællesskabsfølelse hos danskerne. Han starter
med at opridse retoriske spørgsmål, som danskerne muligvis stiller sig selv og til dels frygter. ”Og
hvad så med de indre trusler? Hvad betyder det for vores vestlige, danske demokrati, at Danmark
ikke længere er helt så homogent et folk? Hvad betyder det for vores demokrati, at vi ikke
nødvendigvis deler nogle fælles normer, som er grundlaget for et velfungerende politisk system
med fælles tillidskultur?” (Side 2, linje 6-8). Men trods den indirekte frygt i disse spørgsmål,
benytter statsministeren et rigtigt fædrelandscitat skrevet af H. C. Andersen som en optimistisk
opmuntring: ”Et lille land og dog så vidt om jorden – end høres danskens sang og mejselslag”. (Side
2, linje 10). Lars Løkke går over 160 år tilbage i den danske historie og refererer til den daværende
tænkemåde. Han anvender en narrativstruktur fortælling i talen, som er med til at spille på
danskernes følelser. Han ønsker altså samme holdning og handlekraft i nutidens Danmark. Derfor
perspektiverer han til fortiden. ”Vi kan mere, end vi måske tror”. (Side 2, linje 12). Her skaber han
den egentlige fremtrædende fædrelandsfølelse, som er med til at samle danskerne i denne svære
tid. Citatet er stærkt præget af patosappellen, der er med til styrke denne følelse hos det danske
folk.
Han spiller altså på følelserne, hvilket også sætter tankerne i gang hos modtagerne. Det samme
gør han ligeledes ved slutningen af uddraget, hvor han igen skaber en forenet fællesfølelse blandt
danskerne: ”I Danmark er ingen født som ofre. Vi er født som danskere, med de privilegier og de
muligheder, det giver os. Vi har brug for alle – der vil”. (Side 4, linje 10-11). Men trods
fællesskabsfølelsen som statsministeren opbygger, nævner han samtidig at vi har brug for alle -
der vil! Det leder hen til en anden hensigt, som Lars Løkke ønsker at slå fast. De, der truer
danskerne og såvel demokratiet, vil blive modarbejdet med en hård straffende hånd. ”Og vi vil
sætte foden hårdt ned overfor dem, der gang på gang viser, at de ikke vil. Dem, der truer og
chikanerer deres medborgere, men undskylder sig med, at de selv er ofre for deres
indvandrerbaggrund”. (Side 4, linje 8-9). Her kan man muligvis påstå, at Statsministeren skaber et
antagonistisk forhold, altså en intensiv og uløselig konflikt mellem to parter. På den ene side står
de indvandrer der skader samfundet via kriminalitet, og på den anden side danskerne og
[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag
Side 4 af 4
samfundet. Nogen vil måske mene, at statsministeren fra Venstre til gode ser Dansk Folkepartis
grundholdninger til denne konflikt - da de på daværende tidspunkt fungerede som parlamentarisk
grundlag for en VK regering.
Lars Løkke Rasmussens tale er stærkt præget af den økonomiske krise fra 2008. Han vil med sin
regering skabe den ansvarlige plan, som skal få danskerne ud af dette ’uvejr’. Men det kommer til
at kunne mærkes, specielt på de danske borgere. De skal i arbejdstøjet og yde det, der skal til.
Samtidig påstår han selv, med VK regeringen bag ryggen, at han har en lempelig løsning som nok
skal få Danmark på rette kurs igen. Det er samtidig en politisk præget tale, hvor han ikke lægger
skjul på Venstres liberalistiske politik bl.a. med hensyn til skattelempelser. ”Det kræver, at vi
udskyder nogle af de gode og rare skattelettelser, vi havde i udsigt” (Side 2, linje 30).
Statsministeren formår at skabe en fangende og yderst følelsesmæssig tale, der samtidig skaber
dette specielle fædrelandssammenhold blandt danskerne. ”Vi kan mere, end vi måske tror”, (Side
2, linje 12), er et af Løkkes klare budskab til danskerne. Det er en tid, hvor samarbejdet og tilliden
til hinanden skal være drivkraften. Ellers kan det være svært, at komme ind på en sund og holdbar
kurs igen. ”Vi har selv muligheden for at bringe gælden ud af verden igen” (..) (Side 2, linje 26-27).
Lars Løkke understeger klart og tydeligt at det er folket, der har magten. Det er dem, der er med til
at bestemme Danmarks fremtid på den anden side af krisen.