08
Fall
V e j l e d e r : K i r s t e n K j æ r g a a r d F a g : s p a n s k A
V e j l e d e r : E l i s a b e t h K r ü g e r F a g : k u l t u r f o r s å t e l s e B
Studieretningsprojekt I Niels Brock Copenhagen Business College
December
09
Latinamerikansk immigration til USA
Latinamerikansk immigration til USA
2
Abstract
The study investigates the immigration from the South America into the United
States. Every year more than 800.000 thousands of persons immigrate into the U.S.
Why do so many people want to move from their homecountries and settle down in
the U.S.? In what extent are the immigrants actually integrated in the American
society? In the following pages a discription of the immigration pattern will be found.
There next a comprehensive analysis of how much the immigrants are integrated in
the U.S., which will be based on a short story about an immigration destiny and on an
extract from a novell, which is written by a novelist whom is an immigrant himself.
This paper also contains a perspective to Geert Hofstede and his 4 culture dimensions.
Conclusively there will be found a discussion of the advantages and disadvantages of
this immigration, seen from both South America’s and the U.S.’s side. The result has
shown that there are many reasons why a person wants to immigrate into The U.S.
The most common causes is better living conditions, more job opportunities and
generally a better life in a more safe country. My analysis, based on the two
immigration destinies showed that it is far from everyone who actually gets a better
life in the U.S. Most of them ends up with the lowest paid jobs as cleaning assistens
or in the agricultural industry etc. The advantages and disadvantages of the
immigration are different depending on who you ask in America. There are a lot of
rascism, but the immigrants have also made it clear that the U.S. cannot function
without the Latin Americans, which they showed by making a day where all
immigrants from South America skipped work for one day. It resulted that many
American companies had to close down.
Latinamerikansk immigration til USA
3
Indholdsfortegnelse
Abstract ......................................................................................................................... 2
Indledning ..................................................................................................................... 4
Immigration til USA .................................................................................................... 5
Push and Pull ............................................................................................................................. 6
Push ....................................................................................................................................... 6
Pull ........................................................................................................................................ 7
Sammenfatning .......................................................................................................................... 7
I hvor høj grad er latinamerikanerne integreret i USA? ......................................... 7
Immigranten på amerikansk jord ............................................................................................... 8
Micos en el Polo ........................................................................................................................ 8
Aber i nordpolen .................................................................................................................... 8
Hvorfor vil de flytte til USA? ................................................................................................. 9
Hvilket kendskab havde de i forvejen til USA?...................................................................... 9
Hvordan klarer de sig i USA? ............................................................................................. 10
Sprogkendskab ..................................................................................................................... 10
Cajas de cartón ........................................................................................................................ 10
Familien............................................................................................................................... 11
Arbejdet ............................................................................................................................... 11
Hvordan klarer familien sig i USA? .................................................................................... 12
Sammenfatning af de to tekster ............................................................................................... 12
Tema .................................................................................................................................... 12
Delkonklusion ...................................................................................................................... 13
Kulturanalyse af Latinamerika og USA .................................................................. 13
Minoritet .............................................................................................................................. 13
Geert Hofstede ..................................................................................................................... 13
Individualisme/kollektivisme ............................................................................................... 14
Maskulinitet/feminitet .......................................................................................................... 15
Magtdistance ....................................................................................................................... 15
Struktureringsbehov ............................................................................................................ 16
Fordele og ulemper ved den latinamerikanske immigration ................................. 17
María llena eres de Gracia ....................................................................................................... 17
Kriminalitet ......................................................................................................................... 18
Immigrationspolitik og økonomi .......................................................................................... 19
Sprog og kultur .................................................................................................................... 21
Konklusion .................................................................................................................. 22
Litteraturliste ............................................................................................................. 23
Bilag ............................................................................................................................. 25
Bilag 1 ..................................................................................................................................... 25
Bilag 2 ..................................................................................................................................... 25
Latinamerikansk immigration til USA
4
Bilag 3 ..................................................................................................................................... 25
Indledning
Fra alle steder i verden immigrerer man til USA. Fra Europa, Asien, Mellemøsten og
Sydamerika. Hvert år lukker USA dørene op for mere end 800.000 immigranter. Dette
er et meget højt tal, når man tænker på, at dette kun er de legale indvandrere. Særligt
sydamerikanere har den største tendens til at immigrere til USA og er lige nu den
største fremmede minoritet i landet. Men hvorfor? Hvilke faktorer er det der har
indflydelse på denne høje folkevandring fra de sydamerikanske lande? Hvad er
forventnigerne og bliver de indfriet, og i så fald, i hvor høj grad? Igennem denne
skriftlige opgave vil jeg forsøge at redegøre for immigrationsmønsteret mellem
Latinamerika og USA. Dernæst vil jeg analyse i hvor høj grad immigranterne er
integreret, da Sydamerika gennem de sidste årtier har haft stor indflydelse på sproget
og ungdomskulturen i USA. Det er dog ikke kun indenfor sproget at den
sydamerikanske befolkning har haft betydning. Specielt også inden for
arbejdssektoren. Jeg vil undersøge hvordan de arbejder og hvilke type jobs der er tale
om. Jeg vil efterfølgende forsøge at perspektivere til Geert Hofstedes
kulturdimensioner og dermed finde ud af hvordan og hvor de kulturelle forskelle
ligger. Det siges, at når immigranterne rejser ind over grænsen, så rejser de højst
sandsynligt med en forventning om hvordan det hele er i USA. De har set billeder, tv
udseendelser og måske hørt fra familiemedlemmer, at USA er fantastisk. Mange af
dem bliver dog sikkert skuffet og vil løbe ind i mange problemer, som f.eks. racisme
og sprogbarrierer. Jeg vil derfor med udgangspunkt i en film, slutte af med at
diskutere hvori fordelene og ulemperne ligger, hvis man kigger fra både
immigranternes og USA’s side, hvorefter jeg vil opsummere i en konklusion og
konkludere på mine resultater.
Latinamerikansk immigration til USA
5
Immigration til USA
Hvert år åbner USA op for ca. 800.000 legale indvandrere, dette tal er dog udover
langt højere, da den latinamerikanske illegale indvandring er steget eksplosivt (det
antages at ca. 5 millioner latinamerikanere lever illegalt i USA
1
). USAs sydlige stater
så som: Californien, Texas, Florida, og New Mexico, samt de store amerikanske byer:
Los Angeles, Chicago og New York, er især her, at den latinamerikanske befolkning
bosætter sig, både de legale og de illegale
2
. Den største del af alle immigranter i USA
kommer fra Latinamerika, og de udgør også den næststørste etniske gruppe i USA.
Den spansktalende befolkning i USA er på 41 millioner og udgør 12,5 % af USA's
befolkning, men som man mener vil være steget til 25 % i 2050. De udgør derudover
også den 5. største gruppe spansktalende i verden, kun overgået af Mexico, Spanien,
Argentina og Columbia. Mexicanere, Puerto Ricanere og cubanere er de nationaliteter
der klart udgør den højeste procentdel af immigranterne, hvoraf Mexico dog klart er i
spidsen: 66,9 % af immigranterne fra Latinamerika udgør mexicanere
3
.
Denne store indvandring fra Latinamerika har gjort USA til et land i forandring. Dette
mener man, at hovedsagligt skyldes at en meget stor andel af latinoerne er unge, 35 %
er under 18 år. Det har ført til en såkaldt ”latino-amerikaniseret”-ungdomskultur. Det
spanske har i USA sat sine tydelige præg på bl.a. den populære musik, dans,
madvaner og i film branchen
4
.
Sociale og kulturelle konflikter har været den negative indflydelse i USA fra
Latinamerika indvandringen. USA's tidligere Bush-regering ville udøve stramninger
på immigrationsområdet, ved bl.a. et forslag om, at man skulle lave en ”Berlin-mur”
mellem Mexicos og USA’s landegrænse, for at bremse den illegale trafik af
indvandrere fra Mexico. Et andet forslag var, at man skulle legalisere alle de
nuværende illegale indvandrere. Især dette sidste forslag førte til mange protester,
hvor det blev til ”opgør” mellem USA-amerikanerne og latinamerikanerne i USA.
Immigranterne ønsker at opretholde retten til at være i USA og reagerede i 2006 med
at lave en såkaldt: ”Un día sin Latinos” (En dag uden Latinoerne), som gik ud på at
alle latinamerikanerne i hele USA, nedlagde arbejdet for én dag, og deltagerne var
1
http://www.leksikon.org/art.php?n=3085
2
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 12
3
Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 7
4
Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 7
Latinamerikansk immigration til USA
6
alle ligefra film-stjernen Salma Hayek og ned til den fattigste landarbejder. Mange i
restaurationsbranchen og servicebrancen måtte denne dag lukke, pga. den manglende
arbejdskraft, og det blev herefter meget tydeligt, at USA ikke kan hænge sammen
uden de legale, såvel som illegale, latinoers arbejdskraft
5
.
Push and Pull
Årsagerne til, at mennesker vælger at immigrere er mange og meget individuelle. Ofte
er valget dog truffet på bagrund af, at man ønsker en økonomisk og livsstilmæssig
forbedring. I perioder kan det også være nødvendigt for nogen at immigrere væk, pga.
bl.a. en utryg situation i ens hjemland, forudsaget af krig, eller generelt politiske
årsager, som gør en nødt til at flygte. Disse to forskellige former for immigration kan
man, ifølge bogen Al Otro Lado, kalde Push og Pull-faktorer. Push faktorer er
faktorer, der får folk til at flygte pga. hjemlandssituationen og Pull faktorer, er
faktorer der gør at vedkommende selv ønsker at rejse
6
.
Push
Push som kommer fra det engelske ord Push, betyder på dansk: at skubbe. Med dette
menes, at følgende grunde kan være årsagerne til at folk immigrerer til USA (de
bliver skubbet til USA)
7
:
Befolkningsvækst
Lav levestandard, fx arbejdsløshed og fattigdom.
Mangel på landsbrugsjord.
Politisk forfølgelse og krig.
Religiøs undertrykkelse
Naturkatastrofer.
5
Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 7
6
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 8
7
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 8
Latinamerikansk immigration til USA
7
Pull
Pull kommer også fra det engelske ord Pull, som på dansk betyder: at trække. Med
dette menes der, at disse følgende årsager, kommer af at folk selv ønsker og vælger at
rejse (de trækker selv mod USA)
8
:
Mangel på arbejdskraft i USA.
Mulighed for at få jord til disposition.
Gode økonomiske muligheder.
Politisk frihed.
Familierelationer, fx ægteskab.
Positiv information om forholdene i det nye land.
Gode muligheder for at rejse dertil.
Sammenfatning
Det er begrænset hvor mange der kan få tilladelse til at immigrere til USA, og derfor
tager mange chancen og rejser illegalt over grænsen. Det er dyrt at rejse illegalt over
grænsen. Mange sætter livet på spil, men for at forbedre deres levestandard, er der
mange der tager chancen og immigrerer illegalt alligevel.
Årsagerne til den store immigration fra latinamerikanske lande, er ønsket om at
forbedre levestandarden. I mange latinamerikanske lande har man levet under
diktatur, blandt andet i Argentina, Chile og Cuba. Den colombianske befolkning lever
under borgerkrigslignende tilstande og i mange lande er der store problemer med
fattigdom. I blandt andet Mexico lever 50 % af befolkningen under FN’s
fattigdomsgrænse
9
.
I hvor høj grad er latinamerikanerne integreret i USA?
Lidt under halvdelen af alle latinoer har samlet sig i bestemte bydele i USA, hvor de
vokser hurtigere i antal end de steder hvor latinoerne er mere spredt. Integrationen
mht. Latinamerika halter i dag stadig en del. Disse ghettomiljøer har resulteret i at
latinoerne generelt har lav eller inden uddannelse, dårligt betalte jobs til følge og
kriminalitet og ungdomsbander er fulgt med
10
. Statestikkerne viser, at
8
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 8
9
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 9
10
Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 8.
Latinamerikansk immigration til USA
8
sammensætningen af immigranterne dog har forandret sig markant. De
latinamerikanske indvandrere er kommet bedre med i systemet, og hvor flertallet
førhen havde ingen uddannelse eller kun få års skolegang, har størstedelen nu min.
folkeskolens afgangseksamen. Dette ændrer dog ikke på, at det stadig er dem der
ender op med de lavtlønnede job. De fleste latinoer har job som hushjælp, skopudser,
tjener, gadefejer osv. Det er de job amerikanerne helst ville være fri for selv at have
11
.
Immigranten på amerikansk jord
Den latinamerikanske immigration præger ikke blot med deres fysiske
tilstedeværelse, de er også gået hen og blevet en vigtig økonomisk og politisk faktor,
da de er blevet integreret i det politiske system og i USA’s økonomi. De amerikanske
landmænd er blevet afhængige af indvandrerne, hvoraf halvdelen menes at være på
falske papirer. Selvom USA’s økonomi ville bryde sammen uden latinamerikanerne,
er den opringelige amerikanske befolkning ikke begejstret for den store indvandring.
Der er mange diskriminationer og meget racisme overfor latinoer, men som latinoerne
ikke har andet valg end at finde sig i. En anden grund til at amerikanerne ikke er glade
for dem, er at de betyder betydelig større udgifter, pga. latinoernes lægebehandlinger,
skolegang m.m
12
.
Micos en el Polo
Micos en el Polo er en novelle skrevet af Jorge Franco Ramos. Den handler om to
chilenske unge, Marlon og Reina, som er kommet til New York. Det har altid været
deres drøm at komme til USA, pga. de mange pull faktorer, og alle de goder og
forbedringer der findes. Men, ligesom hos så mange andre immigranter, bliver de
skuffet når de kommer dertil, og det faktum at hverken Marlon eller Reina, og
generelt indvandrerne, ikke kan snakke engelsk, giver dem store problemer.
Aber i nordpolen
Aber i nordpolen, som på dansk er tekstens titel, passer på mange måder til latinornes
tilstedeværen i USA. ”Aber hører ikke til i nordpolen”, de kan ikke lide kulden og de
ved ikke hvordan de skal klare sig. Det er på mange måder en metafor for, at livet
nogen gange bliver endnu sværere for indvandrerne, når de kommer til USA, pga. alle
de barrierer de møder, bl.a. på grund af det engelske sprog, den nye kultur og ikke
11
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 9
12
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 9
Latinamerikansk immigration til USA
9
mindst mødet med en helt ny livsstl. Reina og Marlon kan i denne novelle heller ikke
”finde ud af at være” i USA. Den lejlighed de bor i nu, er værre end den de forlod og
de har ikke flere penge. Men deres største problem er dog stadig at de ikke kan snakke
engelsk, hvilket går hen og bliver en uoverskuelig konsekvens for deres videre
skæbne. Marlon og Reina ender op med at miste hinanden og må derfor klare sig
alene hver for sig.
Micos en el Polo er bare en af mange metaforer i novellen. De mange metaforer i
novellen giver et bedre indblik af situationen. Blandt andre metaforer hører man:
”Nos gritamos el cansancio y el silencio que habíamos guardado desde que le
dijimos sí al disparate de venir a buscar futuro a Nueva York”
13
. De er her meget
ulykkelige og det er gået op for dem, at USA ikke er paradiset, som de ellers havde
forventet. Senere beskriver en metafor igen deres sindstilstand, hvor de beskriver
USA som en stor forvirrende labyrint, og hvor de ingen rettigheder eller muligheder
har: “Pero como mi rabia también contaba, salí sin sospechar que esa noche me
extraviaría en el más grande y enredado de los laberintos (…)”
14
.
Dette faktum at
indvandrerne rent faktisk bliver skuffet og vil hjem igen, er en skæbne som mange af
dem føler efter ankomsten. Micos en el Polo er en meget realistisk novelle, som giver
indblik i hvordan det kan gå immigranter.
Hvorfor vil de flytte til USA?
Reina og Marlon ønsker at rejse til New York, for at, ligesom som så mange andre,
forandre deres levevej. Det er klart en pull faktor, at de får tilsendt billeder af USA fra
Reinas kusine, som giver dem forestillinger og lysten til at rejse til ”det bedre”. Det er
billeder af en stor lejlighed, dyre biler og andre overvælende ting. Deres eneste ønske
er blot at få et bedre liv, med muligheder og en fremtid og de tror ar tingene er
således: ”También habló de las oportunidades, de los dólares, de ganar bien, de
vivir mejor, de salir de este pobre pantano. –Aquí no hemos hecho, ni estamos
haciendo ni vamos a hacer nada –enfatizó”
15
Hvilket kendskab havde de i forvejen til USA?
Reina og Marlons kendskab til New York er meget begrænset. De ved stortset kun det
de har fra de billeder, som Reinas kusine, Gloria, har tilsendt dem. Netop dette er nok
13
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50
14
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50
15
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50
Latinamerikansk immigration til USA
10
til at de laver urealistiske fordomme og som giver de håb, som kun få immigranter får
indfriet. Ud fra ovenstående billeder, får de en forestilling som de udtrykker således:
”Me contabe de una cocina muy limpia, llena de electrodomésticos y de un baño
blanco con bañera blanca y grande donde nos meteríamos todas las noches a hacer
el amor.”
16
Hvordan klarer de sig i USA?
Deres forudsætninger for at kunne klare sig godt i USA, er allerede fra starten meget
dårlige. De har ikke særlig mange penge og ingen af dem snakker engelsk. Deres
forventninger var for høje og de sidder nu fast i et fremmed land, i en lejlighed som er
værre end den de forlod: ”Ese cuartucho donde estábamos era peor que nuestras
casas (…)”
17
. Deres mange frustationer fører til et stort skænderi mellem Reina og
Marlon, hvor de råber og bebrejder hinanden for at være kommet til New York: ”La
idea fue tuya!”
18
, råber Reina til Marlon. Skænderiet ender med, at Marlon går
rasende ud af døren og Reina råber efter ham: ”No Salgas, Marlon – Gritó!”
19
. De er
nu alene her hver for sig og har ikke nogen mulighed for at få hjælp.
Sprogkendskab
Sprogbarriere er en af de ting der gør det næsten umuligt, som syamerikaner, at begå
sig i USA. Marlon og Reina er også et godt eksempel på dette. Der er en episode i
novellen, hvor Reina forgæves prøver at foretage et opkald til Gloria, for deres
absolutte sidste mønter, men bliver i stedet ved med at få en engelsk stemme i røret,
som viser sig at være blot en telefonsvarer: ”Ahí nos gastamos las últimas monedas.
Contestaron en inglés y Reina soló dijo: Gloria, Gloria, please, pero al otro lado le
soltaron una retahíla que la llenó de pavor”
20
. Der går lang tid før de finder ud af at
de snakker ind i en telefonsvarer. Det eneste ord Marlon kender er ordet queen,
hvilket kun er fordi at navnet Reina betyder dronning på spansk.
Cajas de cartón
Cajas de Cartón er en roman, skrevet af mexicaneren Francisco Jiménez. Han kom til
USA med sine forældre fra Mexico i 1947. I romanen følger man den 9-årige dreng
Panchito og hans familie. Romanen er bygget på erindringer fra Jiménez’ eget liv,
16
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50
17
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 52
18
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 53
19
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 53
20
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 53
Latinamerikansk immigration til USA
11
som immigrant i USA. De må flytte fra sted til sted, for overhovedet at kunne få et job
i høsten. Titlen: Cajas de Cartón, betyder flyttekasser og beskriver de generelle
levevilkår, for en illegal latinamerikansk immigrant. Ligesom familien i denne roman,
lever de stort set i flyttekasser, fordi de er tvunget til at flytte rundt pga. job- og
pengemangel.
Jeg har et uddrag fra romanen, som er fra de to første kapitler, hvilket danner
baggrund for min analyse.
Familien
Panchito kommer fra en stor amerikansk familie. Han har sine forældre, en storebror
og nogle mindre søskende. De er meget fattige og er derfor nødt til at rejse fra sted til
sted. I disse første kapitler, følger man familien på en gård, hvor de høster
vindrueklaser.
Lige fra starten får man indtrykket af at de er en familie med meget få penge. De
køber en ”Charcachito” som er en skrotbil. Da de kommer til USA, ankommer de til
en gård, for at høre om der er jobmulighed på denne. Dét har gårdejeren i marken,
hvor de skal høste vindruer. Gårdejeren stiller hans garage til rådighed, som er meget
gammel og nedslidt; ”El garaje estaba gastado por los años. Roídad por comejenes,
las paredes apenas sostenían el techo agujereado. No tenía ventanas y el piso de
tierra suelta ensabanaba todo de polvo”
21
, hvor familien må affinde sig med at bo,
mens de arbejder for gårdejeren. Hvilket er en hård konsekvens for mange af
indvandrerne.
Arbejdet
Panchito og hans familie er så fattige, at de bliver nødt til at prioritere arbejde før
uddannelse. Dette betyder at Panchito og hans bror Roberto må hjælpe til i
vindruemarken. Det er meget fysisk hårdt arbejde for en kun 9-årig dreng, som
egentlig hellere ville og burde være i skole. Det netop hårde fysiske arbejde, resulterer
i en episode en hvor Panchito og hans far og bror er i marken. Det er en dag hvor
Panchito, nær besvimer af hedeslag; ”Me caí de rodillas y la jarra se me deslizó de
21
Francisco Jiménez i Somos Latinos in the U.S., Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime
2007, s. 28
Latinamerikansk immigration til USA
12
las manos”
22
. Først sent på denne aften beslutter de sig for at tage hjem fra marken.
Det har ikke kun taget hårdt på sønnerne, men også på deres far. Da han skal tælle
dagens penge, bliver han skuffet over beløbet, da han havde troet at de ville få mere,
hvilket får ham til at bryde sammen af frustation: ”Sus tristet ojos sumidos estaban
humedecidos”
23
. Næste morgen hører man også om, hvilke konsekvenser det har for
en ung dreng som Panchito, at arbejde så hårdt, da han har ondt i hele kroppen og han
føler sig knust.
Hvordan klarer familien sig i USA?
Familien klarer sig som så mange andre immigrant familier i USA. Romanen tegner
et realistisk billede af skæbnen hos de fleste immigranter. De har begrænset af
muligheder og må prioritere arbejde før uddannelse, som også er Panchitos tilfælde.
Det resulterer i at immigranterne befinder sig i en ond cirkel, fordi ingen af dem får
nogen uddannelse, hvilket går videre i generationerne. Familien har få penge og intet
kendskab til engelsk. De varetager de arbejde som amerikanerne ikke selv gider at
lave, som i deres tilfælde er at høste i en mark. Da man ikke kan høste hele året rundt,
resulterer det i, at familien må flytte rundt fra sted til sted, for at finde arbejde for
overlevelse.
Sammenfatning af de to tekster
Tema
Fælles for disse to tekster er at temaet er: At falde til. I begge historier står personerne
overfor store udfordringer mht. at få et liv til at hænge sammen i det fremmede land.
Reina og Marlon fra Micos en el Polo skal falde til i New York og forsøge at indfrie
de forventninger de havde til USA, hvilket ikke lykkes (indtil videre, novellen slutter
åbent). Man ved ikke om de får arbejde eller om de overhovedet finder hinanden igen.
Man må dog gå ud fra at deres skæbne ender som hos de mange andre, nemlig med
dårligt betalte job. Panchitos familie skal falde på plads op til flere forskellige steder,
fordi de lever i en ”flyttekasse”, pga. afhængigheden af arbejde og penge. Panchito
har dog den fordel, frem for Reina og Marlon, at han kan snakke bedre engelsk,
hvilket forudsætter bedre muligheder for fremtiden.
22
Francisco Jiménez i Somos Latinos in the U.S., Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime
2007, s. 28
23
Francisco Jiménez i Somos Latinos in the U.S., Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime
2007, s. 28
Latinamerikansk immigration til USA
13
Delkonklusion
På baggrund af mine to analyser, er jeg nået frem til, at disse to eksempler på skæbner
som immigrant, tegner et realistisk mønster af hvordan livet for en immigrant ser ud.
Disse to historier er dog fiktive i den forstand, at de er opdigtet med personer, navne
osv. Francisco Jiménez’ roman er dog den man kan antage som den mest troværdige,
da romanen er skrevet ud fra hans egen opvækst som immigrant i USA.
Sprogbarrierer viser sig i begge historier som at være et af de største problemer for
latinoerne. De er magtesløse uden kommunikation med de engelsksprogede og har
ikke mulighed for at søge hjælp. Der er stor kulturel forskel, selvom de egentlig
geografisk ikke er så langt fra hinanden, samtidig med at de har en del samarbejde og
på mange måder er afhængige af hinanden, hvilket jeg senere vil komme ind på i min
kulturanalyse.
Kulturanalyse af Latinamerika og USA
Som nævnt ovenfor er der meget stor kulturforskel på USA og Latinamerika.
Geografisk er de ikke langt placeret fra hinanden og på mange måder er de afhængige
af hinanden og inspirationskilder for hinanden, begge veje.
Minoritet
Man kan roligt sige, at latinamerikanerne er en minoritet i USA. Trods det store antal
af latinamerikanere i USA, så er de stadig en ”undertrykt” gruppe. Undertrykkelsen af
minoriteter som latinoere har sit grundlag i, at de er en etnisk gruppe der af forskellige
historiske årsager har fået en underordnet plads i systemerne i USA. Hvad angår både
det økonomiske system, social ligestilling m.m. Minoritetskendetegnene er
fællesskabet med sprog, religion, historisk eller anden art. De latinamerikanske
immigranter i USA er også en minoritet hvor man ser at arbejdsløsheden er større,
indtægterne er lavere, sundheds- og socialvæsenet er dårligere udbygget end i USA
som helhed
24
.
Geert Hofstede
Jeg har valgt at inddrage Geert Hofstedes 4 kulturdimensioner. Jeg tager udgangpunkt
i Mexico og Argentina, som skal repræsentere Latinamerika, da der ikke er foretaget
analyse af Latinamerika som enhed. Der er dog dermed alligevel mulighed for at se en
24
http://www.leksikon.org/art.php?n=1746
Latinamerikansk immigration til USA
14
overordnet holdning fra Latinamerika, i og med at Argentina og Mexico ligger i hver
sin ende af kontinentet. Enkelte sammenligninger med Danmark, vil også være
inddraget.
Individualisme/kollektivisme
Ud fra Geert Hofstedes beregninger ligger Latinamerika meget langt fra USA, hvad
angår individualisme og kollektivisme. USA scorer over dobbelt så meget i Hofstedes
sammenligningsdiagram
25
og anses som et af verdens mest indivialistiske lande
26
.
Latinamerika er derimod et meget kollektivistisk samfund. Det skyldes at
Latinamerika stadig bærer præg af ekstrem fattigdom og som det også ses i Sydafrika,
er den fattige befolkning bedre til at hjælpe hinanden og passe på f.eks. deres ældre,
fordi de ikke kender til dét at kunne få hjælp fra en stat, samtidig også fordi at i en
kollektivistisk samfund har den tankegang, at hvis et familiemedlem har brug for
hjælp, så kommer dette før individet og skolearbejdet
27
. Børnene bliver opdraget i at
tænke i ”vi”-form og overtrædelser kan føre til skamfølelse og det er ikke kun
individet der taber ansigt, det er også gruppen omkring sig
28
.
USA er derimod på mange punkter ens med Danmark. Amerikanerne ser sig selv som
indivalister fordi der i USA er tale om de individuelle rettigheder, den enkeltes
initiativ, den enkeltes ansvar og den enkeltes muligheder samt at være “sin egen
lykkes smed”. Individet kommer i høj grad før familie i USA
29
30
31
. Man kan derfor
også sige at de indvandrere der kommer til USA, dermed afspejler sig lidt i de
moralske kendetegn for virkelige individualister. De immigranter der kommer af lyst,
er atypiske for den traditionelle tankegang i Latinamerika. Immigranterne tænker
individualistisk om, at de må selv tage initiativ til at gøre det, der er nødvendigt for at
nå sine mål. De indser, at intet i livet bliver givet som et løfte og at de for at realisere
deres mål bliver nødt til at tage chancer i et nyt land
32
. Børn bliver i USA opdraget i
en “jeg”-form. Overtrædelser af dette, fører kun til tab af ens selvrespekt, og har
derfor ikke noget med omkredsen at gøre. Politisk og ideologisk set kendetegner USA
25
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare
26
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 26
27
http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/03.htm
28
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 24
29
http://www.coin.dk/default.asp?aid=728
30
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare
31
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=59#compare
32
http://www.coin.dk/default.asp?aid=728
Latinamerikansk immigration til USA
15
sig individualismen ved, at en enhver har ret til et privatliv. Der er højt BNP pr.
indbygger, der er pressefrihed og politisk magt styres af vælgerne (borgerne).
Latinamerika har derimod mange steder lavt BNP pr. indbygger. Staten har her den
dominerende rolle i det økonomiske system, samtidig med at pressen styres af
staten
33
.
Maskulinitet/feminitet
USA og Latinamerika ligger til gengæld meget ens, hvad angår maskulinitet og
feminitet. Begge samfund er mest maskuline. Selvom at USA har et velfærdssystem,
så er det kun hvis man penge at man kan få den nødvendige hjælp. USA er igen
”overladt til dem selv”. Det der gør at Latnamerika på dette område tilgengæld er
meget ens med USA, er at de latinamerikanske lande er så fattige, at de slet ikke har
de nødvendige velfærdssystemer. Sammenligning med Danmark, ligger vi meget
langt fra både USA og Latinamerika, da vi er et feministisk samfund, pga. vores, godt
nok iduvialistiske samfund, har staten der kan hjælpe os uandet hvad, samtidig med at
vi har nogenlunde fordeling mellem rige og fattige, hvilket netop er meget uligt
fordelt i både USA og Latinamerika
34
35
. Brasilien er f.eks. det land med størst
ulighed mellem rig og fattig
36
. Kendetegnene ved et maskulint samfund som
Latinamerika og USA, er at mændene forventes at være den selvhævdende, ambitiøse
og de hårde, hvor kvinder forventes at være de følsomme og være dem der tager sig af
de medmenneskelige forhold. Piger er dem der ”må” græde, drengene slår hvis de
bliver slået og piger slås generelt slet ikke. Dette henfører til, at konflikter løses med
kamp i stedet for kompromis og forhandlinger, som vi gør i Danmark. Latinamerika
er stadig mange steder styret af militærdiktaturer, hvor der er borgerkrigslignende
tilstande og USA bruger også en stor del af deres budget og kræfter på at drage i
krig
37
.
Magtdistance
Magtdistancen i en kultur udtrykkes i hvilken grad et samfunds medlemmer
accepterer magtplaceringen i f.eks. skoler, samfund, virksomheder og familie. Til
forskel fra maskulismen og kollektivismen så er der stor forskel på magtdistancen,
33
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 24
34
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare
35
http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=59#compare
36
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=30118&TS_ID=2&S_ID=58&C_ID=220
37
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 33
Latinamerikansk immigration til USA
16
afhængig af hvor i Latinamerika man er. I argentina ses en placering midt imellem at
have høj eller lav magtdistance. Rejser man derimod til Mexico har de en dobbelt så
høj placering og endda en meget høj magtdistance. Usa ligger faktisk på næsten det
samme som Argentina, så selvom at Mexico ligger helt oppe af USA, så er der her
meget stor forskel på hierakiets rangordning. I Mexico der forventes det og ønsker der
at der er en væsentlig stor forskel på magtfordelingen. Børnene behandler deres
forældre med stor respekt og lærerne er kun dem der gør dig klog, eleverne har derfor
ikke medindflydelse på undervisningen. Der er også meget store lønforskelle fra
”toppen til bunden” og de underordnede forventer at få at vide hvad de skal gøre
38
.
Som nævnt ovenfor, ligger USA og Argentina mærkeligt nok næsten helt på samme
placering hvad angår magtdistancen. De her hverken høj eller lav magtdistance, men
ligger derimod i midten af skalaen. Børn behandler ikke forældrene med den største
respekt, men behandler dem heller ikke om jævnbyrdige. Det samme, hvad angår
skolegang, læren respekteres, men slet ikke i så høj grad for f.eks. i Mexico. Der er
lønforskelle, men kan vareiere meget alt efter hvad man laver. Privilegier og
statussymboler kan forventes og være udbredte, netop pga. af den høje fattigdomsrate
i begge lande, men den kan også være noget der ikke har den største betydning
39
.
Struktureringsbehov
Struktureringsbehovet i en kultur angiver om i hvor høj grad landet vil minimere den
usikkerhed, der er forbundet med at eksistere som menneske, og de ønsker at udskrive
så mange formellem som uformelle regler og procedurer som muligt. En kultur som
denne, har ifølge Geert Hofstede et højt struktureringsbehov
40
.
Generelt i hele Latinamerika har de meget højt struktureringsbehov
41
. De er
modstandere af fornyelse af idéer og adfærd, hvilket også hænger sammen med at de
er med truende med deres religion. Alt der er fremmed og anderledes er ”farligt”
42
.
Politisk og ideologisk gælder, at hvis regler ikke bliver overholdt er man synder og
bør angre, og igen spiller religion en stor rolle. De har nemlig deres fundamentalisme
i religion, politik og intolerance. Borgerprostester undertrykkes og borgerne er
38
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 19
39
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 19
40
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 28
41
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 31
42
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 30
Latinamerikansk immigration til USA
17
negative overfor de offentlige institutioner, hvilket også bekræfter teorien i mit
kollektivisme afsnit, nemlig at staten generelt styrer systemerne samt hvad pressen må
skrive
43
.
USA ligger meget langt fra Latinamerika hvad angår struktureringsbehov. Det er
egentlig ikke fordi at USA, har et meget lavt struktureringsbehov, de ligger derimod i
midten, men er langt fra Sydamerika, fordi deres er ekstremt højt
44
. Når religion
spiller en rolle i struktureringsbehov, så er det svært at placere som et højt eller lavt
struktureringsbehov, fordi USA er så multikulturelt. De har rigtig mange truende,
som, lige Latinamerika, også har deres fundamentalisme i religion, politik og
ideologi. Der er på den anden side også mange ikke-truende, som derimod tillader
bl.a. borgerprotester mod staten og som tillader folk at være truende, ved at mene, at
det er en menneskerettighed at man ikke må forfølges pga. din tro. De ikke-truende
hælder også til relativisme og erfaringsfilosofi, inden for videnskaben og filosofien.
Fordele og ulemper ved den latinamerikanske immigration
María llena eres de Gracia
Filmen María llena eres de Gracia (engelsk titel: Maria full of Grace) er baseret på
virkelighedens Las Mulas, som er en betegnelse for personer der smugler narko fra
Sydmarika til USA, ved hjælp af at sluge narkotikaen og rejse til USA, for at tjene
penge. María Álvarez er hovedpersonen og er en 17 årig pige fra Columbia. Hun
arbejder på en blomsterplantage, og skal som så mange andre sydamerikanere, kun
arbejde for at give familien pengene. Hun bliver uvenner med chefen, hvilket
resulterer i at hun går sin vej. María er en dag på vej til en by for at skaffe et job. En
gammel bekendt, Franklin, stoppper hende og tilbyder hende lift. De snakker job og
Franklin introducerer idéen om at hun bliver en mula: (..) si vos estás buscando
trabajo, yo pronto te puedo ayudar a conseguir un camellito (..) Un trabajo de
mula. A mí me parece que es un trabajo becano porque usted va, lleva lo que tiene
que llevar, lo entrega, le dan sus billetes y ya, todo sano (..)”
45
43
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 29
44
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 31
45
Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de mula. (vedlagt som bilag 1)
Latinamerikansk immigration til USA
18
Denne tale om arbejdet er den de mange unge piger hopper på. De tror dem, når
mændene fortæller at det er fedt, hurtige penge og så er det ”ganske enkelt oversået”.
María i filmen er dog stædig og svarer: ”Bueno ¿Y esas personas que salen en los
noticieros que los cogieron por allá y los llevaron presos? ¿Qué?”
46
Dertil lyver
Franklin endnu engang og fortæller en løgn om at: ”Es que lo que quieren es ser
famosos y entonces claro se dejan coger, aparecen en televisión, los ven en las
casas y ya son famosos”
47
. María og mange andre piger er naive og María er nu så
interesseret, at hun bare venter på at møde Franklins ”ven”.
Kriminalitet
Stigende kriminalitet er også ulempe ved immigrationen til USA. USA bliver hvert år
udsat for et ukendt stort antal narkosmuglerier. Hvilket ifølge USA selv, bliver
opfattet som en national sikkerhedstrussel mod dem som land
48
. Størstedelen anses
for aldrig at blive opdaget. Grunden til at mange af smuglerne ikke bliver opdaget er
pga. de såkaldte las mulas. Bagmændende bag narkosmuglingen hyrer unge kvinder,
som kun 17 årige María er et eksempel på i filmen, og får dem til at blive smuglerne. I
Marías tilfælde er bagmanden Javier, som lover god betaling hvis hun vil smule for
ham. De unge piger vækker ikke så stor en mistanke i tolden, som sydamerikanske
mænd ville gøre.
Under Marías ”jobsamtale” med bagmanden Javier, bliver hun udspurgt om en række
spørgsmål, for at vurdere hendes muligheder, og som tidligere nævnt bliver disse
piger lovet mange ting. De får muligheden for at komme til USA, de får penge og alt
dette vil ”løse” deres problemer, samtidig med at Javier faktisk bilder María ind at det
er filmruller hun skal smugle, og som vil blive fremkaldt i New York. Javier snakker
videre og fortæller María om proceduren og pengene: ”Bueno siendo así te vamos a
dar unos rollos de fotografía. Te mandamos a Nueva York. (..) Allá después de que
pases la aduana hay una gente muestra que te estará esperando. Te van a llevar a
un lugar seguro. Revelamos los rollos y en 5 ó 10 días estás de nuevo aquí con tu
platita para resolver todos los problemas que tienes(..) Bueno nosotros
generalmente pagamos cien dolares por rollo (..)”
49
Her er eksemplet på hvordan
46
Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de mula. (vedlagt som bilag 1)
47
Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de mula. (vedlagt som bilag 1)
48
Den amerikanske skilsmisse: http://www.information.dk/134552
49
Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de Mula (2). (vedlagt som bilag 2)
Latinamerikansk immigration til USA
19
bagmændene manipulerer med pigerne, hvor Javier lover María lykke og penge, hvis
hun gennefører det, og kort tid efter forsikrer Javier hende også om, at hun ikke vil
blive taget i tolden.
Immigrationspolitik og økonomi
Immigrationspolitik og økonomi er nogle af de konflikter under optrapning, specielt
er de fælles immigrationsaftaler
50
. De mange latinoere bosat i USA, sender hvert år
sender enorme beløb til familier i deres hjemlande, hvilket for Mexico er en stor
fordel, da denne pengestrøm fra USA, udgør Mexicos største indtægt
51
. USA ser dog
ikke dette som noget positivt og har over de seneste år skærpet forholdene for
indvandring og for illegale immigranter bosat i USA, ligesom at USA vil opføre en
mur, der skiller USA fra Mellem- og Sydamerika. Reaktionen på dette fra den
latinamerikansk side er dog, at den nordamerikanske økonomi burde være mere åben
overfor nødvendig indvandring, netop som tidligerenævnte “Un día sin latinos”, viste,
at USA ikke ville hænge sammen uden hjælp fra Sydamerika. USA’s befolkning er
splittet omkring, om det egentlig er godt eller dårligt at have disse immigranter for
Latinamerika. Dem der finder det en ulempe for USA, fokuserer ofte på forskellen
mellem betalt skat og offentlige ydelser modtaget, pga. at mange af indvandrerne ikke
yder som de får af staten, samtidig med at det har en løn-sænkende effekt på
lavtuddannede indfødte amerikanere, som står uden job, pga. at latinoerne kan gøre
det samme arbejde endnu billigere. På den anden sige er der også mange der lader
indvandringen komme til fordel, hvis man tænker i positive økonomiske effekter,
samt sætter fokus på den tilføjede produktivitet og de lavere omkostninger for
forbrugerne for visse varer og serviceydelser
52
.
Selvom spørgeundersøgelser blandt den amerikanske befolkning omkring
immigration siden 1930’erne og stadig gør, viser at USA generelt er imod
immigration, har tiderne stadig ændret sig en del
53
. Ifølge James Smith, en
amerikansk økonom og hovedforfatter på New Americans: Economic, Demographic,
and Fiscal Effects of Immigration, så skal USA kun se dette som en fordel. Han giver
ret i, at immigranterne kan konkurrere hårdt med de lavtuddannede amerikanere,
50
Den amerikanske skilsmisse: http://www.information.dk/134552
51
Mexico y EEUU: la identidad transnacional, El Mundo, 5.10.2005
52
http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/14_latinosvblacks12m.html
53
http://www.cato.org/pubs/policy_report/pr-imopi.html
Latinamerikansk immigration til USA
20
hvilket skader USA, men han tilføjer at mange af de type arbejde som latinos får, er
nogle de er specialiseret i fra deres hjemland, som slet ikke kan varetages af
amerikanerne og dermed være ikke-eksisternede uden latinos
54
.
Som nævnt tidligere i min opgave, så er faktummet penge af væsentlig betydning og
en afgørende pull-faktor. Både for Reina og Marlon i Micos en el Polo og for
Panchitos familie i Cajas de Cartón, samt Marías desperate forsøg på at lave hurtige
penge i filmen, begynder der at tegne sig et billed af hvordan immigranternes liv går
op i en stor kamp for penge overlevelse. María bliver lovet en stor sum penge, men
ender med kun at få halvdelen, pga. et flugtforsøg som hun laver med en anden mula.
María finder ud af at hun er gravid og opsøger hendes afdøde venindes søster i New
York. María er fremmed, men søsteren stoler på at María er veninde til hendes søster,
som hun på dette tidspunkt ikke ved er død af hendes smugleri, fordi kokainen gik i
stykker i hendes mave. María må fortælle hende sandheden, om hvorfor hun virkelig
er I USA og at hun slet ikke søger arbejde, men derimod bare venter på at hun skal
tilbage til Columbia. Søsteren fortæller om fordelen ved a blive I USA, og ulempen
ved at tage hjem: “(..) Yo me sentía igual al llegar por primera vez. Recuerdo cómo
en un cumpleaños de mi abuelita llamé a mí casa. Podía escuchar a toda mi familia
al fondo gritando, riéndose, la música sonando (..) y yo lo único que les quería
decir era lo mucho que los extrañaba a todos. (..) Recuerdo cuando recibí mi primer
cheque. Dios nunca olvidaré..ir a esa oficina a enviar plata a mi casa por primera
vez (..) la verdadera razón por la que yo me quedo acá es mi hijo porque el tendrá
muchas más oportunidades. (..) Me duele mucho pero es la verdad”
55
Hun fortæller
her at uanset savnet til Columbia, så ved hun at hun må blive I USA, for at hendes søn
kan få en ordentlig opvækst. Søsteren fortæller også om at hun sender penge til
familien derhjemme, hvilket er en meget vigtig indtægt for hvert enkelt lands
økonomi i Sydamerika, heraf specielt i Mexico.
Denne samtale får iøvrigt María til at tænke, og hun tænker på samme måde som
søsteren mht. hendes kommende barn. Hun savner familien, men måske kunne hendes
drøm gå I opfyldelse her. Dette er tankegangen mange immigranter har, og det
54
http://www8.nationalacademies.org/onpinews/newsitem.aspx?RecordID=5779
55
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Usted no se va a regresar mi niña
Latinamerikansk immigration til USA
21
lykkedes for nogen, men langt fra for alle. Filmen slutter med, at María beslutter sig
for at blive i USA.
Sprog og kultur
María står i New York med det tilbagevendene problem, at hun ikke kan snakke
sproget. Søsteren hun besøger, har kontakter til spanske læger m.m., så María kan
kommunikere med folk. Det er meget ofte at latinos opsøger tjenestemænd af samme
herkomst som dem selv. Mange af latinoerne I USA, ønsker egentlig heller ikke at
lade sig assimilere i det amerikanske samfund, men ønsker i stedet at holde fast i
deres eget spanske sprog og kultur, og hvilket nok på fremtidsigt vil blive et problem
for samhørigheden i USA. Der findes ingen lette løsninger på problemet, da det både
menneskeligt og økonomisk vil have store konsekvenser, hvis man skulle indfange og
hjemsende samtlige illegale indvandrere, nu hvor man i så mange år har set igennem
fingrene med deres tilstedeværelse. På grund af den store forskel i mening om det er
en fordel eller en ulempe, er arbejdet med at forhindre fortsat illegal immigration
meget langsomt. USA står overfor det problem at mange fattige latinoer fortsat vil
strømme ind i USA. En ulempe vil I så fald være, at der tilsidst vil blive for mange
parallesamfund, netop fordi at indvandrerne ikke nødvendigvis gider at være en del af
USA, men blot ønsker at fastholde deres eget sprog og egen kultur. Det vil i fremtiden
lægge et alvorligt pres på velfærden og sammenhængskræften i USA
56
.
56
http://blog.tv2.dk/dfu.valg/entry255712.html
Latinamerikansk immigration til USA
22
Konklusion
Jeg kunne i denne opgave ud fra redegørelsen, analysen, perspektiveringen og
diskussionen besvare min problemformulering som forventet. I mit arbejde med mine
tre materialer (novellen, romanen og filmen) kan jeg konkludere, at der er stor lighed
mellem disse immigrant skæbner. Disse tre historier tegner et realistisk billede af
hvordan skæbnen er for en immigrant i USA. Immigranterne rejser af to årsager:
enten fordi de er nødt til det, pga. bl.a. krig, arbejdsløshed, dårlig levestandard m.m.
(push) eller også fordi de selv ønsker at rejse, bl.a. pga. jobmuligheder, bedre
levevilkår m.m. (pull). Uanset hvad årsagen er, så har de alle en forventning til USA
og den er oftest positiv. Som i de tre historier viser, så bliver størstedelen skuffet og
alligevel sætter mange immigranter livet på spil, for at komme ind i landet. De ender
op som del af den undertrykte minoritet og bliver ”brugt” af amerikanerne til de
arbejde, de ikke selv gider at varetage. Der findes mange latinamerikanere i
restaurations-, rengørings- og landbrugsbranchen, og som er til en meget lav løn, og
endda ofte på falske papirer. Jeg har perspektiveret til Geert Hofstedes 4 dimensioner.
USA og Sydamerika ligger langt fra hinanden, trods den korte afstand. Det forholder
sig dog en smule forskelligt, alt efter hvor man befinder sig i Sydamerika.Jeg har
taget fordele og ulemper op til diskussion med udgangspunkt i en film. Der er
uenighed om, om indvandringen er en en god eller en dårlig ting. Ulempen for USA
er bl.a.: øget kriminalitet og større offentlige udgifter (skole, læge m.m. til
immigranterne). Fordelen er bl.a. billig og god arbejdskraft. Fordelen for Sydamerika
er bl.a.: indtægter til landet, som bliver sendt til hjemlandet. Ulempen er bl.a.
undertrykkelse og racisme.
Latinamerikansk immigration til USA
23
Litteraturliste
Bøger:
Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal, 2004.
Somos Latinos in the U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime
2007.
Med i Bagagen..Grundbog til kulturforståelse, Geert A. Nielsen og Karen
Schmedes, OP, 1996.
Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Systime, 2000.
Tekster:
Micos en el Polo (novelle), Jorge Franco Ramos
Cajas de Cartón (romanuddrag), Francisco Jiménez
Film:
María llena eres de Gracia (film + uddrag af drejebog)
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Usted no se va a
regresar mi niña
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula
(1)
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula
(2)
Artikler:
Mexico y EEUU: la identidad transnacional, El Mundo, 5.10.2005
Websites:
http://blog.tv2.dk/dfu.valg/entry255712.html
http://www.leksikon.org/art.php?n=3085
Den amerikanske skilsmisse: http://www.information.dk/134552
Latinamerikansk immigration til USA
24
Some blacks say Latino immigrants taking their jobs:
http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/14_latinosvblacks1
2m.html
http://www.cato.org/pubs/policy_report/pr-imopi.html
http://www.geert-
hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare
http://www.geert-
hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=59#compare
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=30118&TS_ID=2&S_ID=58&C_
ID=220
http://www.coin.dk/default.asp?aid=728
http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/03.htm
http://www.coin.dk/default.asp?aid=728
http://www8.nationalacademies.org/onpinews/newsitem.aspx?RecordID=5779
Latinamerikansk immigration til USA
25
Bilag
Bilag 1
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula (1)
Bilag 2
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula (2)
Bilag 3
Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Usted no se va a regresar
mi niña