Studiekompasset.dkKlasse: Universitet el. Videregående 5. år · Fag: Andet
LEDELSE OG
MOTIVATION
M. E. Ford versus Appreciative Inquiry, Empowerment &
Værdibaseret ledelse
Hovedopgave
Universitet el. Videregående 5. år
2007
2
1 Indledning ......................................................................................................................... 3
1.1 Valg af teori ................................................................................................................ 4
1.2 Problemformulering .................................................................................................... 4
1.3 Forudsætninger .......................................................................................................... 5
1.4 Metode ....................................................................................................................... 5
2 Redegørelse ..................................................................................................................... 6
2.1 Appreciative inquiry .................................................................................................... 6
2.1.1 Fasemodel ........................................................................................................... 7
2.2 Empowerment ............................................................................................................ 8
2.2.1 Elementer ............................................................................................................ 8
2.3 Værdibaseret Ledelse .............................................................................................. 10
2.3.1 Strategier ........................................................................................................... 10
2.4 Martin E. Fords motivationsteori ............................................................................... 12
2.4.1 Begreber ............................................................................................................ 12
2.4.2 Principper for motivering .................................................................................... 14
2.5 Opsummering af redegørelsen ................................................................................. 19
3 Analyse ..........................................
................................................................................. 20
3.1 Appreciative Inquiry versus M. E. Ford ..................................................................... 20
3.1.1 Delkonklusion .................................................................................................... 24
3.2 Empowerment versus M. E. Ford. ............................................................................ 25
3.2.1 Delkonklusion Empowerment versus M. E. Ford ............................................... 28
3. 3 Værdibaseret Ledelse versus M. E. Ford ................................................................ 29
3.3.1 Delkonklusion Værdibaseret Ledelse versus M. E. Ford ................................... 32
3.4 Kan de tre ledelsesformer virke sammen? ............................................................... 33
3.4.1 Delkonklusion ”kan de tre ledelsesformer virke sammen?” ............................... 36
4 Konklusion .......................................
............................................................................... 37
5 Perspektivering ............................................................................................................... 38
Bilag ................................................................................................................................... 40
Litteraturliste ................................................................................................................... 40
Skema 1 ........................................................................... Error! Bookmark not defined.
Begreber Ford .................................................................. Error! Bookmark not defined.
De 17 principper – et overblik ........................................... Error! Bookmark not defined.
3
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
1 Indledning
Gennem historien har der været mange tanker
omkring ledelse og en stadig søgen efter de mest
effektive metoder. Dybest set drejer det sig om fra
lederens side, at skabe en virksomhed, der er
konkurrencedygtig. Det kan være på prisen, på
kvaliteten eller en helt tredje faktor.
Der synes at have været en bevægelse fra
arbejdernes kamp for anstændige forhold til moderne
tiders fokus på værdier, selvudvikling og
selvrealisering.
Arbejdet ses ikke længere som en byttehandel, hvor
arbejdsgiveren har råderet over krop og sind, så
længe lønnen betales, men i stedet er arbejdet blevet
en vigtig brik i det store ”projekt livet”.
Arbejdet opleves som en del af vores identitet og skal
derfor stemme overens med det helhedsbillede, vi ønsker at have af os selv.
Selvrealisering er således ikke noget der kun sker i fritiden, men i høj grad noget, der
søges i arbejdssituationen.
I motivationsforskningen har en parallel udvikling fundet sted, idet man har kunnet
observere en udvikling fra de tidligste behaviorister til det moderne holistiske
motivationssyn, der i højere grad søger at forklare motivationen ud fra det enkelte
menneske og den individuelle situation.
For at leve op til medarbejdernes krav om selvudvikling, identitetsstøtte og motivation må
virksomhederne tage nogle ledelsesformer i brug, der både kan tilfredsstille dette krav,
men også indfri ønsket om en høj produktivitet.
I denne opgave ønsker jeg at undersøge ledelsesformers evne til at motivere mennesket.
Motivation er grundlaget handlinger, og må derfor være den væsentligste parameter at
bedømme ledelsesformer ud fra. Jeg vil beskæftige mig med Appreciative Inquiry,
4
Empowerment, og Værdibaseret Ledelse, idet de tre ledelsesformer fokuserer på individet
og de menneskelige processer snarere end på organisatoriske ændringer. Samtidig er de
udbredte nok til, at der forefindes tilstrækkeligt materiale.
1.1 Valg af teori
Jeg har valgt M. E. Fords motivationsteori
1
, idet han forsøger at formulere en
sammenhængende teori, om hvad motivation er, ved at kombinere konklusioner fra 32
andre motivationsteorier. Hele hans tilgang er, at se mennesket som et samlet system, et
helhedsbillede, hvor mange interne og eksterne faktorer har betydning. Denne tilgang
passer godt til moderne ledelsesteorier, der søger at finde potentialet i det enkelte
menneske.
Teorien har snart 15 år på bagen, og er til stadighed den mest omfattende teori om
motivation. I opgaven betragtes Fords teori for motivation som en facitliste for, hvad der
motiverer mennesket. Fords teori betragtes som prototypen på et menneske, så hvis det i
ifølge Fords teori ikke er motiverende, vil min konklusion være at det ikke er motiverende.
Der er nok ingen tvivl om, at det er en grov generalisering, der går mod hele tanken om at
se hvert menneske som et unikt individ, men generaliseringen er nødvendig for at det på
rimelig vis er muligt at udføre analysearbejdet.
1.2 Problemformulering
Med udgangspunkt i ovenstående er jeg kommet frem til følgende problemformulering:
Ud fra M. E. Fords motivationsteori, ønskes svar på om Appreciative Inquiry,
Empowerment og Værdibaseret Ledelse hver for sig kan motivere mennesket.
Det ønskes ligeledes belyst om de tre ledelsesformer kan virke sammen og i givet fald
hvordan.
1
Ford, M. E. (1992)
5
1.3 Forudsætninger
For alle ledelsesformer gælder det, at jeg under analysen antager, at de praktiseres i
deres rette ånd. Dvs. at organisationen stiller de nødvendige rammer og midler, til
rådighed og at lederen agerer på, den for ledelsesformen, hensigtsmæssige måde. Dette
er nødvendigt for ikke at skulle analysere på alle mulige forskellige variationer af
forholdene.
1.4 Metode
Jeg vil indledningsvis redegøre kort for Empowerment, Appreciative Inquiry og
Værdibaseret Ledelse. Herefter vil jeg redegøre for de væsentligste punkter i M. E. Fords
motivationsteori.
I opgavens analysedel vil jeg analysere om Appreciative Inquiry, Empowerment og
Værdibaseret Ledelse hver for sig kan virke motiverende på mennesket ud fra M. E. Fords
17 principper for motivation. I denne analyse vil jeg lægge hovedvægten på de elementer,
der ses at passe ind i principperne og derved opfylder disse. Jeg vil meget kort
argumentere for hvorfor resterende principper ikke ses at være opfyldt.
Til sidst vil jeg analysere om Appreciative Inquiry, Empowerment og Værdibaseret Ledelse
kan virke sammen og i givet fald hvordan.
Hver af disse analyser vil munde ud i en delkonklusion, som vil blive sammenfattet i
konklusionen.
Opgaven slutter med en perspektivering, hvor jeg vil kommentere på brugen af teorien,
hvad resultaterne kan bruges til, og hvilke spørgsmål der derudover rejses.
6
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
2 Redegørelse
I følgende afsnit vil jeg kort redegøre for
Appreciative Inquiry
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
Jeg har uddraget de elementer og modeller, jeg finder relevante for opgaven, og som jeg
senere vil bruge i analysen.
Til sidst vil jeg redegøre for de væsentligste elementer i M. E. Fords motivationsteori. Først
redegøres for nogle grundbegreber og definitioner, der er vigtige for at forstå teorien.
Derefter redegøres for de 17 principper, der er rygraden i analysearbejdet.
2.1 Appreciative inquiry
Værdsættende udspørgen - på dansk - er en tilgang
både til organisationsudvikling og den daglige ledelse.
Appreciative inquiry (AI) deler tankegods med
socialkonstruktivismen, der ser sproget i sig selv som en
skabende proces. Implikationen af dette er, at de
spørgsmål vi stiller, bestemmer de svar vi får, men også
den verden vi skaber.
AI bygger på nogle grundlæggende antagelser. At der i
alle organisationer og hos alle medarbejdere er
succeshistorier, og at der i disse succeshistorier findes
et stort potentiale for udvikling. En anden antagelse er
at udvikling altid udspringer af erfaringer. Ved at tage
afsæt i de mest positive af disse erfaringer, bliver vejen
til udvikling nemmere. En tredje antagelse er, at
undersøgelse og forandringer ikke kan adskilles. Når vi
starter med at undersøge, påbegyndes selve
forandringsprocessen også.
7
AI står i skarp kontrast til den problemfokuserede tilgang, hvor man ved identifikation af
problemet søger at udvikle og forbedre virksomheden. I AI leder man efter positive
erfaringer i mennesket eller organisationen for at finde ud af, hvornår og hvordan tingene
bedst er lykkes for personen eller organisationen. Man fokuserer dermed sin tankekraft på
de positive erfaringer eller elementer, der måske ikke var kommet frem ved den
problemfokuserede tilgang
2
.
Det kan ganske simpelt udtrykkes ved at ”..fremdriften mod det ideelle kommer fra ”det,
der virker””
3
2.1.1 Fasemodel
Ved anvendelse af AI kan ”de fem D’er” fasemodellen bruges
4
.
1. Definition
Hvad vil vi udforske, hvem vil vi involvere etc.
2. Discovery
Her bruger man tidligere erfaringer og spørger ind til, hvornår det har fungeret rigtig
godt, hvilke faktorer der tidligere har gjort oplevelsen god. Man fokuserer altså på
succesoplevelser.
3. Dream
Her drejer det sig om tage de gode oplevelser og bruge dem til at komme med en
vision, en drøm om det perfekte. Hvordan ville det være, hvis drømmen blev
virkelighed?
4. Design
Udsagn om, hvad skal der til for at drømmene kan realiseres?
5. Destiny / Delivery
5
Hvordan kan man konkret komme i den ønskede retning? Implementering af ideer
og til sidst udarbejdelse af handleplan.
2
Dalsgaard (2002), Pjetursson (2006), Kongsbak (2005), Hornstrup (2003)
3
Dalsgaard (2002) p. 36
4
Pjetursson (2006) og Kongsbak (2005)
5
Mindre forskel mellem Pjetursson (2006) og Kongsbak (2005)
8
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
2.2 Empowerment
Empowerment udspringer af arbejdet med socialt
ringe stillede mennesker. Dog har begrebet har i de
seneste år ligeledes vundet indpas i
virksomhedsledelse.
Selvom følgende betragtning er set ud fra et socio-
politisk synspunkt, giver det også i arbejdslivet en god
idé om, hvad empowerment handler om.
”Empowerment is defined as a group’s or individual’s
capacity to make effective choices, that is, to make
choices and then to transform those choices into
desired actions and outcomes”
6
2.2.1 Elementer
Ifølge ordbogen betyder empower: bemyndige; sætte i stand til; give evne til
7
, det er netop
også kernen i ledelsesformen. På den ene side at bemyndige, på den anden at give evne
til.
I faglitteraturen benævnes det hhv. agency og opportunity structure.
Agency
Persons eller gruppes evne til at foretage målbevidste og betydningsfulde valg. Disse
evner kan være uddannelse og afledt heraf evnen til at bearbejde information. Evne skal
også ses som en psykologisk enhed, man kan kalde en psykologisk robusthed, der gør
personen i stand til at foretage valg. Kraften er således primært noget, der faciliteres i
personen selv, men er også afhængig af kompetenceudvikling og den information, der
tilflyder.
6
Alsop (2006) p 10
7
Gyldendals engelsk – dansk ordbog
9
Opportunity structure
Individet eller gruppen har måske evnen til at foretage valg, men effektiviteten af disse
valg afhænger i høj grad af den institutionelle ramme. Denne ramme influerer på succesen
eller fiaskoen af de valg individet eller gruppen tager. Rammerne er dermed den ydre
komponent, der påvirker mennesket
8
.
Empowerment handler således om bevidst at styrke den indre - og skabe den rette ydre
komponent.
Dermed bliver mennesket i stand til at styre sin egen skæbne og realisere sit potentiale
fuldt ud – det får beføjelser og evnen til at påvirke de beslutninger, der bliver truffet
omkring sig
9
.
8
Alsop (2006) pp. 10 - 18
9
Brown (1997) kap. 1 og 2
10
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
2.3 Værdibaseret Ledelse
Der er ikke et færdigtrykt koncept, der hedder
”Værdibaseret Ledelse” en virksomhed kan tage ned fra
hylden og implementere. Mette Morsing siger, bl.a. på
baggrund af en undersøgelse lavet i 2001 af 301
danske virksomheder, følgende:
”Values-based leadership is clearly a multi-faceted
concept: there is no single way that the concept is
manifested in organizational practice.”
10
Ud fra en instrumentel vinkel vil Værdibaseret Ledelse
betyde, at lederen styrer virksomheden og sine
ansattes adfærd ved hjælp af værdier frem for ved brug
af kontrol. Den mere idealistiske vinkel vil pege på, at
den værdibaserede ledelse søger at give individet mere
plads til ansvar og mulighed for selvudvikling.
Sandheden ligger jo nok et sted midt i mellem, at
værdier afløser regler, og at individet dermed vil føle et større frirum til at foretage
beslutninger på egen hånd.
Drivkræfterne bag den værdibaserede ledelse er af Morsing blevet identificeret til at
udmønte sig i fire strategier i arbejdet med værdier
11
.
Opdelingen kan nok synes lidt kunstig, men de idealtypiske tilgange er nødvendige for det
videre analysearbejde.
2.3.1 Strategier
Religion (Religionsstrategien)
Her ses værdierne som legitime autoriteter i sig selv. De rigtige og sande værdier skal
derfor identificeres og tilegnes af medarbejderne. Ledelsen definerer de bud, som skal
efterleves i organisationen og går dermed foran i værdiarbejdet.
10
Morsing (2002) p. 269
11
Medarbejdernes accept af buddene skal ikke opnås ved autoritetsbaseret og hierarkisk
forvaltning af værdierne, men ved at lederne selv praktiserer buddene.
Sigtet med en sådan tilgang er, at medarbejderne identificerer sig med værdierne. Dermed
bliver arbejdet et kald i sig selv
12
.
Democracy (Demokratistrategien)
Værdierne ses som et middel til at kommunikere på tværs af organisationen. Det være sig
på tværs af hierarkiet og faggrænserne. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt
indgår i dialogen om, hvilke værdier der er vigtige, og hvad der helt præcis menes med de
enkelte værdier. Dette vil skabe et fælles engagement i virksomheden, som også er
strengt nødvendig, hvis værdiarbejdet skal lykkes
13
.
Control (Kontrolstrategien)
Værdierne opfattes som et styringsværktøj, der kan fungere som en ramme for evaluering
af ledere og medarbejdere. Det giver dermed øget transparens i organisationen, idet alle
arbejder ud fra de samme værdier. Man kan sige, at lederne styrer organisationen med
værdierne i stedet for at værdierne styrer organisationen
14
.
Illusion (Illusionsstrategien)
Denne strategi kunne i virkeligheden lige så godt hedde branding-strategien, idet
værdierne her kun er et spørgsmål om ekstern profilering. Ved at sende de ”rigtige”
signaler til omverdenen, håber virksomheden at opnå nogle fordele. Det kunne være i
forhold til kunder, investorer og i forbindelse med rekruttering
15
.
Jeg har i det videre analysearbejde taget udgangspunkt i religions- og
demokratiseringsstrategien, idet jeg anser kontrol- og illusionsstrategien for mere
traditionelle styringstilgange og derfor ikke i samme grad som religions- og
demokratiseringsstrategien passer under betegnelsen ”moderne ledelse”. Desuden tager
jeg udgangspunkt i den idealistiske vinkel for at benytte værdiledelse, altså at individet får
mere plads til ansvar og mulighed for selvudvikling.
12
Morsing pp. 276 - 278
13
Morsing pp. 278 - 280
14
Morsing pp. 280 - 282
15
Morsing pp. 282 - 284
12
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
2.4 Martin E. Fords motivationsteori
Fords teori bygger på 32 andre teorier, men tager
primært udgangspunkt i Living Systems Framework
(LSF) af D. Ford. M. E. Ford kalder selv sin evolution af
LSF for Motivational Systems Framework (MST) og
begrebsverdenen i MST er i høj grad hentet i LSF. MST
beskæftiger sig primært med tre hovedspørgsmål;
målretningen af motivationen, hvad der ”tænder”
mennesket, og hvordan handlinger reguleres.
2.4.1 Begreber
For at forstå M. E. Fords teori, er det nødvendigt a
t
sætte sig ind i nogle vigtige begreber, der også vil blive
brugt i analysen senere i opgaven
16
.
Goals (mål)
Målet ses som den ledende og retningsgivende
kognitive proces, der peger mod fremtiden. Målet vil være kernen for evalueringen. Et mål
skal være accepteret, altså være (blive) et personligt mål, for at have effekt.
Til at differentiere mellem forskellige mål, bruges Ford og Nichols taksonomi over
menneskets mål
17
.
Der skelnes mellem:
• Affektive mål: Tilpas, underholdt, glad, afslappet etc.
• Kognitive mål: Intellektuelt kreativ, udvikle kompetencer, vedligeholdelse af følelse af
selvsikkerhed, stolthed etc.
• Subjektive organiserings mål: Harmoni med omgivelser og medmennesker, åndelig
følelse af at være del af en helhed etc.
• Selvevaluering: Sociale relationer, at føle sig unik, opleve at have råderum, opnåelse af
anerkendelse og støtte fra andre etc.
16
”Begreber” kan under bilag findes - i en forkortet version - på en side, der kan foldes ud. Læseren kan
dermed orientere sig under læsningen
17
Ford (1992) kap. 4
13
• Integrative sociale relationer: At høre til; at være en del af fællesskab; have venskaber,
med dertil hørende forpligtigelser og tilpasninger; give anerkendelse og støtte etc.
• Opgaveløsnings mål: At se forbedringer og mestre discipliner; opsøge udfordrende
opgaver, der stiller krav til kreativ opgaveløsning; opretholde orden og produktivitet etc.
Emotions (Følelser)
Følelser hjælper en person til at behandle informationer om problemer og muligheder, og
forbereder personen til aktivitet. Fordi følelser virker som en ”vækkelsesfunktion”, er det en
stor kilde til energi i motivationsmønstrene
18
.
Personal Agency Beliefs (Tiltro til virke)
Personal Agency Beliefs (PAB) knytter sig både til forventninger til fremtidens udfordringer
og evalueringer af tidligere erfaringer.
Der skelnes mellem individets tiltro til egne evner (capability beliefs) og forventninger til
omgivelsernes støtte og hjælp til at opnå mål (context beliefs)
19
.
Behavior Episode
Behavior Episode (BE) er et kontekst specifikt, målstyret mønster af opførsel, der udfolder
sig over tid indtil:
Målet, der organiserede episoden, er fuldført
Fokus bliver rettet mod et nyt mål
Målet evalueres til ikke at kunne nås
20
Behavior Episode Schemata
Behavior Episode Schemata (BES) er den interne repræsentation af et sæt af relaterede
BE-erfaringer.
BES:
Guider personer i nye episoder
Guider hvad personen skal tænke føle og gøre i en bestemt Behavior Episode.
Personligheden kan ses som personens repertoire af stabile tilbagevendende BES
21
.
18
Ford pp. 138 - 150
19
Ford pp. 125 - 138
20
Ford pp. 245 - 246
14
2.4.2 Principper for motivering
Ford har stillet 17 principper op, som kan bruges ti
l at motivere både til at præstere på kort
sigt, men også til kompetenceopbygning på lang sigt
22
. Der skelnes mellem den
intervenerende, og den person der skal motiveres.
1) The Principle of Unitary Functioning
Hvert menneske har sin personlighed og sine erfaringer, som det bringer ind i en
sammenhæng, hvor psykologiske, biologiske og miljø-processer er vævet sammen i
komplekse mønstre. Et menneske må derfor betragtes i sit hele.
Derfor skal det enkelte menneske ses som individuelt og unikt, og man må være klar på at
intervention i det komplekse system mennesket består af, kan have uforudseelige
konsekvenser, som måske kan udnyttes positivt
23
.
2) The Motivational Triumvirate Principle
For at illustrere, hvordan de enkelte komponenter indgår i helheden, sætter Ford følgende
ligning op:
Motivation = Goals x Emotions x Personal Agency Beliefs
24
Det viser, at de enkelte faktorer er afhængige af hinanden, således, at hvis én af
komponenterne ikke er til stede, eller ikke har samme retning, som de andre komponenter,
kan motivationen ikke induceres
25
. Princippet kan ses som hele omdrejningspunktet for
opgaven, idet det angiver, hvornår motivation kan finde sted.
21
Ford pp. 246 - 247
22
De 17 principper kan findes under bilag i en forkortet version. Siden kan foldes ud, så læseren kan
orientere sig under læsningen.
23
Ford pp. 204 - 205
24
Ford p. 78
25
Ford pp. 78 – 82 samt 205
15
3) The Responsive Environment Principle
Mennesker påvirker hinanden ved deres nærvær. Derfor har det også indflydelse på
motivationen, hvordan omgivelserne opfører sig. Flg. ligning anskueliggør, hvordan
omgivelserne har indflydelse på individet.
Bedrift / kompetence = motivation x evner x interesserede omgivelser
Ved monitoreringen af forholdet mellem den intervenerende og den person, der skal
motiveres, skal der være fokus på om:
a. Mål er kongruente med personens personlige mål.
b. Mål passer til personens biologiske og kognitive evner
c. At mål er realistiske og de materielle og informative ressourcer er tilstrækkelige til at
løse opgaven.
d. At det emotionelle klima støtter og hjælper personens effektive funktion.
4) The Principle of Goal Activation
Der er ikke meget der nytter, hvis der ikke er et relevant mål i sigte. Hvad der kunne være
et relevant mål, afhænger både af opgaven, sammenhængen og af personerne.
Mulighederne for at udvælge, hvilke mål der skal lægges vægt på kunne for eksempel ske
med udgangspunkt i Ford og Nichols taksonomi over menneskets mål, således at
opgavens og målets karakter passer til personen. F.eks. ville det ved gruppearbejde i
undervisnings situationer være rimeligt at have procesorienterede mål, da sådanne mål
passer godt til arbejdsformen i grupper, hvorimod opgaveløsnings mål med materiel
vinding for den enkelte formentlig ville splitte gruppen.
5) Principle of Goal Salience
Mål skal være klare og fremtrædende for at tanker bliver til handling. Det drejer sig om, at
de tanker individet gør sig skal opløftes til specifikke intentioner, der engagerer mennesket
i dets fremtidige handlinger. Måderne dette kan ske på er ved, at bryde det store mål op i
delmål og forkusere opmærksomheden på her-og-nu handlinger. Desuden skal vanskelig
information omsættes, så den bliver til brugbar viden.
16
6) The Multiple Goal Principle
Nogle af de stærkeste motivationsmønstre findes, hvis flere mål kan blive tilfredsstillede på
samme tid. Hvis et af målene ikke kan opnås kan udsigten til tilfredsstillelsen af et andet
samtidig være i stand til at bibeholde motivationen.
7) The Principle of Goal Alignment
Når der er flere mål, skal disse støtte op om hinanden, så målkonflikter undgås. F.eks.
skal delmål og underliggende mål støtte op om og være på linie med overordnede mål.
8) The Feedback Principle
Hvis ikke der gives feedback, kan det være endog meget svært fortsat at have fremskridt
mod indfrielsen af personlige mål. Vigtige mål kan simpelthen tabes af syne.
Feedback hjælper til realistisk målsætning, bearbejdelse af den emotionelle respons og
ikke mindst til at opbygge og forandre PAB.
9) The Flexible Standards Principle
Hvis det viser sig umuligt at opnå et mål, eller målet ikke er så udfordrende som først
antaget, er det vigtigt at kunne sætte sig nye mål, der er realistiske ud fra de nye
erfaringer, vi har gjort os. Det vil være meget demotiverende ikke at kunne opnå sine mål,
men ved at være i stand til at ændre dem og sætte os nye mål, kan vi holde os motiverede
og ydermere sikre den fortsatte udvikling af os selv og vore kompetencer.
10) The Optimal Challenge Principle
Den svære og udfordrende opgave maksimerer motivationen, hvis den i sværhedsgrad
præcis er opnåelig. Under omstændigheder, hvor disse forhold er til stede, vil personen
opleve det som særligt tilfredsstillende og få en følelsesmæssig opstemthed.
Det er klart, at den optimale udfordring hænger nøje sammen med PAB.
17
11) The Principle of Direct Evidence
Hvis en person ikke har tiltro til sig selv og egen evne til at løse en opgave kan det være
nok blot at minde om tidligere succesfulde løsninger af lignende opgaver. Dette gælder
hvis BES allerede er på plads. Hvis BES ikke er på plads, eller har en stærkt negativ
karakter, vil det være nødvendigt at bygge ny positiv BES op. Det vigtigste er her direkte,
at påpege de fremskridt og vellykkede handlinger personen foretager sig – simpelt hen at
bevise personens evner og bevise omgivelsernes tro på personen.
12) The Reality Principle
For at opretholde positive capability beliefs er det i længden vigtig, at have reelle
færdigheder og bevis for disse færdigheder. På samme måde er det vigtigt for positive
context beliefs, at man er en del af et ”truly responsive environment”. Hvis realiteten er, at
det faktisk halter med evnerne, vil det være det bedste at sætte ind her, og gøre en indsats
for at forbedre de nødvendige færdigheder. For at opretholde motivationen - også i
modgang - kan individet benytte nogle hensigtsmæssige tankemønstre.
a. Ikke lade sig gå på af dårlig tilbagemelding, medmindre den er vedholdende.
b. Ikke at bruge andre som målestok, når egne kompetencer evalueres.
c. Kriteriet for selvværdet i højere grad afspejler ens indsats i stedet for evner.
d. Ikke gruble over negative oplevelser, men lade dem glide hurtigt væk.
13) The Principle of Emotional Activation
Fra naturens side er følelser skabt som et mægtigt motivations værktøj, der kan hjælpe til
at muliggøre læring, social opførsel, korrigerende handlinger og flere værdifulde resultater.
Brugen af følelser til at motivere kan derfor være særdeles effektiv, om end det skal
bruges forsigtigt.
18
14) The Do-It Principle
Spring ud i det, hvis evnerne er til det! Formålet er at få aktiveret personens BES og
efterfølgende gennem feedback få korrigeret eventuelle misforhold i
motivationsmønstrene. At ”gøre det” kan bygge stærke BES, f.eks. sportsfolk, der har så
stærke BES, at det er blevet en rutine, de trygt kan falde tilbage på.
Hvis evnerne ikke er der, det lykkes simpelthen ikke, kan aktiveringen give negativ
feedback, der understøtter de negative tanker personen har haft. Det er derfor vigtigt, at
der er tilstrækkelig støtte for at undgå at negative BES forstærkes eller opbygges.
15) The Principle of Incremental versus Transformational Challenge
Det er lettere og mere sikkert, at forsøge gradvise ændringer, end fuldstændige
omskabelse. ”Increment if you can, transform if you must”
26
. Princippet gælder for
motivationsmønstrene i mennesket, men må også antages at gælde for rammeændringer,
der påvirker mennesket og dets motivationsmønstre som eksempelvis ændringer i
arbejdsopgaver.
16) The Equifinality Principle
Princippet skal forstås på den måde, at der er mange veje til det samme mål. Der skal
derfor ikke ledes efter én ”rigtig” vej, men derimod skal den intervenerende være kreativ
og være i stand til at finde forskellige veje og metoder, indtil målet er nået. Med andre ord
– bliv ved med at prøve.
17) The Principle of Human Respect
Dette, mener Ford er måske det vigtigste princip af dem alle. For at mennesket ikke skal
føle sig fremmedgjorte og bitre, er det vigtig at behandle dem som selvstændige og
tænkende væsner. Modsætningen hertil vil være at se mennesket som en grå brik i det
store organisationsdiagram - en maskine der blot skal programmeres og have brændstof
for at fungere.
26
Ford p. 218
19
2.5 Opsummering af redegørelsen
I Appreciative Inquiry udspringer al udvikling fra erfaringer. Derfor leder man efter positive
erfaringer frem for at lede efter problemer.
Modellen de ”de fem D’er” kan anvendes i arbejdet med at fastsætte mål.
Empowerment sigter mod at give individet fuldmagt til at tage beslutninger. Dette skal ske
ved at personen har agency til at tage beslutninger og ved at opportunity structure er af en
sådan beskaffenhed, at det er muligt.
Værdibaseret ledelse giver mulighed for at medarbejdere får større råderum, således at de
kan tage beslutninger inden for rammerne af nogle fastlagte værdier. Der er defineret fire
tilgange til arbejdet med værdier, hvoraf kun de to første vil blive analyseret.
M. E. Ford angiver at motivation kun kan forefindes, hvis der findes et mål, følelserne er
vakt og personen har positive Personal Agency Beliefs. Dette er beskrevet The
Motivational Triumvirate Principle. Dette er blot et af 17 principper, men må betegnes som
centralt, når man ønsker at finde ud af om noget er motiverende eller ej.
20
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
3 Analyse
3.1 Appreciative Inquiry versus M. E. Ford
Ved brugen af AI får individet lov til at bidrage med egen
erfaringer om, hvad der fungerer i forskellige
sammenhænge. Derved bliver personens system af
psykologiske, biologiske samt miljø - processer ubevidst
taget med på råd – følelsen af at det fungerer godt vil
netop fremkomme på tidspunkter, hvor samspillet
mellem de forskellige komponenter går op i en højere
enhed. På denne måde vil det hele menneske være
betragtningen, hvorved at The Principle of Unitary
Functioning bliver tilfredsstillet. I forlængelse heraf kan
der argumenteres for, at The Principle of Human
Respect også bør omhandles. Det at lytte og lade
mennesket bidrage med erfaringer og senere
inkorporere disse i helheden er velsagtens
modsætningen til at se medarbejderen som en
maskinel enhed, der kan sættes til forskellige opgaver
efter forgodtbefindende. Det kan så diskuteres, om det reelt giver øget selvstændighed til
det enkelte individ. For at princippet skal give mening skal individet føle, at det i sit daglige
arbejde har de frihedsgrader, der gør at det kan føle det har muligheden for at arbejde
selvstændigt. Personen skal føle det har indflydelse på arbejdet, og med sin kognitive
kapaciteter kan påvirke sit arbejdsområde og måske til en vis grad føler indflydelse på
arbejdspladsens udvikling. Jeg ser egentlig ikke, at der i AI er indlejret en større fuldmagt
til individet der gør, at det kan arbejde mere selvstændigt. Når jeg alligevel mener, at
princippet om Human Respect er overholdt, er det ud fra en betragtning om, at dér hvor
aktanten har oplevet at tingene har fungeret bedst, må være i netop de situationer, hvor
individets potentiale har kunnet udfolde sig i den helt rigtige kontekst af selvstændighed og
støtte. Og efter som det er den tilstand AI arbejder hen imod, må princippet under disse
forudsætninger være overholdt.
Netop det med at bruge tidligere erfaringer og succeshistorier, som det gøres i 5D
fasemodellen trin to ”Discovery”, kan være med til at forstærke positive BES, såfremt disse
21
positive erfaringer kan sættes i relation til kommende opgaver. I The Principle of direct
evidence beskrives det som motiverende, at minde medarbejdere om tidligere succesfulde
løsninger af opgaver, for på den måde at give til medarbejderen tiltroen på egne evner
tilbage. Ved ikke direkte at minde medarbejderen om dennes fortræffelighed i tidligere
situationer, men i stedet lade medarbejderen reflektere og selv finde sine egne positive
episoder frem, vil den positive forankring i BES formentlig blive større. Hvis personen i
forhold til en given opgave ikke har en positivt funderet BES eller måske har en direkte
negativ BES, vil AI i sig selv måske ikke umiddelbart være i stand til at ændre dette, idet
en af antagelserne i AI er at al udvikling udspringer fra erfaring. Der kan dog argumenteres
for, at det alligevel vil være muligt at opbygge nye erfaringer ved brugen af AI, idet
tilgangen i sin grundsubstans kræver en lyttende og interesseret ledelse, der undersøger
og bearbejder medarbejdernes positive erfaringer. Denne ledelse vil ifølge antagelsen om,
at undersøgelse i sig selv skaber forandring være med til at starte en ændring og en
udvikling i den berørte person. Udviklingen kommer således ved den fortsatte interesse og
den stadige fokus på de ting, der virker. Dermed synes The Principle of Direct Evidence at
være indeholdt i AI.
Når lederen på denne måde er tvunget til at forholde sig til sin medarbejder og dennes
erfaringer, vil der ske et samspil mellem medarbejder og leder – de vil indgå i et forhold.
Forudsat at kemien i forholdet ikke er som nat og dag, men er præget af gensidig respekt
og tillid, vil der blive skabt et emotionelt klima, der kan støtte og hjælpe medarbejderens
generelle funktion og fortsatte udvikling. Dette er netop et af fokuspunkterne i The
Responsive Environment, hvor nærværet og interessen mellem mennesker er en faktor,
der påvirker individets mulighed for bedrift. Det er klart, at et negativt forhold mellem
medarbejder og ledelse, selvom sidstnævnte praktiserer ledelsesformen i rette ånd, vil
føre til at kommunikationen besværliggøres af parternes negativt ladede filtre, og dermed
vil parternes perception unægtelig tage farve heraf. Den indbyggede positivitet og dialog i
AI vil dog efter min bedste overbevisning skabe betingelserne for den fremadrettede
proces.
I forhold til The Principle of Incremental versus Transformational Change vil lederen ved at
forholde sig og bruge medarbejdernes erfaringer i den fremadrettede proces bygge videre
på et fundament, der er kendt af medarbejderne. Hvis der sker en ændring i
organisationen, og AI bruges som udgangspunkt for denne, vil The Principle of
Incremental versus Transformational Change derfor være overholdt.
22
En af de bærende søjler i Fords teori er mål og deres betydning. I 5-D fasemodellens
Dream-fase, rettes de gode oplevelser mod et fremtidigt mål, visionen. Dette er det fjerne
punkt, der skal navigeres efter og fungerer således som retningsgiveren for de ting
medarbejderen foretager sig. Med målet i sigte er The Principle of Goal Activation nu
aktiveret. I Design - og Destiny / Delivery-fasen skal visionen operationaliseres til delmål.
Disse delmål må i sagens natur ligge sig op ad og føre til visionen. Derfor vil The Principle
of Goal Alignment være overholdt. Der kan argumenteres for, at det kun er den halve
sandhed, idet der ikke er nogen garanti for at de personlige mål fra taksonomien over
menneskets mål er tilgodeset. Disse skal også være på linie med målet, for at individet
kan føle sig motiveret. Jeg er klart af den opfattelse, at individets mål også må være
tilgodeset. Ved i Discovery- og Dream-fasen at have bidraget med egne erfaringer og
derpå drømmen om det perfekte, må det antages at individets mål ligger som en naturlig
del af drømmen om det perfekte, hvorfor alle målene her må være på linie. I det daglige
arbejde, vil der naturligvis opstå situationer, hvor målene ikke ligger på linie – det kunne
være en varm sommerdag, hvor det trækker mere i personen for at komme ud at surfe,
altså at et affektivt mål om at blive underholdt og føle sig tilpas, går i mod et integrativt mål
i virksomheden om at passe sine forpligtigelser for ikke at svigte fællesskabet og dermed
bebyrde sine kolleger med ekstra arbejde. Sådanne målkonflikter kan formentlig aldrig
undgås, og måske vil netop de kortsigtede affektive mål kunne være i konflikt med andre
mål, men for at princippet om Goal Alignment kan være dækket, er der ingen tvivl om, at
de langsigtede mål ikke må modarbejde hinanden.
I arbejdet for at konkretisere visionen under Destiny / Delivery-fasen bliver delmålene
identificeret, og det bliver muligt at fokusere på her-og-nu handlinger. Derved kan de
måske noget svævende tanker omkring den optimale fremtid blive til egentlige intentioner.
Netop i denne fase ses The Principle of Goal Salience. Det at målene kommer til at træde
tydeligt frem, vil ifølge dette princip give arbejdsindsatsen retning og gøre det muligt at se
vejen til målet og derved inducere motivation.
The Reality Principle sigter mod at opretholde positivt PAB ved at forholde sig til reelle
færdigheder og tilbagemeldingen på disse. De positive PAB vil for det første blive fastholdt
ved personens stadige arbejde med at drage succesoplevelserne ud af
arbejdssituationerne, og for det andet ved at være en del af et Responsive Environment,
der støtter personen ved at spørge til de positive oplevelser og hele tiden forsøge at
optimere personens virke, så personen kommer til at arbejde med og hen i mod de ting
23
han føler størst glæde ved. Ved i AI at tale om de ting vi kan og er gode til, forholder vi os
til virkeligheden som den er og får dermed et billede af, hvad vi kan. Tanken bliver dermed
ikke fastlåst i en grublen over alt det, vi ikke kan og alt det vi har fejlet med. Det er faktisk
essensen af punkt d under The Reality Principle om, hvordan vi opretholder motivationen.
Grundet den positive tilgang til erfaringer, altså det at personerne så at sige tvinges til at
finde de positive sider af arbejdssituationerne vil gå ind at påvirke følelserne. Det virker
naturligt, at det vil have en indvirkning på humøret at lede efter alt, hvad der er godt i
stedet for partout at bruge al sin tid på at grave sig ned i problemområderne og måske i
sidste ende helt glemme, hvilke ting der faktisk virkede. Jeg prøvede teknikken ganske
uvidenskabeligt af til forsvarsmesterskaberne i fodbold, som blev afholdt mens denne
opgave blev til. Normalt bruges pauserne til at tale om problemerne i spillet. Manglende
opdækning, upræcise afleveringer – ja der er altid mange ting, der kan forbedres. Til sidst
et lille kampråb og lidt opmuntring, hvilket der kan være brug for, når 80 % af tiden har
været brugt på de ting, der ikke har fungeret i løbet af kampen! I stedet for denne
traditionelle tilgang lykkedes det os at få drejet fokus over på alle de ting der faktisk
fungerede. Det virkede over alt forventning og alle havde efter pauserne endnu mere
energi til at spille spillet på den måde, der fungerede bedst for os. Det føltes som en
befrielse ikke at fokusere på de ting, der allerede var og kunne gå galt, så spillet blev mere
afslappet, idet vi ikke var så nervøse for at lave fejl. Med baggrund i denne erfaring og
overbevisningen om den positive tilgangs følelsesmæssige vækkelseskapacitet, vil jeg
sige, at AI dækker The Principle of Emotional Activation.
For at mennesket overhovedet kan motiveres, skal mål, følelser og PAB være til stede. I
min gennemgang har jeg vist at de ligger indlejret i AI, og dermed kan princippet om The
Motivational Triumvirate Principle siges at være opfyldt.
The Equifinality Principle, The Do-It Principle, The Optimal Challenge Principle, The
Flexible Standards Principle og The Multiple Goals Principle kan meget vel være opfyldt
ved brugen af AI, men jeg mener ikke, at de ikke ligger naturligt indlejret i ledelsesformen.
Lederen kan dog i den enkelte situation tage højde for principperne.
The Feedback Principle synes ikke at være opfyldt, idet dialogprocessen er fremadrettet
og ikke bruges til at evaluere hver enkelt episode, men mere sigter mod at finde trends,
der kan bruges i det videre arbejde.
24
3.1.1 Delkonklusion
I ovenstående analyse har jeg vist at vist at følgende principper ligger naturligt indlejret i
Appreciative Inquiry:
The Principle of Unitary Functioning
The Motivational Triumvirate Principle
The Responsive Environment Principle
The Principle of Goal Activation
The Principle of Goal Salience
The Principle of Goal Alignment
The Principle of Direct Evidence
The Reality Principle
The Principle of Emotional Activation
The Principle of Human Respect
The Principle of Incremental versus Transformational Change
De væsentligste årsager til dette er, at AI virker ved at lade medarbejdere bidrage med
deres erfaringer, at ledelsen viser interesse for individet samt at ledelsesformen fungerer
retningsgivende og dermed virker til at fastsætte og fastholde mål.
Ifølge M. E. Ford’s teori vil Appreciative Inquiry virke motiverende på mennesket, idet The
Motivational Triumvirate Principle er opfyldt.
25
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
me
nt
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
3.2 Empowerment versus M. E. Ford.
I hele tanken om Empowerment er der fokus på til
stadighed at styrke medarbejdernes kompetencer,
således de er får evnen til at foretage de rette valg.
Dette skal ses som både den rent faglige ballast, men
også som den nødvendige psykiske robusthed, der
giver individet drivet og lysten til at tage ansvar.
Ledelsen må derfor hele tiden se på, om medarbejderen
er rustet godt nok til at kunne varetage sin funktion og
selv kunne foretage vigtige valg. Medarbejderen
derimod må også selv være ansvarlig for at søge
opkvalificering, når det er nødvendigt. Denne interesse
for medarbejdernes kompetencer vil påvirke
medarbejderne som beskrevet i The Responsive
Environment Principle. Lederen vil typisk ikke være en
der ringes til for at han skal tage en beslutning for
medarbejderen, men han vil i stedet blive brugt som
sparringspartner, der kan hjælpe medarbejderen til selv at tage valget. Derved skabes
forudsætninger, og det rigtige klima for at medarbejderen kan fungere effektivt.
I det daglige arbejde og i forbindelse med eksempelvis projektarbejde, vil sværhedsgraden
af opgaverne være af forskellig karakter. I The Optimal Challenge Principle beskrives det,
hvordan den opgave, der er svær og udfordrende, men præcis opnåelig vil have den størst
mulige motiverende effekt. Netop fordi der er fokus på kompetencer og psykisk ballast, vil
det være muligt til stadighed at tildele medarbejderen opgaver med disse karakteristika.
Og måske endda mere i ånden af Empowerment, vil medarbejderen selv opsøge de
opgaver, han mener der er udfordrende og sjove for ham. Indsigten i evner vil have en
positiv afsmitning på PAB. Både i forhold til capability beliefs, fordi medarbejderens
stadige arbejde og afprøvning af egne evner giver individet mulighed for at indsamle
erfaringer, der kan sættes ind i nye sammenhænge, men også i forhold til context beliefs,
idet ledelsen støtter op omkring medarbejderens muligheder for selv at tage beslutninger.
The Reality Principle ses opfyldt ved, at der vil være fokus på opbygningen af færdigheder
og mulighed for at afprøve disse. Derudover ved at ledelsen fungerer som et Responsive
26
Environment, der sparrer med medarbejderne og sørger for at opkvalificering af
kompetencer er mulig.
Ved ændringer i organisationen eller inden for arbejdsområdet, vil brugen af
Empowerment kræve, at medarbejderen får den relevante uddannelse eller instruktion for
at kunne arbejde og tage beslutninger i den nye struktur. Det kan derfor diskuteres, om det
vil føles på medarbejderen som en gradvis ændring eller en omvæltning. Hvis
medarbejderen er med i informationsloopet – og det vil han være for at kunne tage de
rigtige beslutninger – kender han formål og årsag til ændringer. Fordi der hele tiden
tilflyder information har han også mulighed for at agere og tilpasse sig de nye forhold.
Ændringerne vil formentlig derfor i hans bevidsthed mere tage karakter af gradvise
ændringer snarere end store omvæltninger. Med denne argumentation skulle The
Principle of Incremental versus Transformational Change være tilgodeset. Det er dog klart,
at visse omvæltninger kan være så store, så selv den mest Empowered person eller
organisation vil føle det som en stor omvæltning. Et eksempel på en så gennemgribende
ændring kunne være de meget store omvæltninger og hele rulleprocessen, der skete efter
sidste forsvarsforlig, hvor mange ansatte utvivlsomt har følt sig magtesløse overfor
transformationen af deres arbejdsplads.
Når mennesket har fuldmagt og selv kan bestemme, vil det være mere villigt til at prøve
nye ting af. Det har de frihedsgrader, der gør at det selv kan bestemme, hvornår det er
rigtigt at ”springe ud i det”. Empowerment er netop kendetegnet ved at give individet den
fornødne frihed til at tage beslutninger og prøve ting af. Derfor er The do-it Principle
tilgodeset. Individet får på den måde lov til at få nye erfaringer og opbygge BES. Faren
herved er, at fuldmagten ikke skal gives, hvis personen ikke har den fornødne viden eller
psykiske ballast til at håndtere det. Hvis personen føler, at det ikke kan magte ansvaret i
situationen vil det derimod få en negativ oplevelse, som kan give eller forstærke negative
BES og i sidste ende påvirke PAB.
Disse følelser, positive som negative, vil let kunne forekomme, når man giver mennesker
ansvar. Når personen føler sig som herre i eget hus og har evnerne til det, vil det give en
følelse af selvværd og glæde ved at lykkes. Omvendt naturligvis når tingene ikke lykkes.
Empowerment vil derfor i sit virke være følelsesvækkende, og som beskrevet i The
Principle of Emotional Activation være med til at muliggøre stærke motivationelle mønstre.
Mennesket bliver i høj grad behandlet som selvstændige og tænkende individer ved
brugen af Empowerment. Opportunity Structure skal som den ydre komponent sikre at
27
individet har tilstrækkelig frirum til at manøvrere og dermed benytte sine kræfter. Ved at
give medarbejderne dette spillerum, signalerer ledelsen samtidig, at de stoler på deres
medarbejdere, der er positive context belief. Dette er i høj grad, hvad The Principle of
Human Respect handler om og princippet synes dermed opfyldt.
Ud over at medarbejdernes kvalifikationer og rammebetingelserne skal være på plads, er
et af de essentielle områder ved Empowerment, at medarbejderen skal have adgang til så
megen information som muligt. Dette er nødvendigt for, at medarbejderen kender det store
billede og dermed kan træffe de, for virksomheden, rigtige beslutninger. Med informationer
tænkes i særdeleshed på oplysninger om virksomhedens strategi, mål og andet, der har
direkte eller indirekte indflydelse på medarbejderen. Det ses således, at medarbejderen vil
have kendskab til og har mulighed for at arbejde hen mod målet, hvorfor The Principle of
Goal Activation er aktiveret.
I gennemgangen er det vist at mål, emotioner og PAB ligger naturligt indlejret i
Empowerment. Derfor vil The Motivational Triumvirate Principle også være opfyldt
Det ses at The Equifinality Principle, The Principle of Direct Evidence, The Flexible
Standards Principle, The Principle of Goal Alignment, The Multiple Goals Principle, The
Principle of Goal Salience og The Principle of Unitary Functioning ikke umiddelbart ses
opfyldt i AI. Jeg mener, at lederen ganske udmærket kan tænke disse principper ind i sin
ledelse for at få flere strenge at spille på i forhold til motivationen, men principperne ses
altså ikke naturligt indlejret i AI.
Når The Reality Principle, The Principle of Direct Evidence og The Feedback Principle,
ikke anses for at være dækket af ledelsesformen, er det fordi opfyldelsen ikke er en direkte
konsekvens heraf, men mere vil være et udtryk for lederen og hans handlinger i den
enkelte situation.
.
28
3.2.1 Delkonklusion Empowerment versus M. E. Ford
Jeg har i analysen af Empowerment versus Ford argume
nteret for at følgende principper
er opfyld ved brugen af Empowerment.
The Motivational Triumvirate Principle
The Responsive Environment Principle
The Principle of Goal Activation
The Optimal Challenge Principle
The Reality Principle
The Principle of Emotional Activation
The Do-It Principle
The Principle of Incremental versus Transformational Change
The Principle of Human Respect
De primære årsager til at disse principper er opfyldt er, at Empowerment har fokus på
individets frihed til at udføre opgaver, fokus på at evner til at udføre opgaverne er tilstede
samt at ledelsen, ved at give fuldmagt til medarbejdere, udviser tillid.
Idet The Motivational Triumvirate Principle er opfyldt, kan det konkluderes, at
Empowerment, ifølge Ford, kan virke motiverende på mennesket.
29
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
3. 3 Værdibaseret Ledelse versus M. E. Ford
Den værdibaserede ledelse vil med sin fokus på
værdier som rammen for medarbejdernes udfoldelse i
stedet for den mere rigide regelstyring, gøre at
medarbejderne kan tage flere selvstændige valg og i
det hele tage operere mere uafhængigt. Når
medarbejderen føler ejerskab overfor værdierne og på
den måde får inkorporeret værdierne, vil en ageren
inden for rammerne af værdierne være acceptable og
medarbejderen bør derfor have
beslutningskompetence inden for disse rammer. Den
frihed det giver, vil gøre at medarbejderen altså kan
”springe” ud i det, og prøve nogle ting af - blot det
ligger inden for rammerne af værdierne. Det er i
forhold til The Do-It Principle med til at bygge stærk
BES, fordi der er mulighed for at afprøve tingene. Det
kan dog være et problem, at der ikke er fokus på
selve kompetenceudviklingen i Værdibaseret Ledelse. Hvis personen således ikke har de
fornødne færdigheder og viden, vil det kunne resultere i et negativt resultat, med deraf
følgende demotivation og på lang sigt en negativ BES.
Hele princippet med at lade individet få råderum inden for nogle værdier, som personen
måske oven i købet selv har været med til at definere, er at betragte mennesket som
selvstændige og tænkende væsener. Især ser jeg at ved demokratistrategien, hvor
medarbejdernes akkumulerede input bliver til værdigrundlaget, en tro på at
medarbejdernes ressourcer, evner og holdning kan skabe grundlaget for virksomheden.
Denne tiltro og engagering af medarbejderne er jo netop modsætningen til betragtningen
af mennesket som en maskine, der skal overvåges for at yde optimalt. Dette er i
overensstemmelse med The Principle of Human Respect.
Hvis medarbejderne, som i demokratistrategien, selv er med til at skabe værdigrundlaget,
mener jeg, at The Principle of Unitary Functioning kan tilgodeses. Idet værdier jo kunne
ses som kulturens og erfaringernes evolution i det enkelte menneske, må de valgte
værdier, hvis personen har ejerskab i disse, nødvendigvis være en del af personens
30
erfaringskompleks. Dermed har personen bragt en del af sin personlighed ind i
virksomhedens værdisæt, som i samarbejdet og dialogen er blevet accepteret bredt. Hvad
der taler imod Værdibaseret Ledelse som en del af The Principle of Unitary Funktioning er,
at værdierne kan opfattes som et forsøg på at ensrette medarbejderne i en for
virksomheden gunstig retning, og dermed er det ikke et spørgsmål om at se mennesket
som unikt og individuelt, men mere at udnytte de positive floskler til øget produktivitet.
Selvom dette skulle være tilfældet, mener jeg, at når mennesket får mere spillerum er det
et udtryk for anerkendelse af individet, og hvis dette individ har været med til at sætte
værdierne for ensretningen, er der netop taget hensyn til det unikke i mennesket. Desuden
tror jeg ikke, at mennesket kan indgå i sociale og arbejdsmæssige fællesskaber uden en
vis form for ensretning – bevidst eller ubevidst! Denne konformitet er vel egentlig ret
grundlæggende ved opbygningen af virksomhedskultur. Vi interagerer med vores
omverden og måske ureflekteret følger visse normer og værdier fra omgivelserne
27
.
Religionsstrategien bruger konformitetsprincippet ved at lederne som forbillede for
medarbejderne skal være objekter identifikation og tilegnelsen af værdierne bliver et mål.
Værdierne virker simpelthen som det adgangstegn, der gør det muligt at blive medlem af
arbejdsfællesskabet. Religionsstrategien fordrer medarbejdernes accept af værdierne –
men der synes i modellen en mangel på to-vejs kommunikation, hvor medarbejderens
input til værdiarbejdet bliver hørt. Denne kommunikation findes derimod i
demokratiseringsstrategien, hvor ejerskabet i værdierne opstår ved, at alle har muligheden
for at arbejde med værdierne. Det anerkendes, at værdierne er en sum af hele
arbejdspladsens menneskelige masse og at påvirkningen individerne imellem går begge
veje. Dette skaber et godt fundament for The Responsive Environment Principle. Hele
værdidannelsesprocessen skaber en bedre samhørighed og forståelse på tværs af hierarki
og faglige grænser, og giver lederen værdifuld viden om, hvad der rør sig i medarbejderen.
Derved bliver han bedre i stand til at støtte op omkring det enkelte individ.
Værdierne i religionsstrategien bliver til og udbredes i en top-down proces, hvorimod at
demokratistrategiens værdier bliver til i en bottom-up proces. I den første må det anses for
klart, at virksomhedens mål og visioner er tænkt ind i værdierne. Det kan faktisk også
være tilfældet i demokratistrategien, idet ledelsen jo hele tiden er med i dialogen omkring
værdierne og dermed kommer med deres inddata til forløbet. I begge tilfælde må målene
derfor på den ene eller anden måde være blevet synliggjorte for alle i virksomheden, og
27
Se mere om konformitet i Ledelse og uddannelse pp. 182 - 184
31
dermed vil The Principle of Goal Activation her være repræsenteret. Der kan også
argumenteres for, at værdierne i sig selv kan komme til at udgøre et synligt mål, det
gælder om at arbejde hen imod.
Følelserne er et vigtigt redskab for mennesket. Følelser vil ofte komme forud for en
kognitiv vurdering af en situation. Ved en inkorporering og indarbejdning af værdierne i det
enkelte menneske, vil værdierne blive en naturlig del af individets ageren. Dermed vil
værdierne blive knyttet til følelsernes evalutative funktion og kan hjælpe med hurtigt
databearbejdning
28
. Rammerne for arbejdet ligger i de værdier, som også er en del af
individet. Rammebetingelserne vil derfor føles trygge, og jvf. The Do-It Principle vil
medarbejderen i sådanne situationer agere med frihed og positiv opbygning af BES.
Dermed vil personen kunne få succesoplevelser og få vækket de positive følelser og
hermed finde motivation og gå-på-mod. The Principle of Emotional Activation ses derfor i
Værdibaseret Ledelse.
Meget afhænger naturligvis af måden nye ledelsesparadigmer bliver introduceret på, men
både i demokratistrategien og religionsstrategien antoges det, at medarbejderne tog
ejerskab i værdierne. Ændringer i virksomheden, der sker ud fra disse værdier, vil derfor
ikke føles fremmed for individet. De kan ganske vist være store, men idet personen har
forståelse for, og indblik i hvad der arbejdes hen imod, vil ændringerne ikke virke fremmed
for personen. Det må derfor antages, at ændringerne kan følges som evolutioner snarere
end store omvæltninger, hvormed The Principle of Incremental versus Transformational
Change tilgodeses.
De friere muligheder for udfoldelse giver mulighed for at styrke PAB. I forholdet til context
beliefs ses der en automatisk opbakning til individet, ved at styringsrammen er værdier, og
personen dermed må regne med støtten til sit virke. The Do-It Principle kan skabe positive
capability beliefs, idet princippet giver muligheden for at opbygge og aktivere positive BES.
Det ses at The Motivational Triumvirate Principle er opfyldt, idet der er mål under The
Principle of Goal Activation, følelser er inkluderet under The Principle of Emotional
Activation og PAB ses støttet positivt.
The Equifinality Principle, The Optimal Challenge Principle, The Flexible Standards
Principle, The Principle of Goal Alignment, The Multiple Goals Principle, og The Principle
of Goal Salience kan meget vel være opfyldt ved Værdibaseret ledelse. Når jeg alligevel
28
Se Tor Nørretranders bog ”Mærk verden” hvor der argumenteres for, at den ubevidste bearbejdning af
data foregår mange gange hurtigere end den bevidste.
32
ikke mener de skal med, er det med den begrundelse, at de ikke ligger naturligt indlejret i
ledelsesformen, men mere vil være et udtryk for lederens ageren i den konkrete situation.
Det samme gælder for The Reality Principle, The Principle of Direct Evidence og The
Feedback Principle, hvor lederen udmærket kan konfrontere og give feedback til
medarbejderen, men hvor jeg ikke anser det for en direkte konsekvens af ledelsesformen.
3.3.1 Delkonklusion Værdibaseret Ledelse versus M. E
. Ford
Det ses at følgende af Fords principper bliver dække
t af Værdibaseret Ledelse.
The Principle of Unitary Functioning
The Motivational Triumvirate Principle
The Responsive Environment Principle
The Principle of Goal Activation
The Principle of Emotional Activation
The Do-It Principle
The Principle of Incremental versus Transformational Change
The Principle of Human Respect
Værdibaseret Ledelse opnår at opfylde disse principper ved at give friere rammer for
medarbejderne og ved i værdiprocessen at lade dem bidrag med deres værdier, således
at der skabes fælles referencerammer.
Idet The Motivational Triumvirate Principle er opfyldt, kan det konkluderes, at
Værdibaseret Ledelse, ifølge Ford, virker motiverende på mennesket.
33
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
3.4 Kan de tre ledelsesformer virke sammen?
De tre ledelsesformer kan virker motiverende hver for
sig, men der er dermed ikke nogen garanti for at de
virker motiverende, hvis de benyttes samtidigt. Hvis de
virker rigtig godt sammen, skal deres styrker indgå på
en måde, der skaber en synergieffekt.
Ved at se på de principper, hvor mindst én og højst to
ledelsesformer er repræsenteret, kan jeg analyse
hvorvidt den/de der ikke er repræsenteret kan bidrage
positivt til den/de repræsenterede ledelsesformer.
Dermed kan en mulig synergi identificeres.
Eks. i The Principle of Unitary funktioning er AI og
Værdibaseret Ledelse repræsenteret, mens
Empowerment ikke er repræsenteret
29
.
I Værdibaseret Ledelse og AI ligger dialogprocessen i
begge modeller til grund for, at jeg mener, de overholder The Principle of Unitary
Funktioning. Denne dialogproces ses ikke i Empowerment og det opleves som en styrke,
hvis erfaringsindhentningen og værdidebat bliver koblet sammen med Empowerment, idet
disse også vil indeholde nogle informationer og erfaringer, der kan gøre personens
kapacitet for at tage beslutninger større.
Ved gennemgangen for Appreciative Inquiry kunne jeg godtgøre, at modellen kunne være
med til at gøre mål klare og stille dem på linie jf. The Principle of Goal Salience og The
Principle of Goal Aligment. Det vil altid være en fordel at have et klart mål, og i videst
mulige omfang sørge for at mål er på linie med hinanden. Derfor vil både Værdibaseret
Ledelse og Empowerment have glæde af at virke sammen med AI.
I The Principle of Direct Evidence ses det, at erfaringerne og brugen af disse erfaringer
giver positive BES. Denne viden om egne erfaringer vil være meget værdifuld når The Do-
It Principle skal effektueres, således at personen, der føler fuldmagt til at springe ud i nye
opgaver eller vigtige beslutninger, har denne positive BES at bygge videre på. Når
29
Se skema 1 under bilag
34
personen således får bearbejdet sine erfaringer evt. i samspil med sin leder, vil det føre til
stærkere PAB, herunder både capability beliefs og context beliefs. Der ses derfor en
positiv effekt mellem AI samt Værdibaseret Ledelse og Empowerment. AI og Værdibaseret
Ledelse ses styrket ved at virke sammen med Empowerment, idet Empowerments fokus
på individets evner og udviklingen af kompetencer tilfredsstiller princippet om The Optimal
Challenge, der er af en stærk motiverende karakter. AI kan i den forbindelse bruges til på
en positiv måde at finde ud af, hvilke kompetencer og hvor fokus på
kompetenceudviklingen bør ligge, således at opgaverne og evnerne passer sammen.
I Værdibaseret Ledelse vil værdierne ofte fungere som pejlemærket for rigtigt og forkert i
situationen, men der ligger ikke noget klart pejlemærket i forhold til egen præstation
indbygget i ledelsesformen. Appreciative Inquiry kan være med til at sætte fokus på
faktiske evner ved at spørge ind til tidligere erfaringer, mens Empowerment fokuserer på
evnerne i forhold til opgave løsningen. Dermed vil den værdibaserede ledelse fungere som
rammen for, hvordan vi løser opgaven her og nu, mens Empowerment og AI sikrer vi løser
lignende opgaver bedre i fremtiden inden for værdirammerne. Således kan Værdibaseret
Ledelse altså i The Reality Principle støtte udviklingen og evalueringen af kompetencer,
således at evolutionen af disse sker med afsæt i værdierne og derfor hviler på et solidt
anerkendt grundlag.
I The motivational Triumvirate Principle, The Responsive Environment Principle, the
Principle of Goal Activation, The Principle of Incremental versus Transformational change
og The Principle of Human Respect kan jeg, under grundforudsætningen om at
ledelsesformerne praktiseres i rette ånd, ikke finde nogen argumenter for, at de
modarbejder hinanden, således at princippet ikke virker motiverende mere. Det eneste
sted, hvor jeg ser en svag mulighed for at dette skulle ske, er under The Principle of Goal
Activation, hvor de forskellige tankeprocesser måske leder til forskellige mål, og dermed
kommer i kambolage med The Principle of Goal Salience. For at dette kan ske, skal
ledelsesformerne bruges helt uafhængigt af hinanden i virksomheden, hvilket jeg har
svært ved at forestille mig.
Jeg har med udgangspunkt i ovenstående sat en struktur op, der, som jeg ser det,
kombinerer de tre ledelsesformer på en måde, hvor de kan fungere og supplere hinanden
godt.
35
Jeg tager afsæt i teorien for Empowerment.
Værdibaseret ledelse: Værdierne skal fungere som rammen i opportunity structure
og som ledestjerne for de valg, der bliver taget på alle niveauer.
Empowerment: Skal sikre stadigt fokus på individets fuldmagt til at tage
beslutninger og individets agency herunder kompetenceudvikling.
Appreciative Inquiry: Skal virke som et positivt værktøj til at fastlægge værdier,
bruges som afløsning for problemløsningsparadigmet i den daglige drift og skal
sikre at værdifuld erfaring kommer frem i lyset.
Værdierne ses som meget velegnede til at definerer rammerne i opportunity structure. De
har den styrke, at medarbejderne har ejerskab overfor værdierne, således at rammen ikke
vil føles snærende, men derimod at den fungerer på en måde, så de rigtige valg instinktivt
kan træffes. I forbindelse med hele dialogprocessen, altså når værdierne identificeres og
deres præcise betydning formuleres, ses AI som et rigtig godt værktøj. I fasemodellen ses,
hvordan tidligere erfaringer bringes på banen. Netop disse erfaringer, om lige præcis
hvornår tingene er gået godt, hvornår tingene fungere og hvornår det føles godt at gå på
arbejde, fortæller noget om hvilke positive egenskaber virksomheden allerede indeholder.
Spørgsmålet der således skal stilles er, hvordan man får flere af sådanne stunder – om
der kan identificeres nogle underliggende værdier eller måske nogle værdier der i sig selv
ville lede til den ønskede tilstand.
Agency, til at bestride fuldmagten indenfor værdirammerne, sikres ved fokus på
kompetenceudvikling og uddannelse. Denne kapacitet skal hele tiden passe med det
ansvar og den bemyndigelse individet har i forhold til opportunity structure. Fordi
Empowerment-tanken går på at sætte individet i stand til at træffe beslutninger, vil der
således også være den fornødne fokus på den løbende kompetenceudvikling – både fordi
medarbejderen selv er opmærksom og har bemyndigelse til af egen drift, at skaffe sig
viden, og fordi det vil være et fokusområde for ledelsen.
36
3
.4.1 Delkonklusion ”kan de tre ledelsesformer virke sammen?”
Der ses en kraft i, at Empowerment bliver styrket med den dialogdel, som Appreciative
Inquiry og Værdibaseret Ledelse i The Principle of Unitary Functioning står for. I forhold til
The Do-It Principle ses der en god kobling med The Principle of Direct Evidence, hvor
Appriciative Inquiry ved inddragelse af tidligere erfaringer kan lave koblinger til BES og
egne evner, mens Værdibaseret ledelse og Empowerment giver friheden til at prøve
evnerne af. Både Værdibaseret Ledelse og Empowerment vil stå stærke, hvis mål er på
linie og bliver tydeliggjort. Dette giver samvirket med AI muligheden for under The Goal
Alignment Principle og The Goal Salience Principle. I The Reality Principle kunne der ses
en fordel i, at værdierne lå som et grundlag for kompetenceudviklingen og til sidst ville
Empowerment bidrage positivt i The Principle of Optimal Challenge med individets og
ledelsens fokus på agency, således at denne stærke motivator også kunne faciliteres i
rammerne af AI og Værdibaseret Ledelse.
Overordnet kunne rollerne for ledelsesformerne fordeles på den måde, at Værdibaseret
Ledelse definerede rammestrukturen, Empowerment sikrede individets fuldmagt og
kompetence udvikling, mens Appreciative Inquiry indgik som et instrument i
værdiprocessen og som ledelsesform i den daglige drift.
Samspillet mellem de tre ledelsesformer skaber en positiv synergi, hvorfor det må
konkluderes at ledelsesformerne kan virke sammen.
37
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
4 Konklusion
Jeg har med udgangspunkt i M. E. Fords 17 principper for
motivation analyseret ledelsesformerne Appreciative
Inquiry, Empowerment, og Værdibaseret Ledelse.
Ud fra analysen af de tre ledelsesformer er jeg nået frem
følgende resultater.
Appreciative Inquiry, Empowerment og Værdibaseret
Ledelse virker ifølge M. E. Ford motiverende.
Appreciative Inquiry, Empowerment og Værdibaseret
Ledelse kan virke sammen.
Måden hvorpå dette kan ske er ved at Værdibaseret
Ledelse definerer rammestrukturen, Empowerment
sikrer individets fuldmagt og kompetenceudvikling,
mens Appreciative Inquiry indgår som et værktøj i
værdiprocessen og som ledelsesform i den daglige
drift.
I Appreciative Inquiry er de gennemgående elementer, at medarbejdere kan bidrage med
deres erfaringer, at ledelsen udviser interesse for individet samtidig med at
ledelsesprincippet kan virke til at fastsætte og fastholde mål.
Empowerment har fokus på mennesket evner til - og frihed til at tage beslutninger samt at
ledelsen ved at give individet fuldmagt samtidig udviser tillid.
Værdibaseret Ledelse benytter værdier til at skabe rammerne og på den måde sikrer at
alle arbejder ud fra samme referenceramme.
Grunden til at de tre ledelsesformer kan virke motiverende er, at de hver for sig virker ved
at fastsætte mål, aktivere følelserne og giver mulighed for positive Personal Agency
Beliefs. Dermed opfylder de The Motivational Triumvirate Principle, der er grundlaget for at
motivation kan finde sted.
Der kan i samvirket mellem Appreciative Inquiry, Empowerment og Værdibaseret Ledelse
ikke identificeres negativ synergi. Derimod opstår der positiv synergi ved overordnet at
bruge strukturen i Empowerment, lade værdier definere opportunity structure og bruge
appreciative inquiry i den proces der identificerer og fastsætter værdier.
38
Indledning
Redegørelse
Appreciative Inquiry (AI)
Analyse
Empower-
ment
AI
Værdibaseret
Ledelse
Konklusion
Perspektivering
M. E. Ford
Empowerment
Værdibaseret Ledelse
M. E. Ford
5 Perspektivering
Kan vi bruge denne analyse til noget, eller er det ligesom
med kejserens nye klæder – Man skal tro på det for at se
det eller være loyal over for kejseren for at foregive at se
det.
Man kan spørge sig selv, om det giver mening at
konkludere noget som helst om virkeligheden ud fra en
teori?
Den optimale undersøgelse vil indbefatte alle mennesker
på hele kloden. På tværs af race, kultur og klasseskel, for
at se om ledelsesformerne indeholder universelle
motiverende elementer. Det er dog næppe muligt at
udføre en sådan undersøgelse.
Det at bruge en teori som model for virkeligheden, vil jeg
sammenligne med det at bruge et landkort – eller et
søkort for den sags skyld. Det kort, der er i bedst
opløsning, er det kort der har samme størrelse som den virkelige verden, men for at det
også skal være praktisk anvendeligt, må vi nedskalere og prioritere nogle elementer, vi
ønsker at fremhæve på bekostning af andre.
Ligesom med kortet, giver teorierne os mulighed for at arbejde og få overblik over noget
det ellers ville have svært at få overblik over. Det giver dermed nogle muligheder for at
undersøge komplekse sammenhænge, der ellers både ville tage meget lang tid at
undersøge, men også ville være meget ressourcekrævende.
M. E. Fords teori er en sammenfatning af utroligt meget viden og forskning på området, og
det må antages, at en sådan sammenfatning rammer nogle generelle tendenser inden for
motivationsområdet.
Derfor mener jeg også, at en teoretisk indgangsvinkel som anvendt i denne opgave, kan
anvendes i den virkelige verden. Dog er det klart, at alle teoriers gyldighed skal verificeres
gennem empiri.
Hvis man ønsker at benytte en af de tre ledelsesformer, vil det måske være naturligt at
benytte konklusionen til at tænke på, hvordan man kan tænke de andre ledelsesformer
39
ind, så en synergieffekt kan opnås. En anden og mindst lige så vigtig måde at bruge
konklusionen på, er ved at se på de principper, som ikke er berørt af de tre ledelsesformer.
Det er jo netop her at lederen selv skal gå ind og være opmærksom – her er der potentiale
for at hjælpe medarbejderen til en fortsat motivation. Det kunne f.eks. være ved at benytte
sig af eller give mulighed for at bruge The Flexible Standards Principle
30
, således at
målene hele tiden er realistiske og tilpassede til den aktuelle virkelighed. The Feedback
Principle
31
kan også tænkes ind i hele arbejdsgangen, da både leder og medarbejder vil
have stor gavn heraf.
Et spørgsmål der ligeledes kan stilles er, om det overhovedet vil være muligt at
implementere ledelsesformerne i forsvaret?
Vi har vel allerede Værdibaseret ledelse i forsvaret? Forsvaret værdier er i hvert fald
formuleret, om end det kan diskuteres, hvor mange der kender disse værdier. De har i min
tid i forsvaret aldrig været til diskussion, og jeg må derfor antage, at de søges udbredt
gennem religionsstrategien
32
. Den store rotation for militære ledere kan måske udgøre et
problem i den henseende.
Et andet spørgsmål er, om det militære system er velegnet til Empowerment. Vil vi kunne
indføre Empowerment, når vi er underlagt meget strenge procedurer for, hvordan vi skal
handle? Der er ganske vist fokus på individets evner, men giver procedurestyringen ikke
så snævre rammer, at der aldrig kan blive tale om at give fuldmagt til personerne i den
skarpe ende? Kan der gives Empowerment til skoleelever, så de i højere grad selv kan
disponere deres tid? Har man i forsvaret mulighed for at give alle informationer, der kan
støtte Empowerment, eller er der andre hensyn, der skal tages?
Der er måske mange begrænsninger for brugen af nye ledelsesformer og metoder, men
det vil altid være givtigt for en organisation at se på, om det er muligt at gøre noget for at
få topmotiverede medarbejdere.
30
Se redegørelsesafsnit ”M. E. Ford”
31
Se redegørelsesafsnit ”M. E. Ford”
32
Se redegørelsesafsnit ”værdibaseret ledelse”
40
Bilag
Litteraturliste
Alsop, R et al (2006), Empowerment in Practice, From Analysis to Implementation,
Washington, The World Bank
Beyer, P. (2006), Værdibaseret ledelse – Den ældste vin på den nyeste flaske, (2.
udgave), København, Forlaget Thomson
Blanchard, K. et al (1999), The 3 Keys to Empowerment, San Francisco, Berett-Koehler
Publishers Inc.
Brown, R og Brown, M (1997), Empowered på jobbet, København, Industriens Forlag
Bøger
Dall, M. O. og Hansen, S (2001), Slip anerkendelsen løs, København, Frydenlund
Ford, M. E. (1992), Motivating humans, Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs,
London, Sage
Forsvarets Center for Lederskab (1998), Ledelse og uddannelse, Forsvarskommandoen
Hagedorn-Rasmussen, P (2006), Fra værdiledelse til værdier i arbejdslivet, Roskilde
Universitetscenter
Hauen, F. V. et al., (1997), Værdier på jobbet, København, Industriens Forlag
Hornstrup, C og Loehr-Petersen, J (2004) Appreciative Inquiry, København, Jurist- og
Økonomforbundets forlag
41
Kongsbak, H et al. (2005), Appreciative Inquiry – I teori og praksis
, Statsbiblioteket
Morsing, M og Pruzan, P. (2002), Values-based leadership, i Zsolnai, L. (eds), Ethics in
the Economy, Handbook of Business Ethics, Bern, European Academic
Publishers, pp. 259 – 293
Nørretranders, T (2005), Mærk verden
, København, Gyldendal
Pedersen, D. (2004), Offentlig ledelse i managementstaten, Frederiksberg, Forlaget
Samfundslitteratur
Petersen, V. C. og Lassen, M. S. (1997), Værdibaseret ledelse – et alternativ til styring,
regulering og kontrol?, Dansk Industri
Pjetursson, Leif (2006), Når ledelse er kommunikation, København, Børsen, pp. 225 -255
Strandgård, V og Sørensen, L. M. (2007), Introduktion til Motivation og Empowerment,
Future Factor Media
Thyssen, O (2005), Værdiledelse – om organisationer og etik,
København, Gyldendal, pp.
127 – 339
PAB (Personal Agency Beliefs)
Capability beliefs: Individets
tiltro til egne evner
Context beliefs: Forventninger
til omgivelsernes støtte og
hjælp til at opnå mål
BE (Behavior Episode)
Behavior Episode (BE) er et
kontekstspecifikt, målstyret
mønster af opførsel, der udfolder
sig over tid indtil:
Målet der organiserede
episoden er fuldført
Fokus bliver rettet mod et
nyt mål
Målet evalueres til ikke at
kunne nås
BES (Behavior Episode
Schemata)
Relaterede BE-erfaringer
Guider personer i nye episoder
Guider hvad personen skal
tænke føle og gøre i en
bestemt Behavior Episode.
Appreciative Inquiry
Empowerment
Værdibaseret ledelse
1
The Principle of Unitary
Functioning X X
2
The Motivational
Triumvirate Principle X X X
3
The Responsive
Environment Principle X X X
4
The Principle of Goal
Activation X X X
5
The Principle of Goal
Salience X
6
The Multiple Goals
Principle
7
The Principle of Goal
Alignment X
8 The Feedback Principle
9
The Flexible Standards
Principle
10
The optimal Challenge
Principle X
11
The Principle of Direct
Evidence X
12
The Reality Principle
X X
13
The Principle of Emotional
Activation X X X
14
The "Do It" Principle
X X
15
The Principle of
Incremental vs.
Transformational Change X X X
16
The Equifinality Principle
17
The Principle of Human
Respect X X X
Skema 1 Begreber Ford
43
1) The Principle of Unitary Functioning: Et menneske må betragtes i sit hele.
2) The Motivational Triumvirate Principle: Motivation = Goals x Emotions x Personal Agency Beliefs. Hvis ikke
alle tre er tilstede, kan motivation ikke finde sted.
3) The Responsive Environment Principle: Mennesker påvirker hinanden ved deres nærvær.
4) The Principle of Goal Activation: Der er ikke meget der nytter, hvis der ikke er et relevant mål i sigte.
5) Principle of Goal Salience: Mål skal være klare og fremtrædende for at tanker bliver til handling.
6) The Multiple Goal Principle: Nogle af de stærkeste motivationsmønstre findes, hvis flere mål kan blive
tilfredsstillet på samme tid.
7) The Principle of Goal Alignment: Når der er flere mål, skal disse støtte op om hinanden, så målkonflikter
undgås.
8) The Feedback Principle: Feedback hjælper til realistisk målsætning, bearbejdelse af den emotionelle
respons og ikke mindst til at opbygge og forandre PAB.
9) The Flexible Standards Principle: Mål skal kunne ændres, så de er realistiske ud fra de nye erfaringer vi har
gjort os.
10) The Optimal Challenge Principle: Den svære og udfordrende opgave maksimerer motivationen, hvis den i
sværhedsgrad præcis er opnåelig.
11) The Principle of Direct Evidence: At minde om tidligere succesfulde løsninger af lignende opgaver eller
påpege fremskridt og vellykkede gerninger.
12) The Reality Principle: Bevis for reelle færdigheder og indsats for at for at forbedre disse.
13) The Principle of Emotional Activation: Vækkelsen af følelser er en mægtig motivator.
14) The Do-It Principle: Spring ud i det, hvis evnerne er til det!
15) The Principle of Incremental versus Transformational Challenge: Det er lettere og mere sikkert at forsøge
gradvise ændringer end fuldstændige omskabelse.
16) The Equifinality Principle: Der er mange veje til samme mål.
17) The Principle of Human Respect: Mennesket skal behandles som selvstændige og tænkende væsner.
De 17 principper – et overblik